Blev Laura Foster myrdet af en person, som slet ikke blev mistænkt?

Jeg har foregående artikler talt om muligheden for, at Laura Foster måske slet ikke blev dræbt, men også at hvis hun gjorde, så var den skyldige sabdsynligvis ikke af nogen af ​​"the usual suspects" som Tom Dooley, Ann Melton eller Pauline Foster. Så hvis hun faktisk blev myrdet, må morderen være en helt anden. Hvem det kunne være, vil jeg se nærmere på i denne og yderligere et par artikler.

Jeg er rimelig sikker på, at den faktiske morder var en person, det var slet ikke blev mistænkt lige efter mordet og frem til retssagen, da fokus hurtigt vendte sig mod Tom og i mindre grad mod Ann, og derefter er der intet, der tyder på, at efterforskningen, hvis man kan kalde det en efterforskning, interesserede sig for andre mistænkte. Hvis vi antager, at alle på det tidspunkt havde en kniv eller i det mindste havde nem adgang til én, behøver vi ikke at undersøge om andre havde midler. Vi behøver heller ikke (og kan ikke) undersøge i detaljer om nye mistænkte har haft mulighed, eftersom deres færden jo aldrig blev undersøgt til bunds dengang. Så alt, hvad vi kan gøre, er at se på et muligt motiv. Jeg vil se nærmere på tre navngivne personer, som jeg mener at det kan være relevant at mistænke, men i denne artikel vil fokusere på  to andre teorier, der har været fremsat, nemlig at morderen var en helt fremmed, eller at morderen var en, som Laura kendte, men som vi ikke kender i dag, fordi vedkommendes navn aldrig blev nævnt i forbindelse med sagen i nogen sammenhæng - altså en person, som vi faktisk slet ikke ved "eksisterede".

Blev Laura Foster dræbt af en fremmed?

Statistik kan være farligt, men på kriminalitetsområdet, som er interessant her, tror jeg ikke at statistikken over, hvem der myrder hvem, er meget anderledes i 2006 end den var 140 år tidligere i 1866, så her først lidt statistik.

Jf. Yale University blev 47,7 % af de 5 millioner forbrydelser, hvor vold indgik, i UDA i 2006, begået af personer, som ikke kendte offeret i forvejen. Ser vi kun på forbrydelser begået mod kvinder, blev kun 35 % begået af fremmede, og kvinder mellem 20 og 24 år blev kun udsat for vold fra fremmede i 33 % af alle tilfælde. Min fornemmelse er, at i 1866 blev endnu færre forbrydelser begået af helt fremmede, ikke mindst i små landsbyer som Elkville, hvor man var meget opmærksom på fremmedes tilstedeværelse. Hvis man reducerer "forbrydelser" til kun at handle om mord, blev kun 14 % af alle mord på kvinder begået af en fremmedi 2006. Af alle de kvinder, der blev myrdet i USA i 2002, blev 43 % dræbt af familiemedlemmer. 80 % af alle de kvinder, der blev dræbt af et familiemedlem, blev dræbt af en mandlig gerningsmand.

Hvor vil jeg nu hen med dette? Mit mål er bare at påpege, at der er ringe grund til at tro, at Laura Foster blev dræbt af en helt fremmed person, som hun aldrig havde mødt før, og som bare tilfældigt mødte hende den morgen og som dræbte og begravede hende. I så fald ville morderen nok heller ikke have transporteret liget næsten en kilometer for at begrave det, men ville enten have begravet det i nærheden af mordstedet, eller slet ikke have begravet det, men bare skjult i bevoksning eller lignende. Ikke mindst fordi en tilfældig morder næppe ville have ventet i flere timer, for at kunne komme til at begrave liget i mørke, men formodentlig ville være flygtet fra stedet så hurtigt som muligt.

Blev Laura Foster dræbt af en person, som ikke blev nævnt under sagen?

Selvfølgelig kan hun være blevet dræbt af en person, som hun kendte, men som ikke blev nævnt ved navn under retssagen, og derved er "fremmed" for os i dag.  

Pauline Foster og andre fandt det sandsynligt, at Laura var stukket af hjemmefra med en eller anden fra hendes eget nabolag snarere, end med Tom Dooley, og selv Wilson Foster anerkendte denne mulighed i første omgang. Hvis dette faktisk var tilfældet, hvad blev der så af denne person? Var det en i dag ukendt mand, som havde aftalt at stikke af med Laura, men som i stedet myrdede hende og vendte tilbage til sine daglige sysler uden at nogen fattede mistanke til vedkommende? Der var masser af mænd i området, som kunne have haft lejlighed til at gøre det, da vi intet ved om ukendte mænds færden den fredag ​​morgen den 25. maj 1866. De ville formentlig også have haft midlerne til at begå mordet, men hvad så med motiv?

