Cherokee stammens navn

Er stammens oprindelse omgiver af mystik og usikkerhed, bliver usikkerheden ikke meget mindre, når det gælder oprindelsen til og betydningen af stammens navn. Altså det engelske navn. Stammens navn for sig selv, er der ingen tvivl om.

"Primitive" folkeslag er ofte karakteriseret ved at sætte sig selv i centrum for skabelsen, ved bare at kalde sig selv for mennesker eller noget i samme stil i modsætning til ikke-stammemedlemmer, som altså ikke betragtes som mennesker. Denne disciplin er Nordamerika oprindelige befolkning eksperter i. Delaware-stammen kalder sig Lenape - Folk. Mescalero apacherne kaldte sig Shis-Inday - Folket fra bjergskovene. Cheyennerne kaldte sig Tsé-tsêhéstâhese - Dem som os. Cheyennerne to i øvrigt skridtet videre, og havde simpelthen medlidenhed med alle de folk, der ikke var født som sé-tsêhéstâhese, hvolket dog ikke forhindrede demi at slå en hel del af disse stakler ihjel.). Cree'erne kaldte sig Nehilawe - Dem som taler vores sprog og der kunne nævnes mange andre eksempler. De navne, vi kender stammerne under i dag, er typisk det de blev kaldt af andre. Som eksempel kan nævnes en stamme, det kaldte sig selv Diné, som på deres eget sprog betyder "folket". Dette folk indvandrede fra nord, fra området omkring Store Slavesø (Great Slave Lake) i det nordvestlige Canada til Arizona fra det 13. til det 15. århundrede. Her mødte de Tewa-Puebloerne, hopierne, eller Hopituh Shi-nu-mu - Det Fredelige Folk. Hopierne brød sig ikke om de nye indvandrere (og de to folk har stadig deres kontroverser. Hopierne var fastboende landbrugere, mens de nytilkomne var omvandrende nomader, hvilket gik ud over hopiernes marker. Hopierne kaldte dem Na-Bah-ooh (eller noget i samme stil, som betyder "De, der stjæler fra markerne". Spanierne "forspanskede" navnet, først til Nabajo og senere til Navajo.

Men tilbage til cherokee'erne. De kaldte sig selv Ah-ni-yv-wi-ya, som nærmest kan oversættes med "Det vigtigste mennesker" eller "Det første folk", hvor første skal ikke skal forstås som en kronologisk rækkefølge, men en at "dette folk kommer før alle andre folk". Irokeserne, som cherokee'erne var beslægtet med, kaldte dem for Oyata’ge'ronoñ, eller "Indbyggerne i hulelandet".

Hvordan kom "cherokee" så ind i billedet som stammenavn? Det er faktisk her tvivlen opstår, og der er foreslået mange forskellige teorier. Et af de tidligste forsøg på at forklare navnet, var, at spanierne havde misforstået dette. Den første stavemåde, der kendes på spansk er Tchalaquei. Dette skulle så være et forsøg på at stave ordet "Tsa-La-Gi, som spanierne jo kun havde hørt, og som de troede var navnet på folket. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Tsa-La-Gi var navnet på sprog stammen talte. Selv i dag vil man ofte se sætningen "tsi-tsa-la-gi" oversat til "Jeg er cherokee", mens det reelt betyder "Jeg taler cherokee" (cheerokesisk). Lingvistikere har lidt svært ved at forklare hvordan "l" skulle være blevet til "r". Et bogstav som slet ikke forekommer i cherokee'ernes sprog. Det har det imidlertid gjort tidligere. De cherokee'er, som boede i de såkaldte Lower Towns i South Carolina og Georgia havde "r" i deres dialekt. Da det sandsynligvis er denne del af stammen, som spanierne, der havde deres baser i Florida, mødte først er det muligt at de har "r'et" herfra. Man mener at de sydlige cherokee'er måske har udtalt det som "Tsa-Ra-Gi". Imidlertid er denne sydlige dialekt uddød, så man kan ikke sige det med sikkerhed. Man kan dog undre sig over, hvorfor spanierne, som nævnt ovenfor skrev navnet med "l" i den første skriftlige forekomst af dette (1755), hvis de havde hørt det med "r".

Blandt andre forklaringer som har været bragt i forslag er, at navnet skulle komme fra et ord på choctaw-stammens spog, "chi-luk-ik-bi", der i lighed med irokesernes betegnelse, skulle betyde "De, der lever ilandet med huler". Der er ganske rigtigt mange huler i Blue Ridge Mountains, og der er huler i både Tennessee og Kentucky og nogle få i Georgia, men kun en eneste i North Carolina - i denne er der ikke fundet spor af hverken cherokee'er eller andre indianere. Og North Carolina var stammens kerneland. Muligheden imidlertid ikke udelukkes. Det må dog bemærkes, at choctaw-stammen levede i Alabama og Mississippi, og godt nok var der også cherokee'er i Alabama, men ikke specielt mange. Også et andet choctaw ord, cha-la-kee har været bragt i forslag. Dett ord betyder "de, der lever i bjergene", og det kan meget vel være rigtigt. Imidlertid har dette navn ikke været velegnet til at skelne cherokee'erne fra de øvrige stammer, som også levede i bjergene.

Endnu et forslag går på, at ordet skulle stamme fra creek-indianerne, som var cherokee'ernes bitreste fjender i mange generationer. Ordet, som ikke er gengivet i kilderne, skule betyde "De, der bor ved Kirsebærbækken". Det er da også muligt at der har levet cherokee'er ved en bæk, som havde dette navn - stammen slog sig meget ofte ned ved vandløb, men de boede altså også ved mange andre, og større vandløb, så et af disse havde det måske været mere naturligt at opkalde stammen efter.

Den nyeste idé er, at navnet stammer fra et andet creek ord "cheloke", der simpelthen betyder "De, der taler et andet sprog". Dette ville i givet fald ikke være det eneste tilfælde, hvor en stamme har fået dette navn. Sioux'erne, der også kaldte sig selv noget andet,  blev af Ojibwe-stammen kaldt naadowesiwag (senere forkortet og forvansket til sioux"). Også dette navn kan oversættes til "De, der taler et fremmed sprog". I cherokee'ernes tilfælde ville betegnelsen være særdeles berettiget, idet deres sprog som det eneste blandt stammerne i det nuværende sydøstlige USA tilhører den irokesiske sprogstamme, mens de fleste af de øvrige tilhører muscogee sproggruppen, som også creek-indianernes sprog tilhørte. Nogle få tilhører siouan spogstammen, som ellers i dag tales af stammerne i midtvesten og det nordlige Rocky Mountains. De tre sproggrupper lignee slet ikke hinanden, så cherokee'erne har virkeligt "talt et andet sprog".