Akvariefisk og vindmøller

I dag startede vores road trip for alvor. Vi skulle forlade San Francisco for at køre mod syd, og nu skulle Camaroen, som indtil da havde kørt under 25 km (i hvert fald med os bag rattet), for alvor ud at spadsere. Det var den 3. juli, dagen før nationaldagen, og det var lørdag. Da vi af erfaring ved, at i "fjerde juli weekenden", kan mange hoteller, ikke mindst i små  byer, være fyldt helt op, havde vi hjemmefra bestilt hotel i det kommende dage. Denne lørdag skulle vi til Santa Maria lidt nord for Los Angeles, dagen efter til Barstow, vest for Los Angeles og mandag skulle vi så til Las Vegas. Ja, I har ret. Vi valgte helt at køre uden om Los Angeles på denne tur. Ikke fordi vi ikke havde lyst til at besøge byen, men vi havde kun knap fire uger, så der måtte prioriteres.

Allerede kl. 8.15 forlod vi hotellet og kørte ad Embarcadero mod vest til enden af Fishermans Wharf og kørte så op til Van Ness Avenue som på denne strækning også er U.S. Highway 101, og denne fulgte vi så ud af byen og videre mod syd på San Francisco halvøen, forbi lufthavnen, Stanford Universitetet, Silicon Valley med mere. På denne tur gjorde vi ikke et eneste stop og da trafikken ikke var så slem, som vi havde frygtet, kom vi hurtigt "derudad".

Ca. 85 km syd for San Jose i den sydlige del af San Francisco bugten forlod vi hovedvejen for at køre mod vest til Monterey.  Her ville Tim gerne besøge byens akvarium. Han har noget med akvarier og netop Stillehavsakvariet i Monterey er meget berømt. Vi fandt hurtigt gennem byen og til akvariet som lå helt nede ved Stillehavet. Efter at have fundet en parkeringsplads gik vi ned til akvariet som har adresse på den meget berømte Cannery Row.

Vi betalte de $ 30 det kostede pr. næse at komme ind, og startede med at besigtige deres mest berømte akvarium, en 8,5 meter høj tank (en af verdens højeste akvarietanke), kaldet tangskovsudstillingen. Her så vi en tangskov og de fisk, der lever i en sådan, så som sardiner, leopardhajer, klumpfisk, store ulke og andre spændende fisk. Vi prøvede at tage billeder, men mørket i akvariet og genskinnet fra glasset gjorde det meget svært, men lidt blev det da til. Efter synet af dette meget spændende bassin, gik glansen af Sank Gertrud. De andre bassiner var stort set ikke anderledes end alle andre akvarier. Faktisk synes jeg en del bedre om Stillehavsakvariet i Seattle. Vi fik dog set både muræner, ansjoser, fugle og gopler. Især de sidste havde nogle flotte røde farver, så derfor bringes billede af sådanne gopler her. Akvariet var meget børnevenligt med en lang række aktiviteter for børn, der kunne røre ved fisk og andre dyr, ”løbe om kap” med hajer osv. Alt det var med til, at der var masser af gang i den, hvilket sikkert havde været fint, hvis vi havde haft børn med, men vi ville nu hellere have nydt lidt flere fisk. Da vi ikke orkede mere, hverken af fisk eller børn, spiste vi en sandwich i akvariets cafeteria, og så gik vi igen ud på Cannery Row. Oprindeligt hed denne vej Ocean View Avenue, og her lå sardinkonservesfabrikkerne tæt. I 1945 skrev John Steinbeck romanen Cannery Row (”Et mægtigt gilde” på dansk), som havde sit udspring i netop denne gade. I 1958 skiftede gaden officielt navn til Cannery Row, og den er i dag en stor turistattraktion.  Mange af de gamle konservesfabrikker er ombyggede til restauranter, caféer og souvenirbutikker, men der ligger dog stadig nogle få fiskefabrikker i området, selv om de ikke ligger på selve gaden.

Da vi kom tilbage til bilen havde vi brugt over tre timer i akvariet. Det betød, at vi måtte ændre i vores planer. Vi havde talt om hjemmefra, at vi gerne ville køre sydpå ad den berømte California Route 1 ned forbi det naturskønne område Big Sur, men da denne vej ikke just opfordrer til væddeløbskørsel, blev vi enige om, at det ville komme til at knibe med at nå vores hotel i rimelig tid, så vi valgte at tage hovedvejen i stedet. Vi kørte tilbage samme vej, som vi var kommet, fordi Tim havde set et butikscenter, og da der var et par ting, vi skulle have købt, blandt andet en køleboks, skulle vi lige shoppe lidt.

Undervejs mod syd gjorde vi et enkelt stop, så jeg kunne få en kop kaffe og omkring 16.15 var vi i dagens mål, Santa Maria. Havde vi taget California Route 1, havde det taget mindst 5-6 timer mere. Da klokken ikke var mere, end den var, valgte vi at fortsætte ca. 45 km længere mod syd til Solvang, den berømte ”danskerby”, hvor man kan finde en dansk bager, en dansk vindmølle, en smørrebrødsrestaurant, kunstigt bindingsværk mm. Da byen viste sig at være fyldt med mennesker - som vel skulle fejre 4. juli med god Pinot Noir (se filmen Sideways, hvis I ikke ved, hvad jeg tænker på) - og uden parkeringsmuligheder, kørte vi bare gennem byen, vendte og kørte tilbage igen, men nu kan vi da sige at vi har været der, som gode, danske turister bør!

Både på vej ned til Solvang og på vej tilbage igen, stod der med jævne mellemrum nogle ”pæle ” i form af en ”hyrdestav” med en klokke på. Det var historiske vejmarkører, som fortalte, at denne strækning havde været en del af den gamle spanske ”kongevej” – El Camino Real, som blev grundlagt helt tilbage i 1683 og som senere kom til at udgøre ”grundlaget” for Route 101, som vi netop kørte på.

Tilbage i Santa Maria fandt vi vores hotel, og fik vores værelse med udsigt til poolen, som vi ikke benyttede. Da vi var blevet færdige med vores forskellige gøremål på hotellet, var klokken blevet omkring 19.00. Så var det blevet tid til aftensmad, så vi kørte lidt rundt i byen, men ingen af os gad ikke rigtigt det helt store. Vi var nok også stadig plaget en smule af jet-lag, så da der lå en Denny’s i nærheden af hotellet, endte vi med at køre tilbage til den.