Aflysning, selvtest og hyggesnak

Langfredag er ikke en helligdag, som højtideligholdes meget i USA, selv om der nok er nogle religiøse grupper, der gør, men selv mine ellers ret troende og kirkelige venner i North Carolina (vi befinder os i det såkaldte Bibelbælte), gør ikke. Butikker og museer mm. (med en enkelt undtagelse) er ikke lukkede, der er ingen særlige arrangementer i kirkerne osv. Jeg havde derfor planlagt tre aktiviteter den dag, og kun en af dem var på nogen måde forbundet med påsken. Jeg havde aftalt at mødes med mine venner Charlotte og Bill i Statesville, og  vi skulle mødes hos Steve Hill i Statesville Historical Collections lokaler. Charlotte og Bill mente ikke, at Steve ville være der, men jeg vidste bedre, for jeg havde allerede lavet en aftale med ham. Vi skulle mødes ved middagstid. Da jeg havde besøgt Fort Dobbs et par dage tidligere, havde jeg set, at der var rundvisninger i fortets blokhus kl. 10.15 om fredagen (andre tider på andre dage), og jeg havde derfor besluttet, at det kunne jeg godt nå inden mødet med med vennerne. Kl. 17 skulle jeg være tilbage ved huset, for her skulle jeg hjælpe Margaret og Dick og deres børnebørn med at gemme æg til lørdagens æggejagt for børn, som skulle finde sted på Whippoorwill Academy and Village, det lille frilandsmuseum lige ved huset. Og det var så den aktivitet, der var forbundet med påsken.

Efter at have spist morgenmad og drukket kaffe, satte jeg derfor kursen mod Statesville og Fort Dobbs. Da jeg nåede frem, viste det sig så, at dette som var undtagelsen, der bekræftede reglen om, at intet var lukket Langfredag, for der var ikke et øje, og ingen biler på parkeringspladsen, heller ikke personaleparkeringen. Jeg mente at jeg nok var kommet for tidligt, så jeg kørte et par runder i området, men da jeg kom tilbage kl. 10.10, var der lige så øde, som første gang jeg var forbi, så jeg opgav projektet. Om lukningen faktisk skyldtes, at det var Langfredag, eller om der var andre årsager, fandt jeg aldrig ud af. Men lukket var der. Jeg kørte derfor bare lidt rundt i området nord for Statesville og nød naturen der, inden jeg satte kursen mod Statesvilles centrum, hvor jeg så kunne se på lokale seværdigheder til klokken blev 12. Undervejs klingede en Messenger besked ind på min telefon, men da jeg jo kørte, kunne jeg ikke lige læse den, og der var ikke lige et sted, hvor jeg kunne trække ind til siden, så den måtte vente. På vej ind mod centrum, stadig i udkanten af byen, kørte jeg så ind på en benzintank, hvor jeg faktisk tankede benzinslugeren op og fik en kop kaffe, og mens jeg så nød den, fik jeg tjekket min besked. Den viste sig at være fra Margaret, som beklagede, at de måtte aflyse såvel æggegemning som lørdagens æggejagt, da Dick havde fået konstateret covid-19. Selv  var hun negativ, men da hun havde været nærkontakt, skulle hun selvisolere. Det var selvfølgelig trist, men der var jo ikke noget at gøre ved det. Da jeg jo havde været sammen med Dick både søndag og mandag (han var blevet syg onsdag), mente hun, at jeg nok burde tage en selvtest, hvilket jeg også selv syntes var en god idé.

Her hviler Zelotese Walsh og hans hustru, Lib, som jeg kun nåede at møde en enkelt gang. Pga covid-pandemien, var der endnu ikke kommet en dato for Zeloteses død på stenen. Stenene står på Beaver Creek Baptist Church Cemetery i Beaver Creek, North Carolina - 10 minutters gang fra "mit hus" i Ferguson.

Efter at have drukket kaffen fortsatte jeg så ind til centrum, hvor jeg fandt en plads lige uden for Steves udstilling. Her er der to-timers parkering, men Steve har ved tidligere lejligheder fortalt, at det aldrig bliver kontrolleret., så jeg var helt rolig selvom jeg vidste at der ville gå mere end det, før bilen blev flyttet igen. Faktisk kom den til at holde der fra kl. 11 til kl. 18 uden at der skete noget ved det. Lige ovre på den anden side af gaden fra udstillingen, ligger et CVS (Pharmacy), så her gik jeg over og købte dels noget håndsprit, da det jeg havde medbragt fra Danmark lå hjemme i huset, og dels to sæt til covid-19 selvtest. Den ene tog jeg med det samme, og den viste sig at være negativ. Den anden tog jeg et par dage senere, og den var også negativ, så jeg slap for covid i den omgang. Dicks sygsom betød, at også mine søndagsaktiviteter måtte aflyses, men det vender jeg tilbage til i en senere artikel.

Efter at have testet gik jeg mig en kort tur i centrum, og så vendte jeg tilbage til bilen til Steve kom, og så gik vi indenfor. Da Charlotte og Bill kom kørende og parkerede uden for, gik jeg ud for at sige goddag til dem. De havde ikke set, at jeg kom inde fra udstillingen, så det var her, de udtrykte tvivl om, hvorvidt Steve ville komme, men jeg kunne så fortælle dem, at han allerede var der. For en sikkerheds skyld havde jeg taget mundbind på, og da jeg fortalte om årsagen, valgte de at gøre det samme, og Steve fulgte trop. Vi gik indenfor og sludrede en times tid, og så forlod Charlotte, Bill og jeg selv etablissementet for at spise frokost. Da de jo måtte melde afbud til middagen mandag, ville jeg kompensere ved at give frokost på Twisted Oak, en restaurant, hvor vi før har spist, skråt overfor udstillingen. Steve blev selvfølgelig også inviteret, en han sagde nej tak, da han skulle passe butikken.

Efter maden gik vi tilbage til Steve, og så sad vi og sludrede der med Steve og en anden af de frivillige, der arbejder i udstillingen; hans navn har jeg desværre glemt.Senere kom også kirkegårdseksperten Scott ind (se artiklen Et overraskende interview fra 2018), og så sludrede vi videre med ham også. Scott skulle gå ved firetiden, men vi andre sludrede videre til omkring kl. 17.45 - nu skulle jeg jo ikke være hjemme kl. 17 for at gemme æg. Til gengæld havde Charlotte og Bill omkring 100 miles hjem til Matthews, hvor de bor, og selv havde jeg ca. det samme i kilometer tilbage til Ferguson. Endnu engang stoppede jeg ved Food Lion og købte igen mad, som jeg kunne varme i mikroovnen - denne gang meat loaf (og noget færdigsnittet salat). På vej hjem besøgte jeg Beaver Creek Baptist Church Cemetery for at stå lidt ved Zelotese Walsh grav og mindes ham. Zelotese var en bekendt, meget vidende om lokalområdet og dets historie (han kaldte sig selv på sit visistkort "Gatherer and Keeper of Family History"), som jeg havde besøgt på to tidligere ture, hvor han havde været utroligt hjælpsom. Han døde i 2020 efter kort tids sygdom i en alder af 96, men da jeg så ham sidst i 2019, var han stadig frisk som en havørn, og mere lebendig end jeg og to andre mennesker på min egen alder, som var med ham på "udflugt"! Tilbage på "paladset" lavede og spiste jeg maden og drak kaffe på verandaen inden jeg gik inden for i huset og hyggede mig ser til sengetid.