Dræbte Ann Melton eller Pauline Foster Laura Foster?

Allerede inden Tom blev dømt, opstod der rygter om, at han ikke var alene om mordet, men at Ann havde hjulpet ham. Disse historier, om hvordan Ann Melton havde medvirket til mordet, udviklede sig efterhånden til, at Ann at var den egentlige morder, og Tom var den, som bare hjalp hende med at begrave liget. Men kan der være noget om snakken?

Var Ann Melton morderen

Hvis man spørger nogen i området i dag, eller bare nogen, der har læst om sagen, om Ann var morderen, er mange er tilbøjelige til at svare "Ja, det var hun". UNC-TV (University of North Carolina) har en udsendelsesrække kaldet Folkways. På denne udsendelses hjemmeside på internettet, fortæller redaktionen sin version af historien, som den blev vist på tv-kanalen for nogle år siden. På denne hjemmeside fandtes tidligere (indtil sommeren 2012) en meningsmåling, hvor alle kan "stemme på" den rigtige morder. På dette tidspunkt var der afgivet 451 stemmer, og 312 af disse (69,1 %) pegede på Ann Melton som morderen. 13,5 % pegede på Tom og 11,9 % pegede på Pauline Foster. Resten var fordelt mellem Dr. Carter, Zebulon Vance, James Melton og oberst James Isbell. Hvis flertallet har ret, så var det altså faktisk Ann, som myrdede Laura Foster. For god ordens skyld skal det nævnes, at kun en enkelt havde stemt på, at Tom Dooleys forsvarer Zebulon Vance skulle være morderen! Derimod var der henholdsvis 12 og 9, der havde stemt på James Melton og James Isbell.

Hvis Ann begik mordet, må man spørge sig selv, hvorfor og hvordan hun gjorde det. Så lad mig gentage den metode, som jeg også brugte på Tom Dooley og se på motiv, midler og mulighed, men denne gang vil jeg starte med midler.

Havde Ann Melton midlerne til at myrde Laura Foster?

Vi ved at Ann var i besiddelse af en kniv, eftersom det kom frem i retten i Pauline Fosters vidneudsagn. Vi ved også, at hun gemte den under sin hovedpude på et senere tidspunkt, og at Tom Dooley hentede den, den dag han forlod Elkville for at tage til Watauga County. Så hun havde i hvert fald på et tidspunkt en kniv, der kan have været mordvåbenet. Vi ved ikke, om hun ejede kniven, eller bare opbevarede den for Tom eller en anden. Hun kunne også have fundet den eller på anden måde fået fat i den. Hun vidste, at Tom havde været i gang med at udbedre stien mellem Dulas hjem og hendes mors hjem, så hun vidste, at han havde adgang til en hakke. Man kan derfor forestille sig, at hun kunne have "lånt" hakken af Tom med eller uden hans viden. Det kunne forklare, hvorfor Tom ikke leverede hakken tilbage om fredagen, hvor Lotty Foster spurgte efter den første gang. Han har måske simpelthen ikke vidst, hvor den var. Dette ville have givet Ann mulighed for at grave graven uden at Tom eller andre var involverede.

På den anden side var Ann kendt for at være mere end almindeligt doven. Hun krævede at Pauline Foster ikke bare arbejdede i marken, som hun blev betalt for at gøre, men at hun også skulle udføre alt husarbejdet foruden at hun skulle tage sig af køerne, herunder malke dem, hvad normalt var husmoderens opgave. Heller intet tyder på, at Ann selv tog sig af sin datter (dengang 4 eller 5 år gammel), som i øvrigt aldrig blev nævnt under retssagen, så hun var næppe i huset, men boede snarere hos sin mormor, hvor der var børn nok i forvejen. Så hvorfor skulle en kvinde, der absolut ikke kunne lide nogen form for fysisk arbejde, pludselig begynde at grave en grav? Med mindre selvfølgelig at drabet ikke var planlagt forhånd, men at de to kom i slagsmål, og da hun opdagede, at Laura var død, var hun simpelthen nødt til at slippe af med liget
.

Man er også nødt til at spørge sig selv, om hun havde midlerne til at transportere liget fra det sted, hvor mordet fandt sted til stedet hvor graven blev fundet, mere end en kilometer væk gennem uvejsomt terræn. Hun kunne bestemt ikke have båret liget selv; moderne eksperimenter har vist, at selv for en stærk mand, ville det ikke have været en let opgave. Hun kunne naturligvis have bundet liget til hesten, og ladet hesten bære dette. Men at trække en hest med et lig liggende over ryggen hen over tæt bevoksede og sine stedet ret stejle skråninger med en underskov af laurbærkrat ville have været næsten umuligt selv i dagslys. Hun kunne selvfølgelig have taget en chance og brugt veje og stier om natten, i håb om at ingen ville se hende, men det må have været meget sent i så fald, da vi ved, at en masse mennesker var på besøg i hendes hjem fredag ​​aften, og at disse på et tidspunkt skulle hjem til sig selv. Noget tyder også på, at det var helt almindeligt at mange mennesker i området færdedes ude meget sent og meget tidligt, så det må have været alt for risikabelt at benytte sig af vejene i området, og fra stien mellem hendes mors hus og Toms, skulle man op af en ret stejl skråning for at komme til det sted, hvor graven blev fundet.

Selvfølgelig kan de senere rygter tale sandt, så Ann dræbte Laura og derefter bad Tom om hjælp til at begrave liget, men så opstår de samme spørgsmål, som jeg allerede har omtalt i forbindelse med Toms mulighed for at begå mordet.

Havde Ann Melton lejlighed til at myrde Laura Foster

Havde Ann lejlighed til at dræbe Laura? Ikke mere end Tom havde - eller måske endnu mindre. Pauline Foster forklarede i retten, at fredag ​​morgen vendte Ann tilbage en time før solopgang fra sin påståede natlige druktur med Tom Dooley og hendes mor, tog sine våde sko og tøjet af og gik i seng. På det tidspunkt havde Laura endnu ikke forladt sit eget hjem, så Ann kan ikke have dræbt hende før hun kom hjem om morgenen. Da Wilson Foster og senere Tom Dooley kom til huset, lå hun stadig i sengen. Også George Washington Anderson besøgte Meltons hjem i løbet af fredag formiddag og fandt Ann "syg i sengen". Måske har der her været tale om tømmermænd efter nattens udskejelse? Hun lå i hvert fald fortsat i sengen ved frokosttid, da Pauline Foster kom hjem fra marken, hvor hun havde arbejdet sammen med James Melton.

Da Pauline forlod huset igen efter frokost, lå Ann stadig i sengen. Senere stod hun op, og var en del af den "fest", som aftenen i det meltonske hjem udviklede sig til. I det mindste var hun hjemme indtil Pauline Foster og Anns bror, Thomas, gik i seng en gang efter midnat. Pauline arbejde i huset eller på marken udenfor hele dagen, og hun bevidnede at Ann ikke forlod huset i løbet af dagen. Pauline nævnte også, at hun ikke blev i sengen med Thomas Foster ved denne lejlighed, men gik i seng til Ann, efter at have hygget sig med Thomas Foster. Man må derfor antage, at hun ville være vågnet op, hvis Ann havde forladt huset i løbet af natten. På den anden side erklærede Pauline Foster (i et uidentificeret referat af hendes vidneudsagn), at Ann havde fortalt hende, at "hun havde gjort, hvad hun havde sagt, hun ville", hvilket antyder, at hun havde myrdet Laura Foster. Hun havde fortalt dette til Paulien lørdag eller søndag efter mordet. Man må derfor konkludere, at hvis Laura Foster blev dræbt på noget tidspunkt den fredag, hvor hun forsvandt, var Ann Melton ikke morderen. Hun havde simpelthen ikke lejlighed til at begå mordet fredag.

Men selvfølgelig kan Laura have ventet skjult ved Bates Place indtil engang lørdag, hvor Ann så kunne have dræbt hende. Sandsynligt? Næppe, men selvfølgelig er det muligt, så hvad med motivet?

Havde Ann Melton motiv til at myrde Laura Foster?

Laura Foster Hill

Billedet til venstre viser den skråning, hvor Lauras lig blev fundet. Var det Ann Melton eller Pauline Foster, der slæbte liget ca. 100 meter op ad skråningen gennem den tætte bevoksning?

Nogle tror tilsyneladende, ​​at Ann dræbte Laura, fordi Laura havde smittet Tom Dooley med syfilis, og at Tom så igen havde smittet hende. Det lyder dog mærkeligt, da hun jo vidste, at Pauline Foster også led af sygdommen, og at Tom også havde haft sex med Pauline, så hvorfor skulle hun lige tro, ​​at han var blevet smittet af Laura? Og hvorfor skulle hun i det hele taget tro, at hun selv var blevet smittet af Tom, hvis hun havde flere elskere, som det det kom frem i retten at hun havde?  Og hvis hun vidste med sikkerhed, at hun var blevet smittet af Tom, hvorfor så ikke slå ham ihjel? Han var jo den direkte årsag til hendes egen sygdom. Nogle nyere forfattere forestiller sig dog, at ingen i Elkville vidste noget om Paulines sygdom, og det var derfor ingen mistænkte hende for at være smittekilden. Det lyder ikke sandsynlig, da hun jo netop kom til Elkville for at blive behandlet, og frekventerede den samme læge, som de øvrige smittede.

Jalousi kan være motiv. Hvis Ann troede, at Tom havde forelsket sig i Laura Foster, kunne hun være blevet så jaloux at hun dræbte Laura. Desværre er der ikke noget af det, der blev sagt under retssagen, som tyder på, at Tom var forelsket i Laura Foster. Selvfølgelig behøvede han ikke at være forelsket i Laura Foster. Det var nok, hvis Ann troede at han var. I romanen "The Ballad of Tom Dooley" af Sharyn McCrumb, lader forfatteren Pauline Foster narre sin kusine Ann til at tro, at Laura ville løbe hjemmefra med Tom, så de to kunne blive gift, mens hun var faktisk planlagde at løbe hjemmefra med en tidligere slave, John Anderson. Dette kunne faktisk godt være tilfældet, og som tidligere nævnt mente man jo også lige efter Lauras forsvinden, at hun kunne være løbet hjemmefra med en farvet mand . Det ville dog nok have været meget nemmere for ham at være komme til hende, eller for dem at mødes et sted i nærheden af ​​hendes hjem, i stedet for at han først skulle besøge hende om morgenen, hvorefter de hver for sig, henholdsvis red og gik til et sted i nærheden af hans hjem. I romanen er John Anderson en tidligere slave hos George Washington Andersons familie og Anderson boede ikke langt fra Bates Place.

Jalousi var grunden til Ann myrdede Laura Foster hævder også en anden roman, "Tom Dooley – The Story Behind the Ballad" af Karen Wheeling Reynolds, (efterkommer af ejerne af Cowles Store i Elkville og forfatter til stykket "Tom Dooley, A Wilkes County Legend", der har været opført af The Wilkes Playmakers  i Wilkesboro hver sommer siden 2001). Personligt tror jeg dog ikke, at Ann havde noget reelt motiv til at myrde Laura Foster - som måske endda kan have været hendes bedste veninde, hverken jalousi eller hævntørst.

Var Pauline Foster morderen?

De to kendte hinanden før Pauline kom til at bo hos familien Melton. Pauline forklarede selv i retten, at hun havde besøgt Laura Foster den 1. marts, og at hun kun kom til familien Melton omkring en uge senere. På et andet tidspunkt sendte Laura hende en besked via Mrs. James Scott. Pauline mødte en negerdreng i nærheden af ​​vejen, som bragte hende beskeden. Vi ved ikke, hvad beskeden gik ud på, så hvorfor lige netop denne del af Pauline Fosters vidneudsagn var vigtig nok til at blive sendt til Højesteret er ikke klart, men det bekræfter, at de to kendte hinanden. Pauline hævdede under sagen, at hun ikke så Laura igen, før liget blev fundet seks måneder senere.

Da Pauline allerede var smittet med syfilis, da hun kom til Elkville, kan sygdommen ikke have været hendes motiv, med mindre selvfølgelig, at det var Laura eller en af dennes elskere, som havde smittet hende. Jalousi var næppe heller motivet, da Tom var langt mere involveret med Ann Melton end med Laura Foster, så hvis hun ønskede Tom for sig selv, myrdede hun den forkerte pige. Man kan selvfølgelig hævde, at Ann allerede var gift, så på den måde var hun ingen konkurrent til Pauline, mens Laura var ugift, så hvis det Pauline ønskede, var ægteskab, snarere end Tom som sådan, var det selvfølgelig den rigtige, men der er intet, der tyder på at Pauline havde andet end seksuel interesse i Tom Dooley – og i henhold til hendes eget vidneudsagn endda kun fordi Ann bad hende om det; selv om andre vidner hævdede noget andet. Da hun arbejdede i markerne med James Melton hele dagen fredag ​​fra tidlig morgen til omkring kl. tre om eftermiddagen, hvorefter hun arbejdede i huset til om aftenen, ville hun ikke have haft mulighed for at dræbe Laura før senere samme dag, og på det tidspunkt hun havde travlt med at holde fest i Meltons hjem. Blandt de tilstedeværende ved den lejlighed var Wilson Foster, Lauras far og Thomas Foster, Ann bror. Lørdag arbejdede hun igen i marken med James Melton hele dagen.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen