Historien om Mary Read og Anne Bonny

En kort historie om to kvinder frabegyndelsen af det 18. århundrede; kort fordi man i virkeligheden ikke ved meget om dem. Mary Read var født omkring 1690, datoen kendes ikke præcist og Anne Bonny blev født en gang mellem 1700 og 1702. Mary fra født i England, og Anne var irsk. Hvad havde de så til fælles? De var begge sørøvere (pirater). Ikke, som det af og til anføres, de eneste kvindelige pirater gennem tiden; tværtimod. Bare fra det 18. århundrede kendes omkring 10 kvindelige pirater og allerede Dronning Teuta af Illyrien (omkring 232 f. Kr.) slog sig på sørøveri.

Read og Bonny er imidlertid så vidt man ved, de eneste to kvinder som blev sigtet og dømt for sørøveri i den periode, der kaldes "sørøvernes guldalder" (fra ca. 1650 til omkring 1730. Det var i denne periode at kendte pirater som Henry Morgan, Captain Kidd, Gentlemanpiraten Stede Bonnet, Sortskæg (Edward Teach), Black Bart Roberts, Henry Every, Edward Low, og Calico Jack Rackham slog deres folder. Selv om de begge var berygtede, og havde deres naven på efterlysningsplakater, var der igen af dem, som på noget tidspunkt, kommanderede deres eget skib.

Mary Read blev født i England som uægteskabeligt barn af enken efter en skibskaptajn. Da hendes ældre bror, søn af skibskaptajnen, døde, begyndte hendes mor at klæde hende ud som dreng, og lade som hun var broderen. Broderen havde nemlig fået økonomisk støtte fra sin farmor- og denne støtte ville moderen gerne beholde. Bedstemoderen lod sig narre og Mary og hendes mor kunne leve af støtten indtil Mary blev teenager. Derefter måtte Mary tjene til føden, hvilket hun gjorde som tjenestedreng (stadig forklædt som dreng) og senere fik hun hyre på et skib. Da hun fandt vilkårene ombord for hårde deserterede hun og gik i stedet ind i den britiske hær. Her udmærkede hun sig flere gange i kamp, og ingen havde nogen anelse om, at der var tale om en kvinde. Imidlertid mødte hun på et tidspunkt en flamsk soldat*, som hun blev forelsket i. Herefter blev hun nødt til at afsløre sit køn, da de to ville giftes. De fik en mængde gaver af overraskede medsoldater, forlod begge hæren og købte en kro nær Breda i Holland. Ægtemanden døde desværre tidligt, og Mary forklædte sig igen som mand og søgte ind i den hollandske hær. Imidlertid var det fredstid, så der var ikke mange avancementsmuligheder, så Mary forlod igen hæren og tog hyre på et skib, som skulle til Vestindien.

* Nogle kilder mener, at dette må have været under den krig, som på engelsk kaldes "The Nine Year War", på dansk bedre kendt som "Den Pfalziske Arvefølgekrig", men da den fandt sted mellem 1689 og 1697 har Mary været en særdeles ung soldat. Nogle kilder mener så, at hun nok har været født i 1680, ikke i 1690,  men i så fals har hun ikke været særligt ung i 1720, som hun ellers blev beskrevet som. Snarere har der været tale en en periode under Den spanske Arvefølgekrig, som blev udkæmpet mellem 1701 og 1714. Her kunne Mary godt have været med mod slutningen af krigen. Desværre var England allierede med Holland mod Frankrig i begge krige, så Mary kunne under alle omstændigheder have mødt en flamsk soldat. I øvrigt var der også danske lejetropper med på de allieredes side, men det er en helt anden historie.

Anne Bonny blev født i County Cork i Irland. Også hun var født uden for ægteskab, som datter af en gift advokat, William Cormac og hans tjenestepige, Mary Brennan. Desværre for William ville hans kone ikke finde sig i tingenes tilstand. Hun offentliggjorde sagen, hvilket betødat hans rygte, og drrmed hans muligheder for at virke som advokat, blev ødelagt. Sammen med Mary Brennan og Anne udvandrede William Cormac til kolonien Carolina, hvor han, Mary og Anne slog sig ned i byen Charles Towne (nu Charleston i South Carolina). William begyndte igen som advokat og købte en plantage. Mary døde kort efter ankomsten til Amerika, mens Anne endnu var barn. Allerede som helt ung teenager var det derfor hende, der måtte stå for faderens husholdning. Hun var som barn og ung kendt for at være meget temperamentsfuld, for ikke at sige voldelig. Historier fortæller at hun kun 13 år gammel, slog en tjenestepige ihjel ved at stikke hende i maven med en kniv, og da en ung mand senere forsøgte at forgribe sig på hende seksuelt, kostede det ham flere måneder på hospitalet. Da hun var 16 forelskede hun sig i en ung sømand (og sikkert med forbindelser til sørøveri), James Bonny. William Cormac advarede Anne om, at James Bonny kun var ude efter hendes eller rettere hans penge, men hun var stædig og giftede sig med Bonny på trods af faderens ønsker. William, der ønskede at hans datter skulle vokse op som en respektabel kvinde, blev vred. Han smed dem begge ud af huset og gjorde Anne arveløs. James tog hende med til Nassau på øen New Providence i Bahamaøerne. New Providence var kendt som et yndet tilholdssted for sørøvere, som bestak guvernøren og hans embedsmænd til at lade dem være i fred. Her lærte Anne mange sørøvere at kendte, så da James, for at tjene penge, blev meddeler for guvernøren, blev hun skuffet og vred, og ved hjælp af en god ven, som drev et bordel, lykkedes det hende at stikke af fra ægtemanden.

I stedet fandt Anne Bonny sammen med John "Calico Jack" Rackham, en pirat, som dengang var forholdsvis ukendt. Rackham tilbød at købe hende fra hendes mand, så de kunne blive skilt, efter at Bonny havde anklaget hende for utroskab overfor guvernøren, som idømte hende piskestraf for utroskaben. I dag lyder idéen om at købe en kvinde fri af hendes ægteskab måske fremmed, men dengang var det et ankerkendt princip; skilsmisse mod betaling ("divorce by purchase). Anne ville dog ikke sælges som "et stykke kvæg", og hun "nøjedes" derfor med at stikke af sammen med Jack. Rackham opbragte primært mindre skibe i kystfart, og var egentlig ikke specielt succesrig som sørøver. Til gengæld vidste han, hvordan man skulle leve med stil og bruge mange penge, og det faldt Anne for. Anne blev Calico Jacks elskerinde, og hun blev gravid i løbet af 1719, 17 år gammel. Jack satte hende i land på Cuba, så hun kunne føde barnet der.

På vej til Vestindien blev Mary Reads skib opbragt af pirater, som tvang hende til at slutte sig til dem. I 1718 tog hun imod en benådning fra kongen, og fik i stedet hyre hos på et kaperskib. (Kapere havde tilladelse fra et eller flere lande til opbringe skibe tilhørende det pågældende lands fjender; en slags statsautoriseret sørøveri). Nogen tid efter begik besætningen mytteri, og Mary sluttede sig til mytteristerne, som nu igen blev "almindelige" sørøvere. Senere kom hun til at sejle på et mindre, hollandsk handelsskib og tidligt i 1720, blev dette skib opbragt af Calico Jack Rackham. Mary Read, der stadig optrådte som mand, sluttede sig til ham. På dette tidspunkt befandt Anne Bonny sig på Cuba med det nyfødte barn. Barnet hørte man ikke mere til. Nogle mener at Anne efterlod det på Cuba, mens andre mener, at det måske døde ved fødslen. Read optrådte fortsat i mandsklæder, og ingen ombord, end ikke kaptajnen, vidste at hun var en kvinde. Mary Read forelskede sig i en ung navigatør, som var blevet tvunget i tjeneste hos Rackham, men navigatøren kom på tværs af en erfaren pirat, som han havde generet. Piraten udfordrede navigatøren til duel, men da Mary vidste at hendes elskede ingen chance havde mod sørøveren, sørgede hun selv for at komme skænderi med denne. Nu udfordrede hun sørøveren til en duel, som hun vandt, og da hendes elsker kom til sin duel, var hans modstander allerede død. Mary Read fortsatte tilsyneladende sin affære med navigatøren, uden at nogen andre opdagede hendes køn.

Kort efter fødslen på Cuba vendte Anne Bonny tilbage til Calico Jacks skib i Nassau. Her lod hun sig skille fra sin mand, og senere blev hun "gift" med Jack Rackham, mens de var til søs. På trods af forholdet til Jack Rackham, blev Anne alligevel interesseret i en ung, køn sømand, men da hun gjorde tilnærmelser, måtte Mary Rad afsløre sit køn. De to havde et kortvarigt lesbisk forhold, men da den jaloux Jack overraskede dem sammen, og truede med med at skære halsen over på hendes nye elsker, afslørede de også Marys køn for ham. Helt i modstrid med tidens ånd, i følge hvilke kvinder i skibe var den sikre vej til undergang, tillod han dem begge at blive ombord, og de vendte tilbage til Nassau og sendte besætningen hjem. Kort efter stjal Jack og de to kvinder skibet Revenge som lå i havnen i Nassau, rekrutterede en ny besætning, som fra begyndelsen vidste, at der var to kvinder blandt dem. De stak til søs igen og genoptog pirateriet. Kun når de angreb andre skibe, var de to kvinder i mandstøj, ellers gik de klædt som kvinder, da deres køn jo alligevel var kendt. På én eller anden måde fik også den britiske guvernør over Bahamaøerne kendskab til deres køn, og de blev beskrevet som kvinder på en efterlysningsplakat midt i 1720.

I oktobe 1720 r, befandt Revenge sig igen i Nassau, hvor besætningen holdt et drikkegilde med besætningen fra et andet sørøverskib, der også lå i havnen. Under gildet blev der drukket adskillige dunke af den lokale rom. Mens gildet var i gang blev skibet angrebet af et engelsk kaperskib under kommando af en kendt piratjæger, Kommandør Jonathan Barnet, som var udsendt af Jamaicas guvernør for at gøre en ende på det sørøveri, der udgik fra Nassau. Da Barnet skød en salve mod Revenge flygtede de berusede sørøvere og deres gæster ned om læ og kun de to kvinder og endnu en pirat blev tilbage på dækket for at forsvare skibet. Mary Read blev så vred på de døddrukne skibskammerater, at hun skød flere skud ned i kahytten, og dræbte en og sårede flere. De tre tilbageværende kømpede bravt mod overmagten, men måtte tid sidst opgive deres forsvar af skibet og blev overmandet af Barnets besætning. Rackham og de øvrige overgav sig og bad om benådning. Barnet valgte dog at arrestere dem alle og føre dem til Jamaica. Her blev de alle fængslet, og da de kom for retten blev hele besætningen, inklusive de to kvinder, dømt til hængning for sørøveri.

Mary Read og Anne Bonny "pleaded their bellies", det vil sige at de påberåbte sig, at de var gravide. Det betød efter dagældende engelsk lov, at henrettelserne skulle udsættes til efter at de havde født. Det menes at Mary Read kan have været gravid med den navigatør, hun var forelsket i, mens Anne Bonny formodentlig endnu engang var gravid med Jack Rackham. I 1721 døde Mary Read af, hvad der blev kaldt "feber opstået i forbindelse med barnefødsel". Hvad der skete med barnet vides ikke. Det kan have været død ved fødslen, men der er ingen optegnelser om, at barnet blev begravet, så måske har det overlevet og er blevet sat i pleje. Hvad der skete med Anne Bonny vides ikke. Hun forsvandt simpelthen fra optegnelserne uden at efterlade sig spor, mens hun sad i fængsel. Nogle mener at hun blev løsladt og stak til søs igen som pirat under et nyt navn, andre mener at hun vendte tilbage til James Bonny. Flertallet mener dog i dag at hendes far bestak embedsmænd og fængselspersonale og fik hende smuglet ud af fængslet. Alternativt skulle han have betalt løsepenge til guivernøren for at få hende benåedet. I hvert fald fik han hende ud af fængslet og bragt tilbage til Charles Towne, hvor hun fødte sit og Calico Jack Rackhams andet barn. I december 1721 skulle hun have giftet sig med en lokal mand, Joseph Burleigh, som hun fik yderligere 10 børn med. I følge denne historie, som også citeres i Oxford Dictionary of National Biography, levede hun til hun blev firs og døde omkring den 20. april 1782, og hun blev begravet i Charles Towne den 25. april samme år. Historien lyder sandsynlig, da hendes var flere gange tidligere havde hjulpet hende, når hun var i knibe, også på Jamaica, hvor han havde gode forbindelser.

Calico Jack Rackham kom for retten med resten af besætningen i Spanish Town på Jamaica i 1720 og den 18. november 1720 blev han hængt på Gallows-Point i Port Royal på samme ø.

Hele "affæren" varede mindre end et år og alligevel er de to piger omtalt i adskillige bøger, og der er lavet film og skrevet romaner om dem, blandt disse James L. Nelsons murstensroman: The Only Life That Mattered". Adam Ant omtaler Mary Read i sin sang 5 Guns West, som kan høres ved at klikke på linket. Et kort videoklip kan ses på Youtube: Anne Bonny and Mary Read.