Kirker, små og store

Så var opholdet i Vendsyssel blevet overstået, og vi skulle bevæge os syd for Limfjorden. Planen var dog at vi skulle se lidt nærmere på nogle ting i den sydvestlige del af Danmarks næststørste ø, Nørrejyske Ø, nemlig Thy. Planen blev dog ændret en smule i forhold til hjemmearbejdet. Allerede lørdag havde vi set på Facebook at min kusine Anne og hendes familie holdt ferie i Nørre Vorupør, og via lidt korrespondance frem og tilbage var vi blevet enige om at aflægge dem et kort besøg undervejs. Selv ville jeg under alle omstændigheder se Søndre Vorupør, hvor jeg havde været på sommerferie 45 år tidligere. Det betød at vi kortede lidt af turen, men dog ikke mere end at vi fik set det meste af, hvad vi gerne ville.

Vores første mål var et andet sted, hvor jeg engang havde holdt ferie som ung, nemlig Tranum Strand, så fra Brønderslev satte vi kursen direkte i den retning. Den tur tog ikke mere end 40 minutter, og jeg fik set såvel feriecentret, som stranden. Fra Tranum kørte vi langs den ås af morænebakker, der strækker sig parallelt med kysten. Da vi nåede til en vej, der fører gennem åsen til Fosdalen, tog vi den. Vi fandt en parkeringsplads nær Lerup Kirke, og gik af stien ned i dalen, dog ikke så langt. Dalen er en kilometer lang, men vi gik kun ned til en hellig kilde, som dog ikke rislede længere. Vor Frue Kilde hed den. Bortset fra temperaturen mindede området en  del om dele af regnskoven i Hoh i Washington, bortset fra at bevoksningen her var løvtræer, ikke nåletræer og der var lidt mindre mos. Til gengæld gjorde vejret, at der føltes lige så fugtigt. Ved kilden blev der i gamle dage holdt kildemarkeder, hvor der blev handlet og hvor der foregik diverse underholdende aktiviteter, så underholdende at den lokale præst i Lerup måtte skrive til myndighederne og klage over "grov uskikkelighed". Det var i 1585 og det fik myndighederne til at flytte markedet væk fra området.

Også vi flyttede os, selv om der nu var mere roligt på stedet, og vi satte kursen mod Vorupør. Igen tog vi den direkte rute, der førte os mod syd, hvor vi kørte en strækning langs med Limfjorden. Vejen førte os uden om Thisted og vi ankom næsten planmæssigt til sommerhuset. Vi havde aftalt at være der omkring kl. 11.00 og den var 11.08 - det er da meget godt timet. Samtidigt kom Anne og børnene hjem fra "byen", hvor de havde handlet. Vi fik en kop kaffe/te og hyggesnakkede en times tid, inden vi skulle videre.

De næste planlagte stop var kirkerne i Lodbjerg og i Vestervig. Lodbjerg ligger nordligst, så den  tog vi først. På vej dertil kørte vi forbi søerne Ørum Sø og Flade Sø, der ligger lige ved siden af hinanden. Oprindeligt var de to søer en del af en vig i Limfjorden, men sandflugten afskar dem fra fjorden, så de nu er ferskvandssøer. Fra Lodbjerg Kirke er der udsigt over Flade Sø og landskabet i øvrigt. Lodbjerg Kirke regnes for Danmarks mindste landsbykirke, og stammer tilbage fra omkring 1450. Den har et nydeligt indre med nogle få kalkmalerier, og vi brugte en halv times tid her inden vi kørte videre mod syd til nabokirken i Vestervig. Er Lodbjerg kirke Danmarks mindste, er Vestervig til gengæld Danmarks (måske Nordens) største landsbykirke. Når kirken i et så beskedent sogn som Vestervig (1.600 indbyggere), har disse overvældende dimensioner, skyldes det, at den engang var klosterkirke for et nu for længst forsvundet augustinerkloster. Her lå også en kongsgård, og sagnet fortæller at det var her i Vestervig at Knud (senere den Store) samlede sin flåde inden togtet, hvor han erobrede England (ca. 1015). Kirken var domkirke fra ca. 1060, men senere flyttede bispedømmet til Børglum. Desværre var kirkebygningen lukket på grund af vedligeholdelse, så vi måtte nøjes med at beundre den ude fra.

Vi gik en tur rundt om kirken og så blandt andet resterne af den jernalderlandsby, der er fundet lige uden for kirkens nuværende område. På kirkegården ligger Valdemar den Stores søster, "Liden Kirsten" og hendes elsker, Prins Buris, begravet, og den grav så vi selvfølgelig også. Kongen ville ikke have, at de to skulle have hinanden, så han lod Kirsten dræbe og Buris lænke til kirkevæggen, så han lige kunne nå hendes grav. Da han også døde blev han begravet i forlængelse af hende, ikke ved siden af. Det er i hvert fald, hvad sagnet fortæller. Ikke langt fra kirken ligger et såkaldt Beeshus. Det var et hus, som kvæget kunne søge ind i om sommeren, så de ikke bissede, når oksebremserne plagede dem, og vi så flere af dem i området. Senere kørte vi da også forbi flere. Dette specielle beeshus, var dog indrettet som udstillingsbygning, hvor der var en mindre udstilling om kirke og kloster. Lige bag beeshuset lå en anden kirkegård, som vi besøgte. Kirkegården er fortsat i brug, men den kirke, som den oprindeligt tilhørte, findes nu kun som fundamenter - som vi selvfølgelig beså. Denne kirke var indviet til Nordjyllands helgen, Sct. Thøger og han byggede efter sigende selv den første kirke på stedet. Da han døde i 1065, blev hans lig lagt på alteret, mens senere (1117) blev det flyttet til klosteret, og hvor graven er ved man ikke med sikkerhed i dag.

Efter besøget på Sct. Thøgers kirkegård havde vi fået historie nok for denne gang. Sådan da. Vi fortsatte derfor mod syd over halvøen Thyholm mod Struer. Lige inden vi krydsede Limfjorden stoppede vi for skifte chauffør - og for at fotografere byen på den anden side af fjorden. Det var det sidste stop vi gjorde inden dagens mål i Viborg. Vi tog hovedvejen til Holstebro og videre, velvidende at vi to dage senere skulle køre præcis den samme vej bare i modsat retning. Vejen fører forbi kalkgruberne i både Daugbjerg og Mønsted, men begge steder lukkes der kl. 16, og da den var næsten 15, besluttede vi at udsætte et besøg i en af gruberne til senere. I stedet kørte vi ind til Viborg og gik en tur inden vi kørte til motellet, som lå i byens udkant.

Undervejs besøgte vi domkirken, som ikke er en af de største af slagsen, men som er særdeles smukt udsmykket. Blandt andet med frescomalerier af Joakim Skovgaard, som vi gik rundt og beundrede. Skovgårdmuseet ligger lige ved siden af kirken. Kirken indeholder en enkelt kongegrav, nemlig Erik Klippings. Det var ham, der blev myrdet i Finderup Lade, og ham vender jeg tilbage til i næste opdatering. Uden for kirken lå Viborg Ting, hvor mange danske konger er blevet kåret. Dette symboliseres ved en statue af Margrethe I og hendes søn Oluf, der blev kongehyldet som mindreårig, men allerede døde, da han var 16.

Efter besøget kørte vi ud til motellet ved køreteknisk anlæg, og fik vores udmærkede og billige værelse. Undervejs havde vi passeret en Sunset Boulevard, og der valgte vi senere at spise aftensmad, da ingen af os havde lyst til de store kulinariske udskejelser.