Amtssæder og dæmninger

Efter forlægningen fra Matthews til Cherokee ville jeg nu bruge det næste par dage på at udforske de sydvestlige amter i North Carolina. Jeg havde godt nok været der før, men brugt mest tid i området omkring Cherokee og så et enkelt besøg i Robbinsville og et par gennemkørsler af Bryson City, men nu skulle det altså være. Jeg havde jo også en teaterforestilling på programmet, som jeg glædede mig meget til, men det var altså først tirsdag, og det var kun mandag.

Dagens menu stod på besøg i seks amter og deres amtssæder. Amterne jeg besøgte var de, der er markeret med rødt, længst mod vest, altså til venstre på kortet. Udover Swain County, hvor mit hotel lå, var det Jackson County, Macon County, Clay County, Cherokee County og Graham County.

Da jeg regnede med at have god tid, så stort er området heller ikke, havde jeg allerede aftenen før besluttet mig til at begynde dagen med at vaske, så det gjorde jeg. Jeg fik hurtigt delt tøjet så der var til to maskiner. Gæstevaskeriet havde kun én, men det viste jeg fra min rekognoscering dagen før, så jeg bevæbnede mig med den ene pose og tog trappen op til vaskeriet på 3rd floor, anden sal ville vi kalde det. Her var maskinen som forventet ledig, så jeg satte det første tøj i gang. For at være snedig og ikke skulle til også at købe vaskepulver, havde jeg hjemmefra medbragt nogle vaskepuder eller hvad de nu hedder - små bløde plastickapsler med vaskemiddel i. Faktisk havde jeg nok til at kunne vaske fire maskiner for en sikkerheds skyld, men det blev der altså ikke brug for, da jeg ikke vaskede mere på turen. Amerikanske hotelvaskemaskiner er normalt topbetjente og hurtige, og det var også tilfældet her. På det mediumprogram, jeg brugte tog vasken lidt under 30 minutter. Det slider nok lidt mere på tøjet, men da det jo ikke er sådan man vasker hver gang... Mens tøjet vaskede tog jeg elevatoren ned til stueetagen og spiste lidt morgenmad og drak en kop kaffe. Da den halve time nærmede sig hentede jeg pose nummer 2 på værelset og bevægede mig igen i retning af vaskeriet. Her var jeg stadig helt alene og tøjet var færdigt, så det kom i tumbleren, mens det næste kom i vaskemaskinen. Tørringen går knap så hurtigt som vasken, ca. 45 minutter eller nogenlunde det samme som herhjemme. Mens det første tørrede og det næste vaskede gik jeg igen ned i morgenmadsrestauranten, og fik endnu en kop kaffe, mens jeg læste en dansk avis (på min tablet). En halv time senere var det op igen, og så ventede jeg mens tøjet i tørretumbleren skulle blive færdigt, så jeg kunne få det næste i. Det tørre tøj bragte jeg så med på værelset, som i øvrigt var i stueetagen (1st Floor), så der var en del op og ned ad trapper den morgen. Jeg lagde det tørre tøj sammen, og mens jeg ventede på at sidste hold skulle blive færdigt, studerede jeg et kort og Google, for at lægge en slagplan for dagen. Da det sidste tøj var færdigt blev det også hentet og lagt sammen, og så var jeg klar til at tage af sted.

Cherokee ligger i det amt, der hedder Swain County, og mit første mål var amtet lige syd for, Jackson County. Her ville jeg besøge byen Sylva, der er amtssæde i Jackson County. Jeg ville se byens gamle domhus, som ligger kønt på en bakketop. Fra Cherokee til Sylva er der knap 20 minutters kørsel, og da jeg jo havde taget den med ro, var klokken næsten 10 inden jeg kom af sted. Det meste af vejen til Sylva kører man ad pænt store veje, så det gik rask derudad. Undervejs passerer man den moderne bebyggelse Qualla. Her lå i sin tid en cherokee landsby, der sjovt nok hed Qualla Town (også kendt som Indian Town), og som har givet navn til området, hvor Eastern Band of Cherokee Indians holder til, Qualla Boundary. Der var absolut intet at se, så her spildte jeg igen tid. På vej til Sylva kom jeg gennem Dillsboro, der er endestation for det eneste tog i det vestlige North Carolina, der kører med passagerer - og kun turister tur-retur fra Bryson City, som jeg besøgte dagen efter. I Sylva fandt jeg uden problemer domhuset, som lå og så nydeligt ud på sin bakketop. Og det gjorde det ikke ringere, at vejret var rigtigt godt. Jeg gik en kort tur i byen inden jeg kørte videre til næste mål, Franklin.

Franklin er amtssæde i Macon Count sydvest for Jackson County. Jo, det endte med at blive en dag med besøg i amtssæderne i alle de seks amter, der ligger i den spids af North Carolina, der strækker sig længst mod sydvest. Se kortet ovenfor. Det, jeg kørte til Franklin for at se, var en lille bakke eller høj. Hvor Franklin ligger i dag, lå i gamle dage Nikwasi, en af cherokeestammens vigtigste landsbyer i North Carolina. Det var her, at englænderen Alexander Cumming i 1730 udråbte høvding Moytoy af Tellico til "Kejser af Cherokee'erne". Resten af stammen tog sig ikke meget af denne udnævnelse, men forsatte deres liv som om intet var hændt. Bakken, som jeg ville se, var det sted, hvor landsbyens såkaldte "rådshytte" engang havde ligget. Igen tog turen til målet omkring en halv time, så da jeg nåede Franklin, var den hen ad 12. Jeg kørte lidt omkring i byen, men fandt aldrig den s.... bakke. I stedet blev jeg enig med mig selv om ikke at spilde tiden, så jeg købte en kop kaffe og en sandwich på en tankstation, og fortsatte så mod næste mål. Jeg havde stadig en del, jeg skulle se den dag, så der var grænser for, hvor meget jeg ville bruge af tid på at lede efter en lille bakke med græs på. Så da jeg havde dineret, satte jeg kursen mod Murphy, som var næste mål.

Domhuset i Sylva ligger smukt på en bakketop.

Fra Franklin er der knap 50 miles (80 km) til Murphy i Cherokee County, som er det yderste amt i North Carolina. Så kan man simpelthen ikke komme længere mod vest og sydvest i staten. Undervejs fra Franklin til Murphy passerede jeg endnu et amt og amtssæde, Clay County med amtssædet Hayesville. Her er der absolut intet at se, så jeg havde ikke planlagt et længere ophold i byen. Hayesville er ikke just en metropol med sine 300 indbyggere, og det er måske forklaringen på, hvorfor der ingen attraktioner er i 0yben. Jeg kørte da også bare lige igennem uden stop, end ikke et billede blev det til, men undervejs kommer man gennem nogle nydelige landskaber, så dem kunne jeg nyde. Med 1.600 indbyggere er der mere "fut" i Murphy. Her ligger en lille isoleret del af cherokee reservatet, og her har stammen i samarbejde med Harrah's Casino, netop åbnet sit andet af slagsen, og det ville jeg gerne se - udefra; og så har også Murphy et nydeligt gammel domhus, og det var så årsag nummer to. Begge dele blev da også beset og fotograferet, selv om jeg havde lidt svært ved at finde kasinoet, som min gps ikke kendte, da det var nyere end kortet i denne. Men så kunne Google Maps i min telefon (åh, al denne moderne teknologi) heldigvis hjælpe. 

Fra Murphy satte jeg kursen mod nordøst mod Robbinsville, amtssædet i Graham County. Undervejs startede jeg mit forrudekamera, og optog noget af køreturen. På den første strækning deler flere US Highways vejbane, US 74, US 19 og US 129, men det skal man ikke lade sig narre af. Selv  om vejen er fire-spors i begyndelsen blive den to-spors, så snart man begynder at køre op i bjergene igen. Murphy og de to andre byer i amtet, Marble og Andrews ligger i en dal, hvor floden Hiwasseee River løber. Fra Murphy er der kun 36 miles til Robbinsville - afstandene er små i denne del af staten, men alligevel kan det tage sin tid at komme fra sted til sted, da mange veje er smalle og snoede. Der var egentlig ikke noget, jeg ville se i Robbinsville. Det mest interessante i byen er efter min mening Junaluska museet, og det havde jeg allerede besøgt to gange tidligere, og da museet kun indeholder tre små rum, mente jeg ikke, at endnu et besøg var nødvendigt. Jeg blev derfor på US 129 gennem byen og videre nord på til det, jeg gerne ville se, nemlig Cheoah Dam, en dæmning fra 1919. Det er en dæmning på Little Tennessee River, og den blev berømt via filmen Flygtningen med Harrison Ford og Tommy Lee Jones, da dæmningsscenerne fra denne film blev optaget her. Undervejs op til dæmningen kørte jeg forbi den ret nydelige sø, Lake Santeetlah. På grund af vejarbejde, var det lidt svært at komme til at holde et sted med udsigt til dæmningen, men det lykkedes at parkere ved siden af en gravemaskine, og mens jeg holdt der, kom der en mand på min egen alder kørende på sin Harley, og ham faldt jeg i snak med. Han havde kørt på US 129 fra Vonore i Tennessee for at "lege". De sidste 12 miles i Tennessee frem til statsgrænsen til North Carolina er et Eldorado for motorcyklister. Vejstrækningen kaldes Tail of the Dragon og på de 12 miles (19 km) slår vejen ikke mindre end 380 sving! Det siges at være den mest populære køretur for motorcyklister i hele USA. Havde jeg tænkt mig om, havde jeg fortsat lidt længere nord på til North Carolina Road 28, men det gjorde jeg ikke. I stedet vendte jeg om og kørte tilbage til Robbinsville.

Jeg havde nemlig ikke fået dæmninger nok, og ville også se Fontana Dam. Jeg vidste ikke på det tidspunkt at NC 28 førte direkte mellem de to dæmninger, men det gjorde den altså. Tilbage i Robbinsville tog jeg så US 143 mod nordøst, og nåede ad den vej (gps'en viste vej) til NC 28, som jeg så tog mod nord til dæmningen. Her var det nemmere at parkere, og jeg kunne nyde den fra flere vinkler. Fontana Dam, der blev bygget i 1944, er med sine 150 m den højeste dæmning i det østlige USA, og den var faktisk også imponerende. Den 3.500 km lange vandresti Appalachian Trail fra Georgia til Maine krydser toppen af dæmningen. Også denne dæmning opdæmmer Little Tennessee River. Området ved dæmningen er et populært turistmål, og der er opstået en "by" med samme navn, Fontana Dam. Her er der hele 33 fastboende indbyggere, men til gengæld er "byen" det eneste sted i Graham County, hvor man kan købe øl og vin (ikke stærk alkohol) - ellers er hele Graham County tørlagt. Ikke at jeg skulle have noget, men det er da ret interessant. Efter besøget her satte jeg kursen tilbage mod Cherokee. Undervejs passerede jeg endnu et amtssæde, Bryson City, amtssæde i Swain County, men her gjorde jeg ikke ophold, da byen var på næste dags program. Omkring kl. 17.30 var jeg tilbage på hotellet, hvor jeg slappede af en times tid inden jeg gik ud for at få noget at spise. Middagen blev indtaget på Newfound Lodge Restaurant lige ved siden af hotellet, hvor jeg delikaterede mig med turens eneste burger og en gang salat.

Dagen før havde jeg opdaget, at jeg havde glemt min elektriske tandbørste et eller andet sted, og det kunne ikke være hos Charlotte & Bill, hvor jeg kun havde den manuelle med ind i huset, så det måtte være på kroen i Winston-Salem. Desværre kunne jeg ikke ringe for at spørge - eller til nogen anden for den sags skyld, for i den tid jeg var i Cherokee havde jeg absolut ingen mobildækning, hvilket undrede mig en del, da jeg så mange andre, der talte i mobil. Men måske har 3 bare ingen aftaler med selskaber, der dækker det område. Til gengæld var der fint internet på hotellet.