Avenue of Giants
Vi kørte ad US 101 fra Eureka i det nordlige Californien mod syd til den lille by Pepperwood. Her forlod vi hovedvejen for en stund for at køre ad California Road 254, også kaldet Avenue of Giants. Denne vej fører gennem Humbolt Redwood State Park over en strækning på ca. 50 kilometer, og undervejs fik vi chancen for at føle os meget små.
Humbolt Redwood Statepark er hjemsted for nogle af verdens højeste træer. Faktisk står 7 er de 10 højeste træer i verden i skoven, flest i den del, der kaldes Rockefeller Forrest. Denne del af skoven indeholder 7 gange så meget biomasse som en tropisk regnskov på samme størrelse, hvilket er en hel del. De store træer er redwoods eller coastal redwoods eller rødtræ eller sequoia sempervirens, kært barn har mange navne.
Disse træer er stedsegrønne nåletræer med meget trævlet bark, som Dorte fandt var direkte sjusket :-) Træerne tilhører cypresfamilien, og er nært beslægtet med sumpcypres. Træerne kan blive meget gamle. Mange er op mod 2.000 år, og det ældste kendte nulevende træ er 2.200 år gammelt. Der er dog fundet rester af træer, der er op mod 3.000 år gamle, men de turistbrochurer, typisk fra private skove, der taler om træer på op mod 5.000 år, overdriver formodentligt. Træerne kan også blive meget høje. De betragtes som verdens højeste levende organismer, med højder på op til 120 -130 meter (ca. 25 meter højere en tårnet på Københavns Rådhus). Det højst kendte træ i dag i parken er Stratosphere Giant på 113 meter. Det tykkeste træ er Del Norte Titan, der "kun" er 93 meter højt, men til gengæld er over 7 meter i diameter og over 20 meter i omkreds. Verdens højeste træ er også et redwood, der står i Redwood National Park, ikke så langt fra Humbolt State Park. Dette træ, som kaldes Hyperion, blev i 2006 målt til 115,7 meter.
Træerne gror i dag kun på en ca. 750 km lang og 60-75 km bred stribe langs USA's Stillehavskyst fra det sydlige Oregon til det nordlige Californien. Træerne kræver meget fugt, og der falder ca. 2500 mm regn om året, og det meste af tiden er der desuden tåget i området. Barken på disse giganttræer kan blive helt op til 50-60 cm tyk, så de er gode til at modstå både ild og tørke. Det såkaldte "Immortal Tree" (Det udødelige Træ) som stod uden for en lille butik, vi besøgte, er et bevis på, hvor sejlivede disse træer er. Træet, der er ca. 1.000 år gammelt, var oprindeligt 91 meter højt, men nu er det kun 75 meter, efter at et lyn "kappede" toppen af det. I 1908 blev det udsat for en skovbrand, i 1964 for oversvømmelse, og man har også forsøgt at fælde det med økser, men træet står endnu, og det lever i bedste velgående, deraf navnet. I øvrigt benyttede vi lejligheden til at indkøbe en lille bjørn udkåret i rødtræ. Vi kunne også have fået bogmærker i rødtræsbark, men de duftede så kraftigt, at vi var bange for ikke at kunne holde ud at have dem i bilen.
På turen gjorde vi adskillige stop for at se på og fotografere de store redwood træer, og når man står ved siden af et træ af sådanne dimensioner, kan man hurtigt få en fornemmelse af, hvor stor naturen er, og hvor små vi mennesker er. Omvendt får man også chancen for at se, hvordan vi mennesker kan påvirke og udnytte naturen. Ved den lille by Myer's Flat forlod vi vejen for at besøge et af de såkaldte "drive thru" træer – altså et træ, man kan køre igennem i sin bil. Det ville vi prøve, også selv om det kostede $3 at få lov. Det endte nu med, at det kun var Dorte, der kørte gennem træet, mens jeg blev uden for bilen for at fotografere. Efter gennemkørslen så vi lidt på nogle andre træer, blandt andre et, der var væltet i en orkan, og savet over og hvor årringene var markeret, så man kunne se, hvornår Jesus blev født, Magna Carta underskrevet, den amerikanske frihedskrig osv. Vi fortsatte så videre af Avenue of the Giants til den igen mødte US-101, som vi kørte videre af mod syd.