Legenden om Tom Dooley

Den lokale folklore i Wilkes County har mange udlægninger af dramaet. Da det vil føre for vidt at gengive samtlige historier, vil jeg her gengive den mest kendte. Undervejs vil jeg så også komme ind på nogle af de væsentlige afvigelser, som andre versioner af legenden har. Í senere artikler, vil jeg omtale helt  andre versioner, som forsøger at give udtryk af at være den sande historie, men som alligevel er legender og næppe andet. Men altså først den mest almindelige version af legenden.

Tom Dooley blev født i den lille by Elkville i Wilkes County i North Carolina i midten af 1800-tallet. Som teenager blev han kæreste med en lokal pige, Ann Foster, som han havde kendt hele sit liv, og som boede ikke langt fra hans eget hjem. Så brød den amerikanske borgerkrig ud. Toms to ældre brødre meldte sig til krigen på sydstaternes side, og et år senere meldte også Tom sig, selv om han måtte lyve sig ældre, da han kun var 17 år, og man skulle være 18 for at kunne blive soldat. Mod krigens slutning blev han taget til fange og han tilbragte resten af krigen i en nordstatsfangelejr. I 1865, da krigen var overstået, måtte han som alle andre krigsfanger sværge troskab overfor Unionen, hvorefter han blev løsladt og vendte hjem til Elkville.

Her fik han at vide, at begge hans brødre var døde under krigen, og at Ann Foster, som ellers havde lovet at være ham tro, til han kom tilbage, havde giftet sig James Melton, der var en ældre mand fra området. Tom begyndte nu at interessere sig for Laura Foster, Anns kusine (i nogle versioner hendes søster). Nogle mente, at Tom kun var interesseret i Laura for at gøre Ann jaloux, mens andre var overbevist om, at det var alvorligt ment.  Laura havde andre tilbedere, blandt andre skolelæreren Bob Cummings (i et par historier kaldt Bob Grayson), en yankee, der var kommet til byen efter krigen. (I nogle versioner er Cummings byens sherif, og ikke skolelærer.) Enkelte versioner lader Cummings/Grayson bejle til såvel Laura som Ann Foster Melton, og i en enkelt version, er en af Lauras andre bejlere ingen ringere end James Melton, Ann Foster Meltons mand.

Billedet til venstre blev fundet i en æske med militærpapirer fra familien Dula. Billedet forstiller muligvis Tom Dooley, men det kan også være hans ældre bror, John, der døde under borgerkrigen. Originalen findes på Tom Dooley Art Museum på Whippoorwill Academy and Village i Ferguson, North Carolina . Billedet vises her med tilladelse fra museets ejer Mrs.  Edith F. Carter.

Laura og Tom aftalte, på trods af de mange andre bejlere, at de to skulle flygte hjemmefra og gifte sig. (Nogle versioner af historien ved endog, at Laura var gravid og at det var derfor, de var nødt til at gifte sig.) En nat pakkede hun alt det tøj, hun kunne have med på hesteryg, sadlede sin hest (som nogen ved hed Belle) og forlod sit hjem, og hun blev aldrig set siden. Familien ledte efter hende, men uden held, og folk i nabolaget var overbeviste om, at hun var løbet bort med Tom Dooley. Nogle dage efter hendes forsvinden (i enkelte versioner op til tre uger efter) vendte hendes hest dog hjem med en knækket grime. Man iværksatte en fornyet eftersøgning, ikke mindst på foranledning af Bob Cummings, og man fandt et sted, hvor hendes hest tilsyneladende havde været tøjret.

Der opstod nu det rygte blandt beboerne i området, at Laura var blevet myrdet og kastet i Yadkin River, der løb gennem området. Kort efter kom Ann Melton op at skændes med en anden kusine, Pauline Foster (i en enkelt version fandt skænderiet sted på den lokale kro. I nogle versioner er Pauline hendes søster). Navnet ses af og til skrevet som Perline eller Purline. De to sidstnævnte former, afspejler den måde, navnet blev udtalt på i den lokale dialekt. Vidner hørte Pauline sige til Ann, at hun ville fortælle hvad hun viste om Lauras forsvinden, og Ann skulle have svaret, at Pauline var lige skyldig som hun selv var. Myndighederne forhørte de to piger, og Pauline brød sammen og fortalte at Tom Dooley havde myrdet Laura, og at Ann havde hjulpet ham med at skaffe sig af med liget.

Pauline viste nu et eftersøgningshold til stedet, hvor liget var begravet. Med på dette eftersøgningshold var både Anns mand, James Melton og Bob Cummings, der begge skulle have været forelskede i Laura. Da en hest trådte i noget løs jord i et buskads, gav man sig til at grave på stedet, og man fandt da også liget af Laura Foster. Graven var meget kort, så hendes ben var brækkede for at få plads til liget. Hun var blevet stukket i brystet med en kniv, og i graven lå en taske med hendes tøj, så der var ingen tvivl om, at det var Laura. Hendes lig blev bragt til den by hun kom fra, og her blev hun begravet på en bakke, der nu kaldes Laura Foster Hill.

Undersøgelsen af mordet begyndte. Bob Cummings påstod at han havde fundet et lommetørklæde tilhørende Ann Melton i graven, og derfor blev der udstedt en arrestordre mod både Ann og Tom. Alle mænd, der havde kendt Laura, var dog under mistanke, og mange af disse mænd flygtede ud af staten, også Tom Dooley og en vis Jack Keaton. Senere forlod også Pauline Foster området. Tom Dooley tog til Tennessee, hvor han fik arbejde under navnet Tom Hall, og han arbejdede i fire dage på en gård, hvor han tjente penge til et par støvler. Herefter flygtede han videre, men kort tid efter blev han fanget af et eftersøgningshold under ledelse af Bob Cummings. Han blev bragt tilbage til Elkville sammen med Jack Keaton, der var blevet arresteret sammen med ham. (En version har at man ville lynche Tom lige efter tilfangetagelsen, men at dette blev forhindret af en lokal farmer). Bob Cummings fortalte forsamlingen, at Tom Dooley havde myrdet Laura Foster og at Jack Keaton og Ann Melton havde hjulpet ham. Keaton kunne dog tilvejebringe et alibi og blev løsladt, mens Ann Melton blev arresteret.

Den kendte forsvarer, Zebulon Vance, der havde været Toms regimentschef under borgerkrigen, tilbød at forsvare ham. Under retssagen blev der ført bevis for, at Tom havde haft en affære med Ann Melton, og juryen var overbevist om, at han også have haft en affære med Laura Foster. Bob Cummings fremskaffede et vidne, en kvinde ved navn Betsy Scott, som forklarede at hun havde hørt Laura fortælle at hun ville løbe bort med Tom, og Vance kunne ikke få hende til at ændre den historie. Tom blev fundet skyldig, og i 1868 blev han hængt. På vej til galgen spøgte han med sheriffen: "Havde jeg vidst at du ville bruge et så nyt, fint reb, ville jeg have vasket min hals”. Senere, da han stod ved galgen sagde han ”Kan I se den hånd? Kan I se den skælve? Kan I se den ryste? Jeg har aldrig krummet et hår på den piges hoved.” Så blev faldlemmen udløst.

Senere forsvarede Vance også Ann Melton, og i modsætning til Tom blev hun frikendt for mordet. Mens hun var fængslet, havde hun udtalt: ”Der vil ikke blive lagt et reb om denne smukke hals”, og det fik hun jo ret i. Rygterne om hendes deltagelse i mordet fulgte hende resten af hendes liv, men det fik hende ikke til at ændre sin udsvævende levevis.

I et par versioner af legenden giftede Ann sig efter retssagen med Bob Cummings. Ifølge nogle versioner, var morderen netop den jaloux Bob Cummings af og til sammen med en lige så jaloux Ann. I en af de versioner, hvor Ann og Cummings giftede sig, røbede hun på sit dødsleje, at det var hende, der havde myrdet Laura, og at Tom ikke havde noget med det at gøre. Dette rystede Cummings så meget, at han forlod staten og slog sig ned i Tennessee. I nogle historier var morderen Pauline (af og til i fællesskab med Ann), og i en enkelt version, blev Laura dræbt af en fremmed.

I de følgende artikler, vil jeg først se nærmere på den - ret store - personkreds, der var involveret i begivenhederne, enten som mistænkte, som vidner eller af andre årsager. Derefter vil jeg prøve at se på, hvad kendsgerningerne fra den gang fortæller. På baggrund af disse, vil jeg prøve at analysere mig frem til, hvad der virkeligt skete, og jeg kan da allerede røbe, at den forklaring, som jeg betragter som den mest sandsynlige, ligger en del fra såvel legender, som andre forsøg på at forklare sagen.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen