Klansystemet og familien

Denne artikels indhold kunne have været bragt i artiklen om stammens organisation og daglige liv, men da emnet er ret omfattende, har jeg valgt at bringe det som en selvstændig artikel.

Cherokee'erne var organiseret i syv klaner. Syv var et af stammens vigtige, hellige tal, som går igen mange steder. Fx var rådshytterne altid syvkantede invendigt, cherokee'erne regnede med syv hovedretninger (øst, syd, vest, nord, op, ned og center) og der var altså også syv klaner. Visse kilder mener, at der oprindeligt var 14 (2 gange 7) klaner og andre kilder taler om helt op til 84 klaner (12 gange 7). Nogle af disse klaner skulle være forsvundet, da stammen blev opdelt i det, som vi i dag kender som cherokee'er og de andre irokesiske stammer. 7 klaner skulle således være blevet til cherokee'erne, mens de øvrige klaner skulle være blevet til irokeserne. En af cherokee'ernes egne myter nævner, at der var ni klaner. Den ene af disse udgjordes af præsterne, men denne klan forsvandt af grunde som ingen cherokee'er må nævne. En anden klan, "den forsvundne klan" gik ud i skovene og forvandlede sig til dyr, som stammen kunne jage i en tid, hvor folket var plaget af hungersnød.

Da de hvide begyndte at interessere sig for stammen var der imidlertid syv klaner, og de fleste er enige om, at sådan har det nok været altid. Klanopdelingen havde religiøs betydning, og hver klan repræsenterede en af de syv åndelige kræfter, som cherokee'erne mente eksisterede. Desuden repræsenterede klanerne hver sine ceremonier, som skulle bringe stammens medlemmer fra de blev født, til de selv trådte ind i den åndelige verden ved livets afslutning. Klanerne repræsenterede samtidigt de syv hovedretninger, som fandtes og de repræsenterede cherokeernes syv vigtige eller hellige farver. Hver klan havde sine egne "hovedopgaver", som den varetog for stammen.

De syv klaner

De forskellige klaner har optrådt under forskellige navne i forskellige sammenhænge, og disse navne, har typisk udtrykt "særheder" ved klanerne. Her er brugt de mest almindelige betegnelser. Hvor en anden betegnelse er vigtig er den anført i forbindelse med beskrivelsen.

A-ni-ga-to-ge-wi eller De vilde kartoflers klan.
Klanen var stammens primære landbrugere, og dens medlemmer var oprindeligt ansvarlig for at indsamle de vilde kartofler, som udgjorde en stor del af stammens føde, før man begyndte at dyrke jorden. Disse kartofler blev indsamlet i våde områder som sumpe og langs floder, og de blev ikke bare spist, men også malet til mel, og brugt til bagning af brød. Klanen var ansvarlig for at bevare og overlevere stammens viden om behandling og konservering af fødevarer og hvordan man skaffer læ for vejret. Klanen bevarede også stammens viden om bjørne, og deres levesteder. Klanen kaldtes derfor af og til for "bjørneklanen". Klanen er jordens vogtere og beskyttere. Spirituelt repræsenterede klanen jorden og den fysiske verden. Klanens farve var grøn, og dens træ var birken. Klanen repræsenterede kød og retningen "ned".

A-ni-ka-wi eller Rådyrklanen
Klanen var stammens jægere, specielt af rådyr, hvilket havde givet den sit navn. Efter flytningen til Indianerterritoriet blev klanen af nogle kendt som bisonklanen, måske fordi der var flere bisoner og færre rådyr i det nye område. Dens medlemmer fungerede som garvere og andre fag, som relaterede sig til jagt. Desuden fungerede de som sporsøgere og sendebude, som bragtr meddelelser mellem stammens byer eller mellem forskellige personer. De skulle bevare og overlevere stammens viden om afslapning og kærlighed, og de bevarede viden om og underviste den øvrige stamme i rådyrenes levevis. Spirituelt repræsenterede klanen livsånde og forplantning. Dens farve var brun, og dens træ var eg. Klanen repræsenterede fred og retningen "center"?

