Den mest blodtørstige af alle vilde

Når man erfarer, at denne historie jo, som hidtil alle historier under dette punkt, foregår i USA, så vil der næppe være mange, der er i tvivl om, at der med "den mest blodtørstige af alle vilde", menes en indianer, eller en "oprindelig amerikaner", som denne gruppe ofte omtales som i dag. Det er da også helt korrekt. Der er tale om en indianer, som jeg selv foretrækker at sige.

En del fra min egen aldersgruppe, som er vokset op med bøger og film om det "vilde vesten", vil nu måske begynde at overveje, hvem der mon var vild nok til at få denne "hæderstitel". Var det mon Sitting Bull, den berømte hunkpapa sioux, eller var det oglalla sioux'en Crazy Horse? Svaret er, at det var ingen af ovenstående. Det var heller ikke Cochise, Dull Knife, Gall, Geronimo, Quannah Parker eller andre af de berømte præriehøvdinge. Ingen af disse høvdinge var overhovdet født, da "den mest blodtørstige vilde" slog sine folder. Og dengang var der stort set ingen, der kendte noget til prærieindianerne.

Høvdingen som der tales om her, blev født allerede engang i 1740'erne (måske så tidligt som 1735), og de fæleste sætter fødselsåret til 1744., og han døde i 1807. Hans navn var Tal-Tsu-Ka, eller Doublehead, som hans engelske navn var. Egentlig betyder hans navn nærmest "To ansigter", og han havde fået det på grund af sin splittede personlighed.

Doublehead var af cherokee stammen og var søn af høvdingen Great Eagle der igen sandsynligvis var søn af Moytoy, der i 1730 blev stammens første overhøvding. Han var bror til (måske halvbror, da faren havde flere koner), en af stammens store fredshøvdinge, Old Tassel og ligeledes til søsteren Wuh-teh. Sidstnævnte blev gift med en hvid pelsjæger, Nathaniel Gist, og de to fik sammen sønnen Sequoiah, som i 1821 blev berømt for egenhændigt at skabe cherokee alfabetet og lære det til stammen.

Doublehead blev født i nærheden af byen Cumberland. Det er de fleste enige om. Desværre er de ikke enige om hvilken Cumberland, der er tale om. Der ligger nemlg to byer af dette navn på cherokee-stammens tidligere område. En i Kentucky og en i Tennessee, og senere i sit liv boede Doublehead i nærheden af dem begge. Personligt er jeg mest tilhænger af Tennessee som fødested, mest fordi Doublehead senere "hang ud" med en del såkaldte "overhill" cherokeer", en del af stammen som netop boede i Tennessee.

Ingen ved meget om hans barndom og ungdom og i det hele taget ligger meget af hans liv gemt i historiens tåger, hvilket ikke mindst skyldes at cherokeerne ikke begyndte at skrive deres historie ned, før de fik et alfabet 15 år efter Doubleheads død. Før det fortalte de historierne om deres store helte mundtligt, og ved sin død i 1807 var Doublehead ikke just en helt - i hvert fald ikke for alle i stammen. Det meste af vores viden om ham stammer derfor fra hvide amerikaneres kilder, og også de havde deres fordomme!

Første gang man for alvor hører noget om Doublehead var omkring 1775. Det år underskrev repræsentanter for stammen, blandt andre den måske mest berømte fredshøvding, Attacullaculla og den ligeledes berømte krigshøvding, Oconostota en aftale med nogle engelske handelsmænd fra Transylvania Land Company. Det er muligt at også Old Tassel var mellem underskriverne. I følge aftalen solgte stammen et stort landområde i Kentucky til de engelske handelsmænd. Godt nok var det ikke stammens bedste område, ikke mindst fordi Shawnee-stammen også gjorde krav på det, hvilket havde ført til adskillige kampe mellem de to stammer. Det glemte man imidlertid at fortælle englænderne indtil efter at handelen var indgået.  En af de unge høvdinge, Dragging Canoe, sagde til en af englændernes vejvisere, Daniel Boone: "Vi har solgt jer megen god jord, men det vil blive blodigt, hvis I prøver at slå jer ned på den". Og sådan skulle det komme til at gå. I de næste 40 år måtte de hvide, som i mellemtiden var blevet amerikanere, kæmpe med shawneerne om området, og også Dragging Canoe og hans allierede overfaldt nybyggerne i området. Salget skabte stor splid i cherokee-stammen, og det førte til suidst til en egentlig borgerkig.  Det skete i øvrigt tit. Der er næppe mange andre af Nordamerikas indianere, der har udkæmpet så mange borgerkrige som netop cherokeerne.

Attacullacullas søn Dragging Canoe brød med sin far, da han ønskede at bekæmpe de hvide, ikke sælge cherokee-land til dem. Sammen med en flok unge mænd drog han mod syd og slog sig ned ved Chickamauga floden i det sydlige Tennessee, som gruppen fik navn efter. Gruppen erklærede at de ville bekæmpe de hvide med alle midler og til sidste mand. Også Doublehead drog syd på med en flok mænd. Nogle kilder vil have, at Doubleheads flok var en del af chicamaugaerne og af og til kaldes Doublehead endog løjtnant for Dragging Canoe. Dette er dog ikke særligt sandsynligt, da Doublehead flere gange havde erklæret at han ikke ville være afhængig af eller bundet af andre.  Imidlertid holdt de to grupper til i nogenlunde samme område, og begge grupper bekæmpede de hvide, og begge grupper var cherokeer, så det har måske givet anledning til forestillingen om at de var samme gruppe.

Fra sit tilholdssted i Tennessee begyndte Doublehead og hans mænd at angribe de nybyggere der slog sig ned på det nyligt anskaffede område i Kentucky. I begyndelsen "nøjedes" gruppen med at nedbrænde nybyggernes farme, mens disse arbejdede i marken samt at overfalde de handelsmænd, som kom for at sælge forskellige varer til nybyggerne.  Hurtigt gik Doublehead over til at ikke bare overfalde de handelsrejsende og stjæle deres varer, men at tortere og myrde dem, især hvis de medbragte våben eller krudt. Doublehead blev hurtigt kendt for at behandle sine ofre særdeles grusomt, og han gjorde selv alt for at bestyrke dette image. Blandt andet begyndte han at tage skalpe, noget, der ellers var ret ukendt hos cherokeerne, mens det var brugt hos irokeserne længere mod nord. Rygter, som godt nok aldrig er bekræftede, fortalte at han også i denne periode begyndte at spise sine ofre og at han tvang sine gruppemedlemmer til at gøre det samme. I virkeligheden er der kun én bekræftet historie om Doublehead som menneskeæder og den foregik flere år senere. På den anden side, hvis han gjorde det senere, gjorde han det måske flere gange.

Doublehead fik hurtigt et godt ry i stammen fordi han forsynede ikke bare sin egen gruppe, men også andre medlemmer af stammen med våben og krudt. De efterhånden mange hvide indvandrere i Kentucky lagde imidlertid pres på stammen, og det fik temmelig mange til at vende sig mod Doublehead. Han vendte derfor tilbage til Tennessee, hvor han flyttede længere mod syd, og til sidst slog han sig ned i Alabama på et område, der egentlig tilhørte chickasaw-stammen. Her købte han sig ret til at blive, ved at lade den lokale høvding, George Colbert, gifte sig med to af hans døtre. (I følge nogle kilder, var det Dragging Canoe, der giftede sig med to af Colberts døtre). Imidlertid solgte nogle vrede chickasawer information om hvor han befandt sig til den amerikanske hær. Sammen med 130 mand drog oberst James Robertson mod syd, vist vej af de sure chickasawer. De fandt Doubleheads landsby, som de brændte ned grunden. Adskillige af Doubleheads mænd blev slået ihjel, men selv var han ikke til sted i landsbyen under angrebet, så han undslap.

