Tom Dooley - En opdatering 2

I denne anden opdatering vil jeg se lidt nærmere på det område hvor mordet blev begået, og sammenligne det kort, som James Isbell tegnende til sagen, med virkelighedens Happy Valley og omegn. I mine første artikler har jeg ikke brugt meget tid og plads på disse forhold, da det ikke havde den store betydning, bortset måske lige fra de ruter, som Tom og Laura hver især tog fredag morgen. Problemet er, at vores eneste reelle beskrivelse af, hvordan området så ud på tidspunktet for mordet, netop er Isbells kort. Han erklærede selv under retssagen , "at kortet var en troværdig repræsentation af de steder, som var udpegede (formodentlig af retten), at han var godt bekendt med området, at han havde udarbejdet kortet selv, at de forskellige steder og afstande var korrekte, at Wilson Foster, far til den afdøde, boede i Caldwell County, at fangen, Dula, og James Melton, Anns ægtemand boede i Wilkes County, at Elk Creek var skillelinjen mellem de to amter i dette område."

Billedet til venstre er taget på broen der fører nutidens North Carolina Road 268 over Elk Creek omkring  800 meter nord for det sted, hvor floden løber ud i  Yadkin River. Vejen der fører til venstre på den anden side af broen er Elk Creek Darby Road og overfor ligger Eller's Store.

Heldigvis havde han ret i nogle af de ting, han fortalte om kortet, men bestemt ikke dem alle. Elk Creek var grænsen mellem de to amter tæt på Yadkin River i 1860'erne, Tom og James Melton boede i Wilkes County og Wilson Foster boede i Caldwell County, men det er også nogenlunde, det eneste, der med sikkerhed er korrekt. Når det gælder afstande og placeringen af de enkelte huse, er kortet langt fra præcist. Det samme gælder for andre detaljer ved kortet, så som retningen af ​​Yadkin floden og bifloderne. Desuden er der anvendt forskellige skalaer i forskellige dele af kortet, hvilket gør det meget svært at aflæse afstande. For eksempel kan man sammenligne afstanden mellem Linville Branch, og Elk Creek med afstanden mellem Elk Creek og Reedy Branch. På kortet ser de to afstande ud til at være lige lange, men i virkeligheden er der lidt over to miles fra mundingen af ​​Linville Branch til mundingen af ​​Elk Creek, mens der er kun én mile fra Elk Creek til Reedy Branch. Det betyder, at den vestlige del af kortet er tegnet i en langt mindre skala, end den østlige del af kortet.

Yadkin floden er tegnet som en næsten lige linje i sydøstlig retning  og Elk Creek er også tegenet som en lige linje i retning nordnordøst til nord, og ingen af de detaljer er rigtige. Det kan man overbevise sig selv om, bare ved at se på et kort over området. Elk Creek kommer fra en nordnordøstlig retning og har mange bugtninger undervejs mod Yadkin. Også Yadkin River er meget bugtet på strækningen gennem Happy Valley, og løber i en nordøstlig retning, ikke sydøstlig, som kortet viser. På samme måde med placeringerne af de få huse, der er vist på kortet. Hvis man ser på dette, ser det ud som om Rufus D. Horton boede sydøst for David E. Horton, men faktisk boede han stik øst for ham.

Jeg tror ikke, at Isbell forsøgte at lyve i sin vidneforklaring. Han tegnede formodentlig efter bedste evne - den var bare ikke god nok. Når der ikke var indvendinger under sagen, kan det have skyldtes, at ingen andre vidste mere - eller at retten betragtede det som irrelevant. Jeg tror da heller ikke, at kortets manglende præcision på nogen måde påvirkede udfaldet af sagen. Imidlertid vil jeg alligevel - i denne opdatering - se nærmere på geografien, og hvem som boede hvor, idet Isbell heller ikke er særligt grundig her - muligvis fordi retten kun var interesseret i de direkte implicerede.

Opdateringen tager udgangspunkt "The World of My Childhood" af pastor Dr. Robert Lee Isbell. Oprindeligt var der tale om en serie artikler, som blev udgivet i avisen News-Topic i Lenior i slutningen af 1940'er og begyndelsen af 1950'erne. Artiklerne blev samlet og udgivet i bogform i 1955 efter Dr. Isbells død året før. Artiklerne handler mest om perioden 1875-1885 , men Isbell fortæller også lidt om tiden før hans egen fødsel, ikke mindst om hvem der boede hvor, og to artikler handler om mordet på Laura Foster. Robert Isbell blev født i 1871 som næstyngste søn af Tom Dooleys nemesis, James Isbell og hans hustru, Sarah Louise Horton og han døde i Lenoir i 1954.

En af udfordring er, at Pastor Isbells geografiske dækningsområde er temmelig begrænset. "Min bardoms verden" omfatter kun en temmelig smal stribe langs Yadkin floden og området er kun fem eller seks miles i langt. Det strækker sig fra Germans Hill i vest til Elkville i øst, og han fortæller ikke meget om mennesker, der lever uden for dette begrænsede område, selv om enkelte bliver nævnt. Andre kilder er de to bøger af John Foster West, som er omtalt i mange af de tidligere artikler, en ny bog af John Fletcher, "The True Story of Tom Dooley" og en ansøgning om optagelse af kirkegården "Dula-Horton Cemetery" i National Register of Historic Places. Denne ansøgning indeholder en del historiske og geografiske fakta.

Billedet til venstre viser en lille græs- og buskklædt bakke i Elkville, hvor Cowles' Store engang stod. Det er skråt overfor den nuværende Eller's store på den modsatte side af NC 268.

Med til at gøre det svært at placere indbyggerne i perioden er, at selv de rige jordejere ikke altid boede på den jord, de ejede, og ikke nødvendigvis ejede den jord, de boede på. Et eksempel er Phineas Horton, som ejede et stort areal i dalen (til en værdi af $ 5.200 i 1870), som var en del af arven efter hans far, General William Horton, men han boede sammen med sin bror, Rufus D. Horton, i dennes hus  (som han havde arvet efter faderen). Det gjorde han i 1870, og det havde han gjort i 1866. Et andet eksempel er Calvin Cowles, som ejede butikken i Elkville og boede i bebyggelsen fra 1846 to 1858*, på hvilket tidspunkt han flyttede til Wilkesboro. Om ham ved vi, at han så sent som i 1870'erne ejede et stykke jord på den sydlige side af floden vest for Elkville. Denne gård blev drevet af en forpagter, Joseph Jones. Det landområde, som nu Cowles ejede, havde tidligere tilhørt William Beasley Dula, en fætter til Tom Dulas far. William, og ikke mindst hans kone og børn oparbejdede en gæld til Calvin Cowles på flere tusinde dollars (et meget stort beløb i 1860'erne) , og Cowles accepterede at modtage landområdet som betaling. (R. L. Isbell, The World of My Childhood, s. 136).

* Om han stadig ejede butikken i 1866, selv om han boede i Wilkesboro er usikkert.

En anden ting, der gør det vanskeligt at placere folk rigtigt i området, er, at pastor Isbell identificerer mange steder, ved at henvise til folk, der boede der på det tidspunkt, da hans artikler udkom. Lad mig citere en enkelt passage: "Jeg begynder min optegnelse af beboerne i Min barndoms Verden på den sydlige side af Yadkin floden, og i den øvre ende af, hvad der nu er Johnny Fraziers smukke farm, hvor Joseph Jones var lejer på jord, der dengang tilhørte Calvin Cowles... " (The World of My Childhood, s. 36). Hvis man havde boet i området omkring 1950, har man sandsynligvist vist præcis, hvor Johnny Fraziers farm lå, og selv i dag vil nogle lokale måske vide det, men som fremmed i området er det meget svært at lokalisere det nøjagtige sted. Heldigvis skriver Robert Isbell om indbyggerne i flere forskellige artikler, hvilket gør det muligt, alligevel at lokalisere i hvert fald noglenaf disse. John Foster West brugte samme teknik med at lokalisere steder ved henvise til mennesker, der var kendt på tidspunktet for hans første bog (1970).

Lige efter revolutionen (omkring 1790-95 ) var der tre store jordejere i Happy Valley mellem Patterson og Elkville. Fra vest til øst var det Edmund Jones, William Lenoir og William Dula. Det er værd at bemærke , at deres jorder ikke lå samlet, men var spredt over store dele af dalen. For eksempel ejede William Dula jord både vest for Edmund Jones nær Patterson, tæt på William Lenoirs hjem i moderne dages Yadkin nogle miles øst for Patterson og tæt på sit eget hjem i Elkville. Senere blev deres plantager delt mellem børn og senere børnebørn, noget blev solgt eller givet væk, så på tidspunktet for mordet, var der omkring 250 mennesker i området, som alle var medlemmer af nogle ganske få familier. Vest og nord for Elkville boede yderligere nogle familier, som tilhøre den fattige klasse, og som i nogen grad var beslægtet indbyrdes og med de rige i dalen.

Fikspunkter?

Billedet til venstre viser en del af Happy Valley set fra NC 1164 (Tom Dula Road) i Caldwell County.

Heldigvis er der et par fikspunkter, som er temmelig nemme at finde ved hjælp af et kort og/eller Google Earth, og som let kan genfindes ved et besøg i området. Yadkin floden løber gennem hele dalen, og alle fra sagen boede i nærheden af ​​denne flod. James Isbells kort viser tre bifloder der alle løber ud i Yadkin River fra en nordlig retning. Da flere af de involverede og vidnerne boede langs disse bifloder, er de et godt udgangspukt for lokaliseringen. Alle disse bifloder løber som de også gjorde i 1866. Længst mod øst findes Reedy Branch hvor blandt andre Tom Dooley selv boede. Denne lille bæk krydser NC 268 omkring 175 meter øst for vore dages dag Horton Drive og den møder Yakin River godt 200 meter syd for NC 268  Denne lille bæk ligger uden for grænserne for pastor Isbells "verden", så hans eneste oplysninger om hvem, der boede her, findes i de to artikler, der indeholder historien om mordet.

Den næste biflod på Isbells kort er Elk Creek. Dette er en ret stor flod, endda større end Yadkin River selv, der hvor de mødes. Elk Creek krydser NC Route 268 knap 100 meter vest for Elk Creek Derby Road og møder Yadkin efter at have bugtet sig yderligere 900 meter mod syd). Rufus D. Horton, familien Witherspoon og Hezekiah Kendall boede alle i nærheden af Elk Creek. Cowles' Store lå få hundrede meter fra floden.

Den sidste biflod på kortet er en lille bæk , som Isbell kalder Linville Branch. Dette navn kan ikke findes på moderne kort. R. L. Isbell identificerer floden som Linville Mill Creek, men heller ikke dette navn eksisterer mere. I dag er bækken kendt som Laytown Creek, og den følger i en vis udstrækning den østlige del af Laytown Road, der strækker sig mod nord fra NC 268 inden den cirkler rundt og møder hovedvejen igen omkring 2,5 miles længere mod vest.  Nær udmundingen af floden i Yadkin River boede vidnet Calvin Catlett Jones i et hus, der oprindeligt var bygget og ejet af William B. Dula en afdød fætter til Tom Dooleys far. Overfor C. C. Jones på den anden side af floden, boede Joseph Jones som forpagter på det landområde, som Calvin Cowles ejede. Længere mod nord langs bækken boede vidnerne Calvin Carlton og Taylor Land, og ligeledes Toms halvfætter, James E. Dula, en søn af William B. Dula.

* I den første artikel, hvor jeg omtalkte Taylor Land, kunne jeg kun finde en kvinde med det navn i de officielle registre, men det har vist sig, at den rigtige Taylor Land faktisk var en mand, og han var nabo til James E. Dula og boede ikke langt fra vidnet Calvin Carlton.

Billedet til venstre viser Kings Creek. I baggrunden kan man ane Tom Dula Road. Stedet er på den sydlige side af Yadkin River. Nutidens Tom Dula Road var engang en del af hovedvejen mellem Wilkesboro og Lenoir.

En anden Yadkin biflod er let at identificere, Kings Creek. Den løber ud i Yadkin River fra syd, og da Isbells kort er helt tomt, når det gælder området syd for floden er Kings Creek heller ikke vist, selvom der også boede mange af sagens vidner i nærheden af denne flod. Den krydser nutidens Grandin Road omkring 250 meter nord for Tom Dula Road (NC State Road 1164), og løber parallelt med denne en kilometer mod øst før den møder Yadkin. Nær udmundingen af ​​Kings Creek boede Larkin Horton, bror til James Isbells hustru, Sarah og selv gift med Isbells søster.

Der er yderligere fire lokationer, som nemt kan genfindes i området i dag. Det er alle familiekirkegårde/begravelsespladser. Den første er The Dula-Horton Cemetery, som blev etableret af kaptajn William Dula omkring 1835, og som har været brugt af flere generationer af hans efterkommere fra Dula, Jones og Horton grenene af familien. Kirkegården ligger 300 meter syd for Captain Dulas gamle hjem. Efter Williams død blev huset beboet af James Isbells svigerfar, David E. Horton og dennes hustru, Sarah, som var datter af kaptajn William, og det var ham, der boede der på tidspunktet for mordet. David Hortons tidligere hjem blev senere overtaget af hans bror James C. Horton. Kirkegården ligger omkring 400 meter syd for NC 268 for enden af nutidens Council Farm Drive. Captain Hortons gamle hus brændte ned i 1949 og i dag ligger et moderne beboelseshus på stedet.

De tre øvrige kirkegårde ligger uden for selve Elville bebyggelsen, men tæt på steder, hvor nogle af sagens andre personer boede. Først har vi familien Isbells familiekirkegård. Den er nu en del af Grandin Baptist Church Cemetery, som ligger på jord, der tidligere tilhørte Isbell familien. Denne kirkegård ligger omkring 150 meter fra Grandin Road ad Howell Farm Road. Hvis man tager udgangspunkt i, hvordan andre familiekirkegårde fra den tid, var placeret, må Isbell-farmen have ligget omkring 100 til 300 meter fra kirkegården. Af en eller anden grund fortæller pastor Isbell ikke i sine artikler præcis, hvor hans eget barndomshjem lå, måske fordi alle hans læsere vidste det i forvejen. Bogen har et billede af hans barndomshjem, men altså ikke en lokalisering af det. Ud fra andre beskrivelser i artiklerne antager jeg at huset lå omkring 250 meter øst for den nuværende kirke, men jeg kan meget vel tage fejl.

En anden kirkegård er den lille Dula-kirkegård, hvor Tom Dooleys grav findes. Her ligger ca. 20 medlemmer af familien Dula begravet, alle fra Bennett Dulas side af familien. Bennett var, som nogle måske husker, bror til Captain William Dula. Kun på Tom Dooleys grav er der en - meget senere opsat - sten. Denne kirkegård ligger syd for Yadkin River, lige ved siden af Tom Dula Road (NC State Road 1164) knap 2 km sydvest for det sted, hvor denne møder NC 268. Toms bedstefar, Bennet Dula havde sit hjem på bakketoppen bag graven, men på tidspunktet for mordet var det Toms onkel, Bennett J. Dula, far til Ann Dula og Granville Dula fra arrestordren, som ejede stedet.

Og endelig er der Meltonfamiliens kirkegård. Den ligger lidt væk fra floden, på en højderyg godt 2 km nord for floden ad nutidens veje. Kirkegården ligger omkring halvvejs oppe ad en lille vej, der fører fra Gladys Fork Road til toppen af ​​højderyggen. Denne lille, unavngivne og noget tilgroede vej, finder man omkring 150 meter vest for hvor, Bill Horton Road møder Gladys Fork Road.

Hvem boede hvor?

Billedet til venstre viser Mariah Chapel ved Grandin Road. Opført i 1879 og betalt af Moriah Ernest, var det Happy Valleys første kirkebygning..

Med udgangspunkt i disse fikspunkter, har jeg så forsøgt at lokalisere, hvor andre af sagens personer, herunder vidner, har boet. Desuden har jeg set på nogle mennesker, som ikke blev omtalt under sagen, men som boede på steder, hvor de kunne have set, ikke mindst Laura, men også Tom fredag morgen, og som måske burde have været afhørt. Nogle kan jeg placere med rimelig stor sikkerhed, mens andre er mere usikre.

Omkring en 800 vest for C. C. Jones (se ovenfor) boede William Holder, der deltog i "festen" hos familien Melton fredag aften, hvor Laura var forsvundet om morgenen. Han var tennant farmer på jord, der tilhørte en enke, Mrs John Jones. William Holder og Joseph Jones, omtalt ovenfor var svogre ifølge pastor Isbell. Mrs John Jones ejede jorden, men boede ikke selv i området. Øst for William Holder, men syd for floden, boede en kvinde ved navn Moriah eller Mariah Ernest. Hun ejede en stor gård, der strakte sig fra floden til German Hill. I 1879 finansierede hun anlæggelsen af Happy Valley's første kirkebygning, der endnu ligger på en bakketop få meter fra Grandin Road og ca. 100 meter syd for floden.

Omkring en kilometer øst for Moriah Ernest, lå en ret stor farm, som tilhørte Dr. George N. Carter. Den lå nogenlunde hvor nutidens Croppage Farm Road ender. Croppage Farm Road er en lille sidevej, der fører mod nord fra Grandin Road omkring 100 meter sydøst for Zacks Ford Road. James Meltons bror, Francis Melton var tennant farmer eller måske snarere sharecropper på Dr. Carters jord i mere end 40 år, selv om han tilsyneladende ikke boede tæt på Dr. Carters hjem på tidspunktet for mordet. Da nogle farmes ejendom var spredt ud over flere parceller på et større landområde, kan Dr. Carter sagtens have ejet det område, hvor både Francis og James Melton boede, foruden sin jord nær floden. I 1870 var Francis Melton og hans familie flyttede til Buffalo i Caldwell County, hvor han fortsat arbejdede for Dr. Carter. James Isbells far, Thomas Isbell, havde oprindeligt sin gård som nabo til Dr. Carter, men ved Thomas Isbells død blev gården solgt til en James Steele, for at dække en gæld, og på tidspunktet for mordet var det dennes søn, John Steele, som boede på stedet. Han var en af de få i området, der ikke var beslægtet med andre lokale.

Desværre stopper Dr. Isbells barndomsverden ved Elkville. Isbells onkel, James C. Horton og Bennett Dula er de eneste to personer, han nævner, som boede øst for Elkville i retning mod Ferguson og de boede begge syd for Yadkin River. De øvrige involveredes hjem kan derfor ikke identificeres ud fra Isbells ellers ret detaljerede beskrivelser. Her må vi så lade os nøje med John Foster West og andre, som ikke selv kendte området i 1860'erne og 70'erne, men havde deres viden på anden eller tredje hånd.

De direkte involverede

Billedet til venstre er taget lige udenfor Meltonfamiliens familiekirkegård (bag hegnet til venstre i billedet) i retning af det sted, hvor James og Ann Meltons hytte lå et stykke oppe ad højderyggen.

Et af de steder, der stadig kan identificeres i dag, er som nævnt ovenfor, familien Meltons familiekirkegård. John Foster West og andre er enige om, at Lotty Fosters hjem lå lidt længere oppe ad højderyggen i forhold til kirkegården. Det betyder at Lotty Foster må have boet der, hvor der i dag findes et moderne hus. I følge bemærkningerne på James Isbells kort fra retssagen, lå Mrs. Mary Dulas hytte (Toms hjem) omkring 800 meter nedenfor Lotty Fosters og på den modsatte side af Reedy Branch. Hvis dette er korrekt, skulle Dooley-hjemmet have ligget ca. 700 meter fra Gladys Fork Road ad nutidens Bill Horton Road, hvor der i dag er en eng. Det er imidlertid ikke det sted, som traditionen udpeger som Toms hjem. Det sted som traditionen udpeger, og som også indikeres på Tom Dooley Historic Tour (en selvguidet tur tundt i området), ligger yderligere ca. 700 meter nede ad Bill Horton Road på en lille bakketop, hvor der i dag ligger et moderne beboelseshus få meter fra Reedy Branch. Hvem der har ret, Isbell eller traditionen, er ikke nemt at afgøre. Selv tror jeg mest på traditionen fordi placeringen er på en bakke, hvilket der var tradition for i området på grund af vandløbenes jævnlige oversvømmelser i foråret. Isbells placering på en fugtig eng lyder uhensigtsmæssig.

Usikkerheden omkring placeringen af Toms hjem gør det også vanskeligt at lokalisere stedet hvor Lauras grav blev fundet. Ifølge Isbell fandt man graven mellem 800 og 1.200 m fra det formodede mordsted og 400 til 500 meter fra Dulas hjem. Hvis Dulaernes hjem lå, hvor traditionen lokaliserer det, er det simpelthen ikke muligt for graven for at være inden for 800 meter af Dulas hus og samtidigt inden for en afstand af 1.200 meter fra mordstedet. Det passer derimod, hvis Toms hjem faktisk lå hvor Isbell placerede det på sit kort. Under mit seneste besøg i området, fik jeg at vide, at resterne af Dula-hjemmet stadig fandtes så sent som efter 1920, hvilket taler for traditionens placering, fordi der fortsat må have været folk i live, som havde kendt og set stedet, da den historiske tur blev etableret i slutningen af 1950'erne. Så måske, men kun måske, har James Isbell underdrevet afstanden mellem Toms hjem og graven for yderligere at understrege muligheden for at Tom havde gravet graven. Det er også muligt, at det er afstanden mellem mordsted og grav, der er underdrevet for at sandsynliggøre, at en enkelt person kunne have transporteret liget fra mordstedet til graven. Endelig er der selvfølgelig den mulighed, at Isbell simpelthen ikke var god til at bedømme afstande.

James og Ann Melton boede længere oppe ad højderyggen i forhold til Lotty Foster, og ikke langt fra dem mod øst boede James' bror Francis og hans familie. De to brødre boede kun ca. 350 meter fra hinanden. Vi ved fra Robert Isbells artikler, at Francis Melton arbejdede for Dr. G. Carter, og med den korte afstand mellem dem, er det rimeligt at tro, at James også gjorde det samme - eller i hvert fald boede på Dr. Carters jord. Fra folketællingerne ved vi i hvert fald, at ingen af brødrene ejede den jord, som de boede på. Desværre kan vi ikke med sikkerhed antage, at de andre folk i nabolaget, Scotts , Andersons og Griffins også boede på Dr. Carters land, selvom landområderne, som nævnt ovenfor, tit lå spredt. Faktisk er det end ikke sikkert at antage, at Dr. Carter ejede landområdet, hvor de to Meltonfamliier boede. Det kan have været ejet af en anden, og Francis kan så have arbejdet på Carter jord tættere på Yadkin River.

James og Celia Scott var naboer til ​​James og Ann Melton, men mod vest og boede formodentlig i en lille dal, på den modsatte side af den højderyg, hvor Lotty Foster boede. Heller ikke de ejede deres egen jord. Carson Dula (med spiritussen) boede nordvest for Scotts nær en vej, der dengang hed Elk Road. Denne vej eksisterer ikke længere, så det er svært at lokalisere hans hjem præcist.

Hermed slut på denne opdatering. Der er flere mennesker, som boede i området, men som ikke er vist på Isbells kort, og ved en senere lejlighed vil jeg måske forsøge at placere såvel de, fra denne artikel, som flere andre på et moderne kort.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen