Betlehemsstjernen

I min første artikel om Jesus, Hvornår levede Jesus?, skrev jeg ca. 2 linjer om stjernen over Betlehem. Her i denne artikel, der er skrevet i julen 2013 og er inspireret af et kort indlæg i magasinet Illustreret Videnskabs online udgave, vil jeg se lidt nærmere på dette fænomen.

Evangeliets ord

Som omtalt flere gange, er det kun to af evangelierne, som omtaler Jesus' fødsel, og af disse to, er det kun Mattæus, som omtaler en stjerne - og vise mænd. Hos Lukas tilbedes Jesus af hyrder, som har fået besked om hans fødsel af en lysende engel, men det er også det tætteste han kommer på en stjerne. Mattæus har:

"Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: 'Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.'  Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.  Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: 'I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
       Du, Betlehem i Judas land,
      du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
      Fra dig skal der udgå en hersker,
      som skal vogte mit folk, Israel'
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: 'Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.'  Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.  Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej." (Matt. 2.1-12). Den profet som Mattæus refererer til til i vers 5 er Mika. I Mikas Bog kapitel 5 vers 1 står;

      "Du, Betlehem, Efrata,
      du er lille blandt Judas slægter.
      Fra dig skal der udgå én,
      som skal være hersker i Israel;
      hans udspring er i fortiden,
      i ældgamle dage."

Så har må man sige at Mattæus har ændret noget i profetens ord, for at få dem til at passe på Jesus. I Mika tales ikke om byen Betlehem men slægten Betlehem (som oprindeligt stammede fra byen), som David tilhørte, og så også den nye hersker skulle tilhøre. Denne slægt er lille hos Mika, men stor hos Mattæus. Her kan der dog være tale om en betydningsforskel, så Mika taler om et lille antal medlemmer, mens Mattæus taler om en stor betydning. Mattæus omtaler fyrster, mens Mika nøjes med at omtale slægterne.  Mattæus omtaler Judas land, mens Mika kun omtaler Efrata, hvilket nærmest betyder "i retning mod Efrat", som også var en bebyggelse.

Vismændene

De fleste, der har beskæftiget sig med sagen er enige om, at de "vise mænd fra Østerland" har været astrologer eller astronomer (stort set samme sag på det tidspunkt) fra et sted øst for Judæa, mest sandsynligt Babylon eller Persien, altså det det nuværende Irak eller Iran. Det kan have været zarathustriske præster eller andre, der studerede stjernehimlen og nogle mener at der kan være tale om jødiske lærde fra Yemen, som på daværende tidspunkt have en jødisk konge. Senere tider har gjort de vise mænd hellige og til konger, og har fastsat deres antal til tre, men det fremgår altså ingen steder i Bibelen. Antallet kan være opstået, fordi de gav tre gaver, nemlig guld, røgelse og myrra. Senere blev der også sat navne på de tre, nemlig Kaspar, Melchior og Balthasar og de fik også hjemlande. Kasper var inder, Melchior var perser og Balthasar araber. Nogle kilder gør Baltasar til ægypter og Melchior til græker, hvilket ville gøre det svært for dem, at komme øst fra. I den syriske kirke kaldes de Larvandad, Gushnasaph, and Hormisdas, navne der lyder langt mere persiske. Men evangeliet nævner altså hverken nationalitet, navne eller antal. Middelalderlige kilder vil have, at de er rejst af forskellige veje, men mere sandsynligt er det, at de er rejst sammen.

Var stjernen overnaturlig?

Men hvad var det så for en stjerne, som viste dem vej? Evangeliet antyder (og mange kristne tror) at der ikke var tale om et naturfænomen, men et "overnaturligt tegn" som Gud havde sat på himlen for at vise dem vej. Dette ville også forklare, hvorfor det tilsyneladende kun var vismændene, som så stjernen. Det samme mener astrofysikeren Jason Lisle, som tilhører kreationisterne. Han anfører at en Betlehemsstjerne, som gik foran vismændene og til sidst stod stille over Betlehem ville være i modstrid med naturlovene, men han anfører at Gud kan sætte naturlovene ud af kraft, hvis han har brug for det. Lisler er naturligvis ikke ene om dette synspunkt, men formodentlig en af de få astrofysikere eller astronomer, som bakker op om det.

Stjernen som allegori

En anden mulighed er, at "stjernen" skal forstås allegorisk, som et symbol på Guds nåde ved at lade Jesus blive født som menneske. Denne viden kan han så have ladet tilflyde vismændene på en eller anden måde, fx i drømme. Der er mange andre eksempler på allegorier i Det Nye testamente, så helt umuligt er det ikke, at der er tale om en allegori. Allegorisk er fx stjernen i 4. Mosebog, kapitel 24, vers 17, hvor det hedder:

      "Jeg ser ham, dog ikke nu,
      skimter ham, men ikke nær.
      En stjerne træder frem fra Jakob,
      en herskerstav rejser sig fra Israel,
      den skal knuse Moabs tindinger
      og issen på alle Set-sønnerne."

I dette vers skal stjernen tydeligvis opfattes allegorisk. Her er stjernen en mand, en hersker af Jakobs slægt, som skal udrydde Israels fjender, så måske er stjernen simpelthen en allegori over Jesus selv. Han var ledestjernen, som førte vismændene til Betlehem. Af kristne betragtes verset som en forudsigelse af Messias, selv om det oprindeligt formodentlig har forsøgt at forudsige en meget nærmere fremtid, ikke mindst fordi landet Moab for længst var forsvundet på Jesus' tid. Men også dette skal muligvis læses allegorisk og forstås som jødernes fjender i almindelighed. Hvem Set-sønnerne skal repræsentere er mere uklart, da Set, Adam og Eva's tredje søn i jødedommen regnes for stamfaderen til alle mennesker.

Stjernen som astrologisk fænomen

Et astrologisk fænomen, er her defineret som en hændelse som forudsiges af astrologer ved at udlægge stjernernes bevægelser, uden at andre mennesker umiddelbart kan observere det samme. Teorien går ud på, at astrologerne har forudsagt fødslen af en ny konge over jøderne, og derefter er rejst til Jerusalem, hvor kongen jo boede, for der at få at vide at den nye hersker skulle fødes i Betlehem, hvor de så rejste til. Denne teori forudsætter naturligvis at man tror på astrologi, men det gør i virkeligheden også de astronomiske forklaringer, se nedenfor. Hvis fødslen kun har kunnet ses på astrologernes tydninger, kan det forklare, hvorfor kun de vise mænd, så stjernen, som altså slet ikke viste sig på himlen.

Stjernen som astronomisk fænomen

Mange astronomiske forklaringer har været forsøgt udlagt som Betlehemsstjernen. Her vil jeg se på nogle af dem.

Kometer
Den mest oplagte komet er Halleys Komet, som var synlig på himlen i år 12 før vor tidsregning, altså 12 år før det år, hvor Jesus efter beregningerne fra 525 skulle være født . Vi ved i dag, at han næppe var født i dette år, men tidligere, men år 12 er nok for tidligt trods alt. Der kan selvfølgelig være tale om en anden komet, men så burde den formentlig have været omtalt af især kinesiske astronomer, som registrerede alle de himmelfænomener, som de så. Og der findes ingen registreringer af kometer mellem år 12 fvt. og år 4 fvt. hvor Herodes antages at være død. Nogle videnskabsmænd mener at Herodes kan være død så sent som i år 1 fvt., men heller ikke i de tre år, der i så fald kan lægges til, er der observeret kometer. I øvrigt afvises denne senere fastsættelse af året for Herodes den Stores død af andre videnskabsmænd, typisk med udgangspunkt i, at Herodes efterfølgere, sønnerne Arkelaos, Philip og Antipas alle regnede deres regering for begyndt i 4 fvt.

Nova eller supernova
Et andet bud er at stjernen kan have været en Nova eller en Supernova (stella nova = ny stjerne). En videnskabelig forklaring kan findes på fx Wikipedia. De kinesiske astronomer, som jeg omtalte ovenfor, registrerede faktisk i år 5 fvt. en ny stjerne i stjernebilledet Stenbukken, som kan have været en nova. Denne stjerne var synlig i ca. 70 dage, og den ville også have været synlig fra Mellemøsten. Stjernen ville have været synlig i timerne før daggry, og det er netop hvad den græske version af Mattæus antyder. En nova ville dog ikke have bevæget sig så meget, at den først kunne ses i øst, og senere i syd (da vismændene skulle fra Jerusalem til Betlehem). Til ugunst for såvel nova- som kometteorien taler også, at både kometer og novaer typisk blev udlagt som tegn på kommende katastrofer, ulykker og død, ikke som tegn på glædelige begivenheder. Derfor er ingen af de to muligheder meget sandsynlige.

Jupiter
Ved visse lejligheder ser det ud som om planeter står stille eller ligefrem bevæger sig den forkerte vej i forhold til fiksstjernerne. Det indtræffer når de ydre planeters bevægelse "overhales" af jordens bevægelse rundt om solen. Dette kan ses med det blotte øje, men kun hvis man observerer stjernehimlen dagligt i længere tid. Det gjorde vismændene givetvis, men næppe den almindelige befolkning og det kan igen være forklaring på, at det kun var de førstnævnte, som så stjernen. Ved daglige observationer vil de se ud som om, planeten kører i en løkke (loop) og i hver ende af løkken ser det ud som om den står stille i omkring en uge. En sådan retrograd bevægelse havde Jupiter netop i år 5 fvt. i følge forfatteren og astronomen Michael Molnar. Også den nu afdøde engelske journalist og parlamentsmedlem, Ivor Bulmer-Thomas er inde på samme teori i en artikel i Quarterly Journal of the Royal Astronomical Society, idet han kombinerer det med ideen om en (eller rettere to) konjunktion mellem flere planeter, se næste afsnit.

Planetkonjunktion
Den teori som flest videnskabsmænd tror på, er at "stjernen" var en konjunktion mellem to eller flere himmellegemer. I perioden, som er interessant var der flere sådanne konjunktioner. En konjunktion opstår når to eller flere himmellegemer "mødes" på himlen. I år 7 fvt. var der fx en konjunktion mellem planeten Jupiter og stjernen Regulus i stjernebilledet Løven, og i 2 fvt. endnu en konjunktion mellem Jupiter og Venus. Den konjunktion som de fleste tænker på, er dog en konjunktion mellem Jupiter og Saturn i 7 fvt. som var synlig i stjernebilledet Fisken. Over en periode af flere måneder, kom de to planeter meget tæt på hinanden tre gange. Det første møde var i maj, det andet i september og det tredje i december. Hvis dette er korrekt, antages det at Jesus skulle være født i slutningen af april eller begyndelsen af maj 7 fvt. Vismændene drog af sted så snart de så den første konjunktion og nåede frem til Herodes' hof under den anden. Dette harmonerer fint med den tid en sådan rejse til fods fra Babylon til Jerusalem typisk ville have taget  den gang. Vismændene må dog have opholdt sig ret længe i Jerusalem, da teorien forudsætter at den sidste konjunktion i december, viste dem vej til Betlehem, en tur på ca. 2 timer, hvis man ikke går for hurtigt. Konjunktioner mellem Jupiter og Saturn er meget sjældne og forekommer kun med omkring 800 års interval, så for astronomerne har det været en begivenhed af stor betydning.

Jupiter havde flere konjunktioner med Regulus igen i årene 3 og 2 fvt. I de samme år fandt flere konjunktioner sted, blandt andre mellem Saturn og Merkur (19. maj 3 fvt.), Saturn og Venus (12. juni 3 fvt.), samt to gange mellem Jupiter og Venus (12. august 3 fvt. og 10. juni 2 fvt.), men disse konjunktioner kan kun bruges som forklaring, hvis Herodes ikke døde i år 4 fvt. Endnu en mulighed er en konjunktion mellem Jupiter og månen i stjernebilledet Vædderen i 6 fvt.

Også andre konjunktioner er foreslået, blandt andre en mulig konjunktion mellem Uranus og Saturn i år 9 fvt. eller en konjunktion  mellem Uranus og Venus i 6 fvt. Sidstnævnte to konjunktioner er imidlertid usandsynlige, selv om så også babylonske astronomer skulle have kendt Uranus mere end 1.500 år før moderne videnskab opdagede den. Ikke mindst fordi Uranus kun lige med nød og næppe er synlig for det blotte øje.

Flere tegn
Bulmer-Thomas mener at vismændene konstaterede de første konjunktioner i 7 fvt., og at dette fik dem til at øge opmærksomheden på flere "tegn".  I år 6 fvt. kom endnu et tegn i form af en "næsten-konjunktion" mellem Jupiter, Saturn og Mars. I maj 5 fvt. kom så Jupiters retrograde bevægelse, som endeligt fik dem til at tage afsted. Den retrograde bevægelse varede i omkring fire måneder, nogenlunde den tid. deres rejse ville have taget, og da de nåede Jerusalem "stod Jupiter stille" på himlen i syd. I følge ham skulle Jesus altså være født i 7 fvt og vismændene nåede frem i år 5 fvt, da han var knap 2 år, hvilket harmonerer dels med historien om barnemordet, og dels med at det græske ord Mattæus bruger om Jesus, betyder et barn, men ikke et nyfødt barn, som de fleste fremstillinger af situationen ellers viser, og som det også oversættes med i den danske udgave af Mattæus. Mattæus bruger netop det samme ord om Jesus, da familien vender tilbage fra Ægypten, og der kan han jo ikke have været nyfødt.

Astronomi og astrologi

Den forklaring som de fleste hælder til er konjunktionen mellem Jupiter og Saturn i 7 fvt. Dette skyldes kombinationen af den astronomiske konjunktion som fandt sted, og den udlægning som tidens astrologer ville være kommet frem til. Jupiter blev regnet som verdensherskerens stjerne. Saturn var jødernes stjerne, symbolet på retfærdighed og Messias' stjerne. Fiskene var jødernes stjernetegn og var samtidigt et symbol på de sidste tider. Konjunktionen var altså et tegn på at den hersker, som skulle indvarsle de sidste tider, skulle fødes blandt jøderne. Dette var da også det vismændene gav udtryk for, da de spurgte Herodes om 'Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.' Herodes, der hverken var astrolog eller skriftkyndig måtte tilkalde ypperstepræsterne (der var nu kun én) og de skriftkloge for at få besked. "Nyfødt" er altså ikke en korrekt oversættelse her, hvor "barn" havde været bedre. Fødslen har - i følge astrologer - fundet sted, på det tidspunkt, da Saturn for første gang blev synlig over den østlige horisont efter at være passeret af solen, den såkaldte heliakiske opgang. Dette tidspunkt indvarslede netop fødsler, og det er da også dette præcise tidspunkt, som Herodes gerne vil have oplyst af vismændene. Det harmonerer også med, at disse dels havde set stjernen "stå op", og dels havde set den igen, da de begav sig mod Betlehem. De har altså ikke nødvendigvis kunnet observere et enkelt fænomen på hele turen til Jerusalem.

Konklusion

Selv tror jeg mest på ideen om at "stjernen" flere astronomiske fænomener, der blev fortolket som varsel om Jesus' fødsel, hvis der overhovedet var en stjerne. Jesus blev altså formodentlig født engang i midten af år 7 fvt. og vismændene nåede frem til Betlehem i slutningen af år 6 eller begyndelsen af år 5, da Jesus var knap to år gammel - hvis der altså overhovedet var vismænd, og det hele ikke bare var en opfindelse gjort at Mattæus eller hans kilder, for at gøre Jesus' fødsel endnu mere mirakuløs.