A-ni-tsi-s-kwa eller Den rødhalede høgs klan.
Denne klan har mange navne. Den kaldes også "ørneklanen" og "de små fugles klan". Klanen var vogtere af fuglene og af stammens hellige fjer. Dens (mandlige) medlemmer var stammens fuglejægere, og var specialister i jagt med pusterør. Også denne klan fungerede som sendebude. Når en cherokee havde udført en storslået handling, kunne han blive belønnet med en fjer og klanen var ansvarlig for, og de eneste, der havde lov til at indsamle disse fjer. Klanens medlemmer var ansvarlige for at bevare og overlevere stammens viden om vigtigheden af at forstå at alt hænger sammen, og hvordan man genkender et samlet mønster af både positive og negative hændelser. Klanen lærte stammens medlemmer om observationsevne, om at dele og give og om drømmetydning. Spirituelt repræsenterede klanen intellektuel udvikling. Dens farve var purpur og dens træ var ahorn. Klanen repræsenterede det åndelige og  retningen "op".

A-ni-sa-ho-ni eller Den blå kristtjørns klan.
Klanen var ansvarlig for al medicin til børn, og de havde ansvaret for og passede stammens medicinske "urtehaver". Klanens navn stammer stammer fra en særlig medicin fremstillet af planten Blå Kristtjørn. Af til refereres til klanen som bare "Den blå klan". Dens medlemmer var ansvarlige for at bevare stammens viden om pumaen og dens levevis, og de kaldtes af og til for puma- eller panterklanen (på amerikansk engelsk kaldes en puma ofte for en panter). De underviste stammen i at tale sandt, at afbalancere brugen af magt og vilje samt ynde og fysisk styrke, og de underviste i dyrkning og brug af urter både som føde og til medicinske formål. Spirituelt repræsenterede klanen åndelig renselse som forberedelse til ceremonier. Dens farve var blå og dens træ var ask. Klanen repræsenterede himlen og retningen nord.

A-ni-wo-di eller Malingsklanen.
Klanen, som også var kendt som "den røde malings klan", havde til opgave at fremstille den maling, som stammen brugte ved deres ceremonier. Klanen fremstillede fire forskellige farver, som i sig selv repræsenterede såvel et verdenshjørne som en symbolsk betydning. Rød symboliserede retningen øst samt kraft og healing. Blå repræsenterede nord samt kamp og ting, som kunne skade mennesker. Hvid repræsenterede syd samt renhed, dyd og alt godt i tilværelsen. Sort repræsenterede vest samt døden og adgangen til den åndelige verden. Stammens medlemmer var også  de eneste, som havde ret til at fremstille den specielle røde maling, som blev brugt når stammen skulle i krig, hvilket har givet anledning til tilnavnet. Stammens medlemmer bevarede stammens viden om fødsel. liv, død og "genopstandelse". De underviste stammen i hemmeligheder, illusioner samt stammens ceremonier, ritualer og disses betydning.  De fleste af stammens medicinmænd og healere kom fra denne klan, som var den mindste og mest hemmelighedsfulde af stammens klaner. Desuden kom næsten alle stammens såkaldt "kloge mænd" og troldmænd fra denne klan. Spirituelt repræsenterede klanen samfundsstrukturen og det sociale aspekt. Klanens farve var hvid og klantræet var johannesbrødstræet (robinie). Klanen repræsenterede døden og retningen syd.

A-ni-gi-lo-hi eller De langhåredes klan.
Klanens medlemmer er traditionens vogtere. Klanen havde sit navn fordi mændene -  i modsætning til stammen andre klaner, var langhårede. Den normale frisure var noget i stil med det, vi i dag kalder mohikanerfrisure, altså glatbarberet i siderne og med en stiv skalpelok.  "Gilohi", den sidste del af klanens navn er en forkortelse af ordet Gi-tlv-g-v-na-hi-ta, der betyder "noget der gror ned fra nakken". Håret blev typisk båret i meget kunstfærdige frisurer og klanens medlemmer blev anset for at være stolte og meget forfængelige, og gik på en måde, så de vred skuldrene og på denne måde rystede håret. Det gav den tilnavnet "vriderne". Klanen underviste stammen i traditioner, åndelig viden og intuition. Mange af stammens præster kom fra denne klan, og de samme gjorde hovedparten af stammens fredshøvdinge. Disse fredshøvdinge blev kaldt "hvide høvdinge" fordi deres ceremonielle dragt var besat med hvide fjer. Når cherokee'erne tog krigsfanger, der ikke blev dræbt, blev de ofte adopteret ind i denne klan. Det samme gjorde forældreløse fra andre stammer, som cherokee'erne tog til sig samt de hvide, som ofte også sluttede sig til stammen. Af den årsag ses klanen ofte omtalt som "de fremmedes klan". Spirituelt repræsenterede klanen menneskene. Klanens farve var gul og dens træ var bøg. Klanen repræsenterede nat og dag samt retningen vest.

A-ni-wa-hi-ya eller Ulveklanen.
Denne klan er den største og den vigtigste af de syv klaner. Klanen var menneskenes beskyttere og vogtere af stammens hellige ild.Klanen er stammens ulvejægere. Medlemmerne af klanen er de eneste, som må dræbe ulve og kun efter at have gennemgået en række særlige ceremonier og indtaget såkaldt "ulvemedicin". Klanen skulle bevare og udvikle stammen viden og ulve og deres levevis.  Klanens medlemmer havde til opgave at være informeret om omgivelserne og ting der skete i disse. De skulle kunne fungere som gruppe, men hele tiden bevare deres individualitet. Lang de fleste af stammens krigshøvdinge kom fra denne klan. Sådanne krigshøvdinge blev kaldt "røde høvdinge" fordi deres ceremonielle dragt var besat med røde fjer. Det var klanens ansvar at  undervise stammen om loyalitet, beskyttelse og sikkerhed. Spirituelt repræsenterede klanen adgangen til den åndelige verden og udvikling af en højre bevidsthed. Klanens farve var rød og dens klantræ var hickory. Klanen repræsenterede krig og retningen øst.

Klantilhørsforhold

Kvinden var leder af den enkelte husholdning, og klanerne blev ledet af valgte "klanmødre" assisteret ældre mænd og kvinder fra samme klan. Når det var kvinderne, der ledede klanerne og ikke mændene, skyldtes det, at det var kvinderne der var hjemme i landsbyen og passede børn, mens mændene gik på jagt og førte krig. At der også fandtes kvindelige krigere er en kendsgerning, men det ændrer ikke ved det forhold, at flertallet af kvinder var "hjemmegående". Med kvinderne hjemme, var det dem, der sikrede kontinuiteten i klanerne, og dermed blev det naturligt, at kvinderne kom til at lede disse. Derudover blev kvinderne betragtet som "livgiverne", da det var dem, der fødte stammens børn.

Alle medlemmer af en klan blev betragtet som værende familie (søstre og brødre) og det var derfor ikke tilladt at gifte sig inden for sin egen klan. Ægtefællen måtte findes i en anden klan, end den man selv tilhørte. Når en mand giftede sig, måtte han forlade sin egen klan og slutte sig til hustruens klan. Det er derfor man kan se, at en høvding sagdes at komme fra en by, mens både hans far og hans søn stammede fra andre byer. Børnene tilhørte moderens klan, da moderen var den eneste forælder, man kunne være sikker på. Hvis en kvinde ønskede skilsmisse fra sin mand, skulle hun pakke hans personlige ejendele sammen og anbringe dem uden for døren til familiens hytte. Dermed var skilsmissen en kendsgerning og manden måtte forlade ekshustruens klan og vende tilbage til sin mors klan. Bryllup var derimod en omstændelig affære, som krævede adskillige dages forberedelse og deltagelse af adskillige mennesker og mange forskellige ritualer indgik. Det fortæller jeg måske om i en selvstændig artikel.

Det var kvinderne, der ejede stammens "faste ejendom" og andre aktiver. Selv om stammen havde fælleseje, var det fx kvinderne, der fra deres mor kunne arve retten til at dyrke et bestemt jordstykke. Det betød også, at hvis en mand og kvinde blev skilt, ville kvinden stadig være i stand til at forsørge sig selv og sine børn, da hun ejede alting. Flerkoneri var almindeligt i stammen, men det var hustruen, der udpegede senere medhustruer, hvis hun skønnede at manden ved sin jagt og andre forhold, var i stand til at forsørge en større familie. Medhustruer var typisk den første hustrus søstre, der var fraskilte eller blevet enker, eller andre kvindelige medlemmer af hustruens klan.

Et barn havde kun slægtninge på sin mors side. Faderens slægtninge blev betragtet som fremmede, rent familiemæssigt og selv faderen blev ikke betragtet som en slægtning. Den væsentligste mandlige slægtning for et cherokee barn var moderens bror, onklen. 

Illustrationen ovenfor viser et typisk cherokeestamtræ. Kvinder er vist med cirkler, mænd med firkanter. Dobbeltstreger indikerer ægteskab mens enkeltstreger indikerer forældre/børn relationer. Længst til venstre er vist en kvinde med klar rød farve. De lyserøde elementer viser de personer, hun i cherokeeforstand er beslægtede med, mens de lyseblå viser de personer, hun ikke er beslægtede med. Det ses at kvinden er i familie med sin bror, sin mor og sine mostre samt en enkelt onkel og sin bedstemor. Hun er derimod ikke beslægtet med sin far eller morfar. Hun  er heller ikke beslægtet med sin onkels børn, men derimod med sine mostres. Hvis hendes (efter europæisk skik) fætre og kusiner får børn, er hun kun beslægtet med disse børn, hvis de er børn af en kusine, ikke hvis de er børn af en fætter. Mænds ægtefæller er heller ikke beslægtede med kvinden. Da europæerne fik kontakt med cherokee'erne havde de meget svært ved at forstå dette familiemønster, og de fleste fattede det aldrig. De hvide mænd, der giftede sig ind i cherokee stammen (og det var der mange, der gjorde), havde som oftest meget svært ved at forstå, at cherokee'erne ikke anså dem for at være i familie med deres egne børn.

Hvis en udenforstående skulle optages i stammen, måtte vedkommende først adopteres ind i en klan. Dette kunne kun ske, hvis den pågældende blev adopteret af en klanmoder. Hvis en kvinde, der ikke var cherokee, blev gift med en cherokee mand (og evt. fik børn med denne), måtte hun adopteres ind i en anden klan end mandens og han måtte så forlade sin egen klan for at slutte sig til hustruens. Hvis en ikke cherokee mand (fx en hvid mand) ville giftes med en cherokee kvinde, skulle han først adopteres af en klanmoder i en anden klan end den kommende hustrus klan og derefter skifte klan efter brylluppet. Han kunne ikke bare træde ind i kvindens klan.

Klantilhørsforholdet styrede ikke bare ægteskaber, men også ved religiøse ceremonier var det vigtigt at oplyse sin klan, da ceremonierne kunne være meget forskellige afhængig af deltagernes klan. Det samme var tilfældet, når man søgte behandling for sygdomme, i det medicinen og/eller ritualerne omkring den, kunne være afhængig af den behandledes klantilhørsforhold.

Også ved nogle religiøse ceremonier, fx nogle af de traditionelle stammedanse, havde klanen stor betydning, idet de enkelte klaner var placeret på bestemte steder i opstillingerne.

Familieliv

Cherokee'erne levede i såkaldt "udvidede" familier, som vi også kender fra ældre tid i Danmark. Det vil sige at adskillige generationer levede sammen, fx oldeforældre, bedsteforældre, forældre og børn.

Med de fleste mænd, bortset fra de ældste, nærmest permanent ude af landsbyerne enten på jagt eller i krig, var det kvinderne og de ældre børn, der opdrog de mindste. Pigerne blev opdraget af deres mødre og søstre (og da alle medlemmer af samme klan blev betragtet om familie, var der mange om opdragelsen. Drengene blev opdraget af ældre drenge, indtil de blev gamle nok til at tage med mændene først på jagt og senere på krigstogter. Først når drengene var fyldt 25, blev de regnet for mænd, indtil da blev de kaldt drenge, og den ideelle alder for en kriger blev regnet for at være mellem 25 og 50 år. Efter de 50 kunne krigeren "trække sig tilbage".

Mændene var også ansvarlig for at lave mokkasiner, bygge kanoer, palisader omkring landsbyerne mm., og det var mændenes opgave at bygge huse, selv om det var kvinderne, der ejede disse huse.

Kvinderne deltog også i krigsrådene på lige fod med mændene, selv om de ikke havde stemmeret i alle sammenhænge, og det var ofte kvinder der både opfordrede mændene til at holde eller slutte fred, men lige så ofte, var det kvinder, der opfordrede mændene til at gå i krig, fx for at få hævn over tidligere angreb eller lignende. Ofte deltog enkelte kvinder, de såkaldte "krigerkvinder" selv i kampene, og blev ofte højt respekterede for deres mod og kampiver.

Kvindernes magt i familien og stammen blev efterhånden reduceret, ikke mindst under påvirkning fra de kristne hvide nybyggere, som kom til området. Disse mente ikke at kvinder burde stemme, tale offentligt, føre krig, arbejde eller bestemme over deres egne børn. For cherokee'erne, som var én de stammer, der var hurtigt til at tilpasse sig de hvides livsform, betød det at kvinderne mistede rettigheder, de traditionelt havde haft og i løbet af 1800-tallet var forholdene ændret så meget, at stammesamfundet på dette område helt lignede de hvides samfund, med mændene i kontrol og ejerskab af ressourcerne.