|
En meget afslappet søndag
Margaret og Dicks hus, set fra min balkon i den tidligere tandlægeklinik. Så var det blevet søndag, og feriens første dag, hvor jeg ikke havde nogen planer på forhånd. Det havde jeg egentlig heller ikke haft om lørdagen, bortset fra at transportere mig fra mit midlertidige overnatningssted i Charlotte til mit nuværende i udkanten af Lenoir, selv om det endte med, at jeg oplevede en del mere, og kom til at besøge tre amtssæder i området. Jeg sov forholdsvis længe, og bevægede mig derefter ned i stueetagen til det såkaldt "halve bad", hvilket indebærer at der er toilet og håndvask . Dette toiletrum er placeret under trappen til første sal, så dert var ikke plads til at jeg kunne stå op, når jeg kun skulle3 lidt :-); ned at sidde var løsningen. Her vaskede jeg mig så godt jeg kunne, og klarede de øvrige nødvendigheder - jeg vidste jo, at der ville være bad i det næste hus, jeg skulle bo i - og Margaret og Dick er i øvrigt i gang med at lave såvel bad som køkken i den gamle tandlægeklinik. Da jeg var færdig, bevægede jeg mig igen op ad trappen til første sal og klædte mig på, inden jeg igen gik nedenunder for at spise morgenmad. Det havde jeg godt nok glemt at købe, men da jeg ankom dagen før, havde Margaret stillet et fad med hjemmebagte blåbærmuffins frem, så nogle af disse kom til at udgøre morgenmaden sammen med et glas juice. Efter morgenmaden gik jeg igen ovenpå. Vel påklædt og bespist gik jeg ud på balkonen og nød den lidt kølige, men solrige morgen. Mens jeg stod der, kom Margaret ud på sin terrasse på den anden side af plænen og så hilste vi på hinanden for første gang på turen. Hun fortalte at de snart skulle i kirke og senere på dagen skulle de til en begravelse, men mellem de to begivenheder ville de gerne invitere mig frokost, hvilket jeg med glæde sagde ja til. Mens de var i kirke kørte jeg ind til Lenoir og besøgte igen et Walmart, hvor jeg købte det, jeg havde glemt dagen før, nemlig morgenmad. Da jeg kom tilbage til huset, var de kommet tilbage fra kirkegangen, men jeg gik over til mig selv med mine indkøb og satte mig til at læse i en medbragt bog. En halv times tid senere kom Dick så for at hente mig, men vi sad og sludrede et kvarters tid, før vi gik tilbage til hovedbygningen. Her ventede Margaret med frokoste,n som bestod af en kyllingeret med ris. Senere fik vi kaffe, og så sad vi og sludrede indtil de skulle gøre sig klar til begravelsen. Så gik jeg hjem til mig selv og studerede internettet, svarede på mail mm, og jeg kom ikke ud mere den dag - i hvert fald ikke ret langt ud. I huset var forskelligt materiale, der fortalte om stedet og området, og på en seddel stod, at hvis man gik op til to røde havestole på toppen af en bakke bag huset, ville man kunne nyde solnedgangen, så da tiden for denne spadserede jeg derop og slog mig ned. Det viste sig imidlertid ar være hundekoldt, så ikke så snart solen havde sænket sig, opgav jeg og vendte ntilbage til varmen i huset. Og her blev jeg resten af aftenen, indtil det blev sengetid, hvilket indtraf omkring 22.30, da jeg stadig var træt efter flyveturens anstrengelser og forsinkelser. |