I 1788 myrdede Dragging Canoes chicamaugaer 11 medlemmer af en hvid familie i det centrale Tennessee. Det fik de hvide amerikanere til at invitere cheroksernes øverste høvdinge til et møde, hvor man kunne drøfte, hvordan man skulle forholde sig til denne lille udbrydergruppe fra stammen. Fire høvdinge efterkom anmodningen, blandt disse var to af stammens mest respekterede fredshøvdinge, Abram (måske Abraham) og Old Tassel. Ingen af de fire havde noget med mordene at gøre, og de var kommet for at finde en løsning på et fælles problem. Alligevel lod den øverstkommanderende officer, en major Hubbard, de fire høvdinge myrde, mens de overnattede i en hytte under forhandlingerne.

Da Doublehead, som havde holdt sig i ro et stykke tid, hørte at hans bror, som da var fredshøvding,  var blevet myrdet, indledte han en sand terrorkampagne mod de hvide i hele Tennesseefloddalen. Hans folk dræbte alle de hvide, som de mødte, og han gik selv forrest i myrderierne. Krigen varede i seks år frem til 1794. I 1793 overfaldt Doublehead, sammen med nogle andre cherokeer to hvide mænd og dræbte dem. Blandt Doubleheads mænd var blandt andre Ridge (senere kendt som Major Ridge), som senere skulle blive en anerkendt høvding, og Jack Vann som skulle blive Doubleheads indædte modstander. Doublehead skar strimler i af de dræbtes kød, som han spiste, og han overtalte eller tvang sine mænd til at gøre det samme. Som begrundelse brugte han, at det var en del af stammens gamle ritualer at spise deres fjender. Dette var imidlertid ikke tilfældet. Dog var irokserne, som cherokeerne var "beslægtede med", kendt for at spise dræbte fjenders hjerter og hjerner, så det var måske dette Doublehead henviste til. Også Doublehead fik ved denne lejlighed overtalt sine mænd til at spise de dræbtes hjerte og hjerne. Måske er det denne historie, der har givet anledning til, at Doublehead generelt var kannibal.

Senere i 1793, havde en anden gruppe cherokserne under ledelse af John Watts, der var en halvblods nevø (sæn af Doubleheads yngste søster og en handelsmand, der også hed John Watts) til Doublehead overfaldet en familie i det østlige Tennessee. Watts havde tilbudt familien frit lejde, hvis de frivilligt ville forlade deres hus, hvilket de tog imod. Samtidigt kom Doublehead og hans styrke imidlertid til stedet, og de dræbte familien. Watts forsøgte at lægge sig imellem, men blev selv angrebet af Doublehead og hans mænd. Jack Vann, reddede et lille barn op på sin hest, mens Doublehead rev barnet fra ham og dræbte det. Det lykkedes til sidst for Watts at redde en lidt ældre dreng, men da man kom til gruppens tilholdssted, blev også denne dreng dræbt af Doublehead. Denne begivenhed blev "for meget" ikke bare for resten af stammen, men også for nogle af Doubleheds egne mænd. Disse vendte sig mod ham og i 1794 ophørte han helt med at føre krig mod de hvide, og gjorde det aldrig senere. Til gengæld måtte han resten af sit liv ligge i strid med andre cherokeer, blandt andre Jack Vann, som resten af livet kaldte ham for "Kill Baby", samt Ridge og Alexander Saunders.

Efter at have opgivet krigen mod de hvide, begynde Doublehead at opføre sig særdeles civiliseret og han kom tilsyneladende pludseligt til penge. En stammelegende fortæller, at han havde fundet en stor skat, i en hule, men havde myrdet alle, der kendte til stedet. En anden legende ville vide, at han havde en sølvmine i Kentucky, som kun han selv og hans sønner vidste noget om. I hvert fald byggede han et meget stort hus i de hvides stil, og han møblerede det med dyre møbler, som han bestilte fra Charleston, Nashville og andre "hvide" byer. Han byggede en stald og begyndte at opkøbe kostbare væddeløbsheste.  Det var sikkert på denne tid at legenderne om skatten og sølvminen opstod. I virkeligheden fik han formodentlig de fleste af sine penge som bestikkelse for at lade hvide nybyggere slå sig ned på stammens område. I hvert fald lod han mellem 1794 og 1804 en mængde hvide nybyggere slå sig ned på stammens område.

I 1794, kort efter at Doubleheads krig mod de hvide, var ophørt, blev en delegation af cherokeehøvdinge inviteret til USA's daværende hovedstad, Philadelphia, for at møde præsident George Washington. Blandt disse var Doublehead, som udnævnte sig selv til leder af delegationen. På daværende tidspunkt, var han altså kendt som "den mest blodtørstige af alle vilde i hele Amerika", og nu var han her i landets hovedstad, for at mødes med selve præsidenten. Inden han forlod Philadelphia fik han tilkendt en livsvarig ydelse på 5.000 dollars om året, og USAs krigsminister, Henry Knox, satte ham under beskyttelse af USA's hær, hvilket forhindrede de mange hvide, der havde mistet slægtninge under hans terrortogter, i at hævne sig på ham.

Senere besøgte han flere andre byer, blandt andet Charleston og han tog til New Orleans med regelmæssige mellemrum. En enkelt gang besøgte han New York. Opholdet varede forholdsvis længe, og pressen skrev om den vilde, der tidligere havde myrdet og ædt mennesker, men nu spiste på byens fineste restauranter. Ved én lejlighed fik en avis lov til at interviewe Doublehead og på et spørgsmål om, hvad han syntes om den hvide race nu, var hans eneste kommentar "De er for salte".

I 1805-6 var Doublehead en af underskriverne på en traktat, hvor cherokee stammen afgav alt land øst for Duck River og nord for Tennesee River i Tennessee til de hvide. Det var stort set hele stammens landområde i Tennessee, bortset fra et lille område helt mod øst ved grænsen til North Carolina. Blandt de andre underskrivere var høvdingen Black Fox, som for sin ulejlighed fik 100 dollars om året resten af sit liv, mens stammen fik en engangserstatning på 2.000 dollars, en mølle som amerikanerne skulle opføre og en bomuldsrensemaskine. Imidlertid viste det sig, at indianeragenten R. J. Miegs havde bestukket Doublehead til at underskrive ved at love ham flere tusinde hektarer jord som sin private ejendom. Stammen havde tidligere indført dødsstraf for at bortsælge stammeland, og da bestikkelsen kom til stammerådets kendskab besluttede man, at Doublehead havde begået forræderi mod stammen. I 1807 blev Doublehead opsøgt af tre af stammens medlemmer, de samme tre, som han havde været i konflikt med siden 1793, Alexander Saunders, James Vann og Ridge.  James Vann havde drukket sig vanvittigt beruset og var ikke til megen hjælp, og Alexander Saunders var tilsyneladende bange og gjorde heller ikke stort, men efter nogle forgæves forsøg lykkedes det for Ridge at dræbe Doublehead den 9.august 1807. Stammen havde ingen officiel domstol, og ingen bødler, men drabet på Doublehead blev sandsynligvis billiget af stammerådet. Senere samme år blev Doubleheads ældste søn slået ihjel i Kentucky, sandsynligvis en udløber af mordet på hans far, selv om nogle kilder vil vide, at han blev slået ihjel af stammemedlemmer der ville stjæle den legendariske sølvmine, som havde gjort hans far rig,

32 år senere, den 22. juni 1839 blev Ridge, som da var kendt som Major Ridge, hans søn, John Ridge, og hans nevø, Elias Boudinot, dræbt af stammemedlemmer for præcis den samme forseelse som Doublehead, nemlig "salg af stemmeland til de hvide". Blandt de stammemedlemmer, der udførte drabet på Ridge, var Bird Doublehead, en af Doubleheads sønner.