Uden mål og med

Så var det blevet mandag og første hele feriedag i Nordjylland, og som så ofte før havde jeg ikke planlagt noget på forhånd til denne dag. Faktisk var de eneste dage, hvor jeg havde planlagt noget tirsdag og onsdag. Da der allerede kl. 7 var mere end varmt på værelset - det var vej den lejlighed, at jeg opdagede at solen stod lige ind af det ene vindue fra den stod op - skyndte jeg mig gennem mit morgentoilette, og gik derefter ned for at spisemorgenmad, og så var det bare ud i bilen til dennes klimaanlæg. Jeg besluttede mig for at køre til Thorup ved Dronninglund. Der var jeg også sidste år, for at se på Thorup Skole, hvor min mor har tilbragt mange somre som barn. Sidste år kiggede jeg bare kort på skolen, men nu ville jeg se nærmere på den, ikke mindst fordi den i dag blandt andet rummer områdets lokalhistoriske samling. Måske kunne jeg træffe nogen, der kunne fortælle mig om skolen - og landsbyen, der ikke må forveksles med Thorup Strand, der ligger ved Vesterhavet nær Fjerritslev mellem Bulbjerg og Svinkløv. Faktisk er der 80 km fra Thorup til Thorup Strand, som er et af de steder, hvor kutterne stadig hales op på stranden.

Fra Vrå er der kun en halv times kørsel til Thorup, men jeg tog den med ro og brugte 45 minutter. Hvor jeg sidste år måtte spørge om vej til skolen, havde jeg ingen problemer denne gang, men nu vidste jeg jo også, hvor den lå. Der holdt nogle biler parkeret uden for, men alle døre var låst, og jeg så ikke et øje. Jeg ledte så efter et skilt, der kunne fortælle noget om åbningstider eller bare et telefonnummer, man kunne kontakte, men desværre var der ingen af delene, så jeg måtte gå igen med uforrettet sag. På vej tilbage til hovedvejen kom jeg forbi en mark. Det er der sådan set ikke så meget interesant ved. Området er landbrugsområde, så der er en del marker. Det, som gjorde denne mark til noget særligt, var, at der på marken gik en flok lamaer - altså de dyriske af slagsen, ikke de tibetanske lærde, som også kaldes lamaer af en eller anden grund; faktisk betyder ordet "det højeste princip" på lamask eller rettere tibetansk. Nå, men tilbage til de hjemlige lamaer, som jeg nødvendigvis måtte stoppe for at fotografere.

Et udsnit af lamaflokken på en mark uden for Thorup ved Dronninglund.

Efter fotoseancen fortsatte jeg op til hovedvejen, hvor jeg kørte vest på. Gennem byer som Ravnstrup, Tylstrup, Brændskov og Luneborg nåede jeg frem til Blokhus efter en afstikker til Åbybro og Pandrup. Men igen blev jeg skuffet i sidstnævnte by. Hverken fru Thomsen eller Landbetjent Svendsen mødte jeg (ATS læsere vil vide, hvem jeg taler om), og selv politihunden Rollo havde gemt sig. Mit mål i Blokhus var, at se, hvor jeg skulle spise frokost to dage senere, og hvor der ville være mulighed for at parkere. Jeg fandt hurtigt restauranten, og der var masser af parkeringspladser i området, også mange, der var ledige :-). Således opløftet (den opløftede tilstand skulle forsvinde om onsdagen, men den historie kommer senere), kørte jeg igen øst på. Hvor landevejen (Rute 559) krydsede Ryå gjorde jeg mit næste stop; dels for at beundre åen og området omkring den, og dels for at forsøge at fotografere de svaler, som fløj rundt omkring på begge sider af broen. Dette mislykkedes dog. De er for hurtige de små bæster. Men jeg fik fotograferet åen og landskabet i stedet - og fik strakt benene. Næste stop var udsigtstårnet på Manna Mosevej i Store Vildmose, hvor jeg besteg tårnet og fik taget nogle billeder - og optaget lidt video til min Youtube kanal Glocal Explorer, hvor det vil blive bragt engang i løbet af august eller september. Abonner gerne på kanalen - jeg opdaterer med nye korte videoer hver lørdag og savner abonnenter!!! Jeg besøgte også dette udsigtstårn sidste år, men da drillede mit GoPro kamera, så nu prøvede jeg igen - denne gang bliver det dog ikke en hel video om stedet, men optagelserne kommer til at indgå i en video, jeg har kaldt Landskaber i Nordjylland.

Så gik det nord på mod Hirtshals. En kollega havde anbefalet mig at prøve restauranten Lilleheden i netop denne by, så jeg besluttede mig for at spise frokost der. Normalt spiser jeg ikke frokost på disse køreture, men nu var jeg altså på vej til at gøre det for anden dag i træk (se artiklen Æggekage), men det blev så også sidste gang på turen, at det skete. Jeg havde allerede undersøgt på nettet, hvor i byen restauranten lå, og jeg fandt den da også nemt. Også en parkeringsplads lykkedes det mig at lokalisere. Min kollega havde berømmet såvel udsigt som mad, men førstesalen med den gode udsigt var åbenbart ikke åben til frokost - eller i hvert fald ikke den dag, og udsigten fra stueetagen var så som så, da der var vejarbejde på alle sider af restaurantent, så udsigten var spærret af gravemaskiner, tromler mm. Men maden VAR god. Da jeg skulle tilbage til bilen efter at have spist, havde jeg glemt, hvad vej, jeg var kommet, så jeg startede med ikke at kunne finde parkeringspladsen. Jeg måtte så gå tilbage til restauranten og forsøge igen, og i anden omgang gik det bedre. Efter at have fundet bilen og forladt byen, kørte jeg bare omkring uden mål og med i lokalområdet for at nyde køligheden i bilen, men ved femtiden vendte jeg tilbage til svedekassen på værelset i Vrå. Jeg bevæbnede mig med en kop kaffe fra "spisesalen" - der er gratis kaffe og te døgnet rundt. Jeg drak kaffen ved skrivebordet, og derefter blev jeg på værelset en god times tid, hvor jeg bare lå på sengen og gispede.

Jeg sluttede dagen med at køre til Hjørring og spiste aftensmad på Highway 66, hvor jeg også havde spist året før - et udmærket sted, hvis man er til mad med amerikansk tilsnit. På vej hjem tog jeg en mindre omvej, fordi jeg ville forbi Sejlstrupgård (også kendt som Sejlstrup Gods), som jeg ville fotografere. Sidste år kørte jeg forbi godset, men fik ingen billeder taget, og det rådede jeg så bod på nu. Godset stammer formodentlig fra 1100-tallet, men den første kendte ejer er Væbner Markvard Ratztorp til Labinggård og Åkær som ejede stedet fra 1135 til 1156.  Senere har det tilhørt Børglum Bispestol og Kronen i flere omgange, men i dag er det i privat eje. Vel tilbage i Vrå hjemsøgte jeg SuperBrugsen for at få kolde vand, som jeg kunne placere i køleskabet på hotellet, og der røg også lige en sodavand og noget frugt med. Igen drak jeg kaffe i spisesalen, inden jeg bevæbnede mig med en halv liter koldt kildevand (på flaske) og gik tilbage til saunaen, hvor jeg hyggede mig med min telefon og tablet resten af aftenen. Jeg havde taget en bog med, netop til at underholde mig med om aftenen, men den nåede slet ikke at komme op af tasken. Inden jeg gik til køjs, var jeg igen nede i køleskabet for at få en frisk flaske vand til natten.