Shopping med mere

Vi havde hjemmefra aftalt at en enkelt dag i New York skulle reserveres, så Dorte kunne få shoppet, eller i hvert fald set lidt på butikker. Imidlertid mente hun ikke, at hun skulle bruge hele dagen. Vi blev derfor om at udnytte vores buskort endnu engang og tage den sidste tur, nemlig Uptown Loop, der blandt andet kører gennem Harlem og Spanish Harlem. Vi havde altså ikke så travlt, så vi stod sent op, og kom først fra hotellet omkring 9.30.

Bussen afgik undtagelsesvis ikke fra Times Square, men fra 8th Avenue, men et par gader længere ude end hotellet, så vi spadserede nord på, og da vi passerede en Starbucks gik vi derind for at spise morgenmad.  Efter morgenmaden gik vi til stoppestedet og ventede på en bus, som kom forholdsvis hurtigt.

Vel ombord, fortalte guiden at turen ville vare mellem 7 kvarter og tre timer afhængig af trafikken. Det endte med at blive omkring 2½ time og denne gang steg vi ikke af undervejs. Vi lagde ud med at køre gennem en del af Hell's Kitchen, som denne del af Manhattan kaldes. Her kom vi blandt andet forbi New Yorks laveste skyskraber. Det var en skyskraber, som var blevet påbegyndt i 1920'erne, men aldrig blevet bygget højere end fire-fem etager. Loven i New York siger, at hvis man ikke udnytter luftrummet over sin ejendom, kan andre gøre det, men det skete ikke og i 2003 byggede ejeren, Hearst koncernen selv en ny bygning oven på den oprindelige. Vi fortsatte op forbi Columbus Circle, som ligger ved det sydvestligste hjørne af Central Park. Turen fortsatte ad Broadway op til Lincoln Center og vendte derefter tilbage til Central Park ved Dakota bygningen. Det var uden for denne at John Lennon blev skudt i 1980. Hans enke, Yoko Ono bor stadig i bygningen, og i Central Park lige over for findes en mindepark for Lennon, som Yoko Ono har finansieret, Strawberry Fields. Dakotabygningen blev bygget i midten af 1880'erne og på det tidspunkt lå den langt uden for den væsentlige del af New York (ved 72th Street), faktisk så langt ude, at den lige så godt kunne have ligget i Dakota – fortæller historien, som dog næppe er sand.

Herfra fortsatte vi op ad Central Park West forbi Museum of Natural History. Her kørte bussen så vest på til området Upper West Side og fortsatte mod nord ad Amsterdam Avenue, forbi St. John the Divine katedralen. Denne episkopale kirke, er den fjerdestørste kirkebygning i verden og den er så stor, at det er næsten umuligt at få taget et ordentligt billede af den. Vi fik historien om, hvordan Rockefeller familien forsøgte at komme med i kirkens bestyrelse ved at love at donere et beløb, men at familien, da de fik nej, oprettede deres egen kirke, baptistkirken Riverside Church tæt ved. Denne kirke, der har verdens største klokkespil, kørte vi forbi kort efter på hjørnet af Claremont Ave. og West 120th Street.

På turen mellem de to kirker, var vi kørt forbi og til dels igennem Columbia University, der er et af USA's ældste universiteter (faktisk det kun femte, der blev etableret i de 13 kolonier, der senere blev USA). I Riverside Park, skråt overfor Riverside Church ligger Grant's Tomb. Her ligger borgerkrigsgeneralen og USA's 18. præsident, Ulysses S. Grant og hans hustru begravet. Grant er i øvrigt en af de mange amerikanere, der har et initial uden betydning. Oprindelig hed han Hiram Ulysses Grant, men da han kom på West Point ville han ændre det til Ulysses Hiram Grant, for ikke at blive kendt som "HUG" ("hug" betyder "knus"). Imidlertid ville man på skolen ikke acceptere andet end det navn, han var indskrevet under, og her var han fejlagtigt blevet indskrevet som Ulysses S. Grant, fordi hans "anbefaler" vidste, at hans mors pigenavn var Simpson. Han begyndte selv at bruge dette navn, men udelukkende med initialet, da han ikke anerkendte mellemnavnet Simpson. Senere fik han kælenavnet Sam, fordi U.S. af hans soldaterkolleger, blev "oversat" til Uncle Sam, et begreb, der har personificeret USA siden 1812. Dette har givet anledning til den almindelige misforståelse, at S'et i Ulysses S. Grant stod for Samuel. Nu ved I så, at dette ikke er korrekt.

Fra Grants grav fortsatte vi nordpå og derefter vest på ad 125th Street gennem Harlem, hvor vi blandt andet så Apollo Theater, der har mottoet, "where stars are born and legends made", og mange kendte sorte musikere og sangere, har da også startet deres karriere her, fx Ella Fitzgerald, Billie Holliday, Diana Ross, Gladys Knight, Patti LaBelle, Marvin Gaye, Stevie Wonder, Aretha Franklin og mange flere. I nyere tid har Mariah Carey startet sin karriere her. Vi kom også forbi Cotton Club, ellere rettere det sted, hvor Cotton Club tidligere lå. Denne jazzklub, der havde sin storhedstid under spiritusforbudet, har også givet sceneplads til mange store navne, fx Louis Armstrong, Duke Ellington Count Basie, Bessie Smith, George Gerswin, Irving Berlin, Mae West og Al Jolson m.fl. I øvrigt bør det nok bemærkes, at på trods af, at langt de fleste kunstnere, der optrådte på Cotton Club, var sorte, var der kun adgang til klubben for et hvidt publikum!

Vi så Harlem Market og moskeen, hvor  Malcolm X i sin tid prædikede. Fra Harlem fortsatte vi gennem Spanish Harlem, og tilbage mod Central Park, denne gang på østsiden af parken. Her kørte vi ad 5th Avenue, hvor strækningen langs den nordlige del af parken er kendt som Museum Mile. Her ligger blandt andre El Museo Del Barrio, Museum of the City of New York, Smithsonian National Museum of Design, Jewish Museum, Guggenheim Museum og ikke mindst Metropolitan Museum of Art foruden flere andre museer.

Da vi nåede til Rockefeller Center, stod vi af bussen. Nu var det shoppetid. Dels ville Dorte gerne se den mondæne del af Fith Avenue, dels ville jeg gerne se St. Patricks Katedralen og dels havde vi set en Barnes & Noble boghandel på den anden side af Central Park på hjørnet af Broadway og West 68th Street, og den ville vi også gerne besøge.

Vi spadserede de få meter ad 52th Street til Fifth Avenue, som vi så gik mod syd ad til St. Patricks Katedral, som vi gik ind i, men vi blev der ikke længe, da der var en gudstjeneste i gang. I stedet gik vi over på den anden side af gaden til en restaurant, hvor vi spiste en gang salat, som skule gøre det ud for frokost. Så gik vi igen nord på, så Dorte kunne nyde synet af alle de spændende mærkevarebutikker, der ligger på strækningen mellem 34th og 60th Street. Flest er der mellem 49th Street og 58th Street, og det var netop på den strækning, vi befandt os. Her finder man mange rigtigt dyre forretninger, og butikslejen på gaden er da også verdens dyreste, så priserne i butikkerne er derefter. Fifth Avenue er i øvrigt den gade, der deler Manhattan. Gaderne øst for hedder East og vest for West, fx East 52th Street og West 52nd Street. Blandt butikkerne er blandt andre Cartier og Tiffanny's, Louis Vuitton, Bulgari, Prada, Saks Fith Avenue, Versace, Brooks Brothers, Elizabeth Arden, Hermés, Christian Dior, Victoria's Secret, Lacoste, Hugo Boss, Abercrombie & Fitch og Apples underjordiske butik.

Hjemmefra havde Dorte udtrykt ønske om, måske at købe sig en taske. Hun har noget med tasker, og når nu butikkerne var der J. Hun ville imidlertid ikke have en Louis Vuitton, for det har alle jo! I stedet gik vi ind hos Gucci, og det ende med at hun kom ud med en taske og en pung. Den sidste spenderede jeg i anledning af vores bryllupdag. Gucci var dog den eneste 5th Avenue butik, som blev besøgt den dag.

Efter købet fortsatte vi op ad Fifth Avenue og skråede ind gennem Central Park. På den anden side af parken fortsatte vi til boghandelen, vi havde set fra bussen. Vi kan begge to godt lide bøger, så allerede hjemmefra havde vi aftalt, at vi skulle handle bøger i New York. Bøger på engelsk er typisk langt billigere end i Danmark, mest på grund af det større marked for engelske bøger. Vi entrede altså boghandelen, som vi altid gør når vi er i et engelsktalende land, og købte nogle få bøger. Omkring 16-20 stykker blev det til. Og så håbede vi bare, at de kunne være i kufferterne. Vi tog en taxi tilbage til hotellet med vores indkøb. Da vi kom tilbage, gik Dorte op på værelset, mens jeg fandt en butik, hvor jeg kunne købe en proptrækker. Da jeg kom tilbage med mit indkøb, åbnede vi én af de flasker, vi tidligere havde købt på Long Island og slappede af med den et par timer, mens Dorte flyttede alt indholdet, af den gamle håndtaske over i den nye!!!

Et par timer senere gik vi ud for at spise den sidste omgang aftensmad i New York i denne omgang. Efter maden gik vi op til Times Square, for at se denne plads med aftenbelysning endnu en gang. Pladsen hed tidligere Longacre Square, men i begyndelsen af 1900-tallet flyttede avisen New York Times sit hovedsæde til stedet, som derefter blev omdøbt til Times Square. I følge en anekdote var avisens ejer, Adolph S. Ochs sur over, at de to andre store aviser i New York, New York Herald og New York Tribune begge havde steder i byen opkaldt efter sig, mens Times ikke havde og det var derfor han flyttede sin avis, til et sted, han kunne få omdøbt. Avisen blev der imidlertid ikke længe. Allerede i 1913 flyttede den til større lokaler, men bygningen, One Times Square eksisterer stadig, og det er fra toppen af denne bygning, man hver nytårsaften siden 1907 (bortset fra under mørklægningen under 2. Verdenskrig) har ladet en kugle falde, præcis ved midnat. Bygningen står i dag tom. Det kan ikke betale sig for ejerne at udleje den, da de tjener over 20 millioner dollars årligt, bare for at udleje pladsen uden på bygningen til diverse firmaers neonskilte.