Da mormor og morfar forsvandt

Så var det blevet den sidste hele dag i USA. Vi skulle vende tilbage til Knoxville, og næste dag skulle vi så flyve via Chicago og Amsterdam til København. Inden vi forlod hotellet i Lexington, spiste vi den bedste hotelmorgenmad på hele turen, og maden var inkluderet i værelsesprisen.

Nolichucky River i Davy Crockett Birthplace Statepark

Jeg husker ikke længere, hvorfor vi ikke alle fulgtes ad på turen mod sydøst, men af en eller anden grund kørte svogerfamilien alene, mens vi endnu engang fulgtes med svigerfamilien. Da vi forlod Lexington fortsatte vi syd på ad I-81 til Bristol. På denne del af turen gjorde vi kun et par stop. Selvom Bristol er en interessant by af flere grunde, brugte vi faktisk ikke tid i byen, men kørte bare forbi denne på motorvejen, da vi hellere ville se noget andet. En af grundene til, at byen er interessant, er, at der faktisk er tale om to byer, nemlig Bristol, Tennessee og Bristol, Virginia. Statsgrænsen løber langs hovedgaden og deler byen i to, som altså ligger i hver sin stat, og som har hvert sit bystyre. I 1998 blev der i Kongressen i Washington vedtaget en resolution, som erklærede at Bristol er det officielle "Birthplace of Country Music". Den 31. juli 1927 indspillede gruppen Carter Family den første country-plade nogensinde i Bristol, og kun to dage senere lavede Jimmie Rodgers sin første indspilning. Carter-familien var kun kommet til byen fra deres hjem i Maces Spring, Virginia for at lave indspilningen. Denne fandt sted i et studie i til Tennessee-delen af Bristol, så faktisk må countrymusikken være født et andet sted, da de spillede country længe før de indspillede den første plade :-). Også countrystjernen Tennessee Ernie Ford er født i Bristol, så dens forbindelse til countrymusik er ret stor.

Som sædvanligt på den tur, stoppede vi ved velkomstcentret lige efter statsgrænsen, og her blev vi enige om, at vi ikke ville køre direkte til Knoxville ad motorvejen, men ville tage en omvej for at se Davy Crockett Birthplace State Park nær landsbyen Chuckey i Tennessee Tennessee. Da vi kom til motorvejskrydset mellem I-81 og I-25, drejede vi derfor sydpå ad I-25 til Johnson City. Lige inden vi kom ind i byen, begyndte det at regne kraftigt, og inden vi var ude af byen igen, var det gået fra slemt til værre. På et tidspunkt var det så slemt, at vi ikke kunne se andre biler hverken foran os eller bagved os, kun deres lygter. På dette tidspunkt kørte vi forrest, og Else og Carl fulgte lige efter os. Vi bad børnene om at blive ved med at stirre ud af bagruden gennem regnen og holde øje med deres bedsteforældre. Hver gang vi kom til et lyskryds satte vi farten ned, for at de kunne indhente os, hvis de skulle være sakket bagud. Men selvom begge børn lå på knæ på bagsædet og stirrede bagud, kunne de faktisk ikke se, om det var den rigtige bil, der var bag os. Ved et stoplys bemærkede vi dog, at bilen lige bag os drejede til højre i stedet for at fortsætte ligeud som vi havde gjort, og som vi også skulle, så vi kørte ind til siden og ventede for at give dem tid til at indhente os. Men efter et stykke tid var de stadig ikke kommet forbi os, så vi blev enige om, at det måske var dem, der ved en fejl var drejet til højre, så vi besluttede at lave en U-vending og følge efter i samme retning. Vejen viste sig at være en blind vej, der førte ind i et villakvarter med murstenshuse, og da regnen lettede lidt kunne vi konstatere, at mormor og morfar bestemt ikke var der i nærheden. Omkring en miles før villavejen, havde den vej, vi på det tidspunkt kørte på, delt sig i to i en Y-udfletning, og vi tænkte nu, at de måske havde taget den forkerte gren af Y'et (den venstre i stedet for den højre), så vi vendte tilbage og tog denne vej. Efter et stykke tid førte vejen ind i et skovområde i bjergene syd for byen, og da vi havde kørt i den retning en halv time, blev vi enige om, at det nok ikke ville føre til noget. Vi besluttede derfor, at vi ville køre videre til Davy Crockett Birthplace State Park, og måske ville de gøre det samme. Alternativt forventede vi, at de ville tage direkte til hotellet i Knoxville. Vi vendte derfor tilbage og forlod Johnson City igen og kørte vestpå ad Old Tennessee Route 34.

Davy Crockett Birthplace State Park ligger ikke langt fra den lille by Chuckey omkring 30 km sydvest for Johnson City, og vi fandt dertil uden problemer. Til at begynde med ventede vi på mormor og morfar ved indgangen til parken, men blev enige om, at med de omveje, vi havde taget, skulle de være nået dertil længe før vi gjorde, så vi kørte ind i parken og kørte til parkeringspladsen, hvor vi håbede at finde dem, men opdagede, at der var de i hvert fald ikke. I mellemtiden var det begyndt at regne kraftigt igen, så vi blev siddende i bilen indtil det tog af igen. Lige da vi besluttede, at regnen nu var stilnbet nok af, til at vi kunne tage et kig på kopien af den hytte, hvor Davy blev født, kørte svigerfamilien ind på parkeringspladsen. Vi fandt faktisk aldrig ud af, hvad de havde lavet, eller hvor de havde været, så det forbliver deres hemmelighed - selv om vi gjorde os vores tanker.

De fleste mennesker - i hvert fald fra min generation - kender nok – eller har i hvert fald hørt om Davy Crockett. Han var hovedperson i en række bøger skrevet af Tom Hill (pseudonym for den danske forfatter Karen Brunes) i 60'erne. Han var også hovedpersonen i en række Disney-film i slutningen af ​​50'erne. Det er formentlig Davy Crockett-karakteren fra disse film, som de fleste forbinder med navnet. Blandt andet var det disse film, som udstyrede ham med den berømte vaskebjørnshue. Den rigtige Davy er aldrig blevet afbildet med sådan hovedbeklædning, og han nævner den aldrig i sin selvbiografi. Sangen om Davy Crockett (Born On A Mountain Top), er også taget fra Disney-filmene. Den blev først indspillet af Bill Hayes, men blev senere et hit for Tennessee Ernie Ford og andre. Blandt disse andre er, den afdøde skuespiller, Fess Parker, der spillede rollen som Davy i filmene, og på dansk har blandt andre Preben Uglebjerg indspillet den. Desværre er sangen fuld af faktuelle fejl. Bare i den første linje forekommet et par stykker. De to første linjer lyder:

Born on a mountain top in Tennessee
Greenest state in the land of the free

og kan høres her med Fess Parker.

I den danske version lyder de relevante linjer (som i denne version er de to første i andet vers) som følger:

Han voksed' op i staten Tennessee
Gik på jagt og skød aldrig forbi

Klik her for at høre Preben Uglebjergs udgave.

Kopi af den hytte ved bredden af Nolichucket River, hvor Davy Crockett blev født i 1786.

'Lad mig tage fejlene fra begyndelsen. Placeringen af ​​Davy Crockett Birthplace State Park viser den første fejl. Crockett blev født i en lille hytte ved bredden af ​​Nolichuckey-floden, og floder flyder sjældent på bjergtoppe. Crockett blev faktisk født i en floddal mellem bjergene. Den næste fejl ses i samme linje. Davy blev født i 1786, og på det tidspunkt eksisterede Tennessee ikke. Tennessee blev først optaget som en stat i USA ti år senere i 1796. Da Davy blev født, var området kendt som Southwest Territory, og det var en del af North Carolina. Stedet, hvor Davy blev født var altså ikke en stat, faktisk var området var ikke engang en del af USA. I 1784 havde dette område nemlig erklæret sig selv som en selvstændig republik under navnet "State of Franklin", en status som dog kun varede til 1788.

Efter at vi havde fået hilst på hinanden og fået gensynsglæden lidt på afstand, besøgte vi kopien af den lille hytte med kun et enkelt rum. Originalen var blevet skyllet væk under en oversvømmelse i 1920'erne, så kopien er opført noget længere væk fra floden. Hvor den oprindelige hytte stod er nu placeret en mindesten. Stedet er spændende, og jeg har besøgt det ved senere lejligheder, og kan anbefale det, hvis man altså er til Crockett og amerikansk historie. En dag fortæller jeg nok en forkortet udgave af historien om Davy Croekett under menupunktet Histore(r).

Da vi havde set nok, fortsatte vi ad den nærmeste vej til Knoxville, hvor vi mødte resten af ​​familien på samme hotel, som vi havde overnattet på, den nat vi ankom til USA. Næste dag spiste vi morgenmad på en restaurant lige ved siden af hotellet (hvor vi i øvrigt også havde spist aftensmad den foregående aften). Derefter kørte vi til lufthavnen, hvor vi returnerede de lejede biler. Vi fløj til Chicago, hvor vi ventede omkring 6 timer, før vores forbindelsesfly til Europa lettede. Otte timer senere var vi i Amsterdam, hvor vi igen måtte vente godt et par timer (fra 04.00 til 06.30) før vi kunne fortsætte til Danmark. Alt var lukket, da vi ankom, og spisestederne åbnede først kl. 6, men der skulle vi boarde. Vi nåede derfor ikke at indtage føde ved den lejlighed, så det gjorde vi først da vi var hjemme på egen adresse igen. Da vi fik vores bagage i Kastrup - overraskelse ... manglede en enkelt kuffert. Og endnu mere overraskelse ... igen var det en af ​​Jens' og Annettes kufferter, der var forsvundet, og som de måtte hente et par dage senere. Vi andre tog en taxi hjem, og dermed var vores første tur til USA forbi. Vi vendte tilbage til Danmark efter to uger og 2.000 kilometers kørsel, der bragte os til syv stater.

Dette skulle vise sig at blive den første af en tilbagevendende række af ferier i USA, og 2.000 miles er ingenting sammenlignet med vores senere ture.