Og af sted det går - til Los Angeles med ventetid

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle af sted. Vi havde aftalt med Dorte at hun kørte os til lufthavnen, så det gjorde hun, og vi var der i rigtig god tid, da vi på grund af business class billetterne havde fast track både ved check-in og gennem sikkerhedskontrollen. Vi vekslede begge lidt kroner til dollars og tilbragte ellers ventetiden i loungen. Turen til London gik over forventning, kedelig som de fleste flyveture, men hurtig. Vi landede allerede 20 minutter før planlagt, men derfra begyndte det at gå galt.

Det var dårligt vejr i London. Faktisk så dårligt, at fly nok kunne lande, men ikke lette. Det betød at alle de fly, der skulle afgå, stadig holdt og ventede inde ved deres gates, og der var simpelthen ingen ledig gate til os. Vi måtte derfor vente både de 20 minutter vi var foran skemaet foruden yderligere tyve minutter, så da vi endelig kom ud af flyet, havde vi kun 25 minutter til at nå det næste. Heldigvis var det i samme terminal, men mens vi havde landet ved en B-gate, skulle vi starte fra en A-gate (i en anden bygning), så vi skulle krydse under en del af lufthavnen. Vi nåede det dog lige i sidste øjeblik, da vi igen havde glæde af fast track gennem sikkerhedskontrollen. Flyveturen til Los Angeles var OK. Vi fløj med en Airbus 380-800 med to etager i hele flyets længde, og vi havde plads på øverste etage. Business Class består af nogle små "båse", hvor man sidder for sig selv. Sæderne kan lægges helt til vandret, og der er fodstøtte, så man faktisk kan ligge ned. Det betød at jeg for første gang fik sovet 3-4 timer på vej over Atlanten, en tur på i alt 11 timer. Heller ikke vores fly havde kunnet lette fra London til tiden, og vi var en time forsinkede inden vi kom fra London. Det blev ikke bedre på vejen, så da vi landede i Los Angeles var det med fem kvarters forsinkelse.

Til gengæld var der kun tre foran os i immigration, så det så let og elegant ud. Men det var det ikke, øv bøv! Desværre havde British Airways lavet en ikke nærmere specificeret fejl i deres dokumenter, så politimanden i immigration ikke kunne give os indrejsetilladelse umiddelbart. Han skulle først have tilladelse fra en supervisor, og det tog en rum tid før hun dukkede op efter at være blevet tilkaldt flere gange. Det endte med, at vi havde tilbragt næsten 45 minutter med at vente, men i den tid hyggesnakkede vi så med politimanden. Da supervisoren endelig kom, var der ingen problemer med at komme ind, og så kunne vi vandre ned til bagageudleveringen. På trods af den lange ventetid ved immigration var bagagen først lige begyndt at ankomme på båndet, og den kom kun meget langsomt. Til sidst havde vi fået tre ud af vores fire stykker bagage, men den sidste (en af mine kufferter) kom ikke. Da al bagagen fra flyet var kommet på båndet, blev der råbt en del navne op i højttalerne, blandt andre vores. Noget af vores bagagevar blevet efterladt i London, så vi skulle henvende os til en British Airways medarbejder. Nogenlunde samtidigt fik jeg en SMS om det samme fra BA. Vi fandt en BA medarbejder, og hun henviste os til en servicedesk på den anden side af tolden, så vi vandrede gennem denne uden problemer. Ved servicedesken var der selvfølgelig kø, men vi kom ret hurtigt til, og fik udfyldt de relevante papirer. Vi fik også en kvittering for anmeldelsen, hvor der stod et tracking nummer, som vi kunne følge på nettet. Manden bag skranken kunne fortælle os, at den bortløbne kuffert ville ankomme med et fly næste dag kl. 12.45 og ville blive bragt til hotellet mellem 15 og 16.

Så kunne vi langt om længe finde en bus, som kørte os til Avis Biludlejning. Her var der til en afveksling kø, og ingen aircondition. 30 mennesker var foran os i køen og det tog os 45 minutter, før det blev vores tur. Til gengæld gik det ret hurtigt at få bilen, og så kunne vi sætte kursen mod hotellet, Historic Mayfair, som vi nåede kl. 22.45 - næsten tre timer senere end planlagt. Efter at have fortalt i receptionen at de kunne forvente en kuffert næste dag, gik vi op på vores værelse og gik i seng med det samme, efter at have sat vækkeuret til kl. 6.00. Vi ville blive hentet til bustur allerede kl. 8.