Lexington (Va)

Vi har besøgt Lexington, Virginia et par gange. Første gang vi kom dertil (2000), boede vi på et hotel, et stykke uden for byen, og det var bare meningen, at det skulle være et overnatningssted på vej mod syd til Tennessee. Vi kom imidlertid dertil allerede ved 16-tiden, så Dorte og jeg besluttede at tage ind og se på byen, mens resten af familien hyggede sig ved hotellets swimmingpool.

Vi startede med at finde det lokale Visitor Center. Det var nu til dels en tilfældighed, men det lå lige ved siden af den parkeringsplads, hvor vi valgte at parkere bilen. Klokken var hen ad 17, og de skulle til at lukke, men vi blev modtaget med stor entusiasme af den dame, der passede biksen. Hun bad os først om at indskrive os i en stor gæstebog, og da hun opdagede at vi som oprindelsessted havde skrevet Danmark, blev hun helt eksalteret. Hun fortalte, at vi var de første danskere, der nogensinde havde sat deres ben på stedet – Visitor Centreret, jeg ved ikke med byenJ. For at bevise sin påstand, hentede hun en anden bog, hvor i man indførte alle besøgende fra udlandet, og så kunne vi selv forvisse os om, at der aldrig tidligere var indført gæster fra Danmark. Hun ville meget gerne hjælpe os med ét eller andet, og da vi fortalte, at vi allerede havde et hotel, fortalte hun, at der normalt udgik rundvisninger fra Visitor Centret, men at de desværre var indstillet for dagen. Men vi kunne få det kort, og de beskrivelser, som blev brugt på rundvisningerne, og så selv gå rundt. Vi tog imod tilbudet og takkede damen mange gange, og så drog vi ellers af sted. I første omgang til en bænk lige uden for Visitor Centeret, hvor vi studerede kort og beskrivelser, og lagde en slagplan.

Det var her, det viste sig, at byen kunne byde på indtil flere historiske berømtheder. Nu skal der ikke så meget til, for at en berømthed bliver knyttet til et sted i USA. Fx har pelsjægeren Davy Crockett boet adskillige steder i Tennessee, og stort alle steder er der oprettet en mindepark - også selv om han kun har boet det pågældende sted i få måneder.

Den første berømthed var George Washington. Washingtons tilknytning til byen viste sig dog at være minimal, endnu mindre end de fleste andre berømtheders tilknytning til andre steder.  I 1796 var skolen Liberty Hall Academy ved at gå fallit. Washington donerede et beløb på $50.000 til skolen i form af aktier. Gaven betød, at skolen skiftede navn til Washington Academy og senere til Washington College.

Den næste berømthed, som byen kunne prale af, var Samuel Houston, manden der har givet navn til byen Houston i Texas. Houston var født omkring Timber Ridge, lige uden for byen, men allerede da han var 14 år flyttede familien til Tennessee, så også her var tilknytningen til Lexington beskeden. Mest kendt er Houston for sin tid i Texas. Efter at have kæmpet (som general) for Texas' løsrivelse fra Mexico, blev Houston efter løsrivelsen valgt som Præsident i Den selvstændige republik Texas. Efter at USA annekterede Texas, blev Houston valgt ind i USA's senat, og senere blev han guvernør over staten Texas.

Den tredje berømthed var general, men ikke præsident. Det var Thomas Jonathan "Stonewall" Jackson. Om ham er der sagt og skrevet meget, og han er faktisk én af mine "helte", selv om han døde i 1863. Ham kommer man til at kunne læse mere om under Historie(r). Stonewall var lærer på Virginia Military Institute i byen fra 1851 til borgerkrigen brød ud i 1861. Han var ikke nogen specielt populær lærer, og han var ikke specielt dygtig. Han lærte lærebøgerne uden ad, og underviste ved at citere disse for eleverne. Hvis en elev spurgte om at få noget forklaret, gentog Jackson bare den forklaring, han allerede have givet én gang.

Den fjerde general og berømthed var Robert E. Lee. Lee var sydstaternes øverstkommanderende under borgerkrigen og dermed Jacksons chef. Efter borgerkrigen overtalte bestyrelsen for Washington College ham til at overtage posten som rektor, og det gjorde han, og derfor flyttede han til Lexington. Han fungerede som rektor for universitetet frem til sin død i 1870, og efter hans død blev institutionen omdøbt til Washington and Lee University, det navn den stadig har.

Den sidste general er noget senere. George Marshall blev uddannet som officer fra Virginia Military Institute i 1901. I 1947 blev han udnævnt til udenrigsminister, og han iværksatte en plan for økonomisk genopbygning af Europa, den såkaldte Marshall-plan. I 1953 fik han Nobels fredspris.

Og så var lige et par berømtheder til. Den første var Matthew Fontaine Maury, der betragtes som den moderne oceanografis fader. Maury var underviser på VMI efter borgerkrigen. Den anden var Meriwether Lewis, den ene af lederne af Lewis og Clark ekspeditionen, der udforskede det nordvestlige USA fra 1804 til 1806. Lewis studerede på Liberty Hall Academy i begyndelsen af 1790'erne.

Efter at have læst alt dette (eller i hvert fald noget af det), besluttede vi os for en rundtur i byen. Det første sted vi besøgte, var Stonewall Jacksons hus, som lå lige ved siden af besøgscenteret. Efter Jacksons død havde huset været brugt som hospital, men nu er det museum. Desværre var det lukket, da det jo efterhånden var ved at være ret sidst på eftermiddagen, så vi nøjedes med at se på det udefra. Derfra gik vi så mod byens centrum hvor vi så på et par kirker, igen kun udefra, blandt andet den kirke, hvor Jackson havde været kirkeværge. Ved siden af Jacksons hus lå i øvrigt et andet hus, ikke særligt spændende, havde det ikke lige været for det skilt, der sad ved siden af døren. Det var faktisk ret kreativt fundet på.

Vi gik op og så lidt på Virginia Military Institute og Washington and Lee University, som ligger lige ved siden af hinanden, men da det var sommerferie, var der ikke meget åbent. Men det var da et smukt område, og vi fik også set kapellet, hvor Robert E. Lee ligger begravet, og det var faktisk åbent, så vi fik både set gravmonumentet og krypten, hvor mange medlemmer af Lee familien er begravet, fx Lees far general Henry "Lighthorse Harry" Lee, Lees nevø, general Fitzhugh Lee, Lee's søn, general George Washington Custis Lee, og Lees hustru, Mary Anna Custis Lee. Mary Annas far var barnebarn af George Washingtons hustru, Martha, og adopteret af Washington selv.

Efter besøget i krypten gik vi uden for kapellet og så på gravmonumentet over Traveller, Lees trofaste hest, som altså ligger begravet lige uden for. Også Jacksons hest "Little Sorrel" er begravet i byen, men den ligger oppe på VMI's område. Da vi havde set nok, gik vi videre ned gennem byen igen, og så på nogle af de flotte, gamle huse. Vi sluttede besøget på Stonewall Jackson Memorial Cemetery, hvor Jackson og hans familie ligger begravet.

Se flere billeder fra Lexington under Billeder - USA - Virginia.