Jylland mellem tvende have

Denne rejsebeskrivelse er anderledes end alle de tidligere. Primært fordi årets road trip ikke foregik i USA, men hjemme i Danmark, nærmere bestemt i Jylland plus ud og hjem. Jeg har i overskriften lænet mig op af H. C. Andersen. Det har jeg vist aldrig gjort før. Han skrev sit digt "Jylland" i 1859 på diligencen eller "rejsevognen", som det kaldtes, mellem Randers og Hjermind. Digtet udkom året efter som sang med musik af P. Heise. Det handler primært om egnen omkring Silkeborg, et af de steder hvor årets tur ville føre os hen. Også de tvende have var på programmet, på denne ret korte tur (både i dage og kilometer). Kun 9 dage inklusive ud og hjemrejse, så i alt 8 overnatninger fordelt på 4 overnatningssteder. Disse skulle så danne udgangspunkt for "hviledagenes" udflugter.

Turens første overnatningssted var planlagt til at være Brønderslev, som så skulle være base for vores tur til diverse seværdigheder nord for Limfjorden. Vi have besluttet at køre til Sjællands Odde og så sejle til Århus, og havde bestilt billetter til afgangen kl. 10.45. Vi ville gerne være i god tid, og det det var vi. Allerede 8.15 ringede Tim og sagde, at nu var han klar, så omkring 8.30 var bilen pakket og vi forlod Brøndby. Turen til Sjællands Odde har vi kørt ret ofte på vores søndagsture, så der var ikke indlagt turistoplevelser på den del af turen. Da denne lørdag morgen var ganske trafikfri, gjorde vi imidlertid et par omveje omkring Odden Havn og Gniben uden at gøre ophold nogen af stederne. Vi ankom derfor til færgen i særdeles god tid, så jeg fik læste min morgen avis, som jeg havde medbragt.

At sejle med færge er som at flyve. Kedeligt, men vi fik da en kop kaffe (mig) og te (Tim). Vel i land i Århus kørte vi lidt omkring i byen inden vi satte kursen nord på. Vi fik set - og fotograferet domkirken, men besøgte den ikke. Jeg var skuffet over, at Christian Jacobsen Drakenberg ikke længere er at finde i kirken. Han, der påstod at være verdens ældste (født 1626, død 1772 i en alder af 146!), er simpelthen forsvundet, og ingen ved, hvad der blev af ham. Han lå i Laurids Ebbesens kapel indtil  1840 hvor Dronning Caroline Amalie forlangte ham begravet i krypten. Da man i 1998 ledte efter liget, var det simpelthen væk, og ingen ved, hvad, der er sket med det. Ingen flytning eller yderligere ombegravelser er registreret. Altså for mig ingen grund til at besøge domkirken. Til gengæld kørte vi lidt rundt i byen og så på åen, ådalen, de hoteller jeg havde boet på under mine mange ophold her i gamle dage, og hvad vi nu ellers kom forbi. Frokost i form af en sandwich (mig) og en pølse (Tim) blev indtaget på en tankstation i Brabrand inden vi satte kursen vest på ad Viborgvej til motorvejen.

Vi tog motorvejen nord på uden flere stop til Brønderslev, hvor vi ankom i god tid inden kl. 15, hvor vi kunne få vores værelse. Vi besluttede derfor at lege turister allerede her på førstedagen, og kørte mod syd til Store Vildmose. Her kørte vi rundt en times tid, hvor vi et par gange var ude af bilen og se på naturen, fx på noget skotsk højlandskvæg, som græssede her. Da det begyndte regne, og regnen efterhånden blev kraftigere, kørte vi tilbage til byen og hotel Phønix, hvor vi havde bestilt værelse. Værelset var ikke helt af USA størrelse for at sige det mildt, og der var tale om almindelige senge, ikke en queen size til hver, men det gik endda. Om aftenen skulle vi så spise, og det var ved at udvikle sig til et problem. En søgning på nettet fandt flere restauranter, men vi ville gerne have noget inden for gåafstand fra hotellet, og det begrænsede udvalgte betragteligt. Især fordi det også skulle være til en pris, der var til at betale for to fattige Jyllandsrejsende. Vores budget var en del under, hvad det plejer at være, når vi rejser til USA. Til sidst besluttede vi os derfor til at hjemsøge den kinesiske restaurant Asia, som lå ca. 8 minutters gang fra hotellet. Den viste sig at være glimrende, hvis man ellers kan lide kinesisk buffet, sushi og/eller mongolian barbecue. Prisen var rimelig, og da vi skulle hjem, var vi glade for at der kun var 8 minutter at gå, for da var regnen kommet tilbage med fornyet styrke og ingen af os havde overtøj på.

Her må jeg røbe en ellers velbevaret hemmelighed. I USA kan man købe nogle vingummiorm. De fås såvel på tankstationer som i supermarkeder, og vi plejer at indkøbe sådanne, som vi så har ret til at få udleveret en af pr. time, en begivenhed som vi kan bruge tid på at se meget frem til, selv om vi af og til glemmer det. Problemet ved denne tur var, at vi ikke havde kunnet finde slige orm noget sted i Danmark, og så var gode råd jo dyre. Lige overfor den kinesiske lå imidlertid en tag-selv-slikbutik, og her indkøbte Tim nogle vingummikrokodiller, som måtte holde for i mange af bedre. De var dog kun en svag afglans af de tydeligt syntetisk smagende amerikanske orm. men hvad gør man ikke for at skabe den rette roadtripstemning. Vel tilbage på hotellet slappede vi af inden næste dags udskejelser, hvor vi for første gang skulle lege turister i eget land.