Ting at se i Bruxelles

Mit første besøg i Belgien ligger helt tilbage i 1966, da jeg besøgte landet med mine forældre på en tur rundt i nogle udvalgte europæiske lande. Tyskland, Østrig, Liechtenstein, Schweiz, det nordøstlige hjørne af Frankrig og den sydlige del af Belgien foruden Luxembourg stod på rejseplanen. Ved denne lejlighed aflagde jeg mit første besøg i drypstenshulerne i Han sur Lesse. 20 år senere vendte jeg tilbage, både til Belgien og til hulerne, og jeg besøgte også byer som Namur, Liege og Brugge. Op gennem 80'erne og 90'erne aflagde jeg adskillige besøg i og omkring Bruxelles, og de seneste år, har jeg aflagt mindst et årligt besøg i byen, som jeg holder meget af, også selv begivenhederne i Paris i slutningen af 2015, hvor flere af terroristerne kom fra Bruxelles, og terroraktionerne i selve Bruxelles i marts,har givet den et mindre godt ry. Men det er stadig en dejlig by.

Jeg ville egentlig have kaldt denne artikel for "En spadseretur i Bruxelles", men der skal nok en del spadsereture til i virkeligheden, i hvert fald hvis du skal besøge alle de ting, jeg omtaler, så nu kom den i stedet til at hedde "Ting at se i Bruxelles". Til sidst i artiklen nogle ting, som du godt kan gå til, hvis du bor i centrum, men hvor det nok kan anbefales at tage en metro, et tog eller en anden form for offentlig transport (eller selvfølgelig en bil eller andet transportmiddel). I øvrigt er stavemåden Bruxelles ikke dansk. På dansk hedder byen Bryssel, men jeg vælger alligevel den franske stavemåde, som også er den, der oftest ses i dansk presse og andre steder. Artiklen skulle måske i virkeligheden have ligget under Rejser, men da den jo ikke som sådan handler om en enkelt rejse, har jeg altså valgt at placere den her under Diverse.

Bruxelles er kendt for tre ting. Øl, øl og øl. Det er måske en anelse overdrevet, men der brygges faktisk over hundrede forskellige slags øl i Bruxelles alene og næsten 500 i Belgien. Ud over øl er Bruxelles kendt for sin chokolade, og i centrum ligger der stort set chokoladebutikker på alle gadehjørner, såvel individuelle butikker, som chokoladekæder. Blandt sidstnævnte er kæder som Neuhaus, Godiva og Leonidas nok de mest kendte. Gå ikke glip af et besøg i en chokoladebutik. Byen har faktisk også et museum for kakao og chokolade. Også byens såkaldte gallerier (overdækkede arkader) rummer en del chokoladebutikker. I Galeries Royales Saint-Hubert, finder du den første Neuhaus, hvor pralinene blev opfundet i 1912. Neuhaus blev grundlagt i 1857 og er således den ældste chokoladekæde i Bruxelles. Leonidas er fra 1913 og Godiva er fra 1926, men der er mange flere kæder. Prøv en eller flere af dem eller en af de selvstændige butikker, som fx Elisabeth, hvor de også sælger meget andet end chokolade.  Den tredje ting Bruxelles er kendt for er pommes frites. De serveres overalt og til alt. Der er pommes frites boder, som vi har pølsevogne, og selv på de dyreste restauranter serveres pommes frites. Undervejs gennem byen bør du lægge mærke til de mange gavlmalerier, ofte med tegneseriemotiver. Belgien er et tegneserieland! Både forfatterne til Tintin, Asterix, Lucky Luke, Vakse Viggo og mange flere er belgiere.

 

Grand Place

Grand Place eller Grote Markt på flamsk er den centrale plads i det indre Bruxelles, og den ligger stort set også midt i nutidens "Storbruxelles". Omkring pladsen ligger et stort område med mange restauranter, barer mm. Selve pladsen er i sig selv en oplevelse. Geografisk er den orienteret fra nordvest mod sydøst og/eller omvendt. Når jeg her taler om nord og syd for pladsen, er det i forhold til pladsens to langsider mens de korte sider er henholdsvis øst og vest. De fleste af husene omkring pladsen stammer fra slutningen af 1600-tallet. Pladsen eksisterede også tidligere, men de huse, der lå der før, blev stort set alle ødelagt under et fransk bombardement af byen i 1695. Kort efter blev de genopført, eller rettere nye huse blev opført, mange finansieret af byens håndværkerlaug. Husene her er en blanding af flere stilarter, domineret af barok og renæssance, og pladsen er efter min mening meget smuk. De fleste bygninger er rigt udsmykkede blandt andet med forgyldninger og figurer.

På pladsens sydlige langside ligger byens rådhus, Hôtel de Ville, med et meget imponerende, 96 m højt tårn, og spændende statuer af helgener, adelige og allegoriske figurer. De ældste dele af rådhuset stammer tilbage til før 1420, mens de nyeste dele er fra begyndelsen af 1700-tallet. Det er muligt at komme på guidede ture i rådhuset onsdag og søndag, men du skal bestille "tid" i forvejen. Der guides på flamsk, fransk og engelsk, men kun et sprog pr. tur, så det gælder om at vælge den rigtige tur. Du kan læse mere om turene på City of Brussels hjemmeside.

På den nordlige langside ligger bymuseet. Museet fortæller om byens historie og udvikling fra omkring 1000 til i dag. Også byens folklore, som der er en del af, fortælles på museet. En hel sal var tidligere helliget de mere end 750 sæt tøj, som Manneken Pis statuen, se nedenfor, iføres ved særlige lejligheder, men disse dragter har nu fået deres eget museum. Selve bygningen stammer tilbage til begyndelsen af 1500-tallet. Da rådhuset var opført og symboliserede byens magt, mente Hertugen af Brabant, at også den hertugelige magt skulle være repræsenteret, så han opførte bygningen på et sted, hvor der tidligere havde været et brødmarked. På flamsk hedder bygningen da også den dag i dag Broodhuis - Brødhuset, mens den på fransk er kendt som Maison du Roi, Kongens Hus, selv om der aldrig har boet en konge på stedet. Museet er åbent tirsdag til søndag mellem 10 og 17, torsdag dog til kl. 20.00 og er bestemt et besøg værd. Mere information om bymuseet her. 

Langs pladsens nordlige langside, på begge sider af bymuseet, på den nordvestlige korte side, samt på den sydlige langside ved siden af rådhuset ses de gamle laugshuse. Også disse er rigt udsmykkede.  På pladsens sydøstlige korte side findes en bygning, der er særdeles forgyldt. Det er Maison des Ducs de Brabant, opkaldt efter de portrætter af Brabant hertuger, der pryder bygningen. I virkeligheden er der tale om syv enkelte huse, skjult bag en fælles facade. Tre af disse huse tilhørte oprindeligt byen Bruxelles, mens de øvrige fire var laugshuse. Her boede møllerlauget, garverlauget, tømrer- og snedkerlauget og et laug kaldet De Fire, der repræsenterede billedhuggermestre, murermestre, stenhuggermestre og skifermestre. I dag er en del af bygningen indrettet som hotel. Underetagen i mange af bygningerne er indrettet som restauranter og barer. Blandt disse kan du finde Roi d'Espagne og La Brouette på den nordvestlige korte side og Cave du Roi i kælderen under Maison des Ducs de Brabant. Hvis du vil se både rådhus og bymuseum foruden at beundre pladsen selv, skal du sætte god tid af.

Området nord for Grand Place

Området lige nord for Grand Place er Bruxelles' restaurationskvarter par excellence, selv om der også findes andre (og mere interessante) restauranter andre steder. Forlader du pladsen af den lille gade Vlees-en-Brood/Chair et Pain ("Kød og Brød), som kun er ca. 50 m lang, kommer du til gaden Grassmarkt/Rue de Marché aux Herbes. Du skal i denne omgang bare krydse denne gade, så er du i Petite Rue de Bouchers/Korte Beenhouwerstraat (Lille Slagtergade). Her er der restauranter i stort set alle bygningerne. Området er meget præget af turister, så konkurrencen er hård, hvilket betyder, at de "indfangere", som står uden for de fleste restauranter, kan virke noget pågående. Har du ikke lyst til at spise, skal du bare ryste på hovedet og gå videre. Omkring 75 m nede af gaden kommer du på højre hånd til en meget smal gyde, Impasse de Schuddeveld. Over gyden hænger normalt et banner med teksten "Royal Theatre Thoone". Uden dette banner, kan du meget nemt overse gyden.

Nede i denne gyde ligger Maison de Thoone eller altså Theatre Royal de Thoone. Det er byens berømte dukketeater, hvor der har været spillet dukketeater siden 1830. Dukkerne der bruges er mellem 60 cm og 1 m høje, og er af stangtypen. Blandt de forestillinger, der spilles er De tre Musketerer, Greven af Monte Christo, El Cid, Hamlet og andre dramaer. Den første leder af teateret var Antoine Gentry. Fornavnet blev på bryssellerdialekt til "Toone" og siden har alle ledere været kaldt det. Den nuværede leder er Nicolas Geal, kendt som Toone VIII. Han afløste sin far, Toone VII (José Geal) i 2003. Teateret er et besøg værd, også når der ikke er forestillinger. Her er et dukkemuseum og en cafe, som er ganske hyggelig, og du kan købe dukker, der har været brugt i forestillingerne, men disse er dog ganske dyre, fra 500 € og opefter. Vær opmærksom på at forestillingerne opføres på bryssellerdialekt, som er brabansk-flamsk med et islæt af franske låneord.

Gå tilbage til Korte Beenhouwerstraat og fortsæt mod Beenhouwerstraat/Rue Boucher. Her er der endnu flere restauranter af samme slags som i "Den lille".  Drejer du til højre og tager den første sidegade på venstre hånd, Rue Dominicaine/Predikherenstraat, kommer du på venstre hånd til en af byens bedste og mest populære restauranter, Vincent, som har ligget samme sted siden 1906. Her hænger oksekødet i vinduet og indgangen sker gennem køkkenet. Der er også andre restauranter i denne gade, men efter min mening er Vincent klart den bedste. Her har de ikke brug for "indfangere", folk kommer helt af sig selv. Ca. 30 meter videre ad gaden ligger på højre hånd indgangen til et af byens mange "gallerier", overdækkede arkader med butikker, her Prinsens Galleri. 

Gå tilbage til Beenhouwerstraat og drej til højre. Hvis du kæmper dig vej forbi de mange restauranter, kommer du til endnu en lille gyde på højre hånd, Impasse de Fidelité/Getrouwheitsgang (Troskabsgyden). Her finder du det, der nok er Bruxelles' mest kendte bar, Delirium Tremens eller bare Delirium Cafe. Du skal ikke lade sig narre af ordet "cafe". Der er tale om en bar, og der serveres mest, men ikke kun, øl. Faktisk er baren i Guiness Books of Records som den bar i verden, der har flest forskellige øl. Mere end 4.000 forskellige er tallet pr. januar 2016. Stedet, i tre etager, er et besøg værd, også selv om du ikke drikker øl. Øverste etage er "stillezone", og så stiger støjniveauet ellers til stueetagen og endnu mere i kælderen. I gyden skråt overfor Delirium er en niche i muren. Her finder du statuen Jeanneke Pis, et kvindeligt modstykke til Manneken Pis, opstillet i 1987. Statuen er anbragt bag et gitter, og køn er den efter min mening ikke. Ekstrabladet havde den da også med på en liste over "Meningsløse Turistattraktioner" i 2012.

Gå tilbage til Beenhouwerstraat og drej til højre. Fortsæt til gaden slutter ved Greepstraat Her kan du dreje til venstre og gå ned ad gaden til Grasmarkt, hvor der også ligger såvel restauranter som butikker. Grasmarkt ender ved et lille torv, hvor der ligger endnu flere restauranter, hvor jeg ofte har spist en let frokost. Omkring pladsen er der mange gamle købmandshuse. På torvet findes et springvand med en statue af Charles Bul, en tidligere borgmester, og hans hund. Gaden Rue de Colline fører tilbage til Grand Place.

Manneken Pis og Annesseens tårnet

I området syd for Grand Place findes der også mange gode restauranter, men dem skal du selv have lov at udforske - i hvert fald de fleste af dem. På hjørnet af Grand Place og Rue de Chapeliers (til højre for Maison de Brabant) ligger Bruxelles' afdeling af Hard Rock Cafe, hvis du er til den slags, og hvor Rue de Chapeliers krydser Rue Marches aux Fromages (ostemarkedet) ligger en af mine egne yndlingsrestauranter i byen, Aux Pavés de Bruxelles, hvor kødet steges på en åben grill.

Men nu skal du imidlertid gå til pladsens modsatte ende ved Rue de la Tete d'Or ved siden af Rådhuset. Fortsæt ad denne gade som undervejs skifter navn til Rue du Marché au Charbon (Kulmarkedet). På hjørnet af Charbon og Rue du Midi/Zuidstraat ligger det centrale Bruxelles' hovedpolitistation, hvilket fremgår tydeligt af de parkerede politibiler og betjentene uden for. Drej til venstre ad Rue de Midi. Denne gade er ikke noget særligt, men der ligger mange små lokale kiosker, der stort set alle sælger øl, vand, slik og enkelte dagligvarer. Godt 100 meter nede af Rue du Midi kan du gå til venstre ad Rue des Grands Carmes. På det næste gadehjørne står Bruxelles mest berømte statue, Manneken Pis.

Statuen har det til fælles med Den lille Havfrue, at den er samlingspunkt for turister, og at den ikke er ret stor, kun ca. 60 cm. Bronzestatuen blev sat op i 1618, hvor den afløste en tidligere statue af sten, som ikke var en figur af en tissende dreng. Den aktuelle statue er ret ny, fra 1965, da originalen ofte er blevet stjålet, men altid fundet igen. Den oprindelige statue opbevares nu på bymuseet. Ingen ved med sikkerhed hvorfor statuen ser ud som den gør, men der er mange legender om den. En af disse går ud på at en lille dreng var blevet væk, og hvis han blev fundet, havde hans far lovet at opstille en statue af sønnen i den situation han blev fundet! En anden legende fortæller, at en lille dreng var gået ud for at tisse, og han opdagede en ildebrand, som han tissede på. Der er flere legender, men slå dem selv op J. Under alle omstændigheder er statuen Bruxelles største turistattraktion, og når der er flest kan det være svært at komme så langt frem i mylderet, at du faktisk kan se statuen.

Gå tilbage til Rue du Midi og drej igen til venstre. Fortsæt til Rue de Bogards. På hjørnet ligger det kongelige kunstakademi, Academi Royale des Beaux-Arts de Bruxelles, et interessant, men ikke særligt harmonisk bygningskompleks. På den modsatte side af Rue Midi ligger Hotel Bedford, som er et hotel, der normalt anvendes når vi er på studieture til Bruxelles. Fortsætter du længere ud ad Rue de Midi kommer du til en ret stor plads, Place Rouppe. På den anden side af pladsen skifter gaden navn til Stalingradlaan og fortsætter du langt nok kommer du til Gare du Midi/Zuidstation, byens sydlige banegård. Efter Place Rouppe, bør kvinder ikke gå alene. Kvarteret er ikke byens pæneste, og her er der risiko for at blive antastet med diverse, ikke altid ligepæne tilbud. Det har dog hjulpet noget, at Stalingraadlaan nu er gjort til delvis gågade med et mindre parkanlæg.

I stedet for at fortsætte ad Rue du Midi kan du dreje til venstre ad Rue Bogards. Gå ca. 400 m ad denne gade, der skifter navn et par gange undervejs til du når til Keizerslaan/Boulevard de l'Empereur. På hjørnet af vejen, du kom ad, (Cellebroerstraat på denne strækning), ligger hovedsædet for partiet PS (Partie Socialiste). På den modsatte side af Keizerslaan og lidt til venstre finder du Tour d'Angle eller Tour Anneessens. Sammen med en lille stump mur, udgør det en del af den ældste bymur omkring det, der dengang var det centrale Bruxelles. Såvel tårn som mur stammer fra 1200-tallet. På samme side af Keizerslaan, men i den modsatte retning i forhold til Tour d'Angle, finder du Église de Notre Dame de la Chapelle eller Kapellekerk. Da den blev grundlagt i 1134 lå denne kirke lige inden for byens volde (det var før murens tid). Den nuværende bygning er dog fra det 13. århundrede. Kirken er meget spændende og den rummer nogle af relikvierne fra helgenen Boniface af Bruxelles. Den hollandske renæssancemaler Pieter Breughel (eller Bruegel) den Ældre er begravet i kirken. Et af mine yndlingsbilleder er hans "Folketællingen i Bethlehem", som kan ses på Det kongelige Kunstmuseum i Bruxelles, se nedenfor. Breughels gravmonument findes stadig i kirken. Mellem bymuren og kirken ligger Rue Rollebek, hvor der også findes mange gode spisesteder.

Justitspalæet og Place Polaert

Hvis du alligevel er kommet så langt og har mere tid, kan du fortsætte op ad bakken til dennes top. Fra kirken skal du tage Hoogstraat/Rue Haute 300 mod sydvest. Når du kommer til en lille plads, skal du dreje til venstre. Pladsen har, så vidt jeg ved, ikke noget navn, men de to gader på hver sin side af den er Rue de l'Epée og Rue Notre Dame de Gráces. For enden af pladsen finder du en elevator, som fører op til Place Poelaert på toppen af Galgenberg bjerget. Her oppe fra, hvor man i middelalderen hængte forbrydere, deraf navnet, er der i klart vejr en fantastisk udsigt over Bruxelles. Er vejret klart nok, kan du se såvel Atomium som basilikaen på Koekelberg. Midt på pladsen står et monument over de belgiere, som døde under 1. og 2. Verdenskrig, men det vigtigste på pladsen er Justitspalæet. Da det blev færdigt i 1883 var det verdens største bygning, og det er stadig den største retsbygning i verden. For at anlægge bygningen, tegnet og planlagt af arkitekten Joseph Poelaert, måtte mange beboere i området forlade deres hjem, som skulle rives ned for at gøre plads til byggeriet. De velhavende blev kompenseret med både penge og nye byggegrunde, mens de mindre velhavende blev indkvarteret i huse i byens udkant. Det fik den betydning, at ordet "arkitekt" i mange år var det værste skældsord, man kunne bruge om en person i Bruxelles.

Bygningen er dog imponerende, og det er muligt at besøge den, da det jo er en offentlig bygning. Du skal igennem sikkerhedskontrol som en lufthavn, men så er der (næsten) frit slag. Især indgangspartiet med statuer af de græske filosoffer Demosthenes og Lycurgus og de romerske jurister Cicero og Ulpian er imponerende. Desværre var indgangen ved mit seneste besøg kamufleret bag skurvogne og midlertidige hegn, og også den ellers imponerende kuppel var pakket ind i stilladser. Den centrale hal er meget spændende. Her kan du træffe advokater og dommere i kappe mm, men dog uden parykker. Bygningen rummer 27 større og over 200 mindre retssale og kontorer. Den er 150 gange 160 m og har et grundareal på 26.000 m2. På balkonen på 2. etage kan du se en statue, der viser Kong Salomos Dom, jf. 1. Kongebog vers 16 til 27 som symbol på den kloge og retfærdige dommer.

Er du til shopping af den dyrere slags, kan du dreje til højre, når du kommer ud fra Justitspalæet. Efter 250 m når du til Louizaplein/Place Louise. Herfra udgår Waterloolaan til venstre. Langs dennes venstre side ligger de store kendte designeres butikker. Det er Bruxelles svar på 5th Avenue i New York. Mærker som Rossetti, Versace, Dior, Louis Vuitton, Cartier, Ralph Lauren, Gucci og mange flere har butikker på gaden. Fortsæt ned ad gaden til du når kongeslottet på venstre hånd.

Notre Dame de Sablon, Place Royal og kongeslottet

I stedet for at "shoppe dyrt", kan du i stedet gå ad vejen lige overfor Justitspalæet. Den hedder Rue de la Régence og den fører også til kongeslottet, men du ser andet end butikker undervejs. Et stykke nede ad gaden kommer du forbi den meget smukke kirke Notre Dame de Sablon. Området her var oprindeligt den centrale del af Bruxelles, og her holdt de velhavende og de adelige til. Den nuværende kirkebygning er fra 1500-tallet, men kirkens historie er et par hundrede år ældre. Kirken er opført i hvid sandsten, og den er for nyligt blevet renset, så den igen fremstår hvid, ikke sort-brun. Kirken er opført i brabantinsk gotik, men har to kapeller i barokstil. På flamsk er kirkens navn Onze-Lieve-Vrouw ten Zavel, eller Den velsignede Frues Kirke på Sablon. En legende fortæller, at en kvinde i 1300-tallet fik en drømmevision, hvor Jomfru Maria fortalte hende, at hun skulle rejse til Antwerpen og bortføre en mirakuløs statue, "Vor Frue på den lille Pind" og bringe den tilbage til Bruxelles. Det skete i 1348 og siden har man fejret statuen med optog og religiøse ceremonier. På gaden overfor kirken boede adelsfamilien Thurn und Taxis, som grundlagde den første internationale posttjeneste i 1516. Familien brugte kirken som netop familiekirke og lod de to barokkapeller på hver sin side af koret opføre i slutningen af 1600-tallet. Overfor kirken ligger pladsen Place du Petit Sablon, der er omkredset af små statuer, som repræsenterer forskellige håndværk.

Fra kirken kan du fortsætte længere ned ad Rue de la Régence til Place Royale. Også herfra er der en fin udsigt over byen. Lige før du når pladsen ligger på venstre hånd Det kongelige Belgiske Kunstmuseum", som indeholder forskellige udstillinger i 7 underjordiske etager, alle med dagslys! Det skal opleves. Kommer du ind på selve pladsen ligger på venstre hånd endnu to museer. Dels museet for surrealisten Magritte (ham med maleriet af en pibe, med titlen "Dette er ikke en pibe") og dels Det kongelige museum for Kunst og Historie. Det er mellem disse to bygninger, at du har den fremragende udsigt. Går du ned mellem bygningerne kan du opleve udsigten over endnu en park, "Haven på Kunstbjerget". I haven står en rytterstatue af Kong Albert I og overfor denne, på den anden side af Kapellestraat, en statue af hans dronning, Elisabeth.  Tilbage på Place Royal ser du midt på pladsen en rytterstatue af Godefroid de Bouillon, som deltog i det første korstog og som i 1099 blev udnævnt til Fyrste af Jerusalem. Bag statuen ses endnu en kirke, selv om bygningen ikke umiddelbart ser kirkeagtig ud. Det er Eglise Saint-Jacques sur Coudenberg. Her stod oprindeligt en middelalderkirke, men den blev ødelagt og den nuværende kirke er fra slutningen af 1700-tallet. I denne kirke bliver de kongeliges børn døbt og flere konger er bisat fra kirken. Kirken er åben for publikum nogle timer om dagen, typisk om eftermiddagen. Åbningstiderne kan ses på "Open Churches of Belgiums" hjemmeside.

Når du går ud af pladsen mod nord og drejer til højre er du ved kongeslottet. På stedet hvor slottet ligger, lå i sin tid det gamle Coudenberg Slot fra middelalderen. Det nuværende slot stammer fra 1800-tallet og facaden fra omkring 1900. Færdiggørelsen af slottet skete først i 1934. Kongefamilien bor ikke på slottet, men det anvendes til kongelige modtagelser, officielle middage m.v., og kongen har sine arbejdsværelser her. Slottet tjener også som "hotel" for kongelige og andre gæster, der besøger kongefamilien. Kongefamiliens hjem er Laeken Slottet, der ligge ca. 5 km væk fra byens centrum. Den forrige konge, Albert II boede dog ikke i selve slottet i Laeken. Da han blev konge blev han og hustruen, Dronning Astrid boende i et mindre slot i slotsparken, hvor de også havde boet, mens han var kronprins, og hvor de stadig bor. Laeken Slottet bebos i dag af Kong Philippe, Dronning Mathilde og deres fire børn. Der er ikke offentlig adgang til kongeslottet.

Parc Royal og Rue Royal

Overfor kongeslottet ligger parken Parc Royal eller Park van Brussel. Parken er den største i Bruxelles' centrum. I den modsatte ende af parken ligger Belgiens svar på Christiansborg, altså parlamentsbygningen. Parken er omgivet af lindetræer, som også forekommer inde i parken. Her kan du være heldig at se nogle af de ca. 10.000 vildtlevende papegøjer (parakitter), som lever i Bruxelles, og som har udviklet sig til en plage, der er ved at udkonkurrere det oprindelige fugleliv. Parken har eksisteret siden 1783, og mange mennesker færdes her dagligt. Den er også et populært sted for motionister, som ofte tager sig en løbetur i frokostpausen. I parken findes et springvand og flere pavilloner, hvor der blandt andet spilles musik. På østsiden af parken finder du en del officielle bygninger, blandt andre USA's ambassade. Parken omgives af gaderne Place de Palais (ved slottet), Rue Ducale (øst for parken), Rue Royal (vest for parken) og Rue Loi (nord for parken.)

I Rue Loi (som fører ud til Europakvarteret) ligger Belgiens parlament. Parlamentet bor i en bygning, der kaldes Palais de la Nation/Paleis der Natie. Bygningen stammer fra 1783 og blev oprindeligt opført som hjemsted for det såkaldte Brabantske Råd under det østrigske herredømme over Belgien. Under det franske herredømme var bygningen domhus, og senere, under det hollandske herredømme, var den det ene af to hjemsteder for Det nederlandske Parlament, det andet var i Haag. På dette tidspunkt fungerede Bruxelles faktisk som hovedstad i Det forenede nederlandske Kongerige. Før bygningen blev opført, havde hertugerne af Brabant deres palads i nærheden.

Går du mod vest (til vesnstre) ad Rue Loi kommer du til Rue Royal. Her kan du dreje til højre. 350 m nede ad gaden kommer du på venstre hånd til Place du Congrés med Kongressøjlen. På pladsens venstre side ligger Center for Europæiske Studier. I samme bygning findes også Center for Ligestilling og Modstand mod Racisme. På den modsatte side af pladsen ligger en del af et universitet for industriel udvikling. Selve søjlen symboliserer Belgiens selvstændighed, og udarbejdelsen af en forfatning i 1830 og 1831, selv om søjlen først blev færdiggjort i 1859. Søjlen er 47 m høj, og på toppen står en statue af Kong Leopold I, Belgiens første konge, som blev hentet i Tyskland (Leopold von Sachsen-Coburg-Saalfeld). Leopold var onkel til såvel Englands Dronning Victoria som hendes mand, Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha. For foden af søjlen sidder fire statuer, der symboliserer fire "friheder". Pressefrihed, Religionsfrihed, Foreningsfrihed og Frihed til uddannelse. To store løver i bronze står foran statuen. Mellem disse findes "Den ukendte soldats Grav, og her brænder en evig flamme. Også fra denne plads er der en fin udsigt over byen.

En halv kilometer længere ude af Rue Royal ligger på venstre hånd Bruxelles botaniske have med blandt andet et stort drivhus. Drivhuset anvendes også til koncerter. Haven blev oprindeligt anlagt for private midler i 1826, men i 1870 blev den købt af den belgiske stat. I haven findes blandt andet 52 skulpturer udført af 43 forskellige kendte, belgiske og franske billedhuggere.

Yderligere en halv kilometer ude af Rue Royal ligger den imponerende kirke Eglise Royale Sainte-Marie/Koninklijke Sint-Mariakerk. Trods størrelsen er kirken en "almindelig" romersk-katolsk sognekirke, som blev opført mellem 1845 og 1885. Kirken er bygget i byzantinsk-romersk stil, og er den eneste kirke i denne byggestil i Bruxelles. Kirkens store kuppel er indvendigt dekoreret med stjerner. Trods den katolske baggrund står kirken nu i et overvejende muslimsk kvarter, og vedligeholdelsen kunne være bedre, men den er stadig et besøg værd. Den italienske komponist Giacomo Puccini blev bisat fra kirken i 1924.

Cathedrale Saints Michel et Gudule, Bourse mm.

Fra Kongressøjlen kan du gå ca. 250 m tilbage i retning mod kongeslottet til gaden Treurenberg. Denne gade fører ned til byens katolske domkirke, Sankt Michael og Gudula Katedralen. Kirkens baggrund går helt tilbage til det 9. århundrede, hvor der blev bygget et kapel indviet til Sankt Michael på stedet. Omkring 1050 blev der bygget en ny kirke, og martyren Sankt Gudulas relikvier blev overført til denne. De to helgener, som kirken er inviet til, Sankt Michael og Sankt Gudula er samtidigt skytshelgener for Bruxelles.

Siden anlæggelsen er kirken udvidet flere gange, fx med tårne i 1300-tallet, og bygningen stod færdig i 1519. I det sydlige tårn findes klokkespil med 49 klokker, hvor der ofte gives koncert om søndagen. I koret findes mausoleer for hertugerne af Brabant og kirken har nogle smukke glasmosaikvinduer. Et par vandrefalke har siden 2004 ynglet på et af tårnene og med lidt held kan du se dem jage. Først i 1962 blev kirken gjort til domkirke, og det er den fortsat. En virtuel tur i kirken kan ses på Visit Brussels hjemmeside. I 1993 blev Kong Baudouins begravelsesceremoni afholdt i kirken og i 1999 blev daværende Kronprins Philip og Mathilde d'Udekem d'Acoz, det nuværende kongepar, gift i domkirken. I kirkens skatkammer findes blandt andet et lille angelsaksisk kors fra det 11. århundrede med en længere inskription på vestsaksisk. Korset skulle efter sagnet indeholde den største af de splinter, der blev taget fra det kors, Jesus blev korsfæstet på. Der er også et sagn om nogle mirakuløse, blødende nadverbrød, som blev holdt hellige i katedralen i mange år, men det vil nok føre for vidt at fortælle hele denne lange historie her.

Ved siden af kirken ligger Belgiens nationalbank, men den er ikke åben for publikum :-). Kryds pladsen, hvor kirken ligger. Gå ad gaden Arenbergstraat overfor kirken til Centre Monnaie (undervejs har gaden skiftet navn til Schildknappstraat, men fortsæt bare alligevel). I Centre Monnaie er en del butikker. Overfor Centre Monnaie, en stor moderne bygning, ligger "Det kongelige Teater" eller rettere Koninklijke Muntschouwburg. Holder du retningen forbi teateret, kommer du til Nieuwstraat, der dels er den dyreste grund i den belgiske version af Matador, dels er byens største shopping-gågade. Her finder du allehånde butikker, stormagasiner og et indkøbscenter.

I stedet for at shoppe, kan du gå den modsatte vej, når du kommer til Centre Monnaie. Knapt 300 meter nede ad gaden bliver den til Rue Midi (se ovenfor). Kort efter kommer du på højre hånd til den gamle børsbygning (Bourse). Under børsbygningen har man fundet ruinerne af et gammel middelalderkloster, der i dag er museum. Overfor Børsen ligger Sankt Nicholaskirken som er mest interessant på grund af de bygninger, der er "klistret" uden på kirkebygningen. Den nuværende bygning er opført omkring 1400, og er renoveret efter det franske bombardement af Bruxelles i 1695. I kirken kan du se den såkaldte "Vladimir Ikon" fra 1131 og et billede af "Jomfru Maria med Barnet", malet af Rubens.

Vest for Anspaachlaan

I den modsatte ende af børsbygningen løber Anspachlaan, en ret stor gade, der danner den vestlige grænse for Bruxelles centrum. Ikke at der ikke er noget at se, på den anden side, for det er der så sandelig. Lige over for børsbygningen ligger August Ortsstraat. På pladsen, hvor denne vej udgår fra, finder du i øvrigt en af de få McDonalds restauranter, jeg har set i Bruxelles, hvis du er til junkfood. Gå ned ad August Ortsstraat og fortsæt ca. 250 m, selv om vejen skifter navn undervejs. Når du kommer til en bred gade med et træbevokset anlæg i midten, skal du dreje til højre.

Efter godt 50 m kommer du til Place de Sainte Catherine og Sainte Catherine/Sint Katelijne kirken. Du er nu i nærheden af byens gamle fiskemarked, og her findes fremragende fiskerestauranter i massevis. Endnu flere kan du finde, hvis du drejer til venstre ud for kirken. Her løb en gang en kanal, hvor fiskerbådene lagde til og solgte deres varer. Kanalen er for længst fyldt op, men fiskerestauranterne ligger stadig i de gader, der tidligere var kajer. Flest på venstre hånd, men også en del på højre side af den gamle kanal.

Når du går ned mod kirken, så læg mærke til, at den ikke har noget egentligt tårn. Klokketårnet står nemlig for sig selv på højre hånd, lige før du når kirken. Fortsæt ned ad gaden på kirkens højre side. For enden af kirken ligger på højre hånd et forholdsvis moderne byggeri i U-form. I åbningen i U'et finder du et gammelt tårn, kaldet Tour Noire eller Det sorte Tårn, selv om det faktisk ikke er sort. Dette tårn, er lige som Annesseenstårnet, omtalt ovenfor, en del af den oprindelige bymur omkring Bruxelles.

Selve kirken, synes jeg personligt ikke er særlig interessant, men det er jo en smags sag. Dens oprindelse ligger tilbage i 1200-tallet, men bygningen er meget nyere, nemlig fra slutningen af 1800-tallet. Når du går fra Sankt Katarinakirken ned af gaden med den tidligere kanal, kan du ved at kigge ned ad gaderne til højre, se en anden ret stort kirke. Det er Eglise Beguinage, eller Beginerkirken, en kirke for "beginere", som var religøse lægdssøstre, der boede sammen uden at aflægge nonneløfte. Ved kirken lå der i tidligere tid netop et beginersamfund, som blev fjernet for flere hundrede år siden, så kirken er det sidste spor af beginere i Bruxelles. Egentlig hedder kirken Saint-Jean-Baptiste-au-Béguinage, altså Johannes Døberens kirke ved Beginersamfundet. Bygningen af den nuværende kirke fandt sted i slutningen af 1600-tallet. Kirken har seks skriftestole og en prædikestol fra det 18. århundrede.

Fortsætter du ned af den gamle kanal kan du dreje til venstre for enden af denne, og komme ned til den endnu eksisterende Willebroekkanal, der går helt ud til Nordsøen, og ad hvilken der i mange år blev fragtet varer til Bruxelles. På den anden side af denne kanal, ligger det farverige Molenbeek kvarter, som i den seneste tid har fået ry for at være en terroristrede. Jeg har dog besøgt området ved flere lejligheder uden at blive hverken antastet eller møde terrorister - altså så vidt jeg ved.

Gå tilbage til gaden med det grønne område i midten og gå i samme retning, som du oprindeligt kom fra. Fortsæt, også når det grønne område hører op. Efter få hundrede meter komme du til Karteuizerstraat. På hjørnet af gaden du kommer ad, Rue du Vieux Marché aux Grains og Karteuizerstraat finder du endnu en "tisseskulptur". Det er en lille statue af en tissende hund, Zinneken Pis, lavet af en lokal kunstner og sat op som provokation. Gå til højre ad Karteuizerstraat og fortsæt til du kommer til en lille plads, Place du Jardin aux Fleur. Her ligger den fremragende restaurant In t' Spinnekopke, hvor der serveres traditionelle flamske retter, så som nyrer, kogt kalvehoved mm. Restauranten er omtalt i Guide Michelin, dog uden at have stjerner. Til gengæld er priserne rimelige. Her er, hvad Michelin siger om stedet "A charming inn so typical of Brussels, with a bistro-style ambience and a menu that pays homage to the traditions of Belgian brasseries." Andre er ikke helt så begejstrede for stedet som jeg, men igen, er smag og behag jo forskellig. Fra restauranten kan du gå direkte ad Zespenningestraat tilbage til Annspachlaan. Er du ikke træt af dette område, er der mange små hyggelige parker vest for for boulevarden. Fortsætter du ad gaden lige overfor den lille plads, hvor du kommer ud på Annspachlaan kommer du tilbage til Rue du Midi, og så er der ikke langt tilbage til Grand Place.

Hvis du har lyst til at spise fx kinesisk, indisk, indonesisk, thai eller lignende, findes der mange af den type restauranter i kvarteret lige overfor børsbygningen. Her finder du også de gamle haller ved St. Géry (Sint-Gorikshallen på flamsk), hvor man kan spise i Cafe des Halles. Hallerne var oprindeligt markedshaller. Markedet eksisterede helt frem til 1977 hvor det lukkede, da der efter 2. Verdenskrig blev færre og færre aktiviteter. I dag anvendes de gamle haller som udstillingsbygninger og de indeholder også møde- og konferencefaciliteter mm. Overfor hallerne stod i sin tid kirken Saint-Géry, hvor helgenen Sankt Gudulas relikvier blev opbevaret inden de blev overflyttet til domkirken, se ovenfor. Hele området var tidligere mindre øer, men det kan ikke ses i dag.

EU Området

Der er som tidligere nævnt meget at se i Bruxelles, men jeg vil afslutte denne lille guide med det såkaldte Europakvarter (tidligere kendt som Leopoldkvarteret) øst for for centrum. Her ligger både alle EU's vigtigste institutioner, men også et par belgiske seværdigheder. Det er ikke længere væk fra centrum, end at du kan gå derud, men du kan også tage metro linje 1 eller 5 til stationen Schuman. I det følgende tager jeg udgangspunkt i, at du er ved denne station. Stationen ligger under en stor rundkørsel hvor fem veje mødes, og der er derfor flere opgange, men det gør ikke så meget, hvilken du tager. Når du kommer op fra stationen skal du se mod vest. På højre hånd vil du have Berlaymontbygningen, med de fire "længer" og den centrale rotunde, som du nok kan genkende fra TV og andre medier. Det er Europakommissionens hovedsæde. Der er desværre ikke almindelig adgang til bygningen, men du kan da se den ude fra. På 13. etage "bor" de 28 kommissærer, blandt andre den danske kommissær, som pt. er Margrethe Vestager. Efter Berlaymontbygningen på samme side, ligger endnu en bygning, der tilhører kommissionen, nemlig Charlemagnebygningen. Her findes blandt andet kommissionens besøgscenter. Desuden holder nogle af kommissionens direktorater til her.

På den anden side af Rue Loi ligger to bygninger. Bygningen lige overfor Berlaymontbygningen er Justus Lipsius bygningen. Dette er hovedsæde for Det Euroæiske Råd og Ministerrådet. Heller ikke her kan du komme ind uden aftale. Der er dog mulighed for at besøge bygningen på guidede ture en gang om året. Ved siden af Justus Lipsius er en ny bygning næsten færdig. Den skal til sin tid rumme Det Eruropæiske Råd, og så skal kun Ministerrådet blive i Justus Lipsius bygningen.

Fortsæt fra den nye bygning yderligere 500 m mod vest af Rue Loi til Rue d'Arlon. Drej til venstre ad denne. Her ligger Den danske Ambassade og Den faste danske Repræsentation ved EU (EU ambassaden) og i huset ved siden har Grønland og Færøerne deres repræsentationer. Fortsæt forbi ambassaden til den næste store vej, Rue Belliard. Drej til venstre her. Ca. 250 m nede ad gaden kan du se en gangbro, der forbinder en ældre bygning på venstre side af gaden med en nyere bygning på højre side. Den ældre bygning er der, hvor det hele startede. Her lå nemlig hovedsædet for Den Europæisle Kul og Stål Union, EU's forgænger. Den moderne bygning på den anden side af gaden er Jacques Delors Bygningen, som rummer to rådgivende organer, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Overfor Jacques Delors, ved siden af den gamle bygning ligger Rue Van Maerlant. Her ligger et tidligere kloster (for Den evige tilbedelses Søsterorden), der nu anvendes som mødelokaler og bibliotek for Kommissionen. Her ligger også en kirke, Chapelle de la Résurrection, som selv om den er romersk-katolsk fungerer som økumenisk kirke og kan benyttes af alle ansatte i EU uanset tilhørsforhold.

Kort før gangbroen over Rue Belliard findes et fodgængerfelt ved et stoplys. Kryds vejen hvis du ikke allerede har gjort det, og tag gaden ved siden af Delors bygningen. Denne vej fører op til Parlamentets store bygningskompleks, med bygninger på begge sider af vejen. Den ovale bygning på venstre hånd er Paul Henri Spaak bygningen, og den rummer blandt andet Parlamentssalen mens bygningerne på højre hånd rummer parlamentets administration. Disse bygninger er Altiero Spinelli bygningen, Willy Brandt bygningen og József Antall bygningen. Spinellibygningen er forbundet med Willy Brandtbygningen af en fodgængerbro opkaldt efter Konrad Adenauer.

Møder i parlamentets plenarsal er åbne for publikum, og når der ikke er samlinger kan parlamentet besøges på radioguidede ture. Besøgsindgangen ligger i den nordlige ende af den ovale Spaak-bygning.

Gå igennem administrationsbygningens "tunnel" til "The European Mall". Her finder du blandt andet et informationscenter og desuden ligger her Parlamentarium, med en interaktiv udstilling om parlamentet. Også her kan du gå rundt med en radio, som fås på alle EU's 24 officielle sprog, herunder dansk. Er du blevet brødflov efter gåtur og eventuelle besøg, kan du gå gennem åbningen  i den halvcirkelformede bygning. Denne fører ud til Place Luxembourg, hvor der ligger adskillige restauranter, og hvor der ofte afholdes demonstrationer. Bygningen du passerer på vej ud til Place Luxemborg er en tidligere stationsbygning fra stationen Gare Luxembourg. 

Gå tilbage til Paul Henri Spaakbygningen og besøgsindgangen. Her findes en indgang til Leopoldparken, hvor det også er muligt at se papegøjer, og hvor der er en lille sø med forskellige svømmefugle. Forlader du parken i det modsatte hjørne, kommer du ud til Place Jourdan, hvor der også ligger en del spisesteder, blandt andet pommes frites boden Maison Friterie Antoine. Den har ligget på stedet i over 60 år, og havde på et tidspunkt, som mig bekendt den eneste fastfood restaurant i verden en Michelinstjerne. Regn med lang kø på de travle tidspunkter, når belgierne har frokost- eller kaffepauser.

Gå tilbage gennem parken eller uden om. Drej til højre ad Rue Belliard til Froissartstraat og gå tilbage til Schuman. Her kan du nu køre tilbage til centrum, eller hvis du har mere tid, kan du besøge endnu en park, Jubelparken.

Jubelparken, Triumfbuen og de to museer

Hvis du står på Schuman og ser mod øst, kan du i det fjerne ane en triumfbue. Gå ad Rue Loi i retning mod buen. Efter knap 200 meter kommer du til en park. Det er Parc du Cinquentenaire eller Jubelpark; på dansk "50 års Jubilæumsparken". I den modsætte ende af parken står triumfbuen. Den blev påbegyndt kort før 1880, hvor den skulle stå færdig i anledning af 50-året for Belgiens selvstændighed og en verdensudstilling i Bruxelles i samme anledning. Midt gennem parken strækker sig hovedvej N3, men på det meste af strækningen er vejen gravet ned i en tunnel. Den er dog synlig på en strækning op mod triumfbuen.  Parken er meget besøgt, ikke mindst på solskinsdage og lige som i Parc Royal, er der mange der løber eller jogger her. Også i denne park kan du være heldig at møde papegøjer. I det nordvestlige hjørne af parken ligger den største moske i Bruxelles. Ca. 400.000 af byens 1 million indbyggere er muslimer. Ved siden af moskéen ligger en børnelegeplads. Rundt om i parken findes diverse monumenter, blandt andre et monument over Belgiens tilstedeværelse i Congo.

Triumfbuen skulle altså have været vartegn for Verdensudstillingen i Bruxelles i 1880, men kun en del af den var færdig, og hele monumentet blev først færdiggjort i 1905. Oprindeligt skulle der kun have været en kolonnade, men det blev undervejs ændret til 3. Ud over selve triumfbuen består komplekset også af et antal bygninger. I den nordlige del af komplekset ligger Det kongelige Militærmuseum, som blandt andet har en stor hal med gamle og nyere fly. Den sydlige del af komplekset rummer dels "50-års jubilæumsmuseet", og dels bilmuseet Autoworld. Tidligere var der gratis adgang til disse museer, men i dag opkræves entre.

Selve triumfbuen er øverst forsynet med en statue af en kvinde, der styrer et firspand. Denne statue repræsenterer provinsen Brabant. Siderne af triumfbuen er dekoreret med relieffer, der symboliserer de øvrige belgiske provinser: Østflandern, Vestflandern, Antwerpen, Liege, Namur, Hanaut, Limburg og Luxembourg. Indersiden af kolonnaden er dekoreret med en stor mosaik fra 1912.

Afslutning

Jeg kunne have fortalt om mange andre steder i byen og dens omegn, fx Atomium, der var vartegn for Verdensudstillingen i 1958, Koekelbergbasilikaen, der er verdens femtestørste kirke og verdens største Art Deco bygning, Kong Baudouin Stadion, der tidligere hed Heysel og var skueplads for en katastrofe i 1985, Den Danske Kirke, Elisabethparken, som har flest papegøjer, Tegneseriemuset, de mange overdækkede gallerier, endnu flere kirker og meget andet, men det må blive en anden gang. Waterloo, hvor Napoleon led sit berømte, sidste nederlag i 1815 ligger heller ikke langt fra Bruxelles, så der er nok at se på i området.

Jeg vil dog til sidst lige nævne nogle restauranter, som jeg selv har afprøvet og derfor kan anbefale (til mennesker, der har samme smag som jeg selv). Her anfører jeg kun de mest brugte gadenavne, så find dem evt. selv på det "modsatte" sprog.