Pauline Foster

Billedet til venstre viser Pauline Foster, som Edith F. Carter forestillede sig hende. Dette er et udsnit af et større billede, som findes på Tom Dooley museet på Whippoorwill Academy and Village i Ferguson, North Carolina og er gengivet her med tilladelse fra kunstneren.

Pauline Foster spillede en vigtig rolle under retssagen som kronvidne for anklagemyndigheden, men trods dette ved vi ikke meget om konkret hende eller hendes baggrund, i hvert fald ikke fra officielle papirer fra sagen. Hun forklarede, at hun havde foregivet at være kommet til Elkville for at besøge sin bedstefar, men i virkeligheden var det et påskud for at opholde sig i området mens hun søgte behandling for syfilis hos Dr. George N. Carter. I forbindelse med sit vidneudsagn fortalte hun også, at hun var en fjern slægtning af Ann Melton, men hun fortalte ikke, hvordan de var i familie og de officielle kilder siger ikke noget. På tidspunktet for mordet var hun 21 år, og dermed et års tid yngre end Ann Melton og Tom Dooley. Sagsakterne fortæller intet om hendes forældre, men det blev nævnt, at hun havde mindst én bror og hun omtalte også selv en bror. Hans navn blev desværre ikke nævnt, så det hjælper os ikke til mere viden om Pauline. Under retssagen blev det også nævnt, at hun tilbragte en nat med Ann Meltons yngre bror, Thomas, og at hun udover Tom, også havde været sammen med Toms ven, George Washington Anderson. Da hun ankom til ankom til Elkville, tog hun mod et tilbud fra Ann og James Melton om at hjælpe i marken den kommende sommer for en betaling på $ 21. Hun slog til, da hun havde brug pengene til at betale for sin syfilisbehandling. Under retssagen fortalte et af vidnerne, Oberst James Isbell, tillige, at Pauline havde været anholdt to gange, men kun den anholdelse, der førte til, at hun blev kronvidne for anklagemyndigheden, blev nævnt. I den oprindelige arrestordre, udstedt en måned efter Lauras forsvinden, beordrede fredsdommeren i Elkville, sheriffen fra Wilkes County til at anholde fire personer. Den ene var selvfølgelig Tom Dooley og en anden var Ann Pauline Melton. De resterende to var en Granville Dula og en Ann Pauline Dula. Det fik mig oprindeligt til at tro, at Ann Pauline Dula og Ann Pauline Foster kunne have været én og samme person. Det tror jeg imidlertid ikke længere. Jeg er i dag ret sikker på, at det var Ann Pauline Foster og måske hendes bror, der skulle arresteres sammen med Tom og Ann Melton. Hvordan fredsdommeren så har fået dem blandet sammen med Toms kusine og fætter, er ikke helt klart for mig, men jeg forsøget et gæt nedenfor.

Af den avisartikel, der kunne læses i New York Herald dagen efter Tom Dooleys henrettelse, fremgår, at Pauline efter mordet havde giftet sig med en hvid mand, men fået et barn med en sort! Sidstnævnte skal nu ikke tages særligt alvorligt. Journalisten "havde det tydeligvis ikke godt" med de fattige fra området, og specielt ikke kvinderne, og da avisen var kendt som en "skandaleavis" er det meget sandsynligt, at hele denne historie er journalistens opfindelse - eller i hvert fald den del med at hun skulle have fået barn med en sort mand - se også nedenfor.

I den første udgave af denne artikel havde jeg en del spekulationer om Pauline og hendes familierelationer til de øvrige "medvirkende" i sagen. Dem vil jeg udelade at gentage her, da mine senere undersøgelser og ikke mindst mit besøg i området i sommeren 2017 har gjort mig en del klogere på disse familieforhold. Det er ikke mindst informationer fra John Hawkins, tidligere leder af Caldwell Heritage Museum i Lenoir, der har hjulpet mig på vej. Mine fornyede undersøgelser har ført mig til det overraskende resultat, at ikke bare var Pauline langt ude beslægtet med både Ann Melton og Laura Foster, men hun var i virkeligheden nærmere beslægtet med Tom Dooley!

Paulines mor var født Anna Church i 1820, men hun giftede sig senere med Henry Hughes, præcis hvornår er uvist, men for formodentlig omkring 1835. 15 år var ikke en unormal alder for piger at gifte sig dengang. Parret fik en datter ved navn Lucinda. Henry Hughes døde i slutningen af 1830'erne. Som enke flyttede Anna sammen med Levi Leander Foster i begyndelsen af 1840'erne, og de fik tre børn inden de selv blev gift. I folketællingen i 1850 står børnene registreret med efternavnet Hughes, men senere står de som Foster, hvilket betyder at forældrene nu var blevet gift. Et af disse børn var Anna P. Hughes, senere Foster som må være vores Pauline. Ud over datteren Lucinda fra første ægteskab, var der to yngre brødre, Joseph og Horton. Det er ikke klart, hvilken af disse, der er den bror, som blev nævnt under retssagen, men da Ann Melton anklagede Pauline for at have et incestuøst forhold til sin bror (hvilket Pauline i øvrigt benægtede), må det næsten have været Joseph, der kun var et år yngre end Pauline. Pauline var fire år i 1850, og endnu engang driller folketællingerne, når det gælder alder. Ikke Paulines, da hun står som værende 15 i 1860 og det passer med den alder på 21. som hun selv opgav under sagen. Problemet er Joseph som kun står til at være 12, men dette må være forkert. 14 eller i hvert fald næsten 14 er mere sandsynligt. I øvrigt nævnes Horton ikke i 1860, så han kan måske være død af en eller anden smitsom sygdom, som mange børn gjorde i den periode. Til gengæld er der nu omtalt yderligere fem børn mellem 10 og to. Den ældste af disse, her kaldt James, kan muligvis være identisk med Horton, da man ofte havde flere navne, og blev kaldt forskelligt af forskellige, så det kan afhænge af, hvem der har informeret folketællingsembedsmændene ved de to folketællinger.

Men hvem er så Paulines far? Og hvem er den bedstefar, hun kom for at besøge? Her er jeg blevet ret sikker på, at bedstefaderen er John Dula, kaldet "Jack. Han havde, uden for ægteskab, fået et barn med en datter af Robert Foster. Robert havde fire døtre, men den ene var allerede blevet gift nogle år før Levi Foster blev født, og de to var for unge. Mest sandsynlig er derfor hans datter, Mary, som både var ugift og havde en passende alder. Robert Foster var bror til Lauras Fosters farfar. Dette ville forklare det fjerne slægtskab mellem Laura og Pauline, som nævnes i en avisartikel, da Pauline så ville være "second cousins once removed". Vi har ikke på dansk en betegnelse for et sådant slægtskab, men det betyder i praksis, at Lauras oldeforældre var Paulines tipoldeforældre. Sønnen af (sandsynligvis) Mary Foster og John Dula, var den Levi Leander Foster, som var far til Pauline. Levis far var altså John "Jack" Dula, og han var en yngre bror til Tom Dooleys far, Thomas P. Dula. Det betyder at "uægteskabeligheden til trods" var Levi og Tom Dooley fætre, og Pauline var således Tom Dooleys halvkusine! Dette familieforhold blev slet ikke omtalt under sagen, men det er der mange andre familieforhold, der heller ikke blev. Den bedstefar, som Pauline påstod, at hun skulle besøge må altså være enten Robert Foster, eller mere sandsynligt, John Dula. Når sidstnævnte er mest sandsynlig er det fordi, Levi Foster og hans familie tilsyneladende boede meget tæt på John Dula lige før og under borgerkrigen - så tæt på at Levis familie ofte blev omtalt som Dulas, ikke Fosters. Faktisk er Levi et enkelt sted registeret ikke som Levi Foster, men som L.F. Dula. Dette kan måske forklare navneforvirringen i arrestordren, ikke mindst fordi de to piger Ann Pauline Dula og Ann Pauline Foster havde samme fornavne, eller i hvert fald var kendt under samme fornavne. Det samme var Ann Pauline Melton, så navnet eller navnekombinationen har været populær i området. Faktisk omtalers et af vidnerne som A. P. Scott, og hun kan såmænd også have heddet Ann Pauline. Det ved vi desværre ikke i dag. Hvorfor Granville Dula blev rodet ind i arrestordren er uklart, men måske blev han blandet sammen med Pauline Fosters bror, Joseph på grund af forvekslingen mellem de to gange Ann Pauline? Dr. John E Fletcher forklarer i sin bog, "The True Story of Tom Dooley", forvirringen med, at Wilson Foster simpelthen byttede om på de to søskendepar, da han anmeldte Lauras forsvinden til myndighederne næsten en måned efter, at den havde fundet sted. Det virke imidlertid ikke særligt sandsynligt for mig. I og med Pauline Foster og Wilson var beslægtede, og at hun havde besøgt Wilsons hjem mindre end to måneder før mordet og måske også senere, må han givetvis have vidst hvem hun var. Snarere er det fredsdommeren, som nok ikke var helt så bekendt med familieforholdene i Foster og Dula klanerne, der har skabt forvirringen - og her kommer så mit gæt: Jeg tror at Wilson Foster har opsøgt Fredsdommer Carter (eller snarere Carlton) og forklaret ham, at han havde mistanke om, at Tom Dooley, Ann Pauline Melton, (Anne) Pauline Dula og hendes bror, var skyldige i hans datters forsvinden. Her har Wilson altså brugt det navn, som familien Foster var kendt under i lokalområdet, og han har formodentlig ikke nævnt navnet på broderen. Fredsdommeren har måske så senere spurgt en eller anden om navnet på broderen, og hvis han bare i den forbindelse har spurgt om navnet på Ann Pauline Dulas bror, kan hans kilde så have misforstået ham og troet, at der var tale om den kvinde, der faktisk HED Ann Pauline Dula, ikke hende, der bare var KENDT som Dula, men som i virkeligheden hed Foster. Da de vidste at denne kvinde havde en bror ved navn Granville, kan det forklare brugen af hans navn i arrestordren. Både Ann og Granville Dula blev faktisk anholdt og fremstillet for fredsdommeren allerede dagen efter udstedelsen af arrestordren, men han løslod dem igen med det samme, hvilket kan betyde, at han under fremstillingen blev klar over forvekslingen.

Jeg mangler et enkelt familieskab, nemlig det mellem Pauline Foster og Ann Foster Melton. Det vil jeg vende tilbage til under Lotty Foster, men jeg tror, at Lotty, Anns mor, havde været gift med en Foster, sandsynligvis en fætter eller halvfætter til Laura Fosters far. Hvis det er en korrekt antagelse har Pauline og Ann netop været fjerne kusiner, som det blev omtalt i en avis i forbindelse med retssagen, og som Pauline også selv omtalte.

I 1850 blev familien Hughes/Foster registreret i Watauga, i 1860 i Caldwell County og i 1870 i igen i Watauga County. Det tyder på, at familien er flyttet til Caldwell i slutningen af 1850'erne, da Pauline har være 12 -14 år måske for at Levi kunne være tættere på sin far, som tilsyneladende ikke havde problemer med at anerkende ham, selv om han ikke havde været gift med Levis mor. Så kom borgerkrigen, og de blev hvor de var indtil den var forbi i 1865. Pauline fortalte at hun havde besøgt Laura Foster den 1. marts 1866 og at hun havde fået job hos Ann og James Melton få dage senere. Noget tyder altså på, at hun har opsøgt sine fjerne slægtning, måske for at se om de kunne hjælpe hende til at tjene penge nok, til at betale for sin behandling. For at Pauline kunne komme fra Watauga til Wilkes County i marts 1866, må familien altså have forladt Caldwell ret hurtigt efter krigens slutning. Historikeren Allan Poe mente, at hun stadig befandt sig i Wilkes County under retssagerne mod Tom, men det er ikke sandsynligt. Vidner i sagen blev betalt 5 cent for hver mile de skulle rejse fra deres hjem til Statesville, og og af kvitteringerne fremgår, at de fleste blev betalt for rejser på omkring 100 mles tur/retur. Lotty Foster således for 92 miles, hendes sønner Thomas og Samuel for det samme, Celia Scott for 96 miles, den uidentificerbare Temperance Pilkerton for 100 miles, George Washington Anderson, for 96 miles og så fremdeles. Men Pauline Foster blev betalt for 200 miles, hvilket må betyde at hun boede dobbelt så langt væk fra Statesville, som de øvrige vidner. Nu fremgår det ikke af de kvitteringer, der findes fra sagen, hvad vej vidnerne har rejst, men man må gå ud fra, at det er den nærmeste. Fra Statesville er der omkring 40 miles til Elkville i luftlinje og ca. 50 miles ad nutidens veje, så det passer nok meget godt med, at det har der nok også været ad den tids veje. Nogle mener, at Pauline har boet i en lille by, Foscoe (muligvis til dels opkaldt efter hendes far), mellem Boone i Watauga County og Banner Elk i Avery County. Ad nutidens veje er der ca. 75 miles fra Foscoe til Statesville og af datidens betydeligt mere snoede veje gennem bjergene, kan der godt have været 100 miles, ikke mindst fordi mange af de veje, der eksisterer i dag, simpelthen ikke eksisterede dengang, og man derfor ofte måtte gå ad små stier. Til gengæld kan man undre sig over, at hun så tog til Elkville for at opsøge Dr. Carter, da der var flere læger i Boone, som lå meget nærmere. Men måske ønskede hun ikke at besøge en læge, som kunne have kendt hendes forældre.

Om hun er blevet smittet med syfilis efter at være vendt hjem til Watauga County, som hun forklarede under sagen, eller om hun allerede har været smittet inden familien vendte tilbage, er umuligt at sige i dag. En kilde foreslog mig under mit besøg i området i 2017, at sygdommen kunne skyldes en krigsvoldtægt, som der foregik mange af mod slutningen af krigen, men det er usikkert, da Pauline bestemt ikke var kendt for at holde sig tilbage, når det gjaldt forhold til mænd, se ovenfor. Da hun tilsyneladende ikke døde af sygdommen, må hun enten have tilhørt den ret store procentdel, der faktisk overlever syfilis, eller også har behandlingen haft effekt. Hvis det er korrekt, som nogle kilder vil vide, at hun var i live i hvert fald så sent som i 1900, var der gået 34 eller 35 år fra hun blev smittet.

I januar 1866 blev der udtaget et såkaldt "marriage bond" (nærmest et løfte om ægteskab) mellem Anna P. Foster og John Scott. De blev dog ikke gift med det samme. Dr. John E. Fletcher mener, at de afventede, at Pauline skulle blive kureret for syfilis, men der kan også have været andre årsager. I 1870 var John og Anna Scott naboer til Levi og Anna Foster i Watauga County, hvilket absolut indikerer at der er tale om den rigtige Pauline (Anna), og da avisartiklen fortæller, at hun blev gift efter mordet, er de nok blevet gift engang i løbet af 1867, Mod dette taler dog, at Pauline stadig blev kaldt Foster under den sidste retssag i 1868, men måske var det for ikke at forvirre begreberne, når hun nu hed Foster under den første. John var i øvrigt noget ældre end Pauline. En folketælling siger 10 år, en anden 20. Registreringen af dødsfald i North Carolina, fortæller, at John Scott døde af et hjerteanfald i 1880, og folketællingen fra samme år fortæller, at Pauline Scott boede alene med to børn, James og Anney, i Patterson i den vestlige ende af Happy Valley sammen med en noget ældre kvinde, Martha Baldwin (58), som ikke var familie. Sønnen, James, var født i 1868 (passende med at hun fik et barn efter retssagen men inden henrettelsen, men registreringen nævner at han var hvid, hverken mulat eller sort. Dette understreger bare min antagelse om, at journalisten fra New York Herald forsøgte at sætte kvinderne i et dårligt lys. Registeret over ingåede ægteskaber fortæller, at en Pauline Scott i 1881 giftede sig med en meget ældre mand, Elisha Cloer, 70 år gammel mod Paulines ca. 35. Cloer findes ikke i senere folketællinger, så han kan være død efter få års ægteskab hvilket ikke ville være usandsynligt, dens tids levealder taget i betragtning. Desværre kan man heller ikke genfinde Pauline senere, hverken under navnet Scott eller Cloer, men hun kan have giftet sig endnu engang eller være fraflyttet staten. Ifølge ægteskabsregistreringen skulle Pauline kun have været 30, men som jeg har omtalt i andre artikler, er mange officielle dokumenter notorisk upræcises, når det kommer til folks alder.

Folketællingen fra 1900 fortæller i øvrigt, at en kvinde ved navn Pauline Scott, 52 år gammel boede sammen med sin mand, John Scott (56 år) i byen Wentworth i Rockingham County. Hvis dette er Pauline, kan hun ikke have været gift med Elisha Cloer, men da denne John synes at have været for ung til at være den rigtige, kan det være et andet ægtepar, ikke mindst fordi Rockingham ligger et godt stykke væk fra både Watauga, Caldwell og Wilkes, hvor hun ellers havde boet.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen