 |
De nordligste billeder stammer
fra Diskobugten. Faktisk har jeg været nordligst på Grønlands østkyst,
hvor jeg har været oppe omkring 78° nordlig bredde, men på grund af is
og vejr, kom vi ikke i land der, så der blev ikke taget mange billeder. |
 |
Men der er nu også nydeligt i
Diskofjorden. Vi rundede Diskoøen eller Qeqertarsuaq, som den hedder på
grønlandsk. Det er det nordligste, jeg har været på vestkysten, omkring
70° nordlig bredde. |
 |
Det betyder nord for
polarcirklen, og så går solen aldrig ned om sommeren. |
 |
Men at det er det samme som at
dagen varer hele natten er ikke sandt. Midt på natten ligner det mest
af alt en meget lang solnedgang, der flytter sig rundt på himlen og
bliver til solopgang. |
 |
Lidt længere mod syd, men
stadig i Diskobugten ligger byen Ilulisat (Jakobshavn). Her findes
verdens største gletcher. |
 |
Bræen har sit afløb gennem
Jakobshavns Isfjord, her set fra luften. |
 |
Og her fra jorden. |
 |
Et meget stort isfjeld er her
på vej gennem isfjorden. Læg mærke til, hvor eroderet fjeldet er. Det
har været længe undervejs. |
 |
Og her er et isfjeld, der er
nået helt ud i Diskobugten. |
 |
Ikke så langt syd for Ilulisat
ligger Aasiaat (Egedesminde). |
 |
Syd for Diskobugten, mellem
Nordre Strømfjord og Søndre Strømfjord ligger Sisimiut (Holsteinsborg).
|
 |
Endnu længere mod syd kommer så
Grønlands hovedstad, Nuuk (Godthåb). Her er vi på vej gennem tallerkenis
mod byen. |
 |
Og så er der aftenstemning i Nuuk
fjorden. |
 |
Vi er nu i Sydvestgrønland, og
her finder man blandt andre byer, Paamiut (Frederikshåb). |
 |
Ud for kysten ved Frederikshåb,
kan man også møde isbjerge. |
 |
Og i det fjerne anes isranden
ud for Frederikshåb Isblink. |
 |
Og her, nogle måneder senere er
isranden kommet meget længere ud fra kysten. |
 |
Og ikke langt syd for Paamiut
kan man så sejle ind i Arsukfjorden. I baggrunden ses en lille ø med en
spids klippetop. Det er Arsuk Uummannaq. I profil ligner den
grangiveligt den nu afdøde franske præsident, de Gaulle, hvilket øen da
også hed i folkemunde. |
 |
Inde i fjorden ligger bygden
Arsuk, der i 80'erne havde verdens højeste per kapita indkomst. Grunden
var laksefiskeriet. Bygden havde kun omkring 3-400 meter vej, som
adskillige af indbyggerne kørte frem og tilbage på, på endog særdeles store motorcykler.
Billedet her forestiller dog Ivittuut, der i 1980 stadig var hjemsted
for kryolitaktiviteter, selv om brydningen af kryolit var ophørt. |
 |
Endnu længere inde i fjorden
ligger Grønnedal, hjemsted for Grønlands Kommando. Billedet her er taget
fra en af Søværnets helikoptere på en flyvning over stationen. |
 |
Med beboelsesområdet "Halv
Tolv". |
 |
Og helt inde i bunden ligger så
Arsuk bræen. Også dette billede er taget under en helikopterflyvning.
|
 |
Fjorden rummer også Grønlands,
måske verdens mest fotograferede bjerg, Kunât Fjeld, der når op i 1.418
meters højde. |
 |
Billederne viser fjeldet i
forskelligt vejrlig og på forskellige årstider og tider af døgnet.
|
 |
Aftenstemning |
 |
Morgenstemning |
 |
Og et nærbillede i blæsevejr.
|
 |
I det rette lys bliver skyerne
over fjorden rødlige, og det giver en helt speciel stemning. |
 |
Aftenstemning over fjorden. |
 |
Overfor Grønnedal ligger et
område, kaldet Aftenfjeldene, og bjergene her er da også smukkest om
aftenen. |
 |
Når det er helt vindstille,
spejler fjeldene sig smukt i fjordens vand. |
 |
Langt inde i fjorden løber
Lakseeleven ud. |