Huse på klipperne, et hul i jorden og træer af sten

Da vores bil dagen før begyndte at meddele, at der skulle skiftes olie, blev vi enige om, at vi nok hellere måtte finde et Avis-kontor. Vores navigationsanlæg kunne meddele os, at det nærmeste sådanne fandtes i Flagstaff. Da vi alligevel skulle nord på, selv om vi ikke lige skulle til Flagstaff, blev vi enige med os selv om, at det nok var en god idé at ændre planen og besøge denne by på vej mod vores egentlige mål i Holbrook tæt ved grænsen til New Mexico.

Ad en meget lille vej kørte vi nordvest på fra overnatningsstedet i Payson. Vejen førte gennem Mazatzal bjergene og gennem byer med botaniske navne som Strawberry (jordbær) og Pine (fyr).  Efter 90 km af små bjergveje, hvor vi sjældent kom over 70 km i timen, nåede vi motorvejen til Flagstaff ved byen Camp Verde. I stedet for at køre ud på motorvejen besluttede vi dog at vi ville se Montezuma Castle National Monument, som lå lige nord for byen.

Montezuma Castle er et område, hvor der findes nogle meget velbevarede, såkaldte cliff-dwellings, det vil sige boliger, som er bygget oppe på klippevæggen. Montezuma Castle er bygget af Sinagua folket omkring år 700, og stedet blev forladt igen 725 år senere. Selve bygningerne har rummet omkring 50 indbyggere. Da de hvide kom til området omkring 1860 troede de at bygningerne var bygget af aztekerne og derfor opkaldt de stedet efter aztekerkejseren Montezuma.

Det var meget spændende at gå rundt i området, og både se klippebygningerne, men også at se de mange buske og træer. Her var der sat skilte op ved de fleste, så for én gangs skyld, vidste man, hvad det var man så på og fotograferede. Desværre var det meget varmt, for der var ikke så meget skygge, og solens skinnede igen fra en skyfri himmel, så selv med hat på, blev det hurtigt for meget, og vi skulle jo også videre, så vi fortsatte mod motorvejen og derfra til Flagstaff, hvor Avis kunne konstatere at bilens kørecomputer var indstillet forkert, og at der ikke skulle skiftes olie de første 4.000 miles. Således beroliget kunne vi så fortsætte vores tur.

Vores næste stop var ved ”Meteor Crater”, omkring 40 km øst for Flagstaff. Her forlod vi motorvejen og kørte ca. 10 km mod syd til meteorkrateret. Krateret, som ligger i 1.750 meters højde er skabt ved et meteornedslag for 50.000 år siden. Et nikkel-jern meteor på omkring 45 meter i diameter og med en vægt på omkring 300.000 ton ramte jorden med en hastighed af godt 45.000 km i timen og lavede et hul, der i dag er ca. 1.180 meter i diameter og 170 meter dybt. En kraterrand rejser sig ca. 45 meter over det omkringliggende land. På stedet var der et museum, der fortalte om meteornedslag i almindelighed og dette i særdeleshed, og så kunne man komme på en guidet tur på kraterranden. Det vil sige, vi kunne ikke, for jeg var iført sandaler, og så kunne man ikke komme med. Vi gik derfor selv op og så på hullet – dette måtte man godt i sandaler. Det var et nydeligt hul, og det er da også kendt som det bedst bevarede meteorkrater i verden. Da vi havde set så meget hul, som vi syntes vi kunne klare, gik vi ind for at se museet. Mens vi gik rundt her, blev der annonceret at et uvejr var på vej, og af den næste guidede tur derfor ville blive aflyst, og at de, der allerede var ude på en guidet tur, ville blive kaldt tilbage. Det er ikke det smarteste under en tordenstorm at gå rundt på toppen af et ”bjerg” på en i øvrigt helt flad højslette. Tim og jeg valgte at køre videre i stedet for at vente på uvejret, og nåede væk inden det brød løs.

Vi fortsatte til dagens mål, Holbrook og fandt et hotel inden vi kørte til dagens sidste udflugtsmål, Petrified Forest National Park. Her kunne vi bruge årskortet, som vi havde købt i Death Valley. På dette tidspunkt havde vi allerede besøgt nationalparker for 50 dollars, så det var næsten tjent ind. Vi manglede endda stadig Grand Canyon, Arches, Yellowstone og hvad vi nu ellers ville finde på.

Petrified Forest National Park er som navnet antyder, mest kendt for sine mange forstenede træer, som især findes i den sydlige del af parken. Vi startede med at besøge Visitor Centeret og herfra gik vi en tur rundt blandt de forstenede træer ad en sti, som var anlagt ud fra Visitor Centeret. Efter rundturen kørte vi videre af den rute, som er anlagt gennem parken. Her stoppede vi mange steder, dels for at se flere forstenede træer, dels for at se på den fantastiske udsigt, der var mange steder og så så vi også både petroglyffer (klippemalerier) og gamle ruiner fra de ”ancestral pueblos” folk, som havde boet i området tidligere. Den nordlige del af parken omfatter en del af Painted Desert, og her er det ikke mindst de farvede klipper, som gør området interessant, så også her gjorde vi en del stop. Efter at have kørt rundt i hele nationalparken kørte vi ud igen af den nordlige udgang, og tilbage til hotellet i Holbrook.