Cherokee

Vi har besøgt Cherokee i Norh Carolina flere gange. Første gang var i 2000 og anden gang i 2002 og så har jeg været der i 2012 og 2013. (Dorte var der også i 1998, men det var uden mig).

Cherokee er hovedbyen i Qualla indianerreservatet, hjemsted for Eastern Band of Cherokee Indians, en af de tre grupper af cherokee indianere som er officielt godkendt af forbundsregeringen. Første gang vi kom til byen, var det efter at have besøgt Gatlinburg i Tennessee, og turen over Great Smoky Mountains havde været en del hæmmet af regn. Desuden var det vores første dag i USA, så vi var stadig plaget en smule af jetlag. Vi var derfor trætte, da vi nåede frem, og efter indkvartering på hotellet, blev det kun til en kort spadseretur ned til den første del af byen, hvor det eneste vi nåede var at besøge en souvenirshop, og se lidt på den flod, som løber gennem byen. Derefter gik det hjem til hotellet, hvor vi opdagede, at man ikke måtte servere spiritus, så vi kunne ikke få vin eller øl, til vores mad. I øvrigt gik maden lidt op i "hat og briller", men sådan kan det jo gå, når 11 mennesker kommer ca. en time før køkkenet lukket og vil have mad, men vi blev da alle mætte til sidst.

Næste dag spiste vi en, selv efter europæiske forhold, særdeles udmærket morgenmad på hotellet. Derefter ville vi besøge indianerlandsbyen Ocanaluftee Indian Village. Her viser cherokee indianerne hvordan de levede omkring år 1750. Det viste sig at være utroligt interessant, ikke mindst at høre fortællerne ved de forskellige udstillinger og især i ceremonihuset, hvor der dels fortælles om nogle af cherokee'ernes traditionelle ritualer men også om deres historie. Eastern Band of Cherokees, som bor i Qualla-reservatet i North Carolina er med sine ca. 10.000 den mindste af de tre grupper af cherokee indianere, som den amerikanske regering anerkender. De to andre grupper er United Keetohwah Band of Cherokee Indians, og Cherokee Nation, der begge bor i Oklahoma. Oprindeligt omfattede stammens område ca. 350.000 km² i staterne Virginia, Kentucky, North Carolina, South Carolina, Georgia, Alabama og Tennessee, men en række traktater, først med England, siden med USA reducerede området til stort set ingenting, og i 1838 blev det meste af stammen flyttet til Oklahoma på det såkaldte Trail of Tears. Under denne rejse døde mellem 4.000 og 6.000 Cherokee indianere. Nogle få undslap flytningen, og der er disse få, der er stamfædre til Eastern Band of Cherokee Indians.

Et besøg i landsbyen kan bestemt anbefales, selv om prisen på omkring 16 dollar pr. snude kan virke dyrt, men efter vores mening var det pengene værd. Det siges at stammens friluftsforestilling "Unto These Hills" hvor man fortæller om stammens historie fra de hvide kom til området og frem til Trail of Tears, også er værd at overvære, men det er ikke lykkedes for os endnu. Ikke mindst fordi man typisk skal bestille sin billet i rigtig god tid.

Efter besøget i landsbyen gik vi lidt rundt og så på resten af byen. Her så vi blandt andet masser af souvenirbutikker, hvor man kunne købe alle mulige indianske souvenirs (fremstillet i Korea). Der var dog også enkelte butikker, der solgte originale ting, men så var prisen også derefter. Vi købte en lille krukke og en "dreamcatcher" og begge dele pryder fortsat vores stue. Flere steder kunne man blive fotograferet sammen med "høvdinge" i skindtøj og med store fjerprydelser, hvilket var ret specielt, da disse fjerprydelser hører prærieindianerne til.  Cherokeerne har ikke på samme måde brugt fjer i deres udsmykning og slet ikke som hovedprydelse, så vi undlod at lade os fotografere sammen med disse falske høvdinge.

Da vi kom tilbage til byen to år senere, var det i virkeligheden kun på gennemfart, så vi ankom en sen eftermiddag, og skulle videre straks næste morgen. Vi havde derfor ikke så meget tid at gøre godt med, så vi (det var i denne omgang Dorte, hendes far og jeg), nøjedes med at køre ned til byen for at se indianermuseet, Museum of  the Cherokee Indians, som det hedder. Museet ligger midt i byen og uden for står en træskulptur af Sequoia, en af stammens berømte medlemmer. Han er kendt fordi, han egenhændigt skabte et skriftsprog til stammen, baseret på et hjemmelavet tegnsæt. Efter at han havde opfundet sproget, og demonstreret – ved hjælp af sin datter, hvordan han kunne sende budskaber uden at tale, adopterede stammen idéen, og meget hurtigt lærte flertallet at læse og skrive, og stammen begyndte så tidligt som i 1828 at udgive en avis på både cherokee og engelsk. Inde på museet er der diverse udstillinger om stammen, dens historie, legender, om stammemedicin, klaner, skikke osv., og museet anvender fx holografisk computerteknologi, for at fortælle deres historier. Blandt andet fortæller en holografisk fremstillet medicinmand om, hvordan sygdomme opstod fordi dyrene blev sure på menneskene og gav dem sygdomme. Til gengæld besluttede planterne, at for hver sygdom, som menneskene fik fra dyrene ville planterne give menneskene en kur. På den måde opstod medicin, og der findes en kur for alle sygdomme hos planterne, mener cherokee'erne.

Overfor museet ligger Qualla Arts & Crafts, som er en butik, hvor der sælges originalt indiansk kunsthåndværk, men her skal man have den store pung med, for det er meget dyrt. Selv købte vi ikke noget ved denne lejlighed, men nøjedes med at studere de mange spændende ting.

Se flere billeder fra Cherokee under Billeder - USA - North Carolina