 |
Københavns havn en
vinterdag, set fra Bryggebroen" |
 |
Islands Brygge set fra
Kalvebod Brygge en dag i marts 2010 |
 |
Yderhavnen og
Sluseholmen set fra Bryggebroen |
 |
Ørstedsværket set fra
Islands Brygge |
 |
Et af de nye, dyre
lejlighedskomplekser på Islands Brygge. Efter min mening får
"glasaltanerne" det til at minde om et slumkvarter i Mellemøsten, når
man kan se møbler, vasketøj og hvad der ellers opbevares på altanerne. |
 |
Formelt set går en af
grænserne for "Indre by" nok her ved Nørre Voldgade, men på denne side
er jeg altså ikke helt så stringent . |
 |
Ørstedsparken er fx
også en del af Indre by |
 |
Teglgårdsstræde har
navn efter den teglgård som lå her i midten af 1500-tallet. Før den tid
hed gaden bare Tværstræde. Teglgården producerede det merste af den
tegl, som erstattede tagrørene som materiale til tagdækning i København.
100 år senere var her boliger for mindrebemidlede bygget af de, som
havde bedre råd. Endnu senere var det brændevinsbrændere, der holdt til
i gaden. Spegesild er også produceret her. |
 |
Larslejsstrædes
mærkelige navn skyldes en borger, Lasse Leeg, som ejede Klare Klosters
gård i gaden i 1500-tallet og som den blev opkaldt efter. Gaden
fungerede oprindeligt som indkørsel til Sct. Petri kirkegård.
Pestkirkegård har der også været. Brd. Petersens jomfrukloster ligger
endnu i gaden. |
 |
På hjørnet af Peder
Hvitfelds Stræde og Krystalgade ligger i dag restauranten Ankara. |
 |
Gråbrødretorv er en af
byens hyggelige pladser. Her lå oprindelig et gråbrødrekloster, opført i
1200-tallet. Klosteret blev nedlagt omkring 1530, og kun murrester af
nogle af udbygningerne eksisterer under den nuværende bebyggelse.
Corfitz Ulfeldt havde sin gård her, og da han blev anklaget og dømt for
landsforræderi i 1663, blev hans gård revet ned, og der blev opsat en
skamstøtte, som stod helt frem til 1842. det var på samem tid at pladsen
skiftede navn fra Ulfeldts Plads til Gråbrødretorv. |
 |
Fra Gråbrødretorv til
Skindergade kan man gå ad Niels Hemmingsens Gade, hvor der stadig er
bindingsværkshuse. |
 |
Og her ses
Skindergade i retning mod Fiolstræde. I gaden boede der i 1400-tallet en
lang række skindhåndværkere fx handskemagere, saddelmagere, pungmagere
m.fl. og de har givet navn til gaden. |
 |
Skindergade 8 er et
smukt bindingsværkshus. Her boede den islandske digter Jonas Gislason i
en periode. Her boede også Jomfru Lyngborg, der havde Mathilde
Frederiksen ansat i fire måde. Mathilde blev senere anklaget for at være
"offentligt fruentimmer" og hendes historie kan endnu læses i
politirapporten fra 15. marts 1869. Den interessante historie kan læses
her. |
 |
Endnu et billede af
Rundetårn. Det 35 meter høje tårn med sneglegangen er ikke specielt
fotogent på grund af de snævnre gader omkring det. Og det er svært at få
taget billede, der ikke skæmmes af elledninger, gadelygter eller andet,
men her er det vist lykkedes. |
 |
Opførelsen af
Trinitatis Kirke begyndte i 1637 samtidigt med Rundetårn, men hvor
tårnet var færdigt i 1642 blev kirkens først færdig i 1657. På loftet
over kirken var der universitetsbibliotek og kirken var kirke for de
studerende ved universitetet. |
 |
Uden for kirken står
en buste af Tycho Brahe - læg mærke til næsen. |
 |
Ved siden af kirken
findes dette dobbeltmonument over digterne Johannes Ewald og Johan
Hermann Wessel. Ewald var begravet på Trinitatis Kirkegård, og hans
gravsten kan stadig ses. Wessel ligger begravet uden for kirkemuren, men
stedet er ukendt i dag. Der er dog rejst en mindesten ved siden af
Ewalds grav. Wessel var i øvrigt Tordenskiolds grandnevø, men det er en
helt anden historie. Wessel skrev sin egen gravskrift, men digtet er
ikke anført på mindestenen: "Han aad og drak, var aldrig glad Hans
Støvlehæle gik han skæve. Han ingen Ting bestille gad. Til sidst han gad
ej heller leve." |
 |
Et kik fra
Frederiksborggade gennem Rosenborggade mod Rosenborg Slot. Tværgaden
midt i billedet er Åbenrå. |
 |
Her er slottet set fra
Gothersgade. Slottet blev påbegyndt af Christian d. 4. i 1606 og blev
senere udvidet flere gange, senest i 1633. Her er i dag museum og her
kan kan bese kronjuvelerne. |
 |
Slottet et bygget i
hollandsk renæssancestil, med en voldgrav omkring. Prinser, der forlader
kongehuset, typisk ved at gifte sig borgerligt uden regentens
tilladelse, bliver udnævnt til Greve af Rosenborg. |
 |
Slottet ligger i
Kongens Have, der også blev anlagt af Christian d. 4. som urtehave. i
dag er der alléer med træer og store plæner, der hvor der tidligere
groede urter. |
 |
I haven ligger der
stadig en Rosenhave. Nogle af roserne kan beses under mine billeder af
Blomster.
|
 |
i Rosenhaven står
denne statur af dronning Caroline Amalie, der var gift med Christian d.
8. |
 |
Så er vi kommet til
Gammel Strand. Her lå tidligere byens kystlinje. |
 |
Her kunne
"skovserkonerne" sælge deres mænds fiskefangster. I billedet ses både
statuen af en skovserkone, statuen af Absalon på Højbro Plads og i
baggrunde tårnet på Nikolaj Kirke. |
 |
Her ses Absalon lidt
tættere på. Købehavns grundlægger er højt til hest, og beholder hjelmen
på. Med sværd i hånd og hjelm på hovedet (inkl. måge) er det en drabelig
biskop. |
 |
Her er endnu et
billede af Gl. Strand i retning mod Frederiksholsm Kanal. |
 |
På den anden side af
havnen, på Christianshavn ligger Gammel Dok Pakhus, som nu er
udstllingsbygning og meget andet. Tidligere lå her faktisk et dokanlæg
for flådens skibe, anlagt af Christian d. 6 i 1739. Selve dokken blev
dog fyldt op i 1871. |
 |
Her ses så
indsejlingen til Nyhavn fra vandsiden. Nyhavn blev udgravet af svenske
krigsfanger i begyndelsen af 1670'erne som supplement for den daværende
havn. H.C. Andersen boede i forkellige huse i Nyhavn i 20 år af sit liv. |
 |
Så følger tre af
havnens nyere bygninger. Her "Den sorte diamant", som er den nye del af
Det Kongelige Bibliotek", billeder af den gamle del af biblioteket
længere nede på siden. Diamanten er designet af arkitektfirmaet Schmidt
Hammet Lassen. |
 |
Længere ude i havnen
på Kvæsthusbroen, ligger en af de nyeste bygninger, det nye Skuespilhus,
som er er tegnet af Lundgaard og Tranberg og som blev indviet i 2008. |
 |
På den tidligere
Flådestation, nærmere betegnet på Dokøen, ligger Operahuset fra 1905,
designet af Henning Larsen. |
 |
Operahuset ligger lige
over for Amaliehaven, så der kan trækkes en akse fra Marmorkirken (i
baggrunde), gennem Amalienborg, via Amaliehaven og over havnen til
Operaen. |
 |
Ser ses springvandet i
Amaliehaven lidt tættere på. |
 |
Danmarks mest berømte
statue, Den lille Havfrue". Til en afveksling set fra vandsiden. |
 |
Her ses havnen i
retning mod Langebro. |
 |
Og her er vi så sejlet
ind i Christianshavns Kanal. |
 |
Her kan man godt føle
sig hensat til Amsterdams kanaler., hvilket ikke kan undre eftersom
Christian d. 4. lod den opføre som en selvstændig købstad efter
hollandsk forbillede. For at få købmænd til at flytte til byen, blev de
lovet skattefrihed. |
 |
Den dominerende
bygning på Christianshavn er Vor Frelser Kirke med det spiralsnoede spir
med den udvendige trappe. Kirken er fra slutningen af 1600-tallet, mens
spiret er fra midten af 1700-tallet. Hvor tårnet går over i spiret står
stater af de fire evangelister og på spirets top står en forgyldt statue
af frelseren selv. |
 |
Strøget er Danmarks
første og mest kendte gågade. Den blev udlagt som gågade i 1962, og blev
permanent gågade i 1964. Navnet er fra 1800-tallet, før det kaldtes
strækningen mellem den daværende Vesterport og Kongens Nytorv for "routen".
|
 |
På Strøget er der
mange stader, hvor der sælges frugt og grønt. |
 |
Pavillon på Gammetorv.
Gammeltorv er Københavns ældste torv. Her var der i meget tidlig tid
sump, og torvet skråner stadig mod det, der var kystlinjen. |
 |
Caritasbrønden på
Gammeltorv er Københavns ældste springvand. Det stammer helt tilbage til
1608. Hvor springvandet nu står, lå tidligere en af Københavns
brønde. Vandet til springvandet kom fra ene 6 km lang kanal fra Emdrup
sø, og springvandet var oprindeligt en del af Københavns almindelige
vandforsyning. |
 |
På Nytorv finder man
domhuset (fra 1815), hvor Københavns Byret holder til. Tidligere var der
både dom- og rådhus i bygningen. Over søren står et citat fra fortalen
til Jydske Lov: "Med lov skal man land bygge". |
 |
Den "junglelignende"
sti findes i Botanisk Have. |
 |
Hvor man også finder
Palmehuset fra 1874. |
 |
På Kongens Nytorv
finder man statuen af Christian d. 5. til hest. I begyndelsen af
1600-tallet fandt henrettelser af militærpersoner, fx desertører, sted
på Kongens Nytorv, mens civile syndere blev henrettet på Gammeltorv.
|
 |
Nyhavn 17 er titlen på
en gammel dansk film. I dag rummer huset en engelsk pub. |
 |
Og her ses Nyhavn mod
Kongens Nytorv fra Nyhavnsbroen mellem Toldbodgade og Holbergsgade.
|
 |
Holmens Kirke er
sognekirke for Søværnets personel, foruden for beboerne på Gammelholm,
Bremerholm og Slotsholmen. Oprindeligt var her ankersmedje, men denne
blev ombygget til kirke helt tilbage i 1619. Kirken blev udvidet i 1641
og i 1705. I Gravkapellet står blandt andre Niels w. Gade, Tordenskiold
og Niels Juels sarkofager. |
 |
I gården uden for
Holmens kirke står denne statue af Peder Jansen Wessel - Tordenskiold.
|
 |
På den anden side af
kanalen i forhold til Holmens kirke ligger Børsen, som er fra
begyndelsen og midten af 1600-tallet. Igen har Christian d. 4. været på
spil. Børsen havde oprindeligt markedsplads på de to nederste etager. I
1974 forlod Købehavns Fondsbørs bygningen, der var blevet for lille.
|
 |
Spiret på Børsen er
fra 1625 og udgøres af fire snoede dragehaler. |
 |
Dette "hyggelige"
ansigt sidder på Marmorbroen, der fører fra Ny Vestergade tril
Christiansborg. |
 |
Ud for marmorbroen
står de to pavilloner, der er de eneste tilbageværende rester af det
første Christiansborg. Her var oprindeligt hovedindgangen til slottet. |
 |
Ikke så langt fra
Christiansborg finder man Det Kongelige Bibliotek. Bygningen i
baggrunden er biblioteksbygningen fra 1906. |
 |
Fra Bibliotekshaven.
Bibliotekshaven var oprindeligt havn, og her lå flådens skibe fortøjet.
Bygningerne omkring havnen rummede forsyninger til skibene. |
 |
I bibliotekshaven står
denne statue af Peder Schumacher Griffenfeld, som var den frøste
bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek. Senere blev han dømt for
landsforræderi, men det er en anden historie. |
 |
På Christiansborgs
ridebane står Christian d. 10. højt til hest. |
 |
Mellem Christiansborg
og Gammel Strand ligger Thorvaldsens Museum fra 1848. Thorvaldsen ligger
begravet i museets indre gård. |
 |
Vandkunsten på
Vandkunsten. Oprindeligt stod her et pumpeværk opført i 1500-tallet, som
gav navn til pladsen. Pumpeværket leverede vand til Slotsholmen. |
 |
På H. C. Andersens
Boulevard, ved siden af Rådhuset står denne statue af digteren selv.
|
 |
Og på Rådhuspladsen
står Dragespringvandet, mit eget absolutte favoritspringvand i Købehavn.
Sandsynligvis fordi, der er det, jeg set oftest som barn, når jeg stod
på Rådhuspladsen og ventede på 2'eren, som havde stoppested lige ud for
spingvandet. |
 |
Gaden Rosengården, set
fra Fiolstræde |
 |
St. Kanikkestræde med
Regensen til venstre. |
 |
Rundetårn. Kirketårn
og observatorium (engang). |
 |
Skindergade set fra
Købmagergade. |
 |
Det Kongelige Teater,
set fra Kongens Nytorv ved Østergade |
 |
Tårnet på Nikolaj
Kirke |
 |
Absalonstatuen på
Højbro Plads |
 |
Storkespringvandet på
Amagertorv |
 |
Jorcks Passage set fra
Vimmelskaftet |
 |
Caritasbrønden på
Gammeltorv, Københavns ældste torv. |
 |
Domhuset, Københavns
Byret på Nytorv. Bygningen rummede også Københavns 5. rådhus fra
1815 til 1903. |
 |
Vor Frue Kirkes tårn.
Vor Frue er også Københavns domkirke. |
 |
Obelisk til minde om
Reformationen på Bispetorvet overfor domkirken. |
 |
Tårnet på Sank Petri
Kirke, den ældste bevarede kirke i Københavns indre by |
 |
Slutterigade set fra
Kattesundet. Købehavns Domhus til venstre. Københavns gamle, nu nedlagte
fængsel til højre. "Sukkenes Bro", hvor fangerne gik fra fængslet til
domhuset, går over gaden. Over porten til arresthuset står "For
almeensikkerheden". |
 |
Indgangen
til Københavns gamle fængsel. Der er fortsat tremmer for vinduerne. |
 |
Huse i Kompagnistræde. |
 |
Rådhustårnet |
 |
Nyrops
rådhus fra 1905 er det 6. af slagsen i København. |
 |
På Vester Voldgade bag
rådhuset står statuen af Lurblæserne. |
 |
De to herrer skulle
efter sigende "trutte i hornene" hver gang der går en jomfru over
Rådhuspladsen. Efter at have stået på stedet en del gange, kan jeg
konstatere at jomfruer er en mangelvare i København. |
 |
Bag rådhuset ligger
Københavns Hovedbrandstation. Skyggen af rådhuset ses tydeligt på
brandstationen denne juli eftermidag. |
 |
Jeg ved ikke hvorfor,
men siden jeg var barn har jeg holdt meget af Richshuset med
termometeret og det roterende "barometer" øverst i tårnet. |
 |
Derimod synes jeg at
Industriens Hus på det andet hjørne af Vesterbrogade er midlst talt
rædselsfuldt. |
 |
I rædselsfuldhed
overgås det stort set kun af Palads Bio. Selv om Poul Gernes er
ansvarlig for uhyrlighederne, vil jeg dog ikke lægge ham det for meget
til last. Han er sikkert blevet godt betalt. |
 |
På den anden side af
Axeltorv findes Axelborg, og det kan jeg bedre acceptere :-) |
 |
På Holmen i København er
højbanekranerne det eneste, der vidner om, at her lå engang et
blomstrende skibsværft og Danmarks største arbejdsplads. |
 |
Fra Tivoli |
 |
Fra akvariet under
Tivolis koncertsal |