"Vidste du det" - 2015

Dette er et arkiv over mine opdateringer af unødvendig paratviden; eventuelle billeder vises ikke i arkivet. De nyeste opdateringer tilføjes først i arkivet.

Vidste du:

27-12-15
At nytåret har skiftet dato flere gange?
Der er ingen, der ved hvornår man begyndte at opdele tiden i år, og derfor ved man heller ikke, hvornår nytåret blev "opfundet". Vi ved dog, at da den romerske konge, Numa, indførte sin kalender i 713 fvt., fastlagde han nytåret til skiftet mellem december og januar.

Indtil den numatiske kalender havde året kun 10 måneder (selv om man vidste, at det var længere, man havde bare ingen navne for den overskydende periode. Månederne havde navne, efter det, der skete i dem, såmåned, høstmåned osv. og i de to måneder skete der absolut ingenting. Numa indførte månederne januar og februar før marts, som tidligere var årets første måned. December (tiende måned) var den sidste i året, og nytåret kom altså til at ligge mellem december og den nye januar.

Her har det så ligget siden, i hvert fald i den vestlige kultur. Andre kulturer har nytår på andre tidspunkter. Gennem middelalderen flyttede de kirkelige myndigheder rundt på nytåret efter behov. Nytåret har således været fejret 1. marts, 25. marts. Påskedag, 1. september og sågar den 25. december. Da pave Gregor indførte sin nye kalender i 1582 flyttede han nytåret tilbage til 1. januar, og det blev så også tilfældet i de forskellige lande, efterhånden som de adopterede denne kalender. I Danmark skete det den 1. marts 1700. Indtil da var nytår på Mariæ Bebudelsesdag den 25. marts. Kirkens nytår i Danmark ligger altid 1. søndag i Advent. Her starter altså et nyt kirkeår.

I Rusland har man brugt den gregorianske kalender siden 1918, men den russisk ortodokse kirke holder fast ved den julianske kalender, og julen falder derfor omkring vores Hellig Tre konger.


20-12-15
At verdens største kirkeklokke er russisk og aldrig har ringet?
Verdens største kirkeklokke tog næsten to år at støbe (1733-1735). Klokken er 14,6 meter høj og vejer 200 ton. Den største diameter er 6,6 meter. Klokken står i dag ved foden af Velikij-klokketårnet i Kreml i Moskva. Arbejdet med klokken, der kaldes Zar-klokken, blev sat i værk af Zar Peter den Stores niece, Anna Ivanovna, der var Kejserinde af Rusland fra 1730 til 1740.

Anna Ivanovna ville indforskrive franske klokkestøbere til at støbe klokken, men de afviste hendes udsending, da de troede at ideen om en så stor klokke var en spøg, og ikke mente, at det var gennemførligt. I stedet gik opgaven til en lokal klokkestøber, Ivan Motorin, som ikke havde udelt succes med opgaven.

Under en brand i 1737 faldt klokken ned fra sit midlertidige stativ, og da man forsøgte at køle den med vand, gik et stort stykke (over 10 ton) af. Allerede under støbningen var der opstået svagheder i klokken, og der har aldrig været ringet med den. Da Napoleon besatte Moskva i 1812, ville han have klokken med til Paris som trofæ, men måtte opgive på grund af dens størrelse og vægt.

Klokken er støbt af bronze, men legeringen indeholder også 525 kg sølv og 72 kg guld.


13-12-15
At den betegnelse for julemanden, Kris Kringle, som af og til høres i engelsksprogede lande som England, USA og Canada egentlig er tysk?
Da tyske indvandrere slog sig ned i USA, ikke mindst i Pennsylvania, udviklede deres sprog sig kun langsomt. De talte længe tysk, og efterhånden blev sproget kendt som Pennsylvania Dutch, som fortsat tales i nogle enklaver rundt omkring i USA. I dag forbindes sproget især med med religiøse mindretal som amish'er, mennonitter m.fl., men tales også af andre befolkningsgrupper. Sproget har intet med Holland at gøre, men er en afledt udtale af noget, der egentlig hed Pennsylvania Deitsch (på eget sprog kaldes det Pennsilfaanisch Deitsch). Blandt de ord, de havde med, var ordet Christkindl eller bare Christkind - egentlig Kristusbarnet. I germansktalende lande som Tyskland, Østrig og Schweiz samt i mange øst- og sydeuropæiske lande, var Christkindl, den skikkelse som kom med gaver til jul.