Laura var kendt for at være "en pige med runde hæle", hvilket betyder, at hun havde mange mandlige bekendtskaber, som gjorde mere end bare invitere hende til bal en gang i mellem. En af disse mænd kan sagtens have været jaloux på hendes forhold til andre mænd og have dræbt hende på grund af det. Selvfølgelig kunne han have dræbt den anden elsker i stedet, men måske ville det ikke have hjulpet. En gammel anekdote illustrerer dette: "En mand blev anklaget for at myrde sin kone. I retten tilstod han og fortalte dommeren, at han dræbte hende, fordi hun var ham utro. Da dommeren spurgte, hvorfor han ikke dræbte elskeren i stedet, svarede han roligt: 'Fordi så skulle jeg have dræbt en ny elsker hver dag'. Jeg siger ikke, at Laura havde en ny elsker hver dag, men hun havde flere end bare Tom Dooley; det antydes flere gange under sagen.

Jeg tror ikke, selvom der er en spinkel mulighed for det modsatte, at Laura blev dræbt af en komplet fremmed, en person, hun ikke kendte og aldrig havde set før. Hun kan være blevet dræbt af en mand fra sit eget nabolag, som aldrig blev mistænkt, og derfor aldrig blev involveret i sagen, heller ikke som vidne. Hvis dette er tilfældet, vil vi sandsynligvis aldrig komme nærmere et svar på, hvem morderen var, end vi er i dag.

Blev Laura Foster dræbt af en "kendt" person, der ikke blev mistænkt?

Dette er absolut en mulighed. Forfatteren Sharyn McCrumb skriver i sin roman "The Ballad of Tom Dooley", at Laura var forelsket i en af Anderson-familiens tidligere slaver, John Anderson, og at det var ham, at hun ville løbe hjemmefra med, ikke Tom Dooley, men at hun løj om det, fordi hun var bange for hvad folk vil gøre ved John Anderson, hvis de vidste, at han var en hvid kvindes elsker. McCrumb formoder ikke, at John Anderson dræbte Laura, men fortæller i romanen, at de to var dybt forelskede og ville stikke af sammen, og at Pauline Foster, som vidste dette, narrede Ann til at tro, at det var Tom Dooley, som Laura ville stikke af med.

McCrumb hævder med rette, at hvis Laura og Tom havde tænkt at gifte sig, var der ingen grund til, at de skulle stikke af.  De var begge ugifte, og de var begge voksne, som ikke behøvede at få godkendelse af deres ægteskab fra nogen. Hvis Laura derimod var kæreste med en farvet mand (John Anderson var mulat), havde hun al mulig grund til at løbe hjemmefra, for forhold mellem sorte og hvide, ikke mindst forhold mellem sorte mænd og hvide kvinder var bestemt ikke populære i syden i 1866, selv ikke i den underklasse, som Laura tilhørte.

Karen Wheeling Reynolds antyder til gengæld i sin roman om begivenhederne, "Tom Dooley – The Story Behind the Ballad", at Laura var bange for, at hendes far ville forhindre et ægteskabet mellem hende og Tom simpelthen for at holde hende hjemme, så han havde nogen til at tage sig af huset og de yngre børn. Hun og Tom ville derfor tage til Tennessee, gifte sig, og derefter vende tilbage til Elkville for at bo sammen som ægtepar, men hvis hun og Tom, virkelig elskede hinanden og ville giftes, hvorfor så ikke bare gøre det? Hvis hendes far havde noget mod ægteskabet, ville det nok ikke stemme ham mildere, at de løb væk og vendte tilbage et par dage senere og meddelte, at de nu var gift. Der er derimod grundt til at tro, at såfremt Laura ville giftes med en farvet, en tidligere slave, ville hendes far blive vred, og måske forgribe sig på enten hende selv eller elskeren.

Den John Anderson, som omtales af Sharyn McCrumb kender vi i dag. Han blev omtalt under retssagen selv om han ikke selv var vidne. Da George Washington Andersons søster Eliza Anderson blev udspurgt ved den sidste retssag i januar 1868, forsøgte forsvarer Zebulon Vance at miskreditere hende, ved at spørge, om hun "havde et forhold til John Anderson - en farvet mand". Spørgsmålet blev udelukket fra sagen af dommer Shipp, men det blev senere anført af Højesteret, at det burde have været tilladt. Det er næppe et spørgsmål, som Zebulon Vance har grebet ud af den blå luft, så nogen må have nævnt muligheden for ham. Det må betyde, at Eliza enten har haft et forhold til John Anderson eller at der i hvert fald er gået rygter om et sådant forhold. Og har han haft et forhold til én hvid kvinde, kan han sikkert også have haft det til andre, fx Laura, henset til områdets "skik og brug".

McCrumb har fundet John Anderson i folketællingen for Caldwell County i 1870. I 1880 var der kun én John Anderson i Caldwell County, som var en mulat. Denne John Anderson var på daværende tidspunkt 37 år gammel, hvilket betyder, at han var 23 i 1866. Han var gift og havde seks børn, hvoraf den ældste er født i 1867, så hvis det er den samme John Anderson og McCrumb har ret i, at han havde en affære med Laura, der var så intens, at de ville stikke af hjemmfra, sørgede han ikke længe. En anden John Anderson, en 35-årig mulat (21 i 1866), boede i Wilkes County i byen Wilkesboro i 1880. Også han var gift og havde seks børn, den ældste var født i 1868, så hvis han er den rigtige John Anderson, ville der have været lidt mere tid til at sørge, inden han fandt sig en ny kæreste.

Er der så nogen grund til at tro, at denne John Anderson myrdede Laura Foster? Nej det er der ikke, men måske har en tredjepart dræbt Laura, da han (eller hun) opdagede, at Laura havde en affære med John. Dette kunne være en af ​​Lauras elskere, som ikke kun var jaloux, men også rasende, fordi hun har taget en farvet elsker. Eller det kunne være en anden kvinde, som måske også var kæreste med Anderson, og som var jaloux eller måske endda bange for at han skulle forlade hende for en hvid kvinde, måske endda hans senere kone.

Blev Laura myrdet af Jack Keaton eller Bob Cummins?

Karen Wheeling Reynolds hævder i sin roman, at en af ​​Lauras elskere var Jack Keaton, manden, der ikke eksisterede! I hvert fald ikke i nogen tilgængelige optegnelser fra den tid. En anden mulig morder er den lige så ikke-eksisterende Bob Cummins eller Grayson.

Vi ved ikke i dag om nogen af ​de to ovennævnte personer nogensinde har eksisteret. De kan begge være kommet til at Elkville under eller lige efter borgerkrigen og have forladt området igen før folketællingen i 1870, uden at foretage sig noget under opholdet, som har efterladt "papirspor". Altså uden at købe eller sælge fast ejendom, gifte sig, blive skilt eller lignende, for de er simpelthen ikke nævnt i nogen papirer fra dengang, hverken i Wilkes, Caldwell eller Watauga County, og de optræder ikke på nogen af vidnelisterne, og blev heller ikke omtalt i de overlevende vidneudsagn.

Jack Keaton, hvis han eksisterede, må have været død i 1880, for i folketællingen fra det år, er der ikke registreret nogen Jack Keaton overhovedet i USA, bortset fra en 26-årig landmand fra Alabama, der kun var 12 i 1866, og næppe var på besøg i Elkville. Jack kan være "kælenavn" for John, som fx John F. Kennedy, som også blev kaldt Jack, og der fandt faktisk to, der kunne komme på tale. En John Keeton, der var 19 i 1866 boede i Alabama i 1880, og kan måske have besøgt familie i eller omkring Elkville i 1866, men sandsynligt er det ikke.  Denne John Keeton var farvet, og det er der ingen af legenderne om Jack Keaton, som omtaler, og det er jeg ret sikker på, at de ville have gjort, hvis det havde været tilfældet (se også side  PAGEREF jackkeaton \h 35).  I New Orleans i Louisiana boede i 1866 en købmand, John Keaton, som var 22 i 1866, men han var født i Louisiana, og intet tyder på, at han nogensinde skulle have været i nærheden af Wilkes County i North Carolina.

Bedre går det ikke, hvis vi ser nærmere på Bob Cummins/Cummings. I 1880 var der ingen af det navn, hverken i North Carolina eller i Tennessee. Der var dog en Robert Cummins, som boede i Missouri sammen med sin bror. Denne Robert var ugift i 1880 og havde været 22 år gammel i 1866. På plus-siden for hans vedkommende tæller, at både han og hans bror var født et sted i North Carolina, og det samme var deres forældre. Men det er også det eneste. Legenderne vil dog vide, at Cummins var en Yankee, som var kommet til området efter krigen, og som kunne have forladt det igen efter Lauras død. I så fald er der et par mere at vælge mellem. Den ene er Robert Cummins født i 1845, og dermed 21 i 1866. Han blev født i staten New York og i 1880 boede han i Californien med sin 10 år yngre kone og tre små børn. Han lyder lidt ung til at have været skolelærer efter krigen, men ofte var en skolelærer på landet bare en, som selv kunne læse, skrive og regne. Aldersmæssigt mere passende var en anden Robert Cummins, der boede i Dakota Territory i 1880. Han blev født i New Hampshire i 1839 og var således 27 i 1866. Han boede i 1880 sammen med sin 18 år yngre hustru og tre små børn. Hans kone var født i Iowa, og han kan have mødt hende på sin vej mod vest. Der er dog ingen indikationer overhovedet af, at nogen af disse tre Robert Cummins'er har været i nærheden af Elkville på noget tidspunkt.

Så der kan altså have været både en Jack Keaton og en Bob Cummins, men jeg tror det ikke. Jeg tror, ​​at disse to personer er helt fiktive og opfundet af legendernes ophavsmænd. Men selvfølgelig betyder det ikke, at Laura ikke kan have haft andre elskere, som blev nævnt under retssagen, uden at være mistænkte. Der var en masse unge mænd i området, som kunne have været hendes elskere. Blandt de, som blev omtalt under sagen, og som havde en passende alder, kan nævnes Jesse Gilbert, George Washington Anderson, John Adkins, Ben Ferguson. John W. Winkler, som måske var Lauras onkel (ifølge Wheeling Reynolds) kan også være en mulighed, selv om han måske var lige, gammel nok, eftersom han var 36 i 1866. Han var på det tidspunkt allerede giftt og havde tre børn i 1866, men han kunne stadig have været Lauras elsker. Specielt i dette område, hvor ægteskabsløfter ikke tilsyneladende ikke betød meget.

Heller ikke under navnet Grayson, der givetvis er en sammenblanding med James Grayson fra Tennessee, optræder der nogen i papirerne fra den tid. Folketællingen fra 1880 har to, der kunne komme på tale, nemlig Robert W. Grayson, som var 32 i 1866.  Han var født og opvokset i Virginia, og var altså ikke yankee, og han var snedker, ikke skolelærer. Den anden var Robert Grason, som boede i Californien i 1880. Han var født i New York og altså yankee ligesom Robert Cummins, nævnt ovenfor. Også han var dog lige ung nok til at have været skolelærer, og i 1880 var han landarbejder på en tilsyneladende ret stor farm i San Joaquin Valley i Californien. Farmen havde 10 landarbejdere og sin egen snedker. Christopher Castle, som ejede farmen var selv fra New York, og formodentlig har den pågældende Grason fulgtes med ham til Californien, eller han har fulgt med ham efter en af Castles rejser tilbage til det østlige USA, sandsynligvis den, han foretog i 1876, fire år før folketællingen (An Illustrated History of San Joaquin County", 1890, side 356) Der er altså heller ingen grund til at tro, at der nogensinde har eksisteret nogen Bob Grayson.

Var Lotty Foster og hendes familie involveret i mordet?

Der kunne måske også rettes mistanke mod Lotty Foster. Hun vidste, at hendes datter var forelsket i Tom Dooley, selvom hun var gift med en anden. Hvis hun fandt ud af eller bare troede at Tom begyndte at betragte Laura Foster som noget mere fast end hans andre erobringer, kunne hun have sat sig for at eliminere datterens konkurrent. I så fald må man spørge sig selv hvorfor, hun så ikke stod frem, da det så ud til, at Ann skulle miste Tom alligevel? Hun kan måske have været for bange for sit eget liv til at afsløre sig selv.

En anden mulighed er Thomas Foster, Anns yngre bror. Vi ved fra retssagen, at han havde haft et skænderi med Tom inden mordet, men vi ikke hvad de skændtes om. Det kunne skyldes, at Tom Dooley havde en affære med Thomas Fosters ældre, gifte søster, eller måske var Thomas Foster selv interesseret i Laura Foster, og Tom kom i vejen. Det kan have gjort Thomas jaloux, ikke mindst hvis Laura havde tilkendegivet at hun faktisk foretrak Tom Dooley, der var omkring 5-6 år ældre end Thomas. Han kunne så have dræbt Laura i vrede og jalousi. Hvis det var tilfældet ville han bestemt ikke have haft nogen grund til at stå frem og redde Tom, og give afkald på sit eget liv i processen. Både Lotty og Thomas Foster kunne nemt have haft lejlighed til at begå mordet, da ingen udspurgte dem om, hvad de foretog sig torsdag og fredag.

Alt dette viser bare, at der er mange som kunne have været mistænkt i sagen. Der er dog to, som man nok ville have større grund til at mistænke end de fleste andre.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen