Tennesse og Statesville igen igen

Så var det blevet mandag og der var en uge, til jeg skulle hjem, men der var en del, jeg skulle nå inden da, og flere mennesker jeg skulle møde for første gang eller gense.

Tennessee og endnu et interview

Noget af udvalget af madvarer i Black Bear General Store

Endnu engang blev morgenmaden indtaget på verandaen selv om vejret var knapt så godt som de foregående dage. Temperaturen var OK, men der var en del morgendis, som nogle mennesker, jeg talte med senere på dagen, mente var røg fra de store skovbrande, som var i gang i Canada på dette tidspunkt. Jeg var og er ikke enig, da det var den eneste dag på hele turen, der var dis. Så jeg fastholder, at det  var varmedis. Men uanset røg eller dis fik jeg spist min morgenmad og drukket kaffen, og så var jeg klar til at tage på dagens første udflugt, som skulle føre mig til Mountain City i Tennessee, hvor jeg skulle besøge det lokale museum og velkomstcenter, og hvor jeg skulle møde Jenny Johnson, den lokale historiker, som jeg havde mødt et par gange tidligere.

Så da jeg havde ryddet op efter morgenmaden, tog jeg afsted. I første omgang kørte jeg nord på ad småveje til jeg nåede US Route 421. Her drejede jeg vest på, og så var det bare at fortsætte ad denne vej op i højlandet til Boone. På strækningen fra Winston-Salem til Boone er US 421 firespors, men efter Boone forsvinder de to spor, og sådan bliver den ved over statsgrænsen til Tennessee og først når man når Mountain City, bliver den 4-spors igen. Ved denne lejlighed skulle jeg kun til visitor centeret, som ligger i den sydlige udkant af byen. Ved tidligere lejligheder har jeg set på byen, og jeg er også kørt gennem denne på vej længere ind i Tennessee, fx når jeg har besøgt Elizabethton.Det kan man læse mere om i andre artikler, fx Solskin i Tennessee fra 2015.

Da jeg kom til museet, parkerede jeg bilen uden for, og bevæbnede mig med et eksemplar af min kortroman, The Doctor's Secret, som jeg ville forære til Jenny, og så gik jeg indenfor. Her fandt jeg Jenny sammen med et par jævnaldrende damer (nogle år ældre end mig), og som sædvanligt blev jeg modtaget med knus og introduceret til de to damer, jeg ikke havde mødt før. Det viste sig af være en af de frivillige, som hjalp på museet og kassereren for den forening, som driver det, og som Jenny skulle afregne indtægter med. Det forstyrrede dog ikke mere, end at vi kunne hyggesludre samtidigt og et par kopper kaffe blev det også til. Jeg blev og sludrede et par timer, inden jeg sagde farvel og satte kursen tilbage mod Ferguson, dog ad en mindre omvej.

Da jeg nåede Boone, tog jeg US Route 321 mod syd mod Lenoir. Også denne vej er 4-spors på hele strækningen, og det går faktisk en del ned ad bakke. På de ca. 40 km, der er mellem de to byer, kører man ned fra Boone's ca. 1.000 meter over havet til Lenoirs 350 m. Ca. halvvejs mellem de to byer findes man (på et ret øde sted i bjergene) Black Bear General Store, som jeg flere gange har besøgt, og det gjorde jeg også denne gang. Indkøbene var denne gang begrænsede til syltetøj til min mor, syltede chiliagurker til mig selv, og så en bakke vingummiorm til at spise på turen. Se mere om vores oplevelser med sådanne orm i artiklen Invaderet af orm her på rejsesiderne. Mens jeg var der optog jeg en video til Glocal Explorer kanalen på YouTube, I explore a General Store in North Carolina. Da jeg var færdig her, fortsatte jeg til Lenoir, hvor jeg besøgte Food Lion for at købe frugt og lidt mad, inden jeg fortsatte tilbage til huset. Her slappede jeg af et par timer, inden det blev tid til at sætte kursen mod Statesville endnu engang.

Lydstudiet hvor jeg blev interviewet live på radiostationen WSIC i Statesville.

Da jeg nåede frem til byen, fandt jeg hurtigt vejen, hvor radiostationen lå, men fandt ikke denne. Da jeg kom ind i et villakvarter, var jeg klar over, at der var noget galt. Jeg vendte derfor om, og havde stadig ikke fundet noget, da jeg kørte den modsatte vej. Til sidst opdagede jeg dog et lille skilt ved vejsiden med radiostationens call sign ud for en bygning uden vinduer og døre. Jeg parkerede og gik rundt om huset, hvor der viste sig er være en glasdør og et enkelt lille vindue. Igen stod stationens call sign, som i øvrigt var WSIC, på et lille skilt i dørens vindue. Døren var låst, men der var en dørklokke, og efter at have ringet på den, kom en ung mand ud og lukkede op. Jeg sagde, at jeg havde en aftale med Brian Summers, så jeg blev lukket ind og bedt om at vente ved et lille bord, da Brian sad i et møde. Det sluttede dog hurtigt, og efter kun 5 minutter kom han ud og hen til mig. Han var dog noget overrasket, da han ikke havde ventet at se mig. Han troede, at når Charlotte og Bill havde meldt afbud, kom jeg heller ikke. Med det gjorde jeg altså, og så ændrede han på sin planlagte udsendelse, så han ville interviewe mig den første halve time, og så fortsætte med det, han ellers havde planlagt.

Jeg blev vist ind i et lydstudie, og en lydtekniker kom og tilpassede mikrofon og ørebøffer, og så gik interviewet i gang. Vi talte naturligvis om Tom Dooley og min udlægning af sagen, hvilket jo var det, som var hele årsagen til, at jeg skulle interviewes i første omgang. Brian var meget interesseret, og da tiden var gået (afbrudt af tre minutters reklamer efter et kvarter), sagde han pænt farvel og takkede mig for at være med. Han beklagede, at vi ikke havde nået alt, men han skulle jo også nå resten af programmet. Da mikrofonen var slukket sagde jeg pænt farvel og lovede at komme forbi næste dag med en kopi af min bog, "Who Killed Lauras Foster".

Så kørte jeg tilbage til Ferguson, hvor jeg spiste noget af den mad, jeg havde indkøbt tidligere og ellers slappede af resten af aftenen.

Slappedag og tilbage til Statesville

Solen går ned bag bjergene på vej hjem fra Statesville. Her på NC 115 mellem Statesville og Wilkesboro

Tirsdag bruge jeg til afslapning bortset fra en tur til Walmart i Lenoir. Jeg gik nogle korte ture området omkring mit Airbnb, fx en tur rundt til bygningerne på museet. Og ellers slappede jeg af på verandaen og i stuen. Vejret var so oder so (halvvejs overskyet og enkelte dryp) det meste af dagen, men omkring kl. 16 klarede det mere op og kl. 16.30 satte jeg endnu engang kursen mod Statesville. Jeg skulle "supporte" Charlotte Barnes, når hun holdt foredrag om sin interesse i Tom Dooley på det lokale museum. På vejen skulle jeg lige forbi radiostationen med et eksemplar af min bog. Brian var ikke til stede, men manden, der lukkede op lovede at overbringe bogen, så det håber jeg at han har gjort. Derefter fortsatte  jeg til biblioteket. Her fandt jeg et sted at parkere, og gik indenfor. Jeg måtte spørge ved en skranke, hvordan jeg fandt det rum, hvor Charlotte skulle holde foredrag. Da jeg kom ind i lokalet, var Charlotte og Bill i gang med at gøre klar, og der sad allerede en del tilskuere. Senere kom der mange flere og lederen af den relevante afdeling på biblioteket kunne byde velkommen. Jeg sad sammen med singer/songwriter Rob McHale, som også var kommet for at høre foredraget, og som jeg også skulle møde igen et par dage senere. På rækken foran sad den unge dame, som var intern hos Steve Hill, og som jeg havde mødt fredag, og bag mig sad en fyr, Scott (jeg husker ikke hans efterrnavn), som jeg mødte første gang tilbage i 2018 og som jeg også havde mødt et par gange hos Steve. Scott er kirkegårdsekspert og ved alt om 3rd Street Cemetery i Statesville.

Foredraget varede omkring 1½ time, og jeg var også op og sige et par ord, som uddybede noget af det Charlotte havde fortalt. Da det var overstået sagde jeg farvel til Charlotte og Bill samt Scott, som jeg ikke skulle møde mere på turen. Så satte jeg kursen mod Wilkesboro og senere mod Ferguson, mens solen langsomt gik ned bag bjergene. Jeg var tilbage på godset omkring 21, og så stod den på afslapning  resten af aftenen.