Lizzie Borden

Lizzie Borden took an axe
and gave her mother forty whacks;
And when she saw what she had done
She gave her father forty-one.

Sådan lyder et amerikansk børnerim, som stammer helt tilbage fra 1892. Som det fremgår handler det om en kvinde, der myrdede sine forældre. Det er i hvert fald det verset antyder. Sagen stiller sig imidlertid noget anderledes, når man ser nærmere på den, for faktisk blev Lizzie Borden frikendt for mordene, selv om en del af omverdenen var overbevist om hendes skyld, hvilket verset jo også fortæller. Historien har alle de træk, som en god kriminalhistorie skal have, bortset fra en afslutning, hvor morderen blev afsløret og straffet.

Lizzie Borden og hendes familie boede i Fall River, en by med 75.000 indbyggere i staten Massachusetts  noget syd for Boston. Familien bestod af Lizzies far, Andrew Borden (70 år) og hans to døtre fra første ægteskab, Emma på 39 og Lizzie på 32. Hans anden hustru, Abby, født Gray, nu 64 år, og familiens irske tjenestepige, Bridget Sullivan. Sidstnævnte blev kaldt Maggie, for det kaldte familien altid sine tjenestepiger. De to døtre havde ikke noget specielt godt forhold til deres stedmoder, og de var bange for at faderen skulle tilgodese hende i sit testamente på bekostning af dem. Han havde blandt andet givet hende et lille hus, hvor hun kunne bo, hvis han faldt væk, og ved samme lejlighed havde han foræret døtrene et kontant beløb.

Andrew Borden, der var startet som bedemand, men nu var bankdirektør og meget velhavende, blev betragtet som en noget påholdende mand, men han var respekteret i byens bedre kredse, og det samme var Lizzie, som gjorde et stort stykke arbejde for det lokale kirkesamfund. Nogen tid før mordene fandt sted havde Lizzie i øvrigt udtalt, at hun fornemmede at der ville komme problemer i fremtiden, men havde ikke specificeret disse problemer nærmere. Abby mente dog, at nogle af de bankkunder, som Andrew af og til måtte afvise, kunne være ude på at gøre familien ondt.

Den 4. august 1892 var Emma på besøg hos nogle venner i byen Fairhaven, 25 km fra fra Fall River. John V. Morse, der  var bror til Andrew Bordens første hustru, var til gengæld på besøg. Han gik imidlertid ud for at besøge en nevø og niece, og havde dermed, som Emma Borden, et alibi for dagen. Andrew Borden forlod huset kl. 9 for at inspicere et byggeri han havde i gang. Abby Borden var i gang med at tørre støv af, Lizzie Borden var i gang med at stryge og tjenestepigen Bridget Sullivan pudsede vinduer. Søndagen før havde familien stegt en stor steg, og i dagene efter, havde de spist rester af stegen. Den var tilsyneladende blevet dårlig for allerede tirsdag havde Abby og Andrew klaget over maveproblemer efter at have spist af stegen. Her, to dage senere, fik også Bridget det dårligt, og måtte gå ud i gården for at kaste op.

Huset havde to etager og dørene var låst med adskillige låse, bolte og slåer, så da Andrew Borden kom hjem omkring et kvarter i elleve om formiddagen, måtte Bridget lukke ham ind, fordi han selv havde besvær med alle lukkemekanismerne. Da han var inde, låste hun døren igen, hvilket burde udelukke at fremmede kunne være trængt ind i huset. Lizzie fortalte sin far, at stedmoderen ikke var hjemme, fordi et brev havde kaldt hende ud til et sygeleje. Andrew Borden led stadig af efterveer efter mavepinen og lagde sig på sofaen i dagligstuen i stueetagen.  Stuepigen gik op på sit værelse under taget, for også at hvile sig. Kort efter 11 kaldte Lizzie på hende, at hun skulle skynde sig ned, da faderen var død! Nogen måtte være trængt ind og have dræbt ham. Andrew lå på sofaen med hovedet knust. Da man ikke kunne få fat i lægen tilkaldte man i stedet naboer og senere politiet. Søsteren Emma blev kaldt hjem fra Fairhaven via et telegram. Lizzie mente, at hun havde hørt moderen komme hjem og Bridget Sullivan samt naboen, en Mrs. Churchill gik ovenpå, hvor de fandt Abby liggende død på gulvet i gæsteværelset. Også hendes hoved var knust og gulvtæppet var gennemvædet af blod. Lægen ankom nu, og efter at have undersøgt de to lig, mente han at Abby var blevet dræbt omkring kl. 9.30, mens Andrew var dræbt kl. 11.00.

Politiet arbejdede ikke specielt effektivt, da det var dagen for deres årlige udflugt, men senere undersøgelser har vist, at de næppe kunne have gjort mere end de faktisk gjorde. Da de afhørte Lizzie fortalte hun, at hun havde været ude i gården, da hun hørte stønnen fra stuen og havde skyndt sig ind. Tidligere havde hun efter eget udsagn været oppe på høloftet for at lede efter bly eller jern som hun kunne bruge som synk til sin fiskestang. Trods hendes forklaring om at havde opholdt på høloftet i 20 minutter, fandt man ingen spor af, at hun skulle have været der.

Mens politiet var der, kom John Morse tilbage fra sit besøg hos nevøen og niecen. Politiet kunne ikke finde noget mordvåben. Ingen af de økser, som stod i husets kælder havde spor af blod, og heller ikke den kjole som Lizzie havde haft på om formiddagen havde spor af blod (i hvert fald ingen som kunne konstateres med den tids hjælpemidler).

Der blev holdt forhør i retten, og her blev alle implicerede samt yderligere nogle vidner afhørt i en proces, der tog tre dage. Bridget Sullivan fortalte blandt andet, at hun mente at have hørt Lizzie le oppe på første sal på det tidspunkt, hvor hun lukkede Andrew ind nede i stueetagen. Det var også Bridget, der vidnede om, at hun havde hørt Lizzie fortælle faderen om moderens "udkald" til et sygeleje. Lizzie fortalte selv, at der var kommet et brev med et bud, men hverken brev eller bud blev fundet trods en dusør på 500 dollars. En nabo fortalte at Lizzie tre dage efter mordene, helt åbenlyst havde brændt en kjole i haven, mens både Bridget og søsteren Emma var til stede. Emma fortalte, da hun blev afhørt, at det var hende der havde opfordret Lizzie til at brænde kjolen, der var svinet til at maling, og som de ikke kunne rense. Politiet havde dog ikke fundet nogen kjole med maling på, da de ransagede huset efter mordene. En apoteker fortalte, at en kvinde, som han var sikker på var Lizzie Borden, havde forsøgt at købe blåsyre på hans apotek nogen tid før mordene. Kvinden havde som forklaring sagt, at hun skulle rense en sælskindspels, men han havde ikke solgt giften til hende.

Efter det retslige forhør blev Lizzie Borden anholdt og sigtet for mordene på sin far og stedmoder. Sagen blev forelagt en Grand Jury, der afgjorde at tiltalen var berettiget og i juni 1893, næsten et år efter mordene, kom sagen så endeligt for retten i New Bedford. Verset som er gengivet øverst var på det tidspunkt kendt af alle i byen, så af hensyn til en retfærdig afgørelse af sagen, kom ingen af sagens nævninge fra Fall River. Mange spor pegede i retning af Lizzie, blandt andet fundet af en økse uden skaft i kælderen. Her mente anklagemyndigheden, der var repræsenteret af William H. Moody, senere justitsminister og højesteretsdommer i USA, at Lizzie havde fjernet skaftet, fordi der var blodspor på det. En vicesherif erklærede dog i sit vidneudsagn, at han havde fundet skaftet ved siden af øksen uden blodspor og retsvidenskabsmænd vidnede om, at der ikke havde været tid til at fjerne eventuelle blodspor efter det andet mord. Faktisk blev der kun fundet blodspor i de rum, hvor de to mord havde fundet sted, og 5-6 personer vidnede alle om, at de havde set Lizzie mindre end 10 minutter efter mordtidspunktet, og at på det tidspunkt, var der ingen blodspor på hende. Det gjorde stort indtryk på nævningene, og da samtidig nogle vidneudsagn blev udelukket fra retssagen, blandt andet Lizzies egne udtalelser ved det indledende forhør, opstod der tvivl om hendes skyld. Med til at skabe tvivl var også at et lignende øksemord fandt sted i området nogen tid før retssagen. Her blev en mand, José Correira dømt for mordet, og selv om det kunne bevises, at Correira ikke var i landet da Bordens blev myrdet, påvirkede det alligevel nævningene.

