Kurs mod øst

Efter vores besøg i Gilbert skulle vi så videre mod øst til Bonham i Texas, hvor vi skulle besøge flere af Tims venner. Det er imidlertid en forholdsvis lang tur, så vi delte den over et par dage. Første etape skulle gå til Las Cruces i New Mexico, som vi kørte igennem i 2014 og næste etape skulle så gå til Abilene - ikke den berømte kvægdriftsby i Kansas, men den noget mindre berømte by i Texas mellem Las Cruces og Dallas.

Det meste af første etape var motorvejskørsel. Fra Gilbert satte vi kursen mod Interstate Highway 10, som var vores "gennemgående" vej på denne tur. Selv om det foregik på mindre veje gennem forstæder til Phoenix, gav det ingen problemer, og vi nåede ret hurtigt frem til motorvejen, som vi så tog mod sydøst til Tucson. Undervejs passerede vi gennem velkendte landskaber, da vi jo har kørt denne strækning to gange tidligere - i hvert fald den sydlige del af den, Den første strækning fra Phoenix til I-10 møder I-8 nær byen Casa Grande, havde vi dog kun kørt en enkelt gang tidligere. På denne strækning passerede vi et meget karakteristisk bjergområde ved navn Picacho Peak,som faktisk ser mest interessant ud fra en vis afstand. Desuden et område med mange saguarokaktus,men Saguaro National Park ligger også inde i bjergene, ikke langt fra motorvejen, hvis man altså kan finde der ind. Det kneb ved vores første besøg i området, mnen lykkedes til sidst. Endelig kom vi forbi en flykirkegård ved byen Marano, som Tim prøvede at tage billeder af, da det var mig, der kørte på det tidspunkt. "Kirkegården" lå et godt stykke fra motorvejen, så det er så som så, hvad man kan se på billederne, men man kan da ane flyene. Vi passerede Tucson uden problemer, men det var jo også sen formiddag, ikke myldretid, som sidste gang, vi kom gennem byen på I-10.

Efter Tucson fører motorvejen nordpå et kort stykke inden den igen sætter kursen mod øst. Da vi passerede den østlige del af Saguaro National Park forlod vi motorvejen, men vi opgav at køre helt ud til nationalparken, og nøjedes i stedet med at tage billeder af de kaktus og andre ørkenplanter, som vi så undervejs. Dagens første stop gjorde vi på en tankstation; vi havde allerede fyldt bilen op inden vi forlod Gilbert, så nu var det mig, der skulle "fyldes op" med kaffe. Derefter fortsatte vi mod New Mexico og ved den lille bebyggelse Separ forlod vi motorvejen for en kort stund. Her passerer man Continental Divide (hvor vandene skilles), og her ligger der en historisk "trading post", som vi lige måtte besøge. Bowlin's Continental Divide Historic Trading Post, var det imponerende navn, og butikken var da sjov nok, men udbuddet ikke interessant nok, til at vi købte noget. Selve Separ regnes som en spøgelsesby, men det vidste vi ikke, så vi udforskede den ikke nærmere. Dog lå der ved siden af butikken nogle tydeligvis forladte bygninger, som vi så lidt på, og måske var det faktisk alt, hvad der var tilbage af denne by, hvor to lovløse blev skudt i 1905 og hvor Black Jack Christian og hans High Five bande plyndrede butikken helt tilbage i 1896. Efter opholdet her, fortsatte vi til Las Cruces uden yderligere stop.

Rio Grande i udkanten af Las Cruces

I Las Cruces fandt vi nemt det hotel, vi havde bestilt hjemmefra, og efter at have fået et værelse og undersøgt seværdigheder på internettet, kørte vi ud til en park med det smukke navn Meslla Valley Bosque State Park, der lå ved Rio Grande floden. På nettet stod at parken var åben til klokken 17 og den kun lidt over tre, da vi tog af sted. Imidlertid viste det sig, da vi kom derud, at parken netop den dag allerede lukkede kl. 16, da parkbestyreren skulle et eller andet. Vi fik derfor ikke nydt floden, men gik lidt rundt i den have, der lå uden for besøgscenteret, og så på nogle af de lokale planter. Til gengæld stoppede vi så et sted, hvor vejen krydsede floden og fik taget nogle billeder der. Efter det lidt mislykkedes parkbesøg kørte vi tilbage til en kirke, som vi havde passeret, da vi forlod motorvejen for at finde hotellet. Af en eller anden grund syntes vi at den så interessant ud, og det viste sig at det var en episkopal kirke. Jeg har ikke helt styr på alle de forskellige kristne denominationer, så hvad de står for, ved jeg ikke - men kirken var altså nydelig. Efter besøget ved kirken kørte vi tilbage til hotellet, men undervejs gjorde vi lige en afstikker til endnu et Walmart. Denne gang skyldtes besøget min dårlige hukommelse. Inden vi tog hjemmefra havde jeg lagt mine to adapterstik til amerikanske stikkontakter frem på min kommode, og der lå de stadig, da jeg kom hjem. Hidtil havde jeg kunnet klare mig med Tims, men da vi jo skulle splitte op på et eller andet tidspunkt, var jeg nødt til at have selv. Walmart var da også forsynet med en sådan dingenot, selv om der fulgte mange andre adapterstik med, som jeg ikke kunne bruge. Da vi kom tilbage til hotellet, skulle jeg så pakke den ud, og som så meget andet, var den så grundigt emballeret, at jeg måtte gå ned i receptionen (som lå på den anden side af parkeringspladsen) for at låne en saks, så jeg kunne klippe mig vej ind til dimsen.

På værelset lå en mappe med oplysninger om hotel, seværdigheder og spisesteder i området. Et par af spisestederne så interessante ud, så dem undersøgte vi nærmere på nettet. Las Cruces kalder sig selv for "Verdens Chili Hovedstad", og der er da også mange steder, hvor man kan smage chilier, både restauranter, men også på gårde. Vi endte dog med at vælge en restaurant med det inspirerende navn, Cattle Baron som pralede af Steak & Seafood. Den lå omkring 5 km fra hotellet på toppen af en bakke med en fin udsigt over byen. Som navnet antyder, var det især bøffer og fisk, der var på menuen, men dog også andre ting. Vi valgte nu begge en bøf, som viste sig at være særdeles fremragende, og som tilbehør valgte jeg stedets salatbar, som var lige så fremragende. Efter at have spist, kørte vi tilbage til hotellet og slappede af efter en forholdsvis lang køretur, selv om de skulle blive længere senere. Det blev til 660 km inklusive kørslen i Las Cruces, og temperaturen var dalet list, så den på intet tidspunkt kom over 40.

Til Texas

Petrokemisk fabrik uden for Odessa, Texas. Hvad de fremstiller ved jeg ikke.

I år har vi tilbragt lige så meget tid i Texas som på alle tidligere ferier tilsammen, da Texas som oftest kun har været en passagestat, hvor vi har taget en enkelt overnatning. Her på den første dag i staten, var det igen ren forlægning, da vi skulle køre fra Las Cruces til Abilene, og denne gang gjorde vi kun de sædvanlige købe kaffe, tisse skifte chauffør stop. I første omgang fører I-10 mod syd fra Las Cruces, og kun omkring 25 miles (40 km) syd for byen kører man så ind i Texas. Kort efter fører vejen gennem udkanten af den berømte grænseby, El Paso, kendt fra adskillige film og romaner, især westerns. På den anden side af grænsen ligger den mexicanske by Ciudad Juarez, som desværre er kendt som den mest kriminelle by i Mexico - så der kørte vi ikke over. Men vi forlod motorvejen og kørte lidt mere ind i El Paso, for at kunne sige at vi havde været der. Vi så blandt anden en af byens domkirker og et par andre interessante bygninger inden vi vendte tilbage til motorvejen. Efter El Paso forsætter I-10 mod sydøst (faktisk mere syd end øst) parallelt med Rio Grande og flere steder var der en ganske fin udsigt til Mexico på den anden side af floden. Omkring den lille bebyggelse Esperanza forlader motorvejen floden og går i en mere østlig retning, så det gjorde vi også - bortset fra at vi kørte, vi gik ikke! Omkring 10 miles (16 km) efter byen Kent, deler motorvejen sig. I-10 fortsætter mod øst, mens I-20 svinger mod nordøst mod Fort Worth og Dallas og altså Abilene, som man kommer til først. Herfra skulle vi så fortsætte omkring 300 miles (480 km) til dagens mål.  På denne strækning ændrer landskabet karakter fra at være bestå af bjerge og bakker, til at være helt flad prærie. Der skete ikke meget på turen ad I-20, bortset fra at vi fortsatte vores lastbiltælleri. Omkring byen Odessa er der tilsyneladende masser af olie i undergrunden; i hvert fald så vi en del oliepumper, men ikke mindst masser af olie- og petrokemisk industri. Lige før byen findes et forholdsvis lille meteorkrater (170 m i diameter), men det valgte vi at springe over. Vi havde jo allerede set det store krater i Arizona tilbage i 2010.

Også i Abilene havde vi bestilt hotel hjemmefra, og lige som i Las Cruces fandt vi det uden problemer. Denne gang var hotellet et La Quinta Inn & Suites, en kæde som jeg aldrig havde prøvet før, men det viste sig at være glimrende. Ikke luksus, men det var jo også kun et overnatningssted. Efter indkvartering kørte vi ned til det, som vi mente måtte være den centrale del af det historiske downtown, og der var da også nogle interessante bygninger, blandt andet lejlighedskompleks, som så ud som om det tidligere kunne have været hotel, en gammel biograf og nogle kirker. Men ellers var der ikke meget at se i området, som virkede helt dødt på denne sene søndag eftermiddag. Der var i hvert fald ingen mennesker på gaden. Lidt flere mødte vi, da vi kom tilbage til området omkring hotellet, men stadig ikke mange. Aftensmaden blev indtaget på turens første Denny's, som vi ellers på tidligere ferier har benyttet ganske meget.

Vejret havde hele dagen artet sig fint, og holdt sig på den rigtige side af 40, selv om det ikke betød så meget, da vi først rigtigt var ude af bilen om aftenen i Abilene. Dagens tur var på 815 km, den hidtil længste, men også denne skulle senere blive slået et par gange. I alt havde vi nu kørt 1475 km på de seneste to dage, og der var stadig et stykke til målet i Bonham.