Det nordvestlige Washington og Seattle  (7 - 14 dage)

Opdateret marts 2024 (oprindeligt skrevet i februar 2015)

Denne tur, den første på disse sider tager sit udgangspunkt i Seattle, eller rettere Seattles lufthavn nogle kilometer syd for byen. Tidligere havde SAS direkte fly til Seattle, men den rute er nedlagt. I dag er det ikke muligt at flyve direkte til byen fra Danmark, men flere luftfartsselskaber har ruter, som kun kræver en enkelt mellemlanding. Vi har selv fløjet med Icelandair et par gange og været ganske tilfredse. Også British Ariways, American Airways, US Airways, Delta, KLM, Airfrance og Air Canada flyver til byen med en enkelt mellemlanding. Hele flyveturen inklusive mellemlandinger, tager fra knap 13 timer til omkring 17 timer afhængigt af selskab og rute.

Denne tur bliver i området omkring Seattle og de enkelte strækninger, der skal køres er forholdsvis korte. Afhængig af ankomsttidspunkt kan man tage en overnatning nær lufthavnen eller fortsætte til første mål og overnatte der. Denne, som alle andre ture, kan naturligvis køres i modsat rækkefølge af det her skitserede.

1. etape: SeaTac International Airport til Olympia (49 miles, 79 km).
Turen er så kort (tager ca. 1 time), så næsten ligegyldigt hvor sent på aftenen, man ankommer, kan det betale sig at køre den med det samme. Tag I-5 fra nær lufthavnen direkte til Olympia. Byen er statshovedstad i Washington. Det er en forholdsvis lille by med knap 50.000 indbyggere. Byen bruger en del artesisk vand og rundt omkring i byen kan man se flere artesiske brønde (altså brønde, hvor vandet ikke skal pumpes op). Blandt byens attraktioner er Bigelow House Museum og Washington Capitol Building. Også en sejltur i havnen kan være interessant.

Dette besøg kan gøres på en dag inkl. transport fra lufthavnen eller før turen til Forks påbegyndes.

2. etape: Olympia til Forks (157 miles, 252 km)

Rialto Beach nordvest for Forks.

Kør mod vest fra Olympia ad Washington Road 8 til Aberdeen. Vejen går mellem skovklædte bakker og blandt andet forbi et atomkraftværk, som aldrig har været taget i brug. Den nu afdøde Nirvana musiker, Kurt Cobain er født i Aberdeen, og byen har en lille flodhavn, men ellers er der ikke meget at se. I Aberdeen skiftes til U.S. Highway 101 mod nord. Denne vej går i begyndelsen inde i landet, men efter omkring 40 miles ved bebyggelsen Amanda Park svinger den mod vest ud mod Stillehavet. På vejen har man passeret en af verdens få tempererede regnskove, Quinault regnskoven. Senere passerer man endnu en regnskov, Queets. Jeg beskriver et besøg i en tredje regnskov på næste etape, men man kan selvfølgelig også aflægge besøg i de to nævne, når man passerer. Efter 20 miles svinger vejen nord på og de næste 12-13 miles går den helt ude ved Stillehavskysten, så her er der mulighed for at få det første glimt af Stillehavet. Når vejen igen svinger ind i landet, er der kun godt 20 miles tilbage til Forks. Hele turen kan gøres på knap tre timer, men det afhænger naturligvis af antallet og varigheden af stop. I Forks bør man have resten af den dag, hvor man kommer og mindst en dag mere.

Er man til romanerne og/eller filmene om Twilight kan man bruge en del tid i byen til at se på Twilight souvenirbutikker, restauranter, brændehandlere og meget andet. På flere af byens moteller kan man bestille Twilight værelser. Personligt vil jeg hellere bruge resten af den første dag til et besøg ved Stillehavet. Lige nord for byen kan man tage Washington Road 110 (La Push Road) ud mod den meget lille by La Push, der er hovedby i Quillayute Indianerreservatet. Byen ligger ved en bugt, og her kan man besøge First Beach, der har sandstrand og hvor der er bademuligheder. Også La Push er med i Twilight sagaen. Det er her de formskiftende indianere, der kan blive til ulve, holder til. Efter et besøg i La Push kan man køre et stykke tilbage mod øst til man krydser floden. På den  anden side kan man så igen køre mod vest til Rialto Beach, der ligger ude ved Stillehavet. Her er ingen sandstrand, og havet er en del "vildere" end ved First Beach. Området her er en del af Olympic National Park, men der opkræves ikke entre ved dette site. Det er vigtigt at man overholder parkens regler, fx omkring opbevaring af fødevarer og bortkastning af affald, da der kan være bjørne i området (selv har vi nu aldrig set nogen). Man kan gå en tur langs stranden, men tag gode sko på, da man skal gå på ubehagelige, små sten. Man kan nyde synet af de mange klipper i havet ud for kysten og man kan også være heldig at se USA's nationalfugl, den hvidhovede havørn, der har reder i de høje træer langs kysten. Fra parkeringspladsen kan man gå ca. 1,5 mile (2,5 km) hver vej til Hole-in-the-Wall, en bue skåret ud af klippen af havets påvirkning. Det kan tage nogen tid at gå turen, vi brugte mere end 1½ time for de fem km. Vær opmærksom på, at man undervejs skal vade over mindre vandløb, der krydser stranden.

Der er ikke så mange restauranter i Forks, men mad kan man da få. Byen har kun knap 3.500 indbyggere og var tidligere centrum for Den Olympiske Halvøs tømmerindustri og man ser stadig mange lastbiler belæsset med træstammer i området.

3. etape: Besøg i Hoh Rainforest (63 miles, 101 km)

Mosgroet træ ved "Hall of Mosses" Hoh Rainforest.

Næste dag er et besøg i regnskoven nærmest et must. Kør mod syd ad U.S. 101 ca. 12 miles til Upper Hoh Road. Tag denne mod øst ca. 20 miles. Så kører man igen ind i Olympic National Park og denne gang skal der betales entre, $ 30 for en syvdages billet for en bil med fire passagerer. Gem billetten, den skal bruges igen senere på turen. Husk at der i nationalparken er en hastighedsbegrænsning på 35 miles i timen, visse steder faktisk kun 5 miles fx ved parkeringspladsen ved visitor centeret. Faktisk er den eneste gang, jeg er blevet stoppe for at køre for stærkt i USA, netop her i nationalparken, hvor jeg blev stoppet af en park ranger for at køre 48 Mph, hvor jeg altså kun måtte køre 35.

Man er nu inde i Hoh regnskoven og fra parkeringspladsen ved visitor centeret udgår to spadsereture. "Hall of Mosses" er kortest (1,2 km), men også mest spændende. Den fører gennem bevoksninger af høje graner, fyrre og andre nåletræer overgroet af mos. Ved vores første besøg fik vi et glimt af en rødlos, som sprang fra en væltet træstamme ind i kraffet, da vi kom larmenede. Den anden tur er "Spruce Nature Trail" (2 km), som ikke har helt så meget mos, men som til gengæld går helt ned til Hoh River.

Her i regnskoven falder årligt omkring 4.200 mm nedbør (mod ca. 700 mm i Danmark). Er man virkelig til hiking og overnatning i det fri, kan man tage "Hoh River Trail", som går op til Olympic Mountains, en tur på 17 miles (27 km) hver vej, hvor en del af udturen er op ad bakke. De første 13 miles går det forholdsvis lige ud, men derefter går det stejlt opad. På grund af terrænets beskaffenhed, kan denne tur ikke gøres på en enkelt dag. Der er mulighed for primitiv overnatning undervejs efter "først til mølle" princippet. Tilladelse til overnatning skal indhentes i Visitor Centeret. Læs mere om mulighederne på National Park Services hjemmeside. Besøget i Forks kræver minimum to dage, gerne tre, hvis man skal se de steder, jeg omtaler her.

Tip: Inden man besøger en nationalpark eller et national monument, er det en god ide at slå stedet op hos National Park Service for at undersøge, om der er nogen advarsler for den pågældende park. Det kan være om lukkede veje, dårligt vej eller lignende.

4. etape: Forks til Anacortes (143 miles, 230 km) med en færgetur og en hvaltur indlagt.

Udsigt over Olympic Mountains fra Hurricane Ridge.

Heller ikke dagens etape er specielt lang. Den går fra Forks mod nord ad U.S. 101 til byen Beaver, og derefter følges kysten af Olympic Peninsula mod øst til byen Port Townsend. Undervejs er det muligt at tage flere detours, fx kan man lige efter byen Beaver tage Washington Road 113 og senere 112 til Neah Bay, som er det sted længst mod nordvest i de 48 sammenhængende stater, man kan komme i bil. Her kan man blandt andet se "Makah Museum", et museum, der viser arkæologiske fund fra en Makah landsby. (Makah er en af de mange indianerstammer, der boede og stadig bor ved Washingtons kyst). I bugten ud for byen ligger den ubeboede Waadah Island. Umiddelbart efter Beaver svinger U.S. 101 mod øst langs Juan de Fuca Strædet, men dog ikke tæt på kysten. Undervejs mod øst, passeres Crescent Lake, som er en meget smuk sø, især i vindstille, så omgivelserne spejler sig i søen. Hold øje med forskellige skilte til interessante steder som Elwha River og Madison Creek Falls, hvor man kan gå korte eller længere ture.  Ca. halvvejs mellem Beaver og Port Townsend ligger byen Port Angeles. Byen har ca. 20.000 indbyggere og er et godt sted at proviantere, hvis det er nødvendigt. Her er både små butikker, supermarkeder og en hyggelig havn. Fra Port Angeles bør man tage en afstikker op i Olympic Mountains syd for byen. Fra Port Angeles går en vej op til Hurrican Ridge i 1.600 meters højde. Herfra er der en forrygende udsigt over Olympic Mountains i klart vejr, og kommer man tidligt om morgenen eller formiddagen er vejret om sommeren ofte klart. Stedet ligger inde i Olympic National Park, så her får man brug for den billet man købte i Hoh Rain Forest. På en god dag kan man både på vej op til højderyggen og nær parkeringspladsen se en mængde sorthalede rådyr. Vær opmærksom på, at selv i juli kan der være koldt på toppen. Ved vores første besøg havde temperaturen været omkring 26-27 grader, da vi kørte fra Forks, og den var nogenlunde det samme i Port Angeles. På Hurrican Ridge var den imidlertid nede på 5 grader, hvilket ikke er meget, når man kun er iført shorts og T-shirt.

Efter besøg på Hurricane Ridge fortsættes mod øst ad U.S. 101. Ved byen Sequim kan man tage endnu en afstikker denne gang mod nord til den meget lille  by Dungeness, der har givet navn til de berømte Dungeness krabber. Prøv evt. en krabbe på The Three Crabs. Fremme i Port Townsend følges skiltene til færgen til Coupeville (Keystone - Port Townsend Ferry). Færgen sejler ca. en gang hver halvanden time i vinterhalvåret og ca. hvert 45. minut om sommeren. Det kan være en fordel at reservere plads, men det kan også være vanskeligt at time tiden, hvis man tager mange afstikkere undervejs. Færgeruten er en del af Washingtons meget udbyggede færgesystem, faktisk det næstmest udbyggede i verden. Turen tager ca. 35 minutter, og prisen er $ 11 for biler kortere end 4,2 m, mens biler op til 6,7 meter koster $ 21. Prisen omfatter bil + fører, mens passagerer betales separat. Færgen fører over til Keystone på Whidbey Island, som er en af af de sydligste øer i øgruppen San Juan Islands. Tag Washington Road 20 mod nord til Fidalgo Island. En bro over farvandet Deception Pass forbinder de to øer. Fortsæt af WR 20 til Anacortes. Undervejs kan man tage en afstikker til Mount Erie, det højeste punkt på Fidalgo Island.

Turen fra Forks til Anacortes kræver en dag.

Tip: Hvis man allerede har været på hvalktur fra Port Angeles, kan man springe Anacortes over. I stedet kan man fortsætte mod syd af US 101. når man når Port Townsend, og k're til Bainbridge Island. Herfra kan man så tage en færge direkte til Seattles centrum.

5. etape: Hvaltur fra Anacortes

På en af vores hvalture så vi adskillige spækhuggere. der legede i vandet tæt på båden.

Formålet med at køre til Anacortes er at tage på hvaltur. Fra byen afgår ture med forskellige selskaber til Puget Sound, Salish Sea og Juan de Fuca Strædet, hvor man kan være heldig at se hvaler. Vi har altid selv brugt selskabet Island Adventures, som giver hvalgaranti. De garanterer dog ikke, at man vil se hvaler på en given tur, men at man kan få en ny tur, hvis man ingen ser. Dette sker dog yderst sjældent da selskabet ser hvaler på 97 % af alle deres ture. Kommer man i god tid til bådens afgang, kan man besøge Cape Sante Park på den anden side af havnen. Fra forbjerget er der en fin udsigt over by og havn.

Afhængig af årstiden kan man på turene være heldig at se gråhvaler, pukkelhvaler, vågehvaler, og ikke mindst spækhuggere, som stort set kan ses hele året. Hvis man altså kan finde dem. Der er jo tale om vilde dyr, som ikke følger et skema. Selskabet sejler faktisk også fra Port Angeles, hvis man ikke vil tage færgen ud til øerne, men jeg synes det er en oplevelse i sig selv. Ud over hvaler kan man også opleve marsvin, sæler, havørne og mange andre fugle på turene. Prisen for en tur et $ 109* for voksne (over 12) og $ 49 for børn mellem 3 og 12. Seniorer (over 65) betaler $ 69. Det virker dyrt (omkring 725 pro persona i februar 2015), men er alle pengene værd - især hvis man ser spækhuggere, som elsker at lege. Turene fra Port Angeles er lidt billigere, men er til gengæld også kortere. En tur fra Anacortes varer ca. 5-6 timer (den første vi var på varede næsten 7, forbi vi fulgte hvalerne helt ind i canadisk farvand). Tag varmt tøj på, i hvert fald indledningsvis; selv om sommeren kan det være køligt på havet, men det kan også være varmt, så husk solcreme med høj faktor, hvis man tager overtøjet af.

Sæt en dag af til hvalturen og måske en ekstra dag af til at udforske Anacortes.

* Booker man mere end 30 dage før turen, kan man spare op til $20.

6. etape: Anacortes til Seattle (80 miles, 130 km)
Fra Anacortes til Seattle er der kun 130 km og da øen er forbundet med med fastlandet med en dæmning skal der ikke sejles. Den hurtigste vej mellem de to byer er at tage WR 20 til fastlandet og derefter Interstate 5 ned til Seattle. Hvor man skal forlade motorvejen afhænger naturligvis af, hvor man skal bo. Jeg har ikke sat priser i dette afsnit, da de jævnligt ændrer sig. Jeg kan dog nævne at monorailen koster $3,50 for voksne og 1,75 for børn og pensionister for en enkeltbillet.

7. etape: Seattle  Seatac International Airport (15 miles, 25 km)
Der er ikke langt til lufthavnen, så det er ret nemt at tilpasse turen derned så det passer med en flyafgang.

Tips: I Forks og Anacortes kan det være en rigtig god ide at bestille hotel på forhånd hvis man rejser i sommermånederne. I Olympia og Seattle er det nemmere at få værelse, da der er flere hoteller, men til gengæld kan man komme til at besøge nogle stykker for at finde et, så også her vil jeg anbefale at bestille hjemmefra. Vi har boet på Pacific Inn Motel i Forks og The Marina Inn i Anacortes, begge steder OK, når man kun skal overnatte. I Seattle har vi boet dels på Red Roof Inn (lige ved lufthavnen) og et par gange på Quality Inn and Suites ved Seattle Center. Bor man på sidstnævnte eller andre hoteller nær Seattle Center vil jeg anbefale et besøg på 5 Point Cafe på Tillicum Place. Her får man godt øl og en god burger, eller karakteristiske Seattle Fish'n Chips. Der er åbent 24 timer i døgnet og stedets motto er: "Alcoholics serving alcoholics since 1929". Turen kan gøres på 8-9 dage inklusive fly, men så er der ikke meget tid til at fordybe sig i de ting man ser, så afsæt gerne nogle dage ekstra.

-  Tilbage til Rejsetips og turforslag -