Om at tælle lastbiler

At tælle lastbiler i USA er en af vore fornøjelser på vores lange køreture i USA. Ikke alle lastbiler, men kun fra udvalgte selskaber. Det er ikke hvem som helst, der kan komme med i legen :-)

Det hele startede i 2002, da Dorte og jeg skulle køre fra Washington til Gettysburg og derfra til New Orleans og tilbage til Washington via Florida og South Carolina - dog ikke i et stræk. Adskillige gange mødte vi lastbiler fra firmaet J. B. Hunt. Vi jokede med, at det nok var den samme lastbil, der forfulgte os hele vejen, for vi så den tit på rastepladser, ved de moteller, vi boede på, og altså også ude på motorvejen, som var den vejtype, vi brugte mest på den tur. De følgende ture holdt vi stadig øje med J. B. Hunt lastbiler, og vi så dem også stadig, selv om vi ikke dengang talte dem.

I 2010 var Tim og jeg på en fælles tur i det vestlige USA, og her fortalte jeg ham om spøgen. På den tur så vi dog ikke en eneste J. B. Hunt lastbil. Til gengæld så vi flere godstog, der var fyldt med J. B. Hunt containere. Manglen på J. B. Hunt biler fik os til at se på andre firmaer, først og fremmest Knight, som vi til at starte med troede kun havde kølebiler, men vi blev senere klogere. Dem så vi en del af på den første del af turen. Senere på samme tur begyndte vi også at lægge mærke til biler fra firmaet Werner (som vi syntes lød som et godt navn) og Swift, som der var rigtigt mange af. I 2012 føjede vi Schneider til listen og i 2013 kom så C. R. England med. Samtidigt indledte vi en konkurrence om hvilke biler, vi så flest af. I 2014 var det Swift, bortset fra området omkring Dallas, hvor Werner var klart i overtal. Det undrede os lidt, for Swift er et noget større firma end Werner, men det viste sig at de havde et logistikcenter mindre end en mile fra det hotel, vi boede på, og så var det jo forklaret.

I efteråret 2013 så jeg ikke mange lastbiler overhovedet, men det gjorde jeg så til gengæld i 2015, hvor jeg satte ny rekord for en uge.  Flest biler fra de valgte selskaber så vi i 2016, hvor vi modsætning til de foregående år, kørte rigtigt meget på motorvej. Men nu til lidt om de seks udvalgte selskaber.

C. R. England Trucking Company

C. R. England er det senest tilkomne selskab, hvis lastbiler, vi holder øje med, men det er faktisk det ældste af de seks selskaber, idet det blev startet helt tilbage i 1920. Selskabet blev stiftet af Chester Rodney England, og har hovedkontor i Salt Lake City, Utah. Under 2. Verdenskrig købte England mexicanske bananer, som kom over grænsen i El Paso, Texas. Derfra distribuerede han dem over hele Utah. Da hans sønner blev hjemsendt fra hæren, hjalp de med at transportere bananer, mens de transporterede kartofler fra Idaho til Texas. Da centralamerikanske bananer blev tilgængelige, var de mexicanske bananer ikke længere attraktive, og England skiftede fokus og transporterede nu andre frugter og grøntsager fra Californien og Arizona til Utah.

Den dag i dag er det køletransport, C. R. England er kendt for, og firmaet har en af USA's største flåder af kølelastbiler. De mener selv, at de er verdens største temperaturkontrollerede transportør, men de transporterer også tørgods. Firmaet ledes stadig af medlemmer af familien England, nu i 3. og 4. generation. Firmaet opgiver ikke, hvor mange trækkere og trailere, de har.

Swift Transportation

Swift blev startet af Carl Moyes i 1966. Før han startede for sig selv, havde han i 1940'erne og 1950'erne været chauffør for C. R. England, men i slutningen af 1950'erne startede han og hans hustru, Betty, et lille lastbilselskab i Plain City, Utah, hvor C. R. England faktisk var født. Firmaet hed B & C Truck Leasing. Da deres søn blev færdig på universitetet, flyttede de forretningen til Phoenix, Arizona. Sammen med sønnerne, Jerry og Ronald, skabte de firmaet Common Market. I begyndelsen transporterede firmaet importeret stål fra havnene i Los Angeles til Phoenix, mens de transporterede bomuld fra Arizona den anden vej. På et tidspunkt købte Common Market transportdelen fra kødpakkefirmaet Swift & Co., og de valgte at beholde dette navn til deres eget transportfirma. I 1984 var omsætningen voksen til $ 25 millioner, og firmaet voksede stadig.

I dag er firmaet et aktieselskab, og USA's største lastbiltransportfirma. Firmaet ha omkring 18.000 ansatte og har 12.300 trækkere. Desuden har de yderligere 3.900 trækkere, som er privatejede, men som kører under Swift's logo. De har 48.000 trailere, og ca. 4.500 containere. Omsætningen i firmaet nærmer sig i dag 5 milliarder dollars.

Knight Transportation

Ligesom Swift er også Knight baseret i Phoenix, Arizona. Firmaet blev stiftet i 1990 af to brødrepar, der også var hinandens fætre. Randy og Gary Knight samt Kevin og Keith Knight. De arbejdede alle fire for Swift Transportation, hvor Gary var medejer indtil Jerry Moyes købte ham ud. Også familien Knight stammede oprindeligt fra Plain City, Utah. Som Swift begyndte Knight med at transportere varer fra Phoenix til Los Angeles og andre varer den modsatte vej. Firmaet havde kun 4-5 lastbiler og et servicecenter i Phoenix.

I dag er der 4.000 ansatte og firmaet har omkring 4.500 trækkere og omkring 9.000 trailere, hvoraf en stor del er kølebiler. Også Knight er i dag et aktieselskab, med en omsætning der nærmer sig 1 milliard dollars. De har i dag 46 centre over hele USA og de har 13 salgskontorer. Bilerne er røde, som billedet viser. Det gælder dog ikke kølebilerne, som er blå.

Og stor var sorgen, da vi opdagede efter ferien i 2018, at Knight faktisk har fusioneret med Swift, så i hvert fald ejerne er altså samme igen. Vi tæller dem dog fortsat hver for sig, så længe de stadig kører i de "rigtige" lastbiler.

Schneider National

Schneider National er USA's største enkeltmandsejede transportselskab. Selskabet blev stiftet helt tilbage i 1935, da Al Schneider solgte sin bil, for at købe sin første lastbil. Hovedkontoret ligger i Green Bay, Wisconsin (kendt af elskere af amerikansk fodbold for holdet Green Bay Packers). Al blev afløst af sin søn, som direktør. I dag er sønnen afløst af Christopher Lofgren, men det er stadig Schneiderfamilien, der ejer firmaet.

Firmaet har 11.000 chauffører, foruden andre ansatte. De har 10.00 trækkere og 31.000 trailere på USA's veje, og de transporter mere end 16.000 læs om dagen. Ud over USA arbejder de også i Canada, Mexico og Kina, hvor de har egne faciliteter. Desuden en række andre lande, hvor de ikke selv har centre. Blandt sine kunder tælle Schneider to tredjedele af alle Fortune 500 selskaber. Omsætningen var i 2005 godt 3 milliarder dollars, og den er ikke blevet mindre siden. Samme år var Schneider det fjerdestørste transportfirma i USA, kun overgået af Swift, YRC Worldwideog FedEx. FedEx, UPS og US Postal Service tæller vi ikke, da de ikke er "rigtige" godstransportører. YRC er USA's største lastbil transportør, men vi tæller dem heller ikke, fordi de "bare" er et holdingselskab, der ejer flere, mindre transportører, og YRC fremgår derfor ikke af lastbilerne.  Andre selskaber, som vi hidtil ikke har talt, selv om vi ser mange af deres biler, er Landstar, Con-Way,  Crete og Ozark, men det kommer måske en dag. Heller ikke Hub Group (som heller ikke kører under eget logo), bliver talt.

Werner Enterprises

Werner Enterprises er også på Top-10 listen over USA's største lastbiltransportører med en omsætning i nabolaget af 2 milliarder dollars. Firmaet blev startet af Clarence L. Werner i 1956, da han var 19 år, i Omaha, Nebraska, hvor firmaet stadig har hovedsæde. Werner er stadig bestyrelsesformand og direktør for firmaet (sammen med to af sine sønner), her 60 år senere. Hans to andre børn (en søn og en datter) har tidligere været involveret i firmaet, og sidder nu i bestyrelsen. Werner transporterer gods i USA, Canada, Mexico, Asien, Europa og Sydamerika, og firmaet har kontorer i USA, Australien og Kina.

I dag har firmaet 7.300 trækkere, næsten 24.000 trailere foruden at de kontraherer med 11.500 uafhængige vognmænd om at transportere Werner gods.

J. B. Hunt Transport Services

Og nu firmaet, der startede hele interessen for lastbilfirmaer i USA. J. B. Hunt blev grundlagt i 1961 af Johnnie Bryan Hunt i Lowell, Arkansas, hvor firmaet stadig har hovedsæde. Da Hunt startede firmaet, var det med fem lastbiler og syv trailere, der alle var kølevogne. I 1984 var firmaet vokset til at have 550 trækkere, 1050 trailere og 550 ansatte. På det tidspunkt var de nummer 80 på listen over USA's største transportfirmaer.

I dag er det et af USA's absolut største transportfirmaer med over 19.000 ansatte. De har 12.000 trækkere, og 47.000 trailere og containere. Omsætningen har i dag oversteget $ 10 milliarder, men hovedparten af såvel omsætning som overskud kommer fra andre aktiviteter end lastbiltransport. Siden 1989 har J. B. Hunt nemlig transporteret containere via jernbane, og i dag kommer 61 % af omsætningen fra denne forretning, som også står for 77 % af overskuddet. J. B. Hunt har en fast aftale med BNSF Railway, som er det næststørste godstransport-jernbaneselskab i i USA. Omsætningen fra lastbiltransport ligger omkring 4 milliarder dollars.

Estes Express Lines

Estes Express er ny fra 2018. Firmaet er ikkie mindst en såkaldt LTL transportør i modsætning til de ovenfor omtalte selskaber. LTL står for "Less Than Truckload", hvilket indebærer at de kunder, de kører for, ikke behøver at fylde en hel lastbil, men kan aflevere fx en enkelt palle med varer. De fungerer nogenlunde på samme måde, som vi kender det fra pakketransportfirmaer som GLS, DHL, FedEX og UPS, men LTL transportørerne kører med større "pakker", typisk mellem 500 kg og 10 ton. Det vil sige lasten bliver hentet hos kunderne af mindre biler, som kører den til en central. Her bliver lasten så omladet til store lastbiler, som kører den til en anden central, hvorfra den så bliver bragt ud til modtagerne af mindre biler. Estes Express Lines blev grundlagt af W.W. Estes tilbage i 1931, og er stadig ejet af Estes familien. Firmaet har hovedsæde i Richmond i Virginia. Estes er i dag USA's største LTL selskab, men kører også Full Truckload. Estes har 16.000 ansatte, 214 terminaler, 6.700 trækkere og 30.000 trailere. Omsætningern er omkring 2,5 milliarder dollars.

Saia

Saia er også ny fra 2018, men er måske allerede på vej ud igen! Selskabet blev grundlagt i 1924 af Louis Saia i Houma i Louisiana, men i dag ligger hovedsædet i Johns Creek i Georgia. Saia var egentlig grønsagsgrossist, men opdagede at der var flere penge i at transportere grønsager end i at sælge dem. Saia ejes (efter flere ejerskifter) i dag af YRC, hvilket egentlig diskvalificerer dem fra denne konkurrence, se nedenfor, men da rigtigt mange biler kører under Saia navnet, har vi alligevel taget dem med her (så længe det varer). Som Estes er også Saia primært en LTL transportør, men også Saia kører i dag (efter opkøb af andre virksomheder) Full Truckload. Firmaet har 9.500 ansatte og har 147 centre i USA. De oplyser ikke noget om, hvor mange trækkere og trailere, de har, men firmaet har en omsætning på omkring 1,5 milliarder dollars.

Vi tæller dem ikke

Under Schneider nævnte jeg nogle selskaber som vi kunne tælle, men ikke gør. Og det kommer vi heller ikke til. Landstar fordi de ikke kører selv, men lejer biler ud, Con-Way og Ozark fordi der er for lokale, og vi primært ser dem øst på, og Crete fordi der har været meget bøvl omkring netop dette selskab. Heller ikke YRC, som faktisk er USA's absolut største transportselskab. Men vi har valgt dem fra, fordi kun et meget begrænset antal biler kører under YRC betegnelsen. En hel del kører som  "Yellow", mens de fleste kører under andre firmanavne, som fx Saia og andre selskaber, som firmaet har opkøbt gennem tiden.