Retssagen varede 12 dage og efter at nævningene havde voteret i 1½ time, fandt de, at der var berettiget tvivl om Lizzies skyld, og hun blev frikendt. Sagen er stadig ikke opklaret.

Efter sagen arvede Lizzie og Emma Borden hver 175.000 dollars efter deres far. De to søstre blev boende sammen indtil 1905, dog i et nyt hus i byen. I 1905 blev de uvenner over en fest, som Lizzie holdt for skuespilleren  Nance o'Neill, som hun havde mødt i Boston i 1904. Emma flyttede til New Market, mens Lizzie blev boende i Fall River, hvor hun begyndte at kalde sig Lizbeth A. Borden. En del historikere mener, at hun havde et lesbisk forhold til Nance o'Neill, som, selv om hun var gift, ikke lagde skjul på sine lyst til sit eget køn. Det skulle åbenbart være årsagen til bruddet mellem de to søstre, som aldrig blev helet igen. Nance o'Neill var næsten altid i pengenød, fordi hun brugte flere penge end hun tjente. Lizzie var velhavende og det kan tænkes, at det var skuespillerens økonomiske udnyttelse af søsteren, som skabte bruddet med Emma. I hvert fald er de fleste historikere enige om, at det var forholdet mellem Lizzie og Nance, der fik Emma til at flytte.

Lizzie døde af lungebetændelse den 1. juni 1927 i sit hjem og Emma døde efter et fald i Newmarket i New Hampshire kun 9 dage senere, den 10. juni. Kun få mennesker deltog i Lizzies begravelse, da tidspunktet ikke blev offentliggjort. I sit testamente betænkte hun en organisation der tog sig af dyr, Fall River Animal Rescue League.

Huset, hvor mordene fandt sted, er i dag et Bed and Breakfast. Der er blevet opført teaterstykker og indspillet film og tv-serier om mordet. Også fagbøger er udkommet i hobetal - alle med forskellige forklaringer på mordene. I 1975 kom tv-filmen "The Legend of Lizzie Borden". Her spillede skuespilleren Elizabeth Montgomery hovedrollen. Senere slægtsforskning har vist at de to, altså Elizabeth og Lizzie var fjernt beslægtede. De var det, som amerikanerne kalder "6th cousins, once removed". Det indebærer at Elizabeth Montgomerys tip tip tip tip tip oldeforældre, var Lizzie Bordens tip tip tip tip oldeforældre. Henholdsvis fem og seks generationer tilbage, havde de altså fælles forfædre. Dette blev dog først påvist efter Elizabeth Montgomerys død i 1995.

I årene efter mordene er der blevet fremsat mange teorier. Blandt disse er, at Lizzie Borden var den skyldige, og når der ikke var fundet blodspor på hendes tøj, var det fordi hun havde klædt sig nøgen, mens hun begik mordene. Mod dette taler, at hun næppe ville have kunne nå at vaske sig og tage tøj på de knap 10 minutter der gik, fra hun skulle have begået det sidste mord til naboerne kom til.

En anden teori går ud på, at morderen var en af byens indbyggere, der var blevet rasende på Andrew Borden, der ikke var en populær mand blandt alle i byen. Som bankdirektør skulle han tit træffe beslutninger, der kunne ruinere nogle af bankens kunder, fx ved at nægte dem lån, eller kræve allerede optagne lån betalt tilbage. Da familien blev ramt af maveforgiftning i dagene før mordene, var Abby Borden overbevist om, at det var nogen fra byen, der havde forgiftet dem.

Også Bridget Sullivan er udlagt som morder. Hun skulle have begået mordet på Abby Borden fordi denne tvang hende til at pudse vinduer midt under en hedebølge, og dagen efter at hun havde haft maveforgiftningen. Teorien fortæller desværre ikke hvorfor også faderen, men ikke Lizzie blev myrdet, og det var faktisk Lizzie Bordens vidneudsagn, der frikendte Bridget.

Endnu en mulighed, der er foreslået var, at de to søstre, Lizzie og Emma i fællesskab planlagde mordene, og at Lizzie, som var den stærkeste personlighed udførte dem, muligvis i samarbejde med Bridget. Eller at Emma var den skyldige, men at hun havde fået en anden til at begå mordene, og at det netop var derfor, hun var rejst bort den dag.

Endelig har det været foreslået, at morderen var en illegitim søn af Andrew Borden, William Borden, som skulle have begået mordene som hævn fordi hans far ikke ville give ham penge.