Natural Chimney

I 2000 var vi på vej mod syd fra Hendersonville i North Carolina til den lille, meget lille by Santee i South Carolina, som skulle være udgangspunkt for vores første besøg i Charleston. Inden vi drejede mod syd, ville vi imidlertid køre en smule mod nord for at bese Natural Chimney, som er en klippe i en park. Da vi kom frem, var det dog meget tåget, og vi overvejede om vi  gad betale prisen på $15, når udsigten, som vi var kommet for at nyde, var helt væk. For tåget, det var det. Svigerfamilien, som også var med, valgte at køre videre, mens vi besluttede os trods alt for at ofre pengene. Da da vi kom op på den 100 m højre klippe (med elevator), 700 m. over havet, hvor man reklamerer med, at man på en klar dag kan se Grandfather Mountain, som ligger 120 km væk, kunne vi knap nok se bjergskråningen, der lå mindre end 120 meter væk. Men det var nu alligevel en oplevelse, ikke mindst at gå ned fra klippen i tågen, som Dorte og jeg gjorde. Ungerne, som var med det år,  var slappe og tog elevatoren ned igen. Da vi kom ned var tågen lettet lidt, så vi kunne i det mindste se se klippen nede fra.

Parken, som klippen ligger i, ligger i en lille by ved navn Hickory Nut Gorge. Den ejes af familien Morse (parken altså, ikke byen), hvis forfader købte området engang i 1800-tallet. Hans kone savnede vand, så han anlagde en sø i dalen neden for klippen, og Lake Lure, som søen kaldes, er nu et yndet udflugts- og feriemål.

Nu skulle vi så mod syd, men for første gang i USA, navigerede vi helt forkert, så vi kom længere og længere ud i North Carolinas ødemark. I en lille by fandt vi så et postkontor, men trods det, at det var hverdag og midt på eftermiddagen var såvel postkontor, som alt andet i denne lille by lukket. Heldigvis kom en mand kørende forbi i bil, og ham fik vi spurgt om vej til motorvejen. Ved den venlige herres hjælp fandt vi motorvejen, og så var det ikke noget problem at finde Santee og hotellet, hvor det meste af familien befandt sig i poolen, da vi ankom, og de resterende på bassinkanten.

To år senere var vi igen i North Carolina. Denne gang kom vi fra Greenville i South Carolina og var på vej nord på mod Cherokee. Ungerne var ikke med, til gengæld var Dortes forældre med på turen. Det var de også to år tidligere, men dengang hørte de til den del af selskabet, som opgav klippen på grund af tåge. De fik derfor aldrig set Natural Chimney, så det ville vi råde bod nu. Det var heller ikke noget stort problem at finde Hickory Nut Gorge, men indgangen til parken med klippen kunne vi ikke finde. Så vi kørte frem og tilbage nogle gange indtil det til sidst lykkedes. Og så viste det sig, at indgangen lå på den modsatte side af vejen i forhold til, hvad vi havde husket – så et eller andet sted i løbet af de sidste to år, var hukommelsen åbenbart stået af. Men vi kom altså ind i parken og kørte op til parkeringspladsen ved klippen. Og denne gang, var det ikke spor tåget.

Også denne gang valgte vi at tage elevatoren. For at komme til denne går man gennem en boret tunnel i bjerget. Tunnellen er 60 meter lang, og der er 15° celsius hele året rundt. Siderne i tunnellen består af klippe, der er 500 millioner år gammel. Området, som klippen ligger i, er geologisk en del af Appalacherne, og disse er en af verdens ældste bjergkæder. Klippen består mest af gnejs i mange forskellige farver, afhængigt af, hvilke grundstoffer gnejsen indeholder. Elevatoren fører op gennem bjerget, og turen, der svarer til at køre 26 etager op, tager 30 sekunder. I elevatoren er der en elevatorfører, og hun skal nå at fortælle hele parkens historie osv. på den tid turen varer, så der bliver talt hurtigt.

Da vi kom op til toppen, gik vi ad den lille bro, der fører over til selve "skorstenen", hvor vi så stod og nød udsigten over dalen nedenfor med søen Lake Lure, som hedder sådan, fordi områdets skønhed havde lokket den oprindelige ejer og især hans kone, til at købe det (lure betyder "lokke" eller "narre"). Som tidligere nævnt skulle man på en klar dag kunne se bjerge 120 km væk. Det forhindrede tågen os dog i at konstatere, da vi sidst var på stedet. Denne gang var der ingen tåge, men til gengæld var der varmedis, som gjorde himlen uklar, så jeg ved stadig ikke om det med bjergene kun er noget de praler af i turistbrochuren.

I parken er der i øvrigt et rigt fugle- og dyreliv, og vi så da også ret mange fugle, ikke mindst kalkungribbe, som jævnligt svæver over dalen. Også den rødstrubede kolibri skulle være almindelig, men den fik vi nu ikke øje på. Blandt de sjældnere fugle, som vi altså heller ikke så, er fiskeørn, vandrefalk og sort grib.

Se flere billeder fra Natural Chimney under Billeder - USA - North Carolina