Hvid fisk på pande på 20 minutter

Denne ret har jeg spist i mange år, og min egen udlægning af den er ikke modificeret meget, siden jeg fik den for første gang fra min kones hånd. Retten er meget simpel og hurtig at lave. Tilberedningstiden er omkring 15 minutter, og kogetiden er ca. 5-6 minutter.

Ingredienser til 2 personer eller 1 person i to dage (mål i klargjort vægt)

4-500 g fileter af hellefisk eller anden fast  hvid fisk
400 g porrer
400 g gulerødder
3/4 l fiskebouillon
12-15 hele sorte peberkorn

Hønse. eller grønsagsbouillon kan erstatte fiskebouillon

Skær fisken i mundrette stykker. Snit porrerne fint og riv gulerødderne. Bring bouillonen i kog på en dyb pande. Tilsæt peberkorn. Når bouillonen koger kommes fisken i, og koges i 3-4 minutter. Derefter tages den op med en hulske. Kom porrer og gulerødder på panden og kog til porrerne er møre - så er gulerødderne det også. Kom fisken tilbage på panden og lad det står 1-2 minutter. Server med ris eller flutes - eller bare med grøntsagerne, det plejer jeg selv.

Bemærkning: Citronpeber er et godt krydderi på denne ret.