Spillegale

I Las Vegas havde vi bestilt værelser på Las Vegas Hilton, som vi fandt uden problemer. Til  gengæld fik vi problemer med at finde vej, da vi først havde fundet hotellet. Da vi kørte ind på hotellets område, der er meget stort, så vi et skilt, eller rettere to skilte. Det ene viste til Valet Parking (altså hvor bilen bliver kørt bort af ukendte personer, og stillet et ukendt sted J) og det andet viste til Self Parking. Vi mente, at vi godt selv kunne parkere vores bil. Så vi kørte mod Self Parking, og fandt også nemt en plads, om end lidt væk fra indgangen til hotellet. Vi lod derfor kufferterne ligge i bilen, og gik over på hotellet for at checke ind. Hilton Las Vegas er stort, meget stort. Da det blev bygget i 1969 var det faktisk verdens største hotel med sine 3.174 værelser, og der er da også flere indgange. Inden for den indgangsdør, vi havde benyttet, var en hall med butikker på begge sider, men ingen reception, så vi gik ned af gangen, der førte fra hallen. Også her lå der butikker, og vi begyndte at tale om, hvor mon receptionen lå. Denne samtale blev overhørt at nogle danskere, der var på vej den anden vej, og de spurgte os, om vi havde problemer. Her fik Dorte så sagt, at vi ledte efter "vores hotel". De opfattede det imidlertid bogstaveligt og spurgte om, hvilket hotel vi skulle bo på, og da vi svarede at vi skulle bo på Hilton, forsikrede de os om, at dette skam var Hilton. Vi fik så forklaret, at det egentlig bare var lobbyen vi ledte efter. Her kunne de så hjælpe ved at forklare, at det nemmeste var at gå ud igen, fatte bilen og så køre om til Valet Parking. Så kunne vi sætte bilen lige foran hotellets hovedindgang, læsse bagagen af, hvorefter disse parkeringsgutter ville tage sig af bilen. Lobbyen lå så lige inden for denne indgang. Vi gjorde som de sagde, og fandt ganske rigtigt også hovedindgangen, hvor en hjælpsom ung mand, hjalp os med at få kufferterne ud af bilen. Derefter gav han os en kvittering, og så kørte han bilen væk til en ukendt skæbne, mens vi gik ind i lobbyen og fandt en receptionskranke.

Vi fik et værelse på den 14. af de 29 etager som hotellet har, og selv om vi ikke var helt oppe, var der alligevel en fin udsigt over byen. Efter at være kommet op på værelset slappede vi af en times tid eller to, tog bad og klædte om og gik derefter ned for at finde en af 14 restauranter, som hotellet kunne byde på! Det blev en mexicansk restaurant. Som flere gange tidligere på mexicanske restauranter, bestilte vi nachos til forret. Hvad vi ellers spiste har jeg glemt, men mexicansk var det. Inden maden bestilte vi et par margaritaer, og det skal jeg love for at vi fik. Jeg vil tro at der har været næsten en ¾ liter i de glas vi fik, og det endte da også med, at vi ikke bestilte andet at drikke. Det er nok første gang, jeg har drukket margaritas til min mad. Jeg har dog en gang drukket whisky til min mad. Det var i Skotland, hvor vi skulle prøve deres nationalret, haggis. Hvis nogen ikke er bekendt med denne "delikatesse", kan jeg fortælle at den består af hakket fåreindmad, typisk hjerter, lunger, nyrer og lever. Det hele blandes med løg, krydderier, havregryn, og fåretalg og fortyndes med fårefond. Derefter hældes massen i en fåremavesæk, og det hele koges i omkring en time. Jo, skotterne ved, hvad der er godt! Vi fik det serveret med kålrabimos, og whiskyen var simpelthen nødvendig for at få det til at glide ned. Ja, det var så  et mindre sidespring.

Restauranten var i øvrigt en af de hurtige. Vi havde endnu ikke spist halvdelen af forretten, da hovedretten kom på bordet. Da vi havde spist færdigt gik vi ud og tog byens monorail, der har station uden for hotellet. Vi kørte med denne til den sidste station (i den ene retning J), der ligger ved MGM Grand (der i i dag er verdens største hotel med over 5.000 værelser). Undervejs på turen gav en stemme i en højttaler os turistinformationer om byen. Ved MGM gik vi lidt rundt i dette enorme hotel, hvor de i øvrigt holder løver. Dem så vi nu ikke noget til, og da vi havde set nok, bevægede vi os ud på The Strip. The Strip er et ca. 7 km langt stykke af Las Vegas Boulevard.  Temperaturen var stadig på den forkerte side af 30° her omkring klokken 21 om aftenen så det var varmt, og vi valgte at gå ad The Strip tilbage mod hotellet, selv om fødderne efterhånden blev lidt ømme, vi havde jo taget det pæne tøj og de pæne sko på. Til gengæld nød vi de mange mennesker – det var lørdag og Independence Day Weekend, så der var rigtigt mange. Vi nød også at se på alle de kasinoer, der er bygget op med forskellige temaer, som fx Luxor, der er en pyramide, Paris, der har både Eiffeltårn og Triumfbue, Venezia, med kanaler og gondoler, New York, New York med Frihedsgudinden, Empire State Building og andre skyskrabere, Circus Circus med sit cirkustema samt Caesars Palace med romersk tema. Vi beundrede selvfølgelig også de mange kasinoer, der bare var der – og hvis temaer var mindre synlige udefra, fx Bellagio og Mirage (dette hotel har et akvarium, og et delfinarium). Da vi kom forbi Caesars Palace var de netop i gang med et meget stort festfyrværkeri, som både vi og resten af gaden standsede op for at se på. Hele spadsereturen tog godt to timer, og vi var noget trætte og varme, da vi kom tilbage til Hilton.

Vi havde ikke været inde på nogle af kasinoerne, så det må vi have til gode til en anden gang. Til gengæld havde vi aftalt, at vi ville spille lidt på hotellets kasino, dog ikke for mere end $100 til sammen. Det holdt til ca. 50 minutter, så var vi fallit. Vi købte en drink i baren, og tog den med op på værelset, en oplevelse rigere – og 100 dollars fattigere.