Rundt i det vestlige North Carolina (12-18 dage)
Opdateret april 2024 (oprindeligt skrevet i juli 2017)
Dette er mit 11. turforslag, og det andet, der kun fokuserer på en enkelt stat, faktisk kun om en lille del af staten. Selv om jeg har berørt dette område kort i to tidligere turforslag, Tur 6 og Tur 8, er det faktisk det første turforslag, jeg giver til mit eget yndlingsområde i USA, nemlig det vestlige North Carolina eller Western North Carolina, ofte bare kaldet WNC. Til gengæld har jeg lavet en guide til området, som kan købes fx hos Amazon: Smuk natur, venlige mennesker. Men nu altså et forslag til et roadtrip i WNC, og der findes et antal rejsetip videoer om området på min YouTube kanal. En oversigt kan ses på siden YouTube Rejsevideoer. Det drejer sig om Rejsetip 17 til og med Rejsetip 22.
I modsætning til de tidligere forslag er alle forlægninger i dette forslag relativt eller endda meget korte (ingen er over 250 km og den korteste er kun 60 km), så der er god tid til at se ting undervejs, og så er der indlagt passende overnatningssteder med gode muligheder for og et par forslag til udflugter fra nogle af disse, inden man fortsætter rundturen. Kører man uafbrudt og ser bort fra udflugter og andre svinkeærinder, er turen faktisk ikke længere end at man kan køre den i et enkelt stræk på 10-12 timer, men så nemt går det ikke :-).
Den internationale lufthavn, der ligger nærmest WNC, finder man i Charlotte. Desværre går der ingen direkte fly fra Danmark til Charlotte (CLT), men det er muligt at komme dertil med en enkelt mellemlanding, fx i Heathrow (London), München, Frankfurt, Newark, Toronto, og flere andre lufthavne. Flyvetiden ligger fra knap 12 timer og op afhængig af den valgte rute. Billetprisen afhænger af såvel rute som selskab og selvfølgelig rejsetidspunkt, men regn med fra kr. 4.000 og opefter. Man kan også vælge flere stop, men det vil typisk bare betyde at turen tager længere tid, ikke at den bliver billigere. Jeg anbefaler altid, at man tager mellemlanding i Europa, så man ikke skal gennem Immigration og told, før man når slutdestinationen.
Den tur, der er planlagt her, tager udgangspunkt i, at man ankommer til Charlotte hen på eftermiddagen, og derfor fortsætter jeg ikke "ud i naturen" før næste dag. Der ligger en del hoteller omkring lufthavnen, så det er forholdsvis nemt at finde overnatning, men bestil evt. hjemmefra. Man kan naturligvis vælge at bruge nogle dage først til at se Charlotte, der er North Carolinas største by med godt 800.000 indbyggere (2,5 millioner, hvis hele metroområdet regnes med). Jeg har dog valgt at henlægge et ophold her til slutningen af turen.
Denne tur er særligt interessant for naturinteresserede, da det er det, der er mest af i området, men der er også muligheder for andre ting, fx aktiviteter, der kan interessere børn. Alle etaper i dette tip er estimeret til at tage en dag, med mindre noget andet er anført under etapen.
1. etape: Charlotte til Hendersonville (105 miles, 168 km)
Badeliv
ved Lake Lure
Fra Charlotte sættes kursen vest på mod det første overnatningssted i Hendersonville. Undervejs tages her en enkelt afstikker til en seværdighed, men det er bestemt muligt at tage flere. Det meste af turen foregår på US Highway 74 (eller bare Route 74). I første omgang skal man dog tage Interstate Highway 85 mod vest. I nærheden af byen Kings Mountain forlader man så motorvejen og skifter til Route 74. Route 74 er på denne strækning en firespors hovedvej. Der er ikke meget at se i Kings Mountain, men har man tid (og lyst) er der kun 10 miles til Kings Mountain State Park syd for statsgrænsen til South Carolina, hvor revolutionære besejrede britiske tropper i et berømt slag fra den amerikanske frihedskrig. Efter et eventuelt besøg vendes tilbage til Route 74 og der fortsættes mod vest forbi/gennem storbyer som Shelby med 20.000 indbyggere og Tryon med 1.600 indbyggere. Tryon var engang hovedby i et meget stort, men for længst nedlagt amt af samme navn. Er man interesseret i heste er der mange muligheder for at se disse dyr her i området, fx kan man besøge Tryon International Equestrian Center. Tryon ligger få miles syd for Route 74.
Er man ikke til heste, kan man i stedet for at køre til Tryon forlade Route 74 mod nord, lidt før frakørslen til byen ad North Carolina Road 9 mod nord (man kan selvfølgelig også besøge Tryon og så køre tilbage mod øst). NC Road 9 fører forbi den naturskønne sø (med bademulighed), Lake Lure, til Chimney Rock State Park. Her kan man besøge den 96 m høje, fritstående klippe, der har givet navn til parken, hvor der også er muligheder for vandreture, og man kan se et nydeligt vandfald (brugt som kulisse i filmen "Den sidste Mohikaner" fra 1992). Fortsæt mod nord ad NC 9 til den meget lille landsby Bat Cave og skift her til US Route 64 mod syd. Fortsæt ad denne vej de 15 miles, der er til Hendersonville. Da Interstate Highway 26 passerer byen, er der masser af indkvarteringsmuligheder ved frakørslerne fra denne motorvej.
2. etape: Hendersonville til Murphy (126 miles, 202 km)
Looking
Glass Falls ved US Route 276 nord for Brevard.
Hele denne etape kører man på US Route 64, bortset fra eventuelle afstikkere. Dagens mål i Murphy er den sydvestligste by i North Carolina. Herfra er der kun ca. 20 miles (32 km) til grænsen til Tennesee og kortere end det til grænsen til Georgia, men først skal man altså fra Hendersonville til Murphy. Hovedparten af det vestlige North Carolina ligger i det område i staten, der kaldes Mountain Region. Denne er opdelt i tre områder. Længst mod øst ligger "The foothills", i det nordvestlige hjørne finder man "High Country" og mod vest og sydvest ligger Tennessee Valley Region, populært kendt som Land of the Sky efter titlen på en roman fra 1876. På dagens etape bevæger vi os ind i netop dette område.
I første omgang køres mod sydvest ad US 64 gennem Pisgah National Forest mod byen Brevard. Undervejs kan man tage en kort afstikker mod syd til Dupont State Forest, der er kendt for sine mange smukke vandfald og de gode muligheder for bjergklatring. Brevard er kendt for sit lille universitet, Brevard College med omkring 700 studerende. Byen er også kendt for de hvide egern (ikke albinoer), der holder til omkring byen, der sågar har en vej opkaldt efter disse hvide egern.
Fra Brevard kan man køre nord på ad US Route 276, der trods hovedvejsbetegnelsen er en tospors og meget snoet vej på denne strækning. Den første strækning køres på US 64 og derefter altså på 276. 9 miles fra Brevard kommer man til vandfaldet Looking Glass Falls, som er et nydeligt vandfald. Om sommeren er der mange, især børn, som bader i dammen nedenfor vandfaldet, og om vinteren, hvis faldet fryser til, bruges det til isklatring. Kort før vandfaldet går en sidevej til højre ind i skoven. Denne fører via at par sideveje til en parkeringsplads nedenfor Looking Glass Rock, hvor der er mulighed for hiking til toppen af klippen og bjergklatring. Turen op kan være anstrengende, da stierne stiger over500 meter på 5 km. 3 km nord for Looking Glass Falls kommer man til Sliding Rock Falls, hvor det er populært at "kure ned" af vandfaldets glatte sten. Her opkræves en beskeden entre på $5 for en dags oplevelser. Yderligere knap 6 km nord for Sliding Rock ligger museet Craddle of Forestry in America. Uanset om man vil besøge museet, skal man vende tilbage til Brevard, hvor en overnatning kan være relevant, hvis man har gennemført de omtalte aktiviteter.
Fra Brevard fortsættes ad US Route 64 mod sydvest til omkring Rosman, hvor vejen svinger i en mere vestlig retning, men bliv på den alligevel.
Bust-Your-Butt Falls
Ca. 38 miles (60 km) fra Brevard når man til byen Highlands, som i sig selv er en ganske hyggelig by. At vi er i højlandet fremgår af, at Highlands ligger 1.255 meter over havets overflade. Også om vinteren er Highlands et besøg værd, da det er muligt at dyrke skisport i området. Fra Highlands svinger US 64 mod nord mod Franklin, der er en forholdsvis stor by med næsten 4.000 indbyggere. US 64 er på dagens strækning en smal tospors hovedvej, og mellem Highlands og Franklin er den oven i købet ret snoet, men ganske køn, som den strækker sig gennem det beskyttede område, Nantahala National Forest. Undervejs mellem de to byer passerer vejen en række vandfald, som man godt kan nyde. Det første er Bridal Veil Falls, hvor man kan gå bag vandfaldet, så følger Dry Falls, og Quarry Falls (kendt som Bust-Your-Butt-Falls). Her er det populært om sommeren at bruge vandfaldet som "vandrutsjebane" på samme måde som Sliding Rock, i hvert fald for børn, så er der børn med på turen, kan det være en god ide at medbringe badetøj. Det sidste vandfald lige inden Franklin er Cullasaja Falls. Franklin ligger på et sted, hvor der tidligere lå en cherokee landsby, Nikwasi, og den høj hvor landsbyens rådshytte engang stod, kan stadig ses i byen, hvor man også kan tage en spadseretur langs Little Tennessee River.
Fra Franklin fortsættes ad US 64 de sidste knap 50 miles (80 km) til dagens mål i Murphy. Undervejs passeres den nordlige del af Chatuge Lake, som er en kunstig sø bag Chatuge dæmningen som opdæmmer Hiwassee River. Også her er det muligt at få en god spadseretur ved dæmningen. Murphy er det administrative centrum for Cherokee County, og så kommer man ikke længere mod sydvest i North Carolina. Fra Murphy fortsætter US Route 64 ind i Tennessee, så vi forlader vejen her. I Murphy finder man amtets domhus i en ganske interessant bygning fra 1926 (mange domhuse i området ligner denne, men den er nu alligevel interessant). Domhuset er bygget af såkaldt "blå marmor" fra lokalområdet.
Ellers er der ikke så meget at se i Murphy, men man kan gå en tur ad Murphy Rivewalk. Lige uden for bygrænsen ligger en isoleret enklave af det såkaldte Qualla Boundary, hjemsted for Eastern Band of Cherokee Indians, og her har stammen bygget et kasino i samarbejde med Harrah's Casino, så er man til spil er der en chance her. Endnu en chance kommer senere på rundturen.
3. etape: Murphy til Robbinsville (36 miles, 57 km, 87 miles/139 km medregnet en rundtur til to dæmninger)
Dagens etape er meget kort, men giver til gengæld gode muligheder for diverse udflugter fra overnatningsbyen. Er man ikke til disse, kan man fortsætte direkte til næste overnatningsby, Cherokee; igen en meget kort strækning. Kører man direkte fra Murphy til Cherokee er turen kun 57 miles (91 km). Fra Murphy tages US 74 mod nordøst. De to veje, der indtil nu har været de primære ruter, Route 64 og Route 74 mødes igen her i Murhpy. US 74 deler på denne strækning vejbane med US 129 og efter 24 miles, når de to veje skilles, skal man blive på US 129 mod nord til Robbinsville. Hele turen vil selv i værste fald ikke vare meget over en time, så der er god tid til både at sove længe og til at opleve noget i og omkring Robbinsville.
I Robbinsville finder man det lille, men meget interessante museum for cherokeelederen Junaluska, og ved museet findes også Junaluskas grav. Junaluska var med på det tragiske Trail of Tears, hvor cherokeestammen i 1838 blev tvangsforflyttet til Oklahoma, men han vandrede tilbage til sin hjemstavn, hvor han fik lov til at bo resten af sit liv. Historien om Junaluska er ganske interessant, men den kan man finde mange steder på internettet, så den skal ikke fortælles her. Overnatningsstederne er ikke så mange i Robbinsville, men nogle er der dog, og ellers ligger der flere i byens omegn. Jeg bør nok gøre opmærksom på, at Graham County, hvor Robbinsville ligger, er et såkaldt "dry county", det vil sige at der ikke sælges nogen former for alkohol inden for amtsgrænsen.
Fontana Dam er den højeste dæmning i det østlige USA
Da der nu er god tid, eller i hvert fald er der afsat god tid, vil jeg foreslå en udflugt fra byen. Tag US 129 mod nord ud af byen ca. 16 miles til Cheoah Dam. Der er ikke så mange parkeringsmuligheder, men med lidt held går det. Dæmningen, der opdæmmer Little Tennessee River, var verdens højeste af sin type, da den var færdig i 1916. Den 69 m høje dæmning var kulisse for dæmningsscenerne i filmen Flygtningen med Harrison Ford og Tommy Lee Jones fra 1993. Fortsæt ad Route 129 forbi dæmningen og videre mod øst. Når vejen deler sig, skal man blive på North Carolina Road 28 til den næste dæmning på Little Tennessee River, Fontana Dam. På hele strækningen går vejen langs med floden. Fontana Dam blev bygget i 1940'erne og er med sine 150 meters højde den højeste dæmning i det østlige USA. Søen, Fontana Lake, der er opstået bag dæmningen indgår til dels i Great Smoky Mountains National Park, og ligger i den mest øde del af parken. Mere om denne nationalpark under 6. etape. Den berømte 3.500 km lange vandresti Appalachian Trail passerer toppen af dæmningen, og nær dæmningen er bebyggelsen Fontana Dam opstået. Byen opstod i forbindelse med opførelsen af dæmningen, men benyttes i dag mest af sommerturister, der lejer sig ind i de gamle hytter. Den faste befolkning var kun 13 ved den seneste folketælling i 2020 og det var faldet til 11 i 2022! Bebyggelsen er undtagelsen, der bekræfter reglen om at Graham County er alkoholfrit. I stedets lille butik kan faktisk købes øl, når den er åben i sommerhalvåret.
Fortsæt ad NC 28 mod sydøst til vejen møder US Route 143, og tag derefter denne tilbage til Robbinsville.
4. etape: En rundtur på smukke og snoede veje (125 miles, 200 km)
På denne etape snyder jeg lidt, og forlader faktisk North Carolina for en kort stund og kører ind i Tennessee, men alene for at køre på nogle spændende vejstrækninger. Etapen lyder ikke lang, men regn alligevel med, at det er en heldagstur, da vejene er små og snoede og der er en del udsigt at nyde, især på turens første del.
Tag County Road 1127 mod vest ud ad byen til den møder US 143. Man kan også tage Route 143 direkte fra Robbinsville, men det vil medføre en pæn omvej. Fortsæt under alle omstændigheder ad 143 mod vest. Ved "bjergpasset" Santeetlah Gap begynder en strækning af vejen, der kaldes Cherohala Skyway, Cherohala efter de to National Forests som vejen går gennem, Nantahala National Forest og Cherokee National Forest. Skyway, fordi vejen mange steder går på toppen af en bjergkam med adskillige smukke udsigter til følge. Da anlæggelsen af vejen var færdig i 1996, havde den kostet over 100 millioner dollars. Den dyreste "naturskønne vej" (scenic route), der nogensinde er anlagt i North Carolina. Vejen slutter i byen Tellico Plains i Tennessee og den er en stor oplevelser, hvis man kan lide udsigter.
Tellico Plains var i sin tid hjemsted for en af de kaldte "Overhill Cherokees" vigtige byer, Great Tellico, hvorfra stammens første, men aldrig formelt anerkendte overhøvding, Moytoy, kom. Fra Tellico fortsættes mod nord af Tennessee Road 65 til US Route 411 som følges mod øst til Vonore, stadig i Tennessee. Her kan man gører en afstikker ad Tennessee Road 360 mod sydøst. Ikke langt sydøst for byen på en halvø i Tellico Lake finder man Sequoyah Birthplace Memorial, med en udstilling. Sequoyah var den mand, der uden hjælp og som analfabet, egenhændigt opfandt og udviklede cherokeestammens stavelsesalfabet, som anvendes den dag i dag. Er man til mere "indianer", kan man fortsætte ad TR 360 og følge skilte mod monumenter over to tidligere cherokee hovedstæder, Chota og Tanasi - sidstnævnte har givet navn til staten Tennessee. Byerne er i dag oversvømmet af den opdæmmede Tellico Lake.
Kør tilbage til Vonore (eller bare forsæt, hvis indianermonumenterne ikke har været besøgt) og tag US 411 videre mod nordøst i 3 miles (4,5 km). Drej herefter mod syd ad Tennessee Road 72 og følg denne i ca. 9 miles (14 km) til den møder US Route 129, som også blev brugt på foregående etape. Tag denne mod sydøst gennem Talassee og Chilhowee. Omkring 3,5 miles (5,5 km) efter Chilhowee passer man Tabcat Creek. Herfra bliver det spændende frem til Deals Gap på grænsen mellem Tennessee og North Carolina. Man befinder sig nu på en strækning af vejen, som kaldes "Tail of the Dragon" eller "Dragens Hale". På denne strækning, der er knap 11 miles (17,5 km) lang slår vejen ikke mindre end 318 sving eller 18 pr. km! Dette regnes af entusiaster for USA's bedste motorcykel- og sportsvognsrute. Fra grænsen er det bare at følge US 129 tilbage til Robbinsville.
5. etape: Robbinsville til Cherokee (39 miles, 62 km)
Fra forestillingen Unto These Hills
på Mountainside Theater
Denne etape er ikke meget længere end 3. etape, så igen bliver der god tid til at se ting, når man når frem til overnatningsstedet. Her er den "lige vej: Tag US 143 ud af Robbinsville mod øst. Efter knap 9 miles mødes vejen med NC 28, som følges i sydlig retning (vejen går faktisk mod øst her). Efter yderligere ca. 11 miles når man til US 74 E/US 19 N, som man skal tage mod øst. Bliv på US 19 til Cherokee. Turen burde tage knap en time.
Undervejs passerer man Bryson City, og her kan det måske betale sig at tage en pause. Byen er amtssæde i Swain County og ganske nydelig. Også her er der et interessant domhus, eller rettere et tidligere domhus, som nu fungerer som museum, hvilket faktisk er tilfældet med en del domhuse i denne del af staten. Nok så interessant er dog, at her fra byen kører den eneste passagerjernbane i hele WNC. Det er en turistjernbane med to ruter. Den ene går til Nantahala Gorge, en kløft i Nanatahala National Forest, mens den anden følger Tuckasegee River til Dillboro. Begge ruter returnerer til Bryson City igen, og turene varer omkring 4 timer. Er man heldig (eller timer besøget rigtigt), kan man få en tur med et tog, der trækkes af et damplokomotiv, men ellers trækkes de af diesellokomotiver. Turene afgår typisk 10.30 (Nantahala) og 11.00 (Dillsboro), så kan man være det på det tidspunkt, er det en sjov måde at tilbringe nogle timer på. Bestil billet i forvejen og tjek aktuelle afgangstider på Great Smoky Mountain Railroads hjemmeside. Også dette er en børnevenlig aktivitet, men i de vogne, hvor der udskænkes spiritus, er der ikke adgang for børn, så hvis man har børn med, må man vælge en anden vogn. Lige i udkanten af Bryson City på vej mod Cherokee ad US 19,passerer man på højre hånd en næsten usynlig forhøjning i græsset et stykke fra vejen på højre hånd. Et skilt ved vejen fortæller at dette er Kituwa Mound, hvor i sin tids rådhytten i cherokeestammens vigtigste og helligste by, Kituwa, stod.
Cherokee er en typisk turistby, men der er alligevel en del at se i byen, så her kan man godt tilbringe nogle dage. Og er man spillelysten, kan man besøge Harrah's Cherokee Casino, hvor man også kan bo, men der er masser af andre indlogeringsmuligheder i byen, både kædemoteller og mere lokale. Besøger man byen om sommeren og er det godt vejr, vil børn formodentlig elske at bade i Oconaluftee River, som løber gennem byen. Oconoluftee Island Park er et populært sted til badning. Floden er lavvandet og langsomt flydende, men hold alligevel øje.
En anden mulighed er at besøge Oconaluftee Indian Village, en levende udstilling hvor cherokee'erne viser hvordan stammen levede omkring 1750. Sidste rundvisning plejer at begynde kl. 16, så har man været på togtur kan det være nødvendigt at udsætte et besøg her til næste dag. Lige overfor "landsbyen" finder man Mountainside Theater, hvor der om aftenen i sommerhalvåret opføres forestillingen "Unto These Hills", som fortæller om stammens liv fra de første gang mødte hvide i 1540 og frem til tvangsbortfjernelsen i 1838. Også her kan det være en god ide at bestille billetter på forhånd. Desuden er der masser at se i selve byen, ikke mindst Museum of the Cherokee Indian og kunsthåndværksbutikken Qualla Arts & Crafts, men vær opmærksom på, at kunsthåndværket kan være ret dyrt.
6. etape - Great Smoky Mountains National Park (distance afhænger af, hvad man vil se i og udenfor parken, men regn med mellem 65 og 100 km)
Great Smoky Mountains National Park set fra Clingmans Dome
Cherokee ligger lige uden for den sydlige indgang til Great Smoky Mountains National Park, USA's mest besøgte nationalpark. US Route 441 går fra Cherokee på tværs af parken til Gatlinburg i Tennessee, og i modsætning til de fleste andre nationalparker i USA, er her fri entre. Der er mange ting at se i parken, blandt andet Mountain Farm Museum og Mingus Mill, begge på US 441 lige uden for Cherokee. Morgen og aften er der gode muligheder for at se de store wapiti kronhjorte græsse ved Mountain Farm Museum. På grænsen til Tennessee ligger Clingmans Dome, det højeste bjerg i Great Smoky Mountains, med et udsigtstårn på toppen, men turen fra parkeringspladsen til toppen kan være anstrengende, selv det foregår ad en asfalteret sti. På Tennessee-siden af parken er Cades Cove nok det mest spændende sted. Er man alligevel kommet så langt, kan man besøge Gatlinburg, der er om muligt endnu mere turistet en Cherokee. Fra Gatlinburg kan man køre ca. 10 km længere mod nord til Pigeons Forge, hvor man kan besøge Dolly Partons forlystelsespark, Dollywood.
7. etape: Cherokee til Lenoir via Cullowhee (143 miles, 229 km)
Denne etape er turens længste indtil videre, og selv den er ikke så lang. Den kunne have været kortere, og er man ikke interesseret i det, der beskrives undervejs fra Cherokee til Morganton, kan man køre direkte til Lenoir. I så fald er turen kun 119 miles (190 km).
Domhuset i Sylva ligger smukt på en bakketop
Tag US 74E/US 441 S mod Cullowhee. Undervejs passeres Dillsboro (endestation for den ene jernbanerute) og Sylva. Den sidstnævnte by har et nydeligt, tidligere domhus - nu bibliotek), der ligger på toppen af en bakke. I Cullowhee (navnet kommer fra cherokeesproget og betyder Liljernes Dal) ligger Western Carolina University som med sine ca. 11.000 studerende er det næststørste universitet i WNC. Stand-up komikeren Rich Hall har gået her, og det samme har Mel Gibson. Altså basketballspilleren Mel Gibson, ikke skuespilleren. Robert Conley, forfatter af såvel fag- som skønlitteratur (og cherokee indianer) har undervist på universitetet. I 2017 var Cullowhee en af de byer, som den totale solformørkelse "passerede".
Fra Cullowhee fortsættes ad US 74 E til den møder Interstate Highway 40, som tages videre mod øst. Er man ikke interesseret i Cullowhee, kan man tage US 19 direkte fra Cherokee til Lake Junaluska hvor den så møder I-40. Undervejs passeres skisportsstedet Maggie Valley; den samme by hvor Peter Lundin dræbte sin mor. Når man kommer til Asheville, kan man afbryde etapen og blive her i WNC's største by med sine 95.000 indbyggere. Her er der en del at se, fx Biltmore Estate uden for byen; USA's største private hjem med mere end 250 værelser, tilhørende park og vingård osv. Selv om man ikke vil slå sig ned i Asheville, kan et besøg ved Biltmore Estate være interessant eller byens zoologiske have med dyr fra de sydlige Appalacher. Det havde også været muligt at tage Blue Ridge Parkway fra Cherokee til Asheville, men den tur er allerede beskrevet i Tip 8, så derfor ikke denne gang. Fortsæt ad I-40 til Morganton og skift til US 64 E til dages mål i Lenoir. Bortset fra det lokale museum og downtown er der ikke meget at se i Lenoir, men byen er et godt udgangspunkt for den næste etape, som er en udflugt.
8. etape: Rundtursudflugt fra Lenoir (152 miles, 243 km)
Det tidligere domhus, nu museum, i Morganton
Dagens etape er lige som 4. etape en rundtur. Denne begynder og slutter i Lenoir. Turen går i første omgang mod syd ad Route 321 til den lille by Granite Falls, hvor man kan se på det vandfald eller strømfald, der har givet byen navn og også en gammel dæmning på Catawba River kan være interessant. Fra Granite Falls fortsættes mod syd til I-40 som tages mod øst til Morganton. Morganton har et hyggeligt, historisk centrum og endnu et domhus, der er ombygget til museum. Desuden er byen kendt for sit psykiatriske hospital, hvor hovedbygningen er optaget i National Register of Historic Places. Det samme er hovedbygningen på North Carolina School of the Deaf, som også ligger i byen. Morganton var i 1831 skueplads for en berømt hængning! Den kun 17-årige Frances Silver, kendt som Frankie, blev hængt for at have myrdet og parteret sin ægtemand ved juletid i 1831. Sagen vakte stor omtale og der blev fremsendt flere appeller om benårdning til guvernøren, men uden held. En sang om sagen, "The Ballad of Frankie Silver", var med til at gøre den kendt i hele USA. Man kan læse mere om sagen i artiklen Teenagemorderen under Historie(r). Kommer man om aftenen, kan man tage en tur mod nord ad NC Road 181. Omkring 20 miles (32 km) nord for Morganton finder man Brown Mountain Overlook, og her kan man måske være heldig at få set et af de mystiske Brown Mountain lys, men så skal man også være heldig! En anden mulighed er at besøge eller i hvert fald se Morgantons geografiske vartegn, Table Rock, der ligger omkring 15 miles (22 km) nordvest for byen.
Når der ikke er mere at se i Morganton og omegn, kan man fortsætte ad I-40 til nabobyen Marion. Herfra tager man North Carolina Road 80 mod nord. Vejen starter ved US 70 lige vest for Marion og fører tæt forbi Mount Mitchell, det højeste bjerg øst for Mississippifloden. Kør forsigtigt, for vejen er ganske snoet, 160 sving på 12 miles (18 km), og også denne strækning har sit eget navn, "Devil's Whip", "Djævelens Pisk". De sidste tre miles inden man når slutningen af strækningen er specielt djævelske og kaldes da også "The longest three miles", men det er ikke slut endnu. Tre miles (4,5 km) længere fremme, lige efter at man har passeret Mount Mitchell Golf Club kommer et meget skarpt sving, kendt som Dead Man's Curve. Her er der en hastighedsgrænse på 15 miles, og den bør man overholde! Der sker ulykker med dødelig udgang i dette sving hvert eneste år - deraf navnet. Når man når til Micaville kan man tage US Route 19 E mod øst. Man kan dog også fortsætte ad NC 80 til den lille, meget lille by, Kona, hvor Frankie Silver myrdede og parterede sin mand i 1831. På den lokale kirkegård kan man stadig se Charles Silvers grave - jo grave, for han har tre, da hele hans lig ikke blev fundet på en gang! Efter et besøg her, skal man vende tilbage til Micaville.
Tag 19 E gennem Spruce Pine. Her er der ikke så meget at se, men byen er centrum for et meget mineralrigt område, og kaldes da også Mineral City. Her udvindes blandt andet højkvalitetskvarts som bruges i de fleste mikrochips, og også andre mineraler og ædelsten findes i området. Fortsæt til Linville Falls, hvor der er mulighed for forskellige spadsereture fra visitor centeret til faldene i bunden af Linville Gorge. Vær opmærksom på, at nogle af vandreturene kan være anstrengende selv om de er forholdsvis korte, da man skal op ad bakke fra vandfaldene. Fra Linville Falls kan man tage en afstikker (3,5 miles/5,6 km) videre mod syd ad US 221 til Linville Caverns, som er den eneste drypstenshule i North Carolina, der er åben for offentligheden (mod entre).
Hvad enten man har besøgt Linville Caverns eller ej, skal man nu køre nord på ad US 221 til Blowing Rock. Strækningen på denne US hovedvej er tospors og ganske snoet, og det forventes da også at de 36 miles (57 km) tager mindst en time eller mere. I nabolaget af Blowing Rock kan man besøge den klippe, der har givet byen navn, hvor vinden altid blæser op fra dalen under klippen, men der er også mere børnevenlige aktiviteter som fx forlytstelsesparken Tweetsie Railroad, hvor man kan køre med damplokomotiv og mange andre forlystelsespark aktiviteter, rutsjebaner, karruseller osv, foruden en "zoologisk have" med æsler, geder, emuer osv. Også Mystery Hill ligger i Blowing Rock. Dette er et område, hvor man (mod entre) kan lade hjernen snyde af øjnene. Her det naturen selv, der skaber optiske bedrag, som fx at mennesker skifter størrelse, når man ser dem bevæge sig, at tyngdekraften virker forkert osv.
Fra Blowing Rock tager man US 321 mod syd tilbage til Lenoir. Man kan nok ikke nå alt dette på en dag, men man kan dele det op over to dage eller vælge at blive i Blowing Rock og overnatte der, i stedet for at vende tilbage til Lenoir, og så kan man se det manglende næste dag.
9. etape: Lenoir til Wilkesboro ad diverse omveje (99 miles, 159 km)
Dagens etape tager ikke den mest logiske, og så sandelig heller ikke den mest direkte vej. Til gengæld bliver der mulighed for at se nogle ting undervejs, som ikke var blevet set, ad den direkte rute mellem de to byer. Etapen fører ind i den nordvestligste del af North Carolinas Mountain Region, den del, som kaldes "High Country", og mange af indbyggerne her anser resten af området som "lavland", hvilket det ikke helt er for danskere. Som det fremgår af "overskriften" på denne etape er turen knap 160 km lang, men havde man taget den direkte rute fra Lenoir til Wilkesboro, kunne man have klaret det på under 50 km. Og er man mere til at komme hurtigt frem, kan det gøres ved at tage NC Road 18 fra Lenoir til Moravian Falls og derfra NC Road 16 til Wilkesboro.
Udsigt over West Jefferson fra Mount Jefferson
Men her kommer altså den lidt mere omstændelige vej. Da man skal ud på ret små veje er en gps en god ting, men jeg har også lavet en mere detaljeret rutebeskrivelse end jeg normalt gør. Tag US 321 mod nord til Boone. Boone er den eneste by i det østlige USA med mere end 10.000 indbyggere, som ligger mere end 1.000 m over havets overflade. Byen er hjemsted for Appalachian University, som med sine 19.000 studerende er det største universitet i det vestlige North Carolina. Der er mange andre ting at se i Boone, fx en botanisk have, en friluftsforestilling (hvis man kommer om aftenen om sommeren) og meget andet. Fra Boone fortsættes ad US 221 mod nord til West Jefferson og Jefferson. US 221 deler vejbaner med US 421 på den første strækning efter Boone, hvor vejen fører mod øst inden US 221 fortsætter alene mod nord. Fra Jefferson eller West Jefferson kan man besøge Mount Jefferson, hvorfra der er en fin udsigt over de to byer, og man kan køre næsten til toppen i bil.
Tag US 221 tilbage til US 421 og fortsæt ad denne ca. 10 miles (16 km) mod øst til Lewis Fork Baptist Church Road. Tag denne til Champions Mt. Pleasant Road, som man herefter skal følge til Conley Shumaker Road. Når sidstnævnte møder Champion Road, skal man køre mod syd ad denne. I den lille bebyggelse, Ferguson, når man frem til NC Road 268. Drejer man til højre her, kan man blandt andet besøge et hjemsøgt kapel, Chapel of Rest, hvor borgerkrigsgeneral Collett Leventhorpe ligger begravet på kirkegården, men det er dog ikke ham, der spøger. Lidt før kapellet kan man besøge Fort Defiance, som ikke er et fort, men det hus, som general William Lenoir, der har givet navn til byen, man kommer fra, har boet. Huset er fra 1792 og det er indrettet med udstyr fra perioden; mange ting er fra generalens hjem. Det var i øvrigt også general Lenoir, der grundlagde Wilkesboro, byen, der er dagens mål. Undervejs passerer man et skilt i vejsiden, der annoncerer "Elkville", men bortset fra skiltet er det eneste, der findes her, tilsyneladende et par huse og en parkeringsplads på den modsatte side af vejen. Her lå tidligere en benzintank med tilhørende butik, men denne nedbrændte for nogle år siden, og er nu helt fjernet. Det var her i Elkville omend ikke lige ved denne vej, at Tom Dooley (kendt fra sangen af samme navn) i 1866 myrdede - eller i hvert fald blev dømt for at have myrdet - Laura Foster. Kører man denne tur, skal man tilbage samme vej. Men man kan også dreje til venstre i Ferguson og sætte kursen direkte mod Wilkesboro. Omkring en mile længere fremme på venstre hånd fører en vej op til Whippoorwill Academy and Village, et lille, men meget spændende frilandsmuseum, som desværre kun har åbent mellem 13 og 17 den tredje lørdag i hver måned. Men er man der en sådan, er det et besøg værd.
Der er en del i Wilkesboro, der er værd at se, fx det lokale museum, som (til de flestes store overraskelse) ligger i et tidligere domhus fra 1902. Bag domhuset, og som en del af museet, kan man på guidede ture fra dette besøge Robert Cleveland House og det gamle fængsel fra 1858. Fængslet er det bedst bevarede eksempel i hele USA på de fængsler fra 1850'erne som blev opført i mursten, og det er spændende at se såvel cellerne, som arrestforvarerens bolig i samme bygning. Også St. Paul's Episcopal Church Cemetery er et besøg værd. Blandt andre ligger brigadegeneral James B. Gordon begravet her.
Har man mod på og tid til til at blive en dag mere i området, kan jeg anbefale et besøg i Stone Mountain State Park nord for byen. Det er er yndet udflugtsmål for mennesker med hang til vandreture. Også det lille vandfald, Moravian Falls i byen af samme navn lige syd for Wilkesboro er interessant, men her kan man ikke bruge megen tid.
10. etape: Wilkesboro til Winston-Salem (129 miles, 206 km)
På denne etape forlader vi det, som formelt set er Western North Carolina, men
ikke med mange kilometer. Også her kunne turen være kortere, hvis man kørte den
direkte vej, men her har jeg indlagt besøg i to statsparker, hvor man selvfølgelig
kan nøjes med den ene, hvis man synes, at man har set natur nok.
Der
bages brød i Winklers Bakery i Old Salem
Kursen sættes mod øst ad US 421. Undervejs på turen hidtil har man måske set skilte til diverse vingårde. Vinproduktion er på vej frem i denne del af North Carolina, men jeg har altså ventet med at indlægge et besøg på en vingård til denne etape. Hvis man har lyst til vingårdsbesøg skal man forlade hovedvejen ved Exit 267 og følge skiltningen til Laurel Gray Vineyards. Det er en god ide at kontrollere åbningstider på internettet. Vinen er god her, og de laver også flere andre interessante produkter. Er man til flere vingårdsbesøg så bed om vejvisning på stedet. De hjælper gerne med at finde vej til konkurrenterne, som der ligger en del af i nærheden. Vingårdene i dette vinområde, som kaldes Swan Creek AVA, arbejder tæt sammen. AVA står i øvrigt for American Viticultural Area eller Amerikansk Vindyrkningsområde. Vend efter besøget tilbage til US 421 og fortsæt mod øst til I-77. Tag denne mod nord til den møder I-74 og tag så denne mod øst. Når motorvejen møder US Route 52, skal man fortsætte ad denne til den møder NC 268, som følges til Moore's Spring. Herfra følges skiltningen mod Hanging Rock State Park, hvor der igen er gode muligheder for vandreture til vandfald mm. Er man kun til en enkelt statspark anbefaler jeg, at man springer Hanging Rock over og i stedet for at tage NC 268 bliver på US 52 til Pilot Mountain State Park. Er man alligevel kommet til Hanging Rock, kan man indlægge et besøg i Dansbury nær parkens udgang. Denne by er amtssæde for Stokes County, og er det mindst amtssæde i hele North Carolina med sine færre end 200 indbyggere; men som alle amtssæder har byen et domhus. Efter besøget skal man køre tilbage til Moores Spring og herfra tager man NC Road 66 til Pilot Mountain State Park, hvor man fra bjerget Little Pinnacle har god udsigt til såvel det meget karakteristiske Pilot Mountain, som en god udsigt over denne del af Yadkin River Valley. Efter et besøg her kan man følge US 52 mod syd til Winston-Salem.
Winston-Salem er en forholdsvis stor by med omkring 200.000 indbyggere, så her er mange muligheder for at finde et sted at bo, men har man lyst (og råd) kan man bo midt i det historiske distrikt, "Old Salem", som er den mest spændende seværdighed i byen efter min mening, selv om der også er museer og deslige. I Old Salem optræder de ansatte i dragter fra byens fortid, og der er både udstillinger og butikker. Zevely Inn er navnet på en lille kro (bestil værelse i forvejen, der er ikke så mange af dem), hvor morgenmad er inkluderet i prisen. Afsæt en ekstra dag her til at se ikke mindst "Old Salem" med mange gamle huse tilbage fra dengang byen blev grundlagt af herrnhutiske nybyggere. Prøv fx at besøge det stadig fungerende Winkler's Bakery fra omkring 1800, hvor der stadig bages brød efter gamle hernhutiske opskrifter i de originale, brændefyrede bageovne. Der bages dog kun ved særlige lejligheder, da det "daglige brød" ikke længere bages på stedet. Men der er meget andet at se i området, og der er også andre seværdigheder i byen, men slå dem selv op på nettet.
11. etape: Winston-Salem til Statesville (44 miles, 70 km)
Igen en meget kort næstsidste etape. Og hele turen foregår på motorvej i form af Interstate Highway 40. Statesville ligger sydvest for Winston-Salem, og har man ikke tid eller lyst til at bruge en ekstra dag her, kan man sagtens nå at se det meste af det historiske distrikt inden man sætter kursen mod Statesville, en tur der typisk tager omkring tre kvarter.
Der vaskes efter ædelstene i Emerald Hollow Mine i Hiddenite
I Statesville kan man besøge den gamle jernbanestation fra 1906 syd for centrum. Man kan ikke komme inden for som turist, da bygningen i dag er politistation, men man kan se den udefra. Det var på en mark ved denne station at Tom Dooley (se 9. etape) blev hængt den 1. maj 1868, altså for godt og vel 150 år siden. I selve byen er Statesville Historical Collection et besøg værd, og der er flere ting at se, fx domhuset og det lokale Mitchell College, som oprindeligt kun var for piger, men i som dag er åben for begge køn. Også Iredell Museums som har en afdeling i centrum og et mindre frilandsmuseum, Gregory Creek Homestead i den nordlige del af byen, kan være interessante. Vance House, hvor borgerkrigsguvernør, Zebulon Vance boede en måned efter at Raleigh var blevet indtaget af nordstatstropper, og Sharpe House er også interessante. Nord for byen ligger resterne af Fort Dobbs, hvor en kopi af det oprindelige blokhus blev åbnet i 2019. Det oprindelige fort stammer tilbage fra før den amerikanske frihedskrig og kom aldrig i kamp. Det blev revet ned og gik i glemmebogen, men er nu udgravet og en kopi altså genopført. Længere mod nord ad I-77, ved byen Union Grove, finder man North Carolinas amish-område, og her kan man være heldig at se lokale amish-folk i hestevogne.
Måske har man undervejs på de foregående etaper lagt mærke til en del reklameskilte for "miner", hvor man kan vaske/grave ædelsten? Disse findes ikke mindst i området omkring Franklin, se 2. etape, og måske har man allerede besøgt en sådan mine. Jeg har imidlertid ventet til denne etape til at skrive om denne, meget børnevenlige aktivitet. I den lille by Hiddenite, ca. 16 miles (25 km) nordvest for Statesville ad US 64 ligger Emerald Hollow Mine, hvor man som navnet antyder, kan være heldig at finde smaragder, men også mange andre hel- og halvædelsten. I 2003 fandt en heldig "vinder" en smaragd på 1.800 karat, den største, der nogensinde er fundet i USA. Selv kan jeg kun prale af tre ret små smaragder, faktisk så små at det ville være umuligt at få dem slebet, men alligevel...
Har man tid til og mod på mere, kan man tage diverse småveje mod syd til I-40 og så vest på 7 miles (11 km) ad denne til Claremont. Her kan man se en af de ganske få overdækkede broer, der er tilbage i North Carolina, Bunker Hill Bridge. Den ligger i dag tilsyneladende uden forbindelse med nogen vej, men sådan var det ikke, da broen i sin tid blev bygget. Og så er det nok på tide at vende tilbage til Statesville.
12. etape: Statesville til Charlotte (41 miles, 66 km)
Denne sidste etape fører tilbage til Charlotte, North Carolinas største by, så her kan man indlægge en eller flere dages ophold, afhængigt af, hvad man har lyst til at se. Jeg nævner et par muligheder i flæng, The Mint Museum, Discovery Museum (mest for børn), Carolina Aviation Museum, byrundture og meget andet.
Der er mange ting i det vestlige North Carolina, som jeg har valgt fra, og ruter, som jeg ikke har taget, men som andre måske har lyst til at se eller køre.