Regn, regn og mere regn

På vej mod Cincinnati

Ohio. Den eneste stat på turen vi ikke tidligere havde besøgt. Vi stod derfor tidligt op, så vi kunne komme tidligt af sted. Tanken var at tage I-70 til Columbus og derefter I-71 til Cincinnati, hvor vi så ville bruge nogen tid inden vi kørte videre mod syd til dagens mål, Bowling Green i Kentucky. Inden vi forlod Cambridge opsøgte vi en Walmart, hvor vi forsøgte at få en køleboks. men alle de modeller, de havde var alt for store til vores behov. Jeg ved godt, at man kan have lidt i en stor boks, men dette ville være at overdrive, så vi opgav projektet i første omgang, og satte i stedet kursen tilbage til motorvejen og så mod vest. Det gik fint, mens vi kørte vest på, selv om vi kun så noget fra bilens vinduer, men kort før Columbus, hovedstaden i Ohio, begyndte det at småregne, og da vi drejede mod sydvest ad I-71, tog regnen til, og da vi nåede Cincinnati, stod det ned i stænger, selv om det skulle blive meget værre senere på dagen - og endnu værre senere på turen.

Vi blev derfor enige om, at ingen af os havde lyst til en vandretur i regnvejr gennem byens gader uden regntøj. I stedet kørte vi lidt omkring i bilen, og fik da også taget nogle ganske få billeder. Da vi ikke gad mere, krydsede vi Ohio River, og så var vi i Kentucky, nærmere bestemt i byen Covington, der faktisk er en forstad til Cincinnati, selv om den ligger i en anden stat. Husene her var ikke skyskrabere, men ældre huse, og der så hyggeligt ud, måske også fordi regnen nu var stilnet noget af. Efter at have kørt lidt omkring i Covington og andre kentuckyanske forstæder til Cincinnati, satte vi igen kursen mod motorvejen. Vi fortsatte ad I-71 mod Louisville.

Her ville Tim gerne gense Worldport, UPS's hovedcenter for luftfragt, som vi havde set i 2014. Han fik det også at se, men kun fra motorvejen. Da vi nåede Louisville tog vi motorringvejen, I-264, rundt om byen. Sidste gang blev vi tvunget ind gennem byen af vejarbejde på motorvejen, og havde lidt besvær med at finde rundt. Det undgik vi så denne gang, men til gengæld var regnen taget til igen, så vi blev enige om, bare at skifte til I-65 og sætte kursen mod syd. Så det gjorde vi, og det var på denne strækning, at vi passerede Louisvilles lufthavn, hvor Worldport har til huse. Tim fik da også taget et ikke for godt billede (regnen generede igen) af nogle af de mange UPS fly, der var parkeret i lufthavnen. Parkerer man egentlig fly, eller gør man noget andet? Regnen fortsatte mens vi ilede syd på gennem byer som Shepherdsville og Elizabethtown. Sidstnævnte er nok mest kendt i Danmark fra filmen 'Elizabethtown' med Kirsten Dunst og Orlando Bloom. Vi stoppede dog ingen af de to steder.

Omkring 50 km syd for Elizabethtown skifter motorvejen retning fra syd til nærmest sydvest og vest de næste 60 km til Bowling Green. På dette tidspunkt var det stort set holdt op med at regne, men ikke helt. Undervejs så vi skilte til Mammoth Caves, næste dags udflugtsmål, og også reklamer for en dinosauruspark, men vi kørte rask forbi begge dele. På grund af det dårlige vejr, og den deraf følgende mangel på tidsforbrug i Cincinnati og Louisville, nåede vi allerede til Bowling Green omkring kl. 14. Det betød, at da vi havde fået et hotelværelse, var der stadig masser af tid, vi kunne slå ihjel, så vi opsøgte en Barnes and Noble boghandel, hvor vi brugte halvanden times tid. Der var ingen af os, der fandt specielt meget interessant ved den lejlighed, men vi købte da et par bøger hver. Efter besøget i bogbutikken, lokaliserede vi så endnu et Walmart, og denne gang lykkede det for os at få en køleboks i den helt rigtige størrelse. Vi købte også kildevand til at komme i boksen, og Tim købte et par af de vandmelonvand, som han sætter så stor pris på. Selv købte jeg nogle vand med key lime smag, som jeg sætter stor pris på. Is købte vi ikke ved den lejlighed, det ville vi vente med, til vi faktisk skulle ud at køre. Der var køleskab på værelset, så vi kunne have nogle kolde vand til næste dags udflugt. Vand er i øvrigt rørende billigt. De vand med frugtsmag, som vi plejer at købe koster omkring 0,68 cent eller 4,60 kr. for en liter, og kildevand er endnu billigere. Vi købte en pakke med 32 * ½ liter for $ 3,98 eller knap 27 kr. Det er 85 øre pr. styk. Det får man altså ikke en halv liter kildevand for i Danmark. Da vi kom ud fra Walmart var alle skyer væk, solen skinnede og temperaturen var steget radikalt siden vi gik ind i Barnes & Noble.

Efter at have handlet kørte vi tilbage til hotellet. Her slæbte vi al bagagen ind, og pakkede om, så vi havde det tøj, vi skulle bruge, i en enkelt kuffert og de ting vi havde købt, samt snavsetøj i en anden. Så skulle vi i de følgende dage kun slæbe vores rygsæk, kameraer og en enkelt kuffert hver ind om aftenen. Da vi havde slappet af et par timer, ville vi have aftensmad, og da byen rummede en Ryan's Grill og Bakery, ville vi spise der. Det er efter min mening USA's bedste buffetrestaurantkæde. Prisen er rimelig (vi gav 11,95 plus drikkevarer og drikkepenge, $ 30 i alt for 2 personer) for en af de største buffeter, jeg har set. Som sædvanligt spiste jeg for meget fra salatbaren, men det blev da også til noget skinke og kartoffelmos. Dessertbuffeten, som også ser meget lækker ud, er vi endnu aldrig nået frem til. Til forskel fra tidligere Ryan's, vi har besøgt, havde denne ikke noget carvery, men alligevel gik vi bestemt ikke sultne fra bordet. Hvis nogen undrer sig over, at jeg kun omtaler aftensmåltider og ikke frokost, skyldes det, at vi faktisk kun spiste frokost en enkelt gang, og ellers bare tog en sandwich eller lignende på en tank, når vi alligevel stoppede for enten at fylde benzin på eller skifte chauffør.

Temperaturen hen over dagen var ret behersket. Mellem 68 og 72 F eller 20 og 22 grader celsius, køligst når det regnede. Men da vi gik ud for at spise var havde solen været fremme et stykke tid, og temperaturen var oppe på 33 og det skulle blive meget værre senere på turen! På trods af, at vi altså nåede vores mål allerede kl. 14, havde vi faktisk kørt 645 km, ikke så tosset på sådan en dag.