Historiske besøg og hjem

På vej mod Øm Kloster fra Ry

Så var det blevet id til at vende næsten hjemefter efter endnu en kort tur i det nordjyske. I modsætning til i 2020 havde jeg ikke noget, jeg skulle nå, da jeg ikke havde bestilt færge, men regnede med at tage over Storebælt, og sådan skulle det også blive. Efter at have spist morgenmad og tjekket ud, satte jeg kursen mod Aalborg, som jeg nåede uden svinkeærinder. Fra Aalborg satte jeg kursen mod Rye. Ikke at jeg skulle noget der, men herfra ville jeg køre til Øm Kloster for at besøge museet der. Undervejs gjorde jeg et par stop for at nyde naturen, som var nydelig. Desværre var der andre, som havde fået samme gode ide, så da jeg nåede klosteret, var alle parkeringspladser optaget, og da jeg ikke ville parkere i vejsiden, valgte jeg at opgive besøget og fortsætte. Jeg satte kursen mod Silkeborg med en afstikker til Himmelbjerget, hvor parkeringspladsen også var fyldt til bristepunktet, så også et besøg her, opgav jeg..Det var tydeligt at se, at også i år holdt ccovid-19 pandemien mange mennesker hjemme i Danmark.

Fra Silkeborg satte jeg kursen mod Skanderborg, hvorfra jeg ville tage motorvejen mod syd. Da jeg passerede Ejer Bavnehøj, overvejde jeg et stop her, men opgav tanken og fortsatte mod Horsens. Her forlod jeg motorvejen for at køre mod Juelsminde. Jeg havde egentlig ikke noget ærinde her, men jeg ville lige se havnen, og så køre mod vest ad Rute 23, der ville bringe mig gennem Stouby, hvor jeg tilbragte flere ferie i min barndom hos min farmors familie. Jeg valgte at tage den mindre Rute 459 til Juelsminde i stedet for hovedvejen, da jeg regnede med at den var kønnere. Da jeg ikke kan sammenligne, ved jeg det ikke med sikkerhed, men der var masser at se på undervejs. Efter at have set havnen i Juelsminde, satte jeg så kursen mod vest.

Da jeg nåede Stuoby gjorde jeg et par stop for at tage billeder af de huse, som familien dengang boede i, blandt andet det tidligere bageri og cykel- og radioforretningen. Bageriet var nedlagt, men huset, der rummede forretningen, eksisterer stadig - dog uden forretning. Huset med cykelforretningen, havde også mistet butikslokalet, men til gengæld var det røde murstenshus, jeg huskede, blevet malet i en fæl gul farve. Fra Stouby statte jeg kursen ud til Rosenvold ved Vejlefjord, så jeg kunne få taget et par billeder af slottet, som desværre er privat og lukket for o9ffentligheden, men jeg kunen da se det udefra. På vej ud mod slottet passerede jeg det skovløberhus, hvor min oldefar blev født i 1874; spændende at se, selv om det indvendige nok er blevet moderniseret siden. Så gik kursen tilbage mod Stouby, hvorfra jueg igen vkørte ud mod fjorden, denne gang mod Fakkegrav, hvor der tidligere lå et badehotel, som dog nu er nedbrændt. Da jeg kom derud, var man i gang med at bygge nyt, men hvad, der blev bygget, skal jeg ikke kunne sige. Måske et nyt hotel? Næste stop var Vejlefjord Rehabiliteringscenter, tidligere Fakkegrav Sanatorium, og ved siden at dette sted ligger Hotel Vejlefjord, som vist i sin tid også var en del af sanatoriet. Jeg fik også besæøgt endnu et sted, som jweg faktisk ikke ved, hvad er; måske en kontorbygning, måske boliger, måske noget helt tredje.

Næste stop skulle være ved Ravning Enge, hvor jeg ville lave en kort video om broen til min Glocal Explorer YouTube kanal. Resterne af selve broen kan ses, fordi de er gemt under terrænet for at sikre den for fremtidige undersøgelser, men der er bygget en mindre kopi, så man kan se, hvordan den har set ud. Broen er bygget omkring 980 evt. under Harald Blåtand, måske for at gøre det nemmere for tropper at krydse Vejle Ådal, men den kan også have haft andre formål. Jeg blev i område omkring en halv time, og så satte jeg kursen mod mit sidste stop, Egtvedpigens Grav. Her blev mit ophold dog kort, da udstillingen var lukket, så jeg nøjedes med at se på gravhøjen og går en tur rundt om den. Herfra gik det så direkte mod Beøndby, som jeg nåede omkring kl. 19. Endnu en hyggelig tur til nordjyske var slut. Forhåbentlig kan jeg komme udenlands næste år.