I USA blev navnet så anglificeret i udtalen til Kris Kringle, som kunne give mening som et engelsk navn, og blev forbundet med den skikkelse, som kom med gaver i de angelsaksisktalende lande, nemlig Sankt Nicholas eller Santa Claus. På den måde blev altså Christkindl til Kris Kringle, og Kristusbarnet blev identisk med Julemanden.


6-12-15
At den nordfrisiske by Rungholt forsvandt i 1362 under en storm?
I januar 1362 blev Vadehavet ramt af en meget kraftig storm. Stormen medførte en stormflod, som oversvømmede store dele af de landområder, der grænsede op til Vadehavet. Flere tusinde mennesker omkom under det, der er blevet kendt som "Den store Manddrukning". Store landområder forsvandt under bølgerne og mange af de nuværende øer ved Sønderjyllands vestkyst "kom til verden" natten til den 16. januar under denne storm.

Rungholt var en stor handelsby på den frisiske ø, Strand. Byen var hovedby i Edom Herred, og der var mange indbyggere. Under stormen sank byen i havet og næsten alle indbyggere omkom. En ny stormflod knap 300 år siden delte Strand i de tre øer, der findes i dag: Nordstrand. Pelvorm og Nordstrand Mor.

I mange hundrede år var Rungholt kun en legende. Ingen vidste om byen nogensinde havde eksisteret, men i 1920'erne og 30'erne ændrede tidevandet sig, og der blev funder rester af volde, bygninger og brønde.

Sandsynligvis skyldes katastrofens omfang, at pestepidemien omkring 1350 havde udryddet så mange indbyggere, at der ikke længere var nok til at vedligeholde digerne.


29-11-15
At i år 561 blev Frankerrriget delt i fire dele?
Den 29. november år 561 døde kong Klotar 1 af Frankerriget i Compiegne i en alder af 64. Dødsårsagen var lungebetændelse. Hans fire sønner fortsatte merovingerens dynasti, der havde navn efter den halvt legendariske Merovech eller Merovee på fransk, som grundlagde dynastiet engang før år 450. Eller måske i virkeligheden af hans søn, Childeric den 1. Hans søn, Klodevig d. 1 (Clovis), forenede alle de galliske stammer under merovingernes herredømme.

Klotars sønner delte frankerriget mellem sig. Charibert d. 1 fik områderne Neustrien, Aquietaine og Novempopulania. Hans hovedstad var Paris. Guntram fik Bourgogne, Sigebert fik Austrasien og havde hovedstad i Metz, mens Chilperic fik et mindre, sammenhængende kongerige omkring hovedstaden Sioissons. Da Charibert døde, delte de tre andre brødre hans område mellem sig, men bevarede Paris som selvstændig by.


22-11-15
At den lille by Lenoir i North Carolina er hjemsted for et af Googles datacentre
I 2007 besluttede Google at åbne et datacenter i den lille by Lenoir i Caldwell County i det vestlige North Carolina. Lenoir, der kun har 18.000 indbyggere, var tidligere hjemsted for en særdeles omfattende møbelindustri, men det meste af produktionen flyttede til udlandet, og kun ganske få møbelfabrikker er tilbage i byen.

Alligevel valgte Google at investere 1.2 milliarder dollars i at bygge datacenteret, som stod færdigt i 2009. Datacenteret opererer nu i fuldt omfang, og det har skabt 110 nye job i byen. Google har også investeret 3,6 millioner dollars i det lokale skolevæsen og forskellige non-profit organisationer. Når Google valgte Lenoir skyldtes det dels, at de kunne få jord til at bygge på forholdsvis billigt, men også at der var tilstrækkeligt med elektrisk energi i området, og endelig at der var ledig arbejdskapacitet i byen og området omkring.


15-11-15
At 14 danske konger muligvis døde af den samme, arvelige hjertesygdom?
En del danske konger (14 nærmere bestemt) døde forholdsvis unge og tilsyneladende uden forudgående sygdom. Disse konger var Svend Tveskæg (godt 50 år), Harald d. 2. (ca. 30 år), Knud d. Store (ca. 40 år), Hardeknud (24 år), Svend Estridsen (godt 50 år), Harald Hen (knap 40 år), Oluf Hunger (ca. 45 år), Erik Lam (ca. 25 år), Knud d. 6. (knap 40 år), Christoffer d. 1. (40 år), Erik Menved (45 år), Christoffer d. 2. (55 år), Valdemar d. 3 (52 år) og Oluf d. 2. (17 år).  Tallene i parentes er kongernes alder.

Sygdommen, som er mistænkt for at have taget livet af disse konger, er Brugadas Syndrom, en arvelig hjertelidelse. Sygdommen kommer oftest til udtryk hos mænd, og sjældnere hos kvinder. Alle de omtalte konger var efterkommere af Svend Tveskæg, som kan have været den første i kongerækken, som havde sygdommen.

Sygdommen er i dag specielt udbredt i Sydøstasien og i Thailand er det den næsthyppigste dødsårsag for unge mænd efter trafikulykker. Sygdommen skyldes en mutation i visse gener, der bevirker at hjertet ikke fungerer optimalt, men har arytmi. Det kan give sig udslag i besvimelsesanfald og i værste tilfælde dødsfald. Af og til kan  sygdommen, hvis den konstateres i tide, behandles med en pacemaker, men ofte kan der ikke gøres noget. Man kan undersøge for de pågældende genfejl, men udfordringen er, at man kan have sygdommen uden at have mutationer i de kendte gener. I mange tilfælde er døden det første (og eneste) symptom, hvorfor det er for sent at "gøre noget". Sygdommen koster ofte sine ofre livet, når hjertet belastes, for eksempel ved fysisk anstrengelse som sex, indtagelse af store mængder alkohol eller andre former for ophidselse.

Det er ikke endeligt konkluderet at sygdommen var årsag til de pågældende kongers død, men den er altså mistænkt for at være det.


25-10-15
At Alexander Graham Bell, opfinder af telefonen,  bare var døbt Alexander?
Alexander blev født i Edinburgh i 1847. Hans forældre var Alexander Melville Bell og Eliza Grace Symonds. Han havde to brødre, Melville James Bell og Edward Charles Bell, mens Alexander kun hed Alexander. Da han blev 10 år, plagede han sin far om han ikke måtte få to navne ligesom sine brødre. Til sidst gav faren efter og på sin 11-års fødselsdag, måtte han få et mellemnavn på betingelse af, at det blev Graham efter Alexander Graham, der var en god ven af familien fra Canada.

Da han mange år senere blev gift, ville hans kone have, at han kaldte sig Alec, og sådan underskrev han sig resten af sit liv.

Bell er mest kendt for at "opfinde" eller i hvert fald udvikle telefonen, men han opfandt mange andre ting. Selv kaldte han sig imidlertid aldrig opfinder, da han betragtede sig som det, han levede af, nemlig at være lærer for døve.

Blandt de ting han også opfandt var blandt andet en metaldetektor, audiometeret til måling af mindre hørenedsættelser og flere andre ting. Desuden eksperimenterede han med flyvemaskiner. hydrofoilbåde og meget andet.

Bell er kendt for mange udtalelser. Her er et par stykker:

  • "God has strewn our paths with wonders, and we shall certainly not go through Life with our eyes shut." 1872
  • "The day will come when the man at the telephone will be able to see the distant person to whom he is speaking" 1906
  • "It will not be long until a man can take dinner in New York and breakfast the next morning in Liverpool" , 1907
  • "Coal and oil are......strictly limited in quantity. We can take coal out of a mine but we can never put it back." "What shall we do when we have no more coal or oil? The unchecked burning of fossil fuels would have a sort of greenhouse effect. "The net result is the greenhouse becomes a sort of hot-house." 1917
  • og i 1876 i verdens første telefonsamtale til sin assistent i nabolokaet: "Mr. Watson, come here, I want you"

Derimod har han formodentlig aldrig sagt de ellers så berømte ord: "One day there will be a telephone in every major city in the USA" , der siges at skulle være udtalt i 1880.


18-10-15
At der fra et træ af arten Sukker-løn kan tappes op til 150 liter saft om året uden at træet tager skade?
Sukker-løn eller sukkerahorn (Sugar Maple), som det også kaldes, er et træ, der er hjemmehørende i de nordøstlige områder af Nordamerika. Træerne kan blive op til 45 m høje men det hører til sjældenhederne. Normalt bliver træerne omkring 35 m. Træerne producerer en meget sukkerholdig saft, som kan tappes og bruges til fremstilling af ahornsirup. Træerne er løvfældende og som andre træer af samme slægt er deres frø forsynet med "vinger".

I Canada er træet et meget vigtigt produktionstræ, og det er den vigtigste kilde til ahornsirup. Så længe træet har en stamme på mindre end 80 tommer (203 cm) i omkreds forsynes det typisk med et enkel tappested, men når stammen bliver større end dette, kan den forsynes med to aftapningshaner. Hver hane kan producere ca. 75 liter saft om året. De 150 liter, der kan produceres fra et stort træ, bliver inddampet så en stor deel af væsken forsvinder, og der er nu tale om ahornsirup. Der skal bruges ca. 40 liter saft for at producere 1 liter sirup, så et stort træ kan give knap fire liter sirup om året.

Også andre ahornsorter producerer saft, der kan omdannes til sirup, men i mindre mængder, og med en anderledes smag


11-10-15
at Agatha Christie er verdens mest oversatte forfatter?
UNESCOs kontor for statistik har lavet en oversigt over de mest oversatte forfattere. På denne liste ligger den britiske krimiforfatter, Agathe Christie (kendt for Hercule Poirot og Miss Marple), nummer 1 foran franske Jules Verne. På 3. pladsen kommer William Shakespeare og på 4. pladsen overraskende nok en børnebogsforfatter, nemlig Enid Blyton (De 5). Nummer 5 er kærlighedsromanforfatteren Barbara Carland. Den bedste (eneste) dansker på listen er H. C. Andersen på en 8. plads, lige efter Vladimir Ilitj Lenin. Også svenske Astrid Lindgren er med på listen på en plads som nummer 18. Lige efter hende ligger den nu afdøde pave, Johannes Paul II.

Agatha Christie er i øvrigt ikke bare den mest oversatte forfatter, men også den mest solgte.


4-10-15
at kongekobraen slet ikke er en kobra?
Kongekobraen, der lever i Indien og Sydøstasien, er verdens længste giftslange. Den kan blive op til næsten 6 meter lang, men gennemsnitslængden er omkring 4 meter. Det tungeste eksemplar, man kender fra naturen vejede 12 kg. Dens gift består mest af neurotoksiner, der angriber centralnervesystemet hos slangens ofre, og ender med at lamme byttets hjerte og lunger, så ofrene dør ofte af kvælning. I visse tilfælde kan giften også give nyresvigt og den medvirker til at nedbryde vævet hos ofret. Kongekobraens primære føde er mindre slanger, og en stor kobra kan indtage slanger der er over 2 meter lange i et enkelt måltid. Bliver et menneske bidt, skal der gives store mængder serum, for at modvirke giftens virkninger. I Indien er slangen fredet, og man kan få op til 6 års fængsel for at dræbe en kongekobra.

Kongekobraen er ikke en kobra! Den tilhører således ikke slægten "ægte kobraer" (naja), som rummer de fleste kobraer, blandt andre den indiske kobra og skovkobraen. I stedet er kongekobraen det eneste medlem af sin egen slægt, Ophiophagus, der er græsk for "slangeæder". Kongekobraen har i modsætning til flere ægte kobraer ikke "briller" når den udspiler nakkehuden, men i stedet en vinkel.


27-9-15
at den sidste store comanchehøvding, Quanah Parker, grundlagde en religion og at hans søn blev missionær?
Quanah Parker (fornavnet fra comancheordet "kwana" - "det lugter") blev født i 1845. Han tilhørte en gruppe af comancher, der hed Quahadi (antilopespiserne). I sin ungdom var han en modig kriger, der vandt stor berømmelse i kampe såvel mod andre stammer, som mod de hvide.

Senere, da stammen blev sendt i reservat, blev han en af lederne, og han regnes som den sidste store høvding. Sammen med et par andre grundlagde han Native American Church, også kendt som peyotereligionen.  Dette var en blanding af protestantisk kristendom og traditionel indiansk religion. Religionen trives fortsat og har omkring 250.000 tilhængere fra mange forskellige stammer. Parker blev en ældre herre efter tidens forhold, og døde 59 år gammel i 1911. Han er i dag begravet i Fort Sill i Oklahoma. ved siden af sin mor, Cyntia Ann Parker, der var amerikansk. Hun var blevet kidnppet som 9-årig og voksede op hos og blev en del af stammen. Hans far var høvding Peta Nocona.

En af Quanah Parkers sønner var White Parker. Han blev præst og missionær for metodistkirken og missionerede blandt comancherne. White spillede også hovedrollen i en stumfilm fra 1920, The Daughter of Dawn, hvor alle skuespillere var indianere fra comanche- og kiowastammerne.


20-9-15
at statuen af gudinden Germania ved Rüdesheim i Tyskland er over 10 meter høj?
På en bjergtop ved byen Rüdesheim ved Rhinen findes det såkaldte Niederwalddenkmal. Dette er et monument over den tyske samling, som fandt sted efter afslutningen af den fransk-preusiske krig i 1871. Monumentet består af et fundament og på toppen af dette står en status af gudinden Germania, som personificerer den tyske nation.

Selve statuen er 10,5 meter høj og med fundament er hele monumentet 38,5 m. Sværdet, som Germania holder, er 5 meter langt. I den anden hånd holder hun den tyske kejserkrone løftet over sit hoved. På fundamentet under statuen ses på et relief Kejser Wilhelm og nogle soldater, som holder vagt ved Rhinen. På de to sider af relieffet ses to statuer, der repræsenterer henholdsvis krig (højre side) og fred (venstre side).

Man kan komme op til stedet i bil ad vejen til slottet Niederwald, til fods ad stier gennem vinmarker eller med en svævebane nede fra Rüdesheim, som undervejs passerer hen over vinmarkerne. Fra monumenter er der en fin udsigt over Rhin-dalen og på en klar dag kan man se Wiesbaden i det fjerne.


13-9-15
at Juneau i Alaska er den største statshovedstad i USA, målt i areal?
Juneau er en interessant statshovedstad på flere måder. Byen har kun omkring 32.000 indbyggere, men dækker et areal på 8.430 km2, heraf 7.036 km2 land (større end Sjælland). Det gør den til den arealmæssigt største statshovedstad, og USAs næststørste by i det hele taget. Kun byen Sitka, der også ligger i Alaska, dækker et større areal, nemlig 12.460 km2. Sitka har endda kun 10.000 indbyggere.

To af USAs stater, Rhode Island og Delaware har et areal, der er mindre end Juneaus. Ingen veje forbinder Juneau med resten af Alaska, og heller ikke med det øvrige USA - og det selv om byen faktisk ligger på det amerikanske fastland. Alt gods må derfor sejles eller flyves til byen. Til gengæld stiger befolkningstallet med op til 6.000 mennesker om dagen i sommerhalvåret på grund af de mange krydstogtskibe, der lægger til.


6-9-15
at Westminster Abbey i London ikke, som mange tror, er en domkirke?
Mange mennesker tror, at Westminster Abbey i London er en domkirke, fordi engelske og britiske monarker er blevet kronet og begravet her i århundreder. Det er imidlertid ikke tilfældet. Trods navnet er kirken heller ikke et kloster eller et abbedi. Kirkebygningen tjente imidlertid som klosterkirke, dengang der var et kloster på stedet. Kirken har faktisk også været domkirke, nemlig i nogle få år mellem 1540 og 1556. Status som klosterkirke ophørte i 1560. Kirken har i dag status som Royal Peculiar, hvilket betyder at den er direkte ansvarlig overfor den siddende monark.

Den første kroning i kirken fandt sted i 1066 (Harold Godwinson), og siden er alle engelske og senere britiske monarker blevet kronget i kirken. Siden 1100 har mindst 16 kongelige bryllupper fundet sted i kirken.

Der findes en domkirke i Westminster, nemlig den katolske Westminster Cathedral, som er den største katolske kirke i England. London har også en anglikansk domkirke, nemlig St. Pauls Cathedral, hvor Londons biskop residerer.


30-8-15
at Erik den 2. Emune myrdede sin bror og sin fætter for selv at blive konge?
I 1131 myrdede prins Magnus, kaldet Magnus den Stærke, søn af kong Niels, sin fætter Knud Lavard i Haraldsted skov på Sjælland, for selv af kunne blive konge efter sin far. Knud havde imidlertid to (faktisk flere) halvbrødre, Harald, kaldet Kesja og  Jarl Erik af Lolland. Harald sluttede sig til Niels, mens Erik førte adskillige krige mod Niels og Magnus, men tabte dem alle. Til sidst lykkedes det dog at få dræbt Magnus i Slaget ved Fodevig i 1134. Kort efter blev Kong Niels dræbt af borgere i Slesvig by, hvor han var flygtet til efter slaget. Det forekommer dog mærkeligt, at han netop tog til Slesvig, hvis borgere alle var Knud Lavard tilhængere - han var hertug af Sønderjylland indtil Magnus dræbte ham.

Da Niels var død, udråbte Harald Kesja sig til konge på Urnehoved Ting, men han blev faktisk aldrig anerkendt, og fremgår ikke af kongerækken. Få måneder efter blev han dræbt af sin halvbror Erik (næppe af farbroderen selv), som også lod de fleste af Haralds sønner dræbe., for ikke at have for mange konkurrenter til tronen gående løs. Erik blev valgt som konge af stormændene og i kongerækken står han lige efter Kong Niels. Senere fik han altså tilnavnet "Emune", der betyder "den altid huskede".

Erik fik heller ikke nogen lang regeringstid. Allerede i 1137 blev han dræbt ved et tingmøde på Urnehoved, sandsynligvis af Herremanden Sorte Plov. Erik efterlod sig sønnen Svend, der senere skulle blive kendt som Svend den 3. Grathe efter at være blevet dræbt af Valdemar den Store på Grathe Hede. På det tidspunkt havde han selv myrdet Magnus den Stærkes søn, Knud (den 5.) i Roskilde.

Det var hårde tider dengang, og som konge var man aldrig sikker, da der var mange om buddet, fordi forgængerne altid fik mange børn - de fleste udenfor ægteskab, men disse "uægte" børn følte et lige så stort krav på tronen som de "ægte". Fra Kong Niels blev konge i 1104 til Valdemar Sejr blev konge i 1202, nåede ikke mindre end syv at sidde på Danmarks trone og heraf sad Niels selv i 20 år.


23-8-15
at indtil 1847 troede man, at Himmelbjerget ved Julsø uden for Silkeborg var Danmarks højeste punkt?
Himmelbjerget, der ligger ved bredden af Julsø er 147 m højt. Det er imidlertid i virkeligheden ret langt nede på listen over Danmarks højeste punkter, selv om man tidligere mente noget andet. Misforståelsen kan have skyldtes, at når man kommer sejlende over søen rejser bjerget (eller rettere bakken) sig stejlt fra søens overflade, og den synes højere end den er. De bakker, der faktisk er de højeste, ligger inden for et ret snævert område, og da området generelt ligger højt, syner disse bakker lavere.

Det højeste punkt i Danmark (siden 2005, hvor det blev anerkendt) er Møllehøj med 170,86 m. Derefter følger i rækkefølge Yding Skovhøj, 170,77 (plus en 2 m høj gravhøj på toppen), Ejer Bavnehøj, 170,35, Lindbjerg, 170,08 og Margrethelyst, 169,78. Også Rytterknægten, Them Bavnehøj, Rye Sønderskov, Sorring Loddenhøj m.fl. er højere end Himmelbjerget. Til gengæld er Himmelbjerget nok den mest kendte bakke, og med sin placering ved søen, den med den bedste udsigt.

I mange år, har man tilsvarende ment at Gyldenløves Høj mellem Ringsted og Hvalsø var Sjællands højeste punkt, men dette er kun sandt, hvis man medregner en ca. 4 m høj høj, som Ulrik Gyldenløve lod opføre på toppen af bakken i 1600-tallet. Regnes denne ikke med, er det højeste punkt på Sjælland Kobanke syd for Rønnede, som er omkring 1,5 meter højere end Gyldenløves Høj uden tillæg.

Det højeste menneskeskabte punkt er Rø-senderen på Bornholm, der står på en 115 m høj bakke, og har en samlet højde over havet på 431 m.


16-8-15
at Olgerdiget ved Hærvejen er 12 km langt, og indrettet til forsvar mod angreb fra nord?
Olgerdiget - eller Olmerdiget, som det også kaldes, er et 12 km langt voldanlæg nær Tinglev i Sønderjylland. Det strækker sig fra Tinglev Mose mod nordøst til Urnehoved ved landsbyen Bolderslev. Forsvarsværket er bygget mellem det første og tredje århundrede efter vor tidsregning.

Voldanlægget består af en vold og en grav. Volden er forsynet med tre palisaderækker lavet af egestammer. I alt er der gået ca. 90.000 egestammer til palisaden. Resterne af træstammerne kan dateres til mellem 219 og 278. Arbejdet med at anlægge diget, har været så stort, at en eller anden form for kongemagt, må have stået bag. Alternativt har der været så stor frygt for angreb hos en befolkning, at de frivilligt har givet sig i kast med opgaven, men det lyder ikke sandsynligt.

Det interessante er nok i virkeligheden, at diget er bygget til forsvar mod angreb fra nord. Mange forestiller sig nok, at danskerne ville indrette et forsvar mod angreb fra tysk side, men på tidspunktet for digets opførelse eksisterede hverken Danmark eller Tyskland. Danerne, som gav navn til Danmark, var end ikke indvandret endnu, og skulle ikke gøre det før 250 år senere.

Diget kan have dannet grænsen mellem anglere på halvøen Angel, og en nordligere boende stamme, formodentlig jyderne, som på det tidspunkt var en stamme, der boede i den sydøstlige del af det, vi i dag kalder Jylland, mens der længere mod nord og vest boede andre stammer. Diget ligger dog noget nordligt, hvis det er opført af anglerne, og kan måske være opført af en anden "dansk" stamme, der boede nord for anglerne, men syd for jyderne.


9-8-15
at Ladoga søen i Rusland er Europas største ferskvandssø?
Ladoga Søen ligger i det nordvestlige Rusland ikke langt fra grænsen til Finland. Søen har tilløb fra Onegasøen og afløb til Finske Bugt i Østersøen gennem Nevafloden.

Søen er 219 km lang og 138 km bred, og dækker et areal på 17.700 km2. Størrelsen gør den til Europoas største og verdens 15. største sø opgjort efter areal. Den største dybde er 230 m, og gennemsnitsdybden er 51 m. Søen rummer 908 km3 vand.


31-7-15
at ved den duel, hvor søhelten Tordenskiold blev dræbt, var hans sekundant Baron von Münchhausen?
Jeg skal ikke genere med hele baggrunden for Tordenskiolds duel med Jacob Staël von Holstein, ikke mindst fordi man ikke kender den med 100 % sikkerhed i dag. Faktum er, at den 12. november 1720 red Tordenskiold sammen med sin kammertjener og sin sekundant ud til det, der var valgt som valplads for duellen, et engområde ved navn Sehlwiese nær byen Gieldingen mellem Hidelsheim og Hannover (Tordenskiold var på vej til Hannover, hvor han ville tilbyde sin tjeneste til den engelske konge, George I, som opholdt sig i Hannover på det tidspunkt). Dagen før duellen skulle finde sted, havde Georg Otto, Baron von Münchausen tilbudt sig som hans sekundant.

Og nej, det var ikke den berømte løgnerbaron som var Tordenskiold sekundant, men derimod dennes far. Som udfordet måtte Tordenskiold vælge våben, men selv om han var mesterskytte og en dårlig fægter valgte han alligevel kårde (han havde slet ikke sine pistoler med ud til duelpladsen på råd fra Münchausen). Formodentlig ønskede han ikke at dræbe sin modstander og duellen kan have været "på skrømt", men efter mindre end et minuts fægtning ramte von Staëls kårde Tordenskiold, som døde af såret.

Tordenskiolds sarkofag kan ses i Holmens Kirke i København, men da han var dræbt i duel kunne han ikke blive kristent begravet, så hans lig måtte smugles ind i kirken, og først i 1995 blev der foretaget jordpåkastelse.


12-7-15
at Riber Ret var en middelalderlig lovgivning, som gjaldt for Ribe, og som var betydeligt strengere end lovgivningen i resten af Danmark?
I 1241 gav Valdemar Sejr Jyske Lov, men allerede omkring 1200 havde han som hertug i Sønderjylland givet en lov for Slesvig (byen). I 1269 holdt Erik Klipping danehof på Nyborg Slot og her gav han Riber Ret (Ribe Stadsret), som skulle gælde for byen Ribe efter ønske fra byens ledelse, der mente, at forholdene i byer var anderledes og mere rå end forholdene på landet, og derfor ikke kunne dækkes af samme lovgivning.

Denne lov var derfor på en række områder strengere end Jyske Lov. Hvor Jyske Lov fx tillod at idømme fredløshed eller bøder for drab og vold, havde Riber Ret kun dødsstraf for drab, mens vold, hvor en anden blev såret medførte afhugning af en hånd. Også voldtægt medførte altid dødsstraf. Ikke alle paragraffer handlede dog om vold, fx hed det i paragraf 7:

"Ingen af vore borgere, de være ved deres fornufts brug eller ligger på deres yderste, må testamentere eller sælge urørligt gods, beliggende i vor stad, til kirker eller klostre, bisper eller riddere. Men hvis nogen vil testamentere (sådant gods), skal han sælge det til sine medborgere for penge og testamentere disse til kirker eller klostre. Den som bryder dette, skal betale staden 6 Mark penge og fogeden 6 Mark penge, og alligevel skal det urørlige gods sælges til borgerne."

Den oprindelige Riber Ret findes i dag på Det Kongelige Bibliotek. Loven er skrevet på pergament og indeholder 60 artikler. Også København, Roskilde og Lund havde egne love, men disse var ikke så udførlige som Riber Ret, og ikke så strenge.

Den hårde lovgivning har ført til vendingen: "Tak du Gud min søn, for at du ikke kom for Riber Ret", sagde kællingen. Han hang i Varde galge.


 5-7-15
at Botanisk Have i København har eksisteret i mere end 400 år?
Botanisk Have i København er den fjerde botaniske have i byen. Den første blev grundlagt i 1600, som en medicinsk urtehave (hortus medicus) af Christian IV. Formålet var at støtte undervisningen i medicin på Universitetet. Denne have var placeret ved det nuværende Krystalgade, dengang Skidenstræde. Her lå haven frem til 1752, hvor den på foranledning af Frederik V blev flyttet til området omkring Amaliegade, som delte haven i to dele. Kun den mindste, vestlige del, blev nogensinde taget i brug, og den åbnede for publikum 11 år efter grundlæggelsen. Allerede i 1778 blev haven lukket igen. Kongen, som havde doneret jorden, købte denne tilbage og donerede i stedet et nyt stykke ved Charlottenborg. Denne tre tønder land store  have eksisterede frem til 1871.

Allerede i 1867 var der blevet afsat et område på 21 tønder land, men først i 1871 og 1872 blev der afsat midler til at anlægge haven med væksthuse mm. Den nye have åbnede for publikum i 1874. Det er denne have, som er den nuværende botaniske have.


28-6-15
at Danmarks største sø, Arresø, kun er 5,6 m dyb på det dybeste sted?
Arresø i Nordsjælland er Danmarks største sø målt i areal. Overfladearealet er godt 3.987 hektar. Søen er derimod ikke særligt dyb. Det dybeste sted er kun 5,6 m, og gennemsnitsdybden er kun ca. 3 meter.

Søen rummer omkring 122 millioner m3 vand, der er stærkt forurenet. Furesøen, Sjællands tredjestørste sø, har under en fjerdedel af Arresøs areal, men rummer 127 millioner m3, og Esrum Sø, Sjællands næststørste og Danmarks tredjestørste (nogle kilder har næststørste*) sø, der har et areal på 1.789 hektar rummer 233 millioner m3. Det gør Esrum Sø til Danmarks vandrigeste.

Seks af Danmarks 10 største søer ligger på Sjælland, tre i Jylland og en på Lolland.

* Når kilderne ikke er enige om Esrum Søs placering i rækkefølgen, skyldes det uenighed om størrelsen på Stadil Fjord, som nogle kilder gør til den næststørste sø i Danmark, mens andre har den som den fjerdestørste, idet Mossø placeres mellem Esrum Sø og Stadil Fjord. Andre kilder mener, at Arresø og Esrum Sø er de to største, men at Mossø er større end Stadil Fjord.


21-6-15
at den koldeste temperatur, der nogensinde er målt i USA, er -62° celsius?
Den 23. januar 1951 blev der målt en temperatur på -80° Fahrenheit (62,2° celsius) i Prospect Creek i det centrale Alaska. Det er den hidtil laveste temperatur, der er målt i nogen amerikansk stat. Men også stater i den sammenhængende del af USA kan være med. I Montana er der således målt -57°, i Utah -56°, i Wyoming -54° og i Colorado -52°. I alt er der målt temperaturer under -50° i ni stater. Den stat, hvor der er målt den højeste laveste temperatur er Hawaii, hvor der blev mål -9° den 5. januar 1975 på vulkanen Mauna Kea. I de sammenhængende stater er den højeste laveste temperatur målt i Florida i februar 1899, hvor der i Tallahassee blev målt hele 19 graders frost.

Ser vi på de højeste temperaturer, er den højeste temperatur målt ved Furnace Creek i Death Valley i Californien den 10. juli 1913. Her blev temperaturen målt til 134° Fahrenheit eller 56,7° celsius. Arizona kommer på andenpladsen med 53° målt ved Lake Havasu City den 29. juni 1994.  Også i Nevada og New Mexico blev der målt rekordhøje temperaturer i slutningen af juni 1994, med hhv. 52° og 50°. En fin femteplads indtages af North Dakota, hvor der blev målt 49° helt tilbage i juli 1936. I den modsatte ende af denne skala, findes de to "løsrevne" stater. Både i Alaska og på Hawaii er den varmeste temperatur målt til 38° hhv. i 1915 og 1931. Af de sammenhængende stater går rekorden til USA's mindste stat, Rhode Island, hvor den varmeste temperatur er målt til 40° i august 1975.

Min favoritstat, North Carolina har ikke meget at prale med. 43° er det varmeste og -37° er det koldeste, der er målt, men det er alligevel en forskel på 80°.

I Danmark er vi lidt mere beskedne. Den laveste temperatur er -31° målt Thy i januar 1982, og den højeste er 36° målt i Holstebro i august 1975. Som kuriosum kan det nævnes, at den koldeste temperatur, der er målt i juli, var -1°, målt i 1903 i Gludsted Plantage, og den varmeