At finde et sted, som ikke eksisterer

Som omtalt i den forrige artikel, skulle jeg i dag have besøgt Mount Mitchell på min vej nord på til Wilkesboro, men da jeg allerede havde været der dagen før, var der jo ingen grund til at gentage besøget. Godt nok var udsigten ikke noget at råbe hurra for ved mit besøg, men vejret var bestemt ikke blevet bedre. Wilkesboro skulle være turens sidste mål, og her havde jeg tre overnatninger, altså to hele dage foruden den dag, jeg ankom. Men altså da Mount Mitchell var ude, skulle jeg finde på noget andet, og det blev i første omgang byen Statesville.

Jeg forlod Cherokee samme vej, som jeg var kommet til byen, altså ad U.S. Highway 19 gennem Maggie Valley og Lake Junaluska, men så havde jeg også set den vej så rigeligt. Vejret var som allerede nævnt ikke noget at råbe hurra for. Tåge så tyk, så jeg dårligt kunne se min egen kølerhjelm hele vejen gennem bjergene og det første stykke af I-40. Men efter et stykke tid lettede tågen dog – for at blive afløst af øsregn, som fortsatte med mellemrum resten af dagen, dog afbrudt af nogle få pauser med tørvejr, men ikke med sol. Statesville ligger hvor I-40 og I-77 krydser hinanden, og byen er amtssæde for Iredell County –og stedet hvor Tom Dooley blev hængt, og det var grunden til mit besøg i byen.

Jeg havde været her tidligere, både med Tim (i 2012) og med Dorte (i 2004), og nu skulle jeg altså se, om jeg kunne finde stedet, hvor Tom Dooleys henrettelse fandt sted. I 2004 havde vi besøgt den gamle jernbanestation fra 1906, som på det tidspunkt var Visitor Information Center, og dengang havde de fortalt os, at henrettelsen havde fundet sted på den anden side af sporene, og det havde vi bare accepteret, ikke mindst fordi vi var på vej videre. Problemet var bare, at der var en del spor i flere retninger, så det var ikke særligt informativt, da de ikke havde nævnt hvilke spor, der var tale om. I 2012 var informationskontoret flyttet, selv om bygningen var der endnu, og på baggrund af informationen fra 2004, forsøgte jeg at identificere stedet, som jeg hjemmefra havde beregnet til (ved hjælp af Google Maps og Google Earth) at have været omkring den sydlige ende af det, der nu kaldes South Center Street. I mellemtiden var jeg imidlertid blevet klogere gennem min forskning i sagen. Henrettelsen havde fundet sted på en mark ved den jernbanestation, som havde eksisteret før 1906, og den havde ligget ca. 300 m nordøst for stationen fra 1906, ikke nord for denne, som jeg troede tidligere. Dette sted kan ikke identificeres præcist, men dog med nogen nøjagtighed. I umiddelbar nærhed af dette sted, er der to muligheder for hvor henrettelsen kan have fundet sted, som begge ligger "på den anden side af sporene" i forhold til stationen fra 1906. Hvilket, der er det rigtige afhænger af, på hvilken side af de daværende spor marken lå, og det er vanskeligt at afgøre. Stedet kaldtes "The Circus Lot", men ingen ved tilsyneladende præcis hvor det var. Den bedste identifikation jeg havde fundet, var en avisartikel, fra 50'erne, som beskrev stedet som "hvor der nu ligger en møbelfabrik". Imidlertid er møbelfabrikken for længst nedlagt, og det er ikke givet, at artiklen havde ret.

Nå, men nu var jeg altså på stedet og ville undersøge sagen, så jeg kunne tage et par billeder til de artikler, jeg skriver om Tom Dooley. Det første sted, det, der lå på sydsiden af sporene, var ret let at finde, selv om jeg skulle ud på en mindre omvej for at komme dertil, og jeg fik taget nogle billeder, af det mulige sted for galgens placering i en pause i regnvejret. Det andet sted, nord for sporene var nemt at se fra den gamle station, men på grund af togtrafikken var jeg ikke meget for at krydse sporene til fods, og jeg kunne også se, at der var en vej, som jeg imidlertid ikke vidste, hvad hed, så jeg kunne ikke kode den ind på gps'en. Jeg kørte en del omkring, men uden nævneværdigt held, indtil det gik op for mig, at jeg skulle ned ad en meget lille, ensrettet vej, gennem et tilsyneladende ret fattigt kvarter, hvor det hovedsageligt boede afro-amerikanere, men så fandt jeg det også, og igen ventede jeg på en pause i regnen, så jeg kunne få taget billeder.

Fra Cherokee til Statesville er normalt omkring 3 timer og 15 minutters kørsel, men tågen og regnen havde gjort, at det tog en del længere. Jeg var heller ikke kørt specielt tidligt fra Cherokee, og nu havde jeg kørt rundt i Statesville i godt en time, for at få taget mine billeder. Det betød at klokken var henad 14, da jeg forlod byen igen. Jeg kørte derfor nord på ad den lille North Carolina Road 115, som går fra Statesville til Wilkesboro, og som må være nogenlunde den vej, som Tom blev ført – bare i modsat retning – da han  blev overført fra fængslet i Wilkesboro til fængslet i Statesville i forbindelse med retssagen. Jeg var blevet en anelse sulten, så besluttede mig for at spise frokost på The Korner Kitchen uden for Union Grove, hvor Dorte og jeg spiste aftensmad i 2004 (under stedets daværende navn Gaby's Diner), og hvor Tim og jeg ikke fik spist i 2012. Det var en mindre omvej, men det gjorde ikke noget – i hvert fald ikke i første omgang, men da jeg fandt stedet var der lukket på grund af ejerskifte, og et skilt informerede om, at de snart åbnede igen, men det kunne jeg ikke vente på.

Jeg besluttede derfor at betvinge sulten og i stedet fortsætte nord på og besøge Laurel Gray Winery, hvor jeg senest havde været i 2012. Dengang købte både Tim og jeg (ud over vin til mig) en fremragende barbecue sauce, og nu havde Tim bestilt mere. Denne gang var det som i 2004 ejeren, Kim Myers selv, der betjente mig, men af en eller anden grund kunne hun ikke huske, at vi havde set hinanden 9 år tidligere. Mærkeligt! Nå, men vinen var som sædvanligt god, jeg fik købt et par flasker, og desuden barbecue sauce til både Tim og mig selv. Da jeg var færdig på Laurel Gray tog jeg den nærmeste vej til Wilkesboro og mit hotel, hvor klokken var omkring 16.30, da jeg nåede frem og fik mit værelse.

Efter at have slappet af på hotellet med en bog et par timer, hjemsøgte jeg et Wall-Mart for at købe en ekstra taske til hjemturen, nu havde jeg jo både vin, barbecue-sauce og nogle tidligere indkøbte skjorter mm. som jeg skulle have plads til. Jeg sluttede dagen med aftensmad på den samme Ruby Tuesday, som jeg havde spist frokost på, da jeg kørte fra Front Royal til Banner Elk. Min plan var egentlig at aftenen skulle have været tilbragt i nærheden af Brown Mountain, men regnvejret gjorde, at jeg opgav dette forehavende og håbede på bedre vejr næste dag.