Weekend i Texas

Vi skulle tilbringe weekenden i det nordlige Teaxas, nærmere bestemt i Bonham og omegn, og en hel del af tiden skulle vi være sammen med vennerne Shaggi og Addie og deres mænd, Jason og Andrew foruden deres børn, Brianna, Logan og Aiden (Shaggi) samt Bruce, Grayson og Damon (Addie). Men der var også et par ting, som vi gerne ville opleve i området, så det skulle der også være tid til.

Ægte hjemmelavet, texansk BBQ

En del af Addies farm. Det var mellem træerne i baggrunden at hestene skjulte sig for varmen, men der kunne vi ikke køre i bedstemors truck.

Hotellet, som vi boede på, serverede morgenmad indtil 9.30, men for første gang på turen sov vi faktisk længe og stod først op kl. 9.15, så den nåede jeg ikke. Heldigvis havde vi selv brød mm., så vi kunne lave vores egen morgenmad og i modsætning til hotellet i Elk City (se de foregående artikler), var der her kaffemaskine på værelset (foruden andre faciliteter). Vores første besøg var på den farm noget uden for byen (nærmere bestemt i den meget lille by Ivanhoe omkring 16 km fra Bonham), hvor Addie med familie er flyttet til siden mit forrige besøg i 2019. Tim havde været der før (ved juletid), så han fandt det uden problemer. Vi sludrede lidt med Addie og Andrew, og fik en tur i deres truck ud over noget af farmen for at se, om vi kunne finde deres fem heste, men det kunne vi ikke. Allerede her om formiddagen var det voldsomt varmt, så de mente begge, at de havde gemt sig mellem nogle træer for at få skygge. Vi så dem i hvert fald ikke. Da vi kom, tilbage til huset, som de deler med Addies bedstemor (det er hendes farm, som Addie er ved at overtage, da ingen andre i familien åbenbart er interesserede), hilste vi på bedstemor og hendes kæreste samt Addies børn. Vi blev der omkring en time, inden vi alle kørte ind til Shaggi (i hver sin bil), hvor vi senere skulle spise frokost. I løbet af natten havde Andrew haft et stykke oksespidsbryst (brisket) liggende på deres smoker i 10 timer. En smoker er ikke det samme som en grill, men minder om én. Her udsættes kødet ikke for direkte varme, men indirekte og samtidigt en masse røg. Det lille billede til højre viser en sådan smoker (ikke deres), hvor kødet ligger på en rist i den store, højere del mens kul eller træ er anbragt og brænder i den mindre og lavere del. Kødet skulle med til Shaggi, og det blev transporteret i en termokasse, pakket ind i folie og håndklæder (kødet, ikke kassen). Brisket, tilberedt på denne måde, er hovedingrediensen i texansk barbecue, hvor det ofte er svinekød andre steder.

Kødet viste sig, da vi kom til at spise, at være særdeles mørt og lækkert, men først skulle der laves tilbehør, og alt var hjemmelavet. Så de to damer gik i gang med at lave tilbehør i form af hjemmelavet mac n' cheese (som jeg absolut ikke bryder mig om, så det sprang jeg over, og det samme gjorde Tim, som ikke kan tåle ost), kartoffelsalat, kartoffelmos, kogte grønne bønner, majs, hjemmelavede baked beans, som jeg ellers normalt spiser fra dåse, og hjemmebagt brød, så vi gik ikke sultne fra bordet, da maden var klar omkring kl. 14. Det var kun de voksne og Shaggis ældste datter og søn, der spiste med. Hvad de fire yngste fik, har jeg glemt, men ikke BBQ. Vi prøvede at tale sammen så godt vi kunne, men med fire børn mellem 3 og 6 år i samme rum, er der et vist støjniveau - selv om støjdæmpning i form af tilråb fra forældrene blev forsøgt med jævne mellemrum. Under alle omstændigheder var maden fremragende, og det er første gang, jeg har prøvet texansk BBQ, men jeg gør det gerne igen en anden gang.

Efter maden blev vi enige om at spille et spil. Spillet hedder Cards Against Humanity, og er man interesseret kan man læse mere om det på den engelske udgave af Wikipedia. Der er også en artikel på den danske Wikipedia, men den fortæller ikke meget. Hver spiller har et antal kort med "svar", og så trækker man på skift et kort med et spørgsmål. Deltagerne skal så finde det kort, blandt dem, de har på hånden, som "passer bedst" til spørgsmålet. Den, der har spurgt, beslutter så, hvem der har givet det bedste/mest underholdende svar. Vinderen får så lov til at trække det næste spørgsmål (den person, der spørger kaldes Card Czar, og det går altså på skift for hver runde, da zaren ikke selv kan svare). Spillet er efter min mening meget underholdende, og spørgsmål/svar kan ofte bevæge sig under bæltestedet på grund af den måde, man kan parre spørgsmål og svar. Her er et citat fra en hjemmeside om spille: "De sorte kort indeholder en sætning, der er fyldt med hentydninger, og de hvide kort har nogle meget upassende svar. Formålet med spillet er at give det mest depraverede og lattervækkende svar muligt. Personen med det mest beskidte sind vinder altid." Et eksempel på et spørgsmål og et muligt svar: "Hvad har dine forældre altid holdt skjult for dig?" "At kondomet var defekt!" Men de kan være meget værre og det vil jeg ikke bringe på denne, forholdsvis pæne hjemmeside. Vi, Tim, jeg, Addie, Shaggi og Brianna spillede et par timer, inden Tim og jeg sagde farvel og satte kursen mod hotellet. Senere kørte vi ud for at få lidt aftensmad, men efter det store frokostmåltid, var vi ikke specielt sultne, så vi nøjedes med en sandwich på en Subway. Efter maden kørte vi tilbage til hotellet og slappe af resten af aftenen.

En stor tankstation og masser af grin

Fra Buc'ees butikken i Melissa, Texas. Noget af en tankstationsbutik. Kom igen Circle K.

Så var det blevet søndag og igen skulle vi mødes med vores venner - men først om eftermiddagen. I dag sov vi ikke lige så længe som lørdag, så jeg nåede at spise en udmærket morgenmad på hotellet, mens Tim nøjedes med det vi selv havde. Han spiser sjældent, meget sjældent morgenmad på hotellerne, vi bor på. Om eftermiddagen var det oprindeligt planlagt at Tim skulle ud og prøve at skyde med haglgevær (shotgun). Det havde han aldrig prøvet før, og i modsætning til mig, synes han at skydning er sjovt. Selv fik jeg skudt nok i min tid i Søværnet, så jeg kan godt undvære. Skydningen skulle have foregået hos Addies anden bedstemor, altså ikke hende hun deler hus med, men det viste sig at denne bedstemor havde besluttet sig for ikke at være hjemme, så skyderiet var blevet aflyst. Men det skulle under alle omstændigheder først have været om eftermiddagen.

Nu startede vi dagen med at opfylde et af mine ønsker. Jeg har i flere år gerne villet besøge en Buc'ees tankstation. Dette selskab, som faktisk er baseret i Texas, er kendt for deres meget store tankstationer med standere i hobevis og meget store butikker. Den største (som pt. er verdens største tankstation) ligger i byen New Braunfels nær San Antonio, men det ville være en tur på over 300 miles (480 km) hver vej, så den tanke havde jeg opgivet, længe inden vi overhovedet tog afsted. I øvrigt er selskabet ved at bygge en endnu større tankstation ved Sevierville i Tennessee. Imidlertid havde jeg - desværre efter vores seneste besøg i 2019 - opdaget, at der lå en Buc'ees i Melissa, ca. 50 km sydvest for Bonham. Melissa er en slags "ydre" forstad til Dallas, ca. 60 km fra centrum, og vi havde faktisk tanket i byen i 2019, men ikke hos Buc'ees, og selv om der var mange standere på den RaceTrac, vi tankede på, var butikken af ganske normal størrelse. Ved den lejlighed vidste jeg endnu ikke, at der også lå en Buc'ees i byen. Men det gjorde der altså, og nu skulle den besøges. Tankstationen i Melissa har 40 ”dobbeltstandere”, hvor der kan tankes fra begge sider. 80 biler kan altså tanke samtidigt, så der er sjældent kø. Der er hele 60 af disse standere på tanken i New Braunfels, men det var ikke så meget standerne, jeg gerne ville se. Nej, det var butikken hos selskabet Buc-ees’, som var interessant. Butikken i New Braunfels er verdens største såkaldte "convenience store", som bedst kan oversættes til "nærbutik"; det er i hvert fald, hvad min ordbog gør, med et butiksareal på 6.300 m². Butikken i Melissa var noget mindre, men ikke meget, og det var første gang jeg har besøgt en tankstationsbutik, hvor folk går rundt med indkøbsvogne. Firmaets logo er en glad bæver, og det optræder både på bygningerne og på mange af de produkter, som sælges i butikken. De er specielt kendt for deres "restauranter", samt ikke mindst deres "hjemmelavede" snacks, eller i hvert fald snacks, der sælges under eget brand. Blandt de produkter, som er kendt for, er jerky (tørret, krydret kød), fudge (en slags blød slik lavet af sukker eller sirup, mælk og og smør) og ikke mindst nuggets (i stil med peanutkugler) med forskellig smag. Men der er meget andet at hente inklusive tøj, souvenirs mm.  Vi købte ikke så meget, at vi behøvede en vogn, men købte nogle gaver til at tage med hjem.

Addie (forrest) og Shaggi gør klar til BBQ lørdag eftermiddag.

Da vi havde set nok på butikken, vendte vi tilbage til bilen. Jeg shopper stort set aldrig i USA, bortset altså fra en T-shirt eller skjorte i ny og næ (altid i Walmart), hvis jeg skulle mangle, men nu ville jeg gerne have et ekstra par shorts, da jeg kun havde ét par med, og jeg mente, at det måske var for lidt, hvis jeg nu skulle spilde på dem eller andet. Der var også noget, Tim gerne ville have; jeg har glemt hvad, men han fandt på nettet ud af, at der i nabobyen, McKinley, længere inde mod Dallas (hvor vi i øvrigt havde spist i 2019 - se Middag for syv under Rejser 2019), lå en "Ross - Dress for Less"; en kæde af lavpris tøjbutikker. Kæden har næsten 1.500 butikker og en af dem lå altså i McKinley, kun 10 minutter væk, så den valgte vi at besøge. Vi fandt butikken uden problemer, men det var også det eneste vi fandt. Jeg fandt flere par shorts, som passede i størrelsen, men de sad meget dårligt, når jeg fik dem på, så jeg valgte at springe over (og jeg fik i øvrigt aldrig købt shorts på hele turen, men iførte mig badeshorts, mens jeg vaskede de andre). Tim opgav også, så vi forlod butikken tomhændede. Endnu er bevis på, at jeg ikke skal shoppe tøj eller andet i USA. Måske skulle jeg lave et rejsetip om det, jeg ikke gør i USA? Vi satte nu kursen nord på igen. Ikke ad den vej, vi var kommet, men stik nord mod Sherman, hvor vi havde spist fredag. Vi passerede imidlertid byen uden at stoppe og fortsatte til den lille by, Denison, som ligger kun omkring halvanden kilometer syd for statsgrænsen til Oklahoma. Her ville besøge tidligere Præsident Dwight D. Eisenhowers fødehjem, men da vi nåede frem, viste det sig, at der var halvanden time til stedet åbnede, og det gad vi ikke vente på, så vi nøjedes med at se på huset udefra, inden vi satte kursen tilbage mod Bonham. Her slog vi os ned på hotellet, hvor jeg fik en kop kaffe (brygget på værelsets kaffemaskine), og så slappede vi af et par timer. Det var første gang på turen, at vi havde gjort det midt på dagen.

Da vi havde slappet færdigt, kørte vi ud til Shaggi, hvor vi ankom netop som også Addie og Andrew ankom. De havde ikke børnene med, men det viste sig, at det var fordi, de allerede var der (måske havde de været der natten over), så støjniveauet var ikke blevet mindre end dagen før. Vi sad ikke længe og talte "almindeligt", men begyndte igen af spille "Cards Against Humanity" eller snarere "Everybody Against Shaggi". Det morede os en del at få hende til at sige de frække ting, fordi hun rødmede så klædeligt og bestemt ikke kunne lide at lade sine børn høre det (selv om der absolut kun blev brugt pænt sprog). Og hvem var så værst til at få damen til at rødme? Det var hendes mand, Jason, men i endnu højre grad hendes 15-årige datter, Brianna. Hun grinede højlydt, når hendes mor hakkede og stammede for at få sagt sine svar, og det samme gjorde alle vi andre. Faktisk udnyttede Addie og Shaggi dette forhold til at lave en fundraiser på YouTube nogle dage senere, men mere om det, når den tid kommer. Vi spillede og grinede i fire timer i træk uden pauser, bortset fra de absolut nødvendige. Spillet bliver sjovest, hvis man er flere, og hvis man ikke holder sig tilbage med "spændende" svar på de stillede spørgsmål. Da klokken blev seks, og vi havde spillet i over fire timer, brød vi op. Tim og jeg sagde og knuste farvel til damer og børn, mens herrerne måttes nøjes med et håndtryk. Det var jo ikke bare farvel for dagen, men for hele vores besøg, og vi ved ikke, hvornår vi kommer tilbage til Texas igen, men der vil nok gå nogle år, da vi skal spare op først (og næste tur vi tager sammen, Tim og jeg, kommer nok ikke på de kanter - men hvem ved). Inden vi kørte tilbage til hotellet, besøgte vi en italiensk restaurant og fik aftensmad. På det tidspunkt havde vi ikke spist siden morgenmaden, så vi var sultne i modsætning til dagen før. Tim bestilte bruchetta  som  forret, og han fik ikke, som herhjemme, to-tre små stykker brød, men et helt fad med jeg ved ikke hvor mange bruchettaer, så da hans spaghetti med kødboller kom, kunne han dårligt spise noget af det. Jeg fik selv rejer med hvidvinssauce og hvidløg til forret og Sausage Pizzaola, som var italiensk pølse med champignon, løg og rød peberfrugt serveret med spaghetti og marinaro sauce. Ikke turens billigste måltid, men et af de bedre. Efter maden kørte vi tilbage til hotellet og slappede af resten af aftenen.