Billeder fra Estland

Estland. Gammelt dansk område ved Østersøen. Jeg har kun besøgt hovedstaden Tallinn, som måske betyder danskerbyen eller danskernes fort. Det lyder i hvert fald godt med danske ører. Navnet kan imidlertid også komme at et andet estisk udtryk, der betyder "bjerget, hvor man samledes for at forsvare sig mod fjender", som man netop gjorde mod Valdemar Sejr. Uanset navnets oprindelse er der mange historiske minder i Tallinn, og mange minder om danskertiden. Her er i hvert fald billeder fra byen, især den gamle bydel.

Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.

	Her er vi på Vana Turg (Det gamle Marked eller bare "Gammeltorv") i den gamle bydel. Til højre i billedet ses én af byens utallige foretninger der sælger rav og ting fremstillet at rav.
	Og her et kig op ad gaden Viru mod bymuren.
	Her er det gaden Raekoja og i baggrunden ses rådhustårnet. Gadens navn betyder i øvrigt bare "Rådhus".
	Og her går vi i Müürivahe, nærmest "murgaden" eller måske bedre "Wall Street". I åbningerne i muren er der små boder hvorfra lokale sælger hjemmestrikkede varer.
	Her ses netop en af boderne. I nogle af den strikkes der mens der handles, men her sælges der bare. Priserne er fornuftige, men meget dyr strik kan også købes i byen.
	Her er vi så kommet til Katarina Käik, et af byens rigtigt gamle stræder. I stræder finder man kunsthåndværksbutikker og gallerier.
	Ikke langt fra Katarina Käik finder man denne bygning, der tidligere var lagerbygning for Katarinaklosteret, men som nu rummer en restaurant. Ved siden af ligger den for længst nedlagte klosterkirke. "Kloostri Ait" som restauranten hedder, betyder faktisk "klosterets lagerrum."
	Her er vi gået gennem Katarina Käik til gaden Vene.
	Stadig i Vene, men nu i modsat retning. Huset til højre er også en del af det tidligere kloster. Til venstre i billedet ses Tallinns bymuseum.
	Endnu et af de gamle huse i Vene. Huset her er et gammelt købmandshus fra 1400-tallet. Dem er der en del af i Tallinn. De var typisk indrettet med beboelse på de mellemste etager og lager under taget.
	Så har vi bevæget os op til rådhuspladsen, Raekoja Plats. Her finder man blandt andet det, som efter sigende skulle være verdens ældste apotek. Apoteket har været i uafbrudt funktion siden 1422. I dag er der fortsat apotek, men også museum.
	Her har vi så Tallinns berømte rådhus. På pladsen har der ligger rådhus siden begyndelsen af det 13. århundrede. Den nuværende bygning er der dog "kun" fra 1404.  Spiret på tårnet er dog først tilføjet i 1627. På toppen  sidder vejrhanen (i form af en mand med stort overskæg), Vana Toomas eller Gamle Thomas, der er byens traditionelle beskytter.
	Over porten til rådhuset kan man se byvåbnet, der minder meget om det danske rigsvåben. De tre løver kaldes dog her leoparder, og der er ingen hjerter, men inspirationen er tydelig. Det danske våben kendes da også fra Valdemar Sejrs storebror og forgænger på tronen, Knud d. 6.
	Dragehovederne, der også pryder rådhuset, er fra en senere tid.
	Her ses rådhuset fra gavlen. Tårnet er 64 meter højt, og man kan gå op i det og nyde udsigten. Det undlod vi dog.
	Omkring rådhuspladsen ligger der mange smukke gamle huse.
	Af og til er der opstillet markedsboder, men som det fremgår af billederne er det ikke hver dag.
	Flere huse og nogle af de mange fortovsrestauranter som ikke bare rådhuspladsen men hele den gamle by er fuld af.
	Her er vi så på vej ned af gaden Voorimehe. Voori betyder "tog", og Mehe betyder "mand" og vejen fører da også til jernbanestationen, hvis man fortsætter langt nok. Jernbanestation hedder i øvrigt Raudeteejaam, hvis nogen skulle få brug for den viden.
	Her har vi så en af Tallinns mange kirker, Pühavaimu eller Helligåndskirken fra det 13. århundrede. Bygningen er dog ændret en del i årenes løb og kaldes "et museum over byggestile". Kirken var den første, der begyndt at holde gudstjenester på estisk allerede i 1531.
	I tårnet hænger Estlands ældste kirkeklokke fra 1433. Uret på muren er kun fra 1700-tallet. Det går fint den dag i dag.
	Overfor kirken ligger denne bygning, hvor man ser "dannebrogssymbolet", et hvidt kors på en rød baggrund. Dette ses mange steder i Tallinn.
	Dette gadeskilt kunne nok misforstås på dansk, men det betyder simpelthen "Lang". Det er altså "Langgade" og den er faktisk forholdsvis lang. Ordet Pikk, går igen i mange andre navne.
	Parallelt med Langgade går Bredgade. "Lai" betyder bred. Denne gade er til gengæld ikke specielt bred, men det gælder jo også Bredgade i København, som er langt smallere end Smallegade.
	Her ses den russiske ambassade. Både denne og den svenske ligger i Pikk. Mange både nuværende og tidligere russiske offentlige bygninger, har denne fælt rosa farve.
	Her ser vi igen "Dannebrog", her sammen med Tallins byvåben. De to herrer på muren er henholdsvis Sankt Knud (d. Hellige) til venstre og Martin Luther. Bygningen tilhørte et religiøst broderskab, der udviklede sig til et laug af håndværkere fx guldsmede, urmagere, handskemagere m.fl. I dag bruges bygningen til udstillinger og optræden.
	På toppen af Toompea (Domkirkebjerget) ligger Estlands præsidents officielle bolig, Estlands svar på Marienborg.
	Her kan man gå op ad en pæn mængde trapper til ét af de mange udsigtspunkter på toppen af bjerget. I dette tilfælde Patkuli udsigtsplatformen.
	Herfra er der en flot udsigt over byens tage. Kirken, der ses i baggrunden på dette og det næste billede er Oleviste Kirik eller Sankt Olavs Kirke. St. Olavs kirke stammer fra det 12. århundrede (omkring 100 år før Slaget ved Lyndanisse) og er opkaldt efter Olav den Hellige af Norge. Valdemars "korstog" var altså ikke kun mod hedenske estere, men også mod kristne.
	Oprindeligt var tårnet fra 1519 159 meter højt og det var fra 1549 verdens højeste bygning, da Lincolnkatedralens 159,5 meter høje tårn brændte. I 1625 nedbrændte det, og blev kun genopbygget til 123 meters højde. Ca. halvvejs oppe findes en udkigsplatform, hvorfra der skulle være en forrygende udsigt over byen. Nogle tegninger viser tårnet i 165 meters højde. I så fald har der aldrig været et kirketårn i Europa, der var højere. Selv om det "kun" har været 159 har det det kun været overgået af to kirker, foruden katedralen i Lincoln, er det Münsterkatedralen i Ulm i Tyskland som først blev bygget i 1890, og som når 161,5 meter.
	Endnu et udsigtsbillede.
	Og her et, hvor bymuren og dens tårne tydeligt ses i forgrunden.
	Dette er byens lutheranske domkirke, Jomfru Maria Katedralen, kaldes den. Den første kirke på stedet blev bygget lige efter Valdemars sejr i 1219. Den første stenkirke blev anlagt af dominikanermunke fra Ribe omkring 1230. Den blev domkirke i 1233 og fik samtidigt sit nuværende navn. I 1684 brændte kirken sammen med store dele af byen på Toompea bjerget. Det nuværende udseende stammer fra omkring 1780.
	Endnu en domkirke. Denne gang på toppen af Toompea. Dette er den russisk ortodokse katedral, eller Alexander Nevsky Katedralen. Kirken er forholdsvis ny, nemlig fra 1900 og blev bygget som et led i zarens forsøg på at russificere de baltiske stater, især Estland, som var meget domineret af sin tyske fortid. Under kirken ligger et af de mange steder, hvor man postulerer at den estiske folkehelt Kalevipoeg, ligger begravet.
	Her ses kirken fra den side, som den normalt ses på billeder.
	Lige overfor Alexander Nevsky katedralen ligger Toompea slottet. Dette er i dag hjemsted for Estlands parlament. Før det nuværende slot lå et slot fra 1400-tallet og endnu tidligere lå her danskernes borg efter erobringen af Tallinn.
	Her et stykke af bymuren, lidt nede ad Toompeas skråning. Efter et estisk sagn, var det Kalevs hustru, Linda, der byggede hele klippehøjen som grav over sin mand. Kalevipoeg navngav højen til ære for sin mor og kaldte den Lindanise, siden Lyndanis. Navnet skulle kunne oversættes som "Lindas brystvorte", så hvor meget ære der er i det, ved jeg ikke.
	Mere af bymuren og et af de mange vagttårne, der stadig er tilbage.
	Fra Toompea er der udsigt til endnu et af byens mange kirketårne. Denne gang tårnet på Niguliste kirken.
	Udsigt over Hirvepark, et af byens mange parkområder lige neden for Toompea og oprindeligt en del af voldanlægget.
	Og her ses fæstningstårnet Pikk Hermann, eller Lange Hermann. Pikk Hermann er et af tårnene fra den oprindelige borg på Toompea. Tårnet er 45,6 m. højt, og da det står på en 50 meter høj klippe, har man en fremragende udsigt oppe fra tårnet. 215 trin op ad trappen. Flaget på toppen er Estlands "rigsflag", svarende til Danmarks nationsflag på batteriet Sixtus i København. Tårnet er bygget i 1360 og forhøjet til sin nuværende højde i det 16. århundrede.
	Endnu et af byens parkanlæg, Toompark. Søen er en del af den gamle voldgrav, der gik det meste af vejen rundt om Toompea.
	Udsigt fra parken op mod husene på toppen af Toompea.
	Endnu en park. Denne gang med et lille vandfald. Jeg ved ikke om parken har et navn, men den ligger for foden af Toompea, på den nordvestlige side af bjerget.
	Endnu en af byens hyggelige gader, hvor fortovsrestauranterne ligger på "øer" af planker på selve gaden. Butikken på hjørnet, Kalevi Kommipood er en berømt chokoladebutik. "Kommi" betyder slik og "pood" betyder opbevare, men kan også oversættes som "bod" Atså et sted, hvor det opbevares og sælges Kalevi slik. Jeg mener at huske at butikken ligger på hjørnet af Nonnegade og Vestre Klostergade.
	Så er vi igen på vej mod toppen af Toompea, denne gang ad gaden Pikk Jalg. "Lange ben". Der er også en gade, der hedder Lühike Jalg (korte ben). Jalg betyder egentlig "fod", men oversættes i denne sammenhæng som "ben". Oprindeligt hed gaderne "Lange Bjerg" og "Lille Bjerg", så hvordan bjerg er blevet til ben, ved jeg ikke. Måske er "oversættelsen" sket allerede da navnene var tyske, så berg er blevet til bein og så oversat videre til estisk. Da byen har både et kort og et langt ben, kaldes den af og til "Den halte by".
	Endnu et billede op mod Toompea. Her bagsiden af regeringsbygningen.
	Lidt neden for toppen ligger et lille hyggeligt parkanlæg. Her spilles middelalderlig musik fra skjulte højttalere, og man kan købe en forfriskning. Stedet ligger ligger lige neden for muren til den oprindelige borg, og kaldes "Den danske konges Have", Taani Kuningas".
	Går man ned ad en kort trappe fra haven, finder man på en afsats denne sten med indskrifterne "15. juni" og "1219" foruden 1994, som er året for opsættelsen af stenen. Desuden et stiliseret Dannebrog. Det er her Dannebrog efter sagnet faldt ned fra himlen, under belejringen af af Toompeabjerget i 1219. Dengang kaldtes bjerget Lyndanisse, som nævnt ovenfor.  I øvrigt siger de ældste kilder, at det var i 1208 at Dannebrog faldt ned fra himlen, så hverken året eller begivenheden i øvrigt kan bekræftes.
	Ikke desto mindre er der altså anlagt et mindesmærke i korsform med stenen placeret på det præcise sted, hvor flaget landede, eller hvor biskop Sunesen hævdede armene og bad til Gud om hjælp.
	For enden af korset står en skitseret ridderfigur med hjelm, sværd og dannebrogsfarvet skold.
	Her er endnu engang tårnet på Niguliste kirken.
	Så går det igen ned ad bakken. Denne gang ad gaden "Rüütli".
	Gloria hedder restauranten, der er bygget ind i bymuren. I sovjettiden var det her, partispidserne og højere embedsmænd spiste. Også i dag er restauranten eksklusiv og god. Rygtet fortæller at det var på denne restaurant at Hilary Clinton i 2004 holdt drikkekonkurrence i vodka med John McCain og vandt. Restauranten er fra 1936 og regnes fortsat som en af Østeuropas bedste. Det vi fik at spise, kan der i hvert fald ikke klages over.
	Bygningen her bag springvandet rummer Club Hollywood, én af Tallinn's natklubber. Stedet siges at have flere kønne piger end Hollywood i Californien.
	Så er vi tilbage ved Gammeltorv. Det hvide hus var oprindeligt bygget som hjem for en rig købmand. I dag rummer det restauranten "Olde Hansa", der serverer mad, som kunne være lavet i hansatiden.
	Og her er vi igen på vej gennem Voorimehe.
	Og her går vi i Rataskaevu på vej mod Pikk og Pikk Jalg.
	Tårnet på billedet, er trods farven, et af de oprindelige tårne. Det rummer en af portene ind til fæstningen på Toompea, Pikk Jalg porten.
	Denne lille brønd står på et torv hvor gaderne Dunkri og Rataskaevu mødes.
	Her et kik op ad Rataskaevu. Huset med flagene er Hotel St. Petersbourg, et af byens firestjernede hoteller.
	Også restauranten med den søde pige i folkedragt (som ses rigtigt mange steder i Tallinn) lå på det lille torv.
	Så er vi tilbage ved Niguliste kirken, som i dag blandt andet fungerer som kirkemuseum.
	Museet rummer blandt andet vægmaleriet Danse Macabre af Bernt Notke. Dette regnes for Estlands mest berømte kunstværk. Maleriet af samme navn, som fandtes i domkirken i Lübeck gik tabt under 2. verdenskrig, og også i Tallinn er der kun en del af maleriet tilbage efter et russisk bombardement af byen. Men hvis man vil se "Døden fra Lübeck" må man altså til Tallinn.
	Mindesmærke over den estiske uafhængighed fra 1918 til 1920. "Frihedskorset" er helt nyt, indviet i 2009 i forbindelse med renovering af Frihedspladsen, Vabaduse Väljak (egentlig Frihedens Firkant eller Liberty Square).
	Kirken, med den markant gule farve, står på den anden side af Vabaduse Väljak. Den hedder St. Johannes kirken (Jaani Kirik) og blev færdigbygget i 1867, da Helligåndskirken blev for lille til menigheden. Selv om man to gange i det tyvende århundrede besluttede at rive den ned, står den endnu.
	Huset her på hjørnet af Falgi Tee og Toompuistee synes jeg bare skulle fotograferes. Jeg kender ellers intet til det, men synes at det var nydeligt.
	Her er vi så på restauranten Tricky Ants Farm (Kaval Antsi Talu, nærmest Listige Hans' Gård), som ligger i staden bag von Stackelberg Hotel på hjørnet af Toompuistee og Paldiski Mantee. Maden var fremragende, traditionel estisk mad, indtaget ved lange træborde.
	Til gengæld var der optræden af en Elvis imitator, som ikke lignede Elvis ret godt.
	Og som bestemt slet ikke sang som Elvis.
	Til sidst igen tre af fæstningstårnene. Her endnu engang Pikk Hermann, som i dag indgår son en del af parlamentsbygningerne.
	Tårnet her er Neitsitorn, Jomfruens Tårn. I virkeligheden har navnet ikke meget med jomfruer at gøre. Tværtimod har det tidligere fungeret som fængsel for prostituerede. I dag rummer tårnet en café i tre etager.
	Sidst, men ikke mindst fæstningstårnet "Kiek in de Kök". Navnet kommer fra plattysk, og betyder "Kik ind i køkkenet". Flere fæstningstårne rundt omkring i Europa har samme navn. Der findes to forklaringer på navnet: Den første er at navnet indikerer at man fra tårnet kunne se ind i køkkenerne på de nærliggende huse. Den anden, og mest sandsynlige, at man kunne kigge ned på madlavningen hos eventuelle belejrende fjender. Tårnet i Tallinn er 38 meter højt og har fire meter tykke mure. Tårnet blev bygget færdigt i 1483. Tårnet havde 27 åbninger til kanoner og 30 til håndvåben, og det var fæstningens stærkeste forsvarsværk. I dag rummer tårnet et museum.

  - Retur til billeder fra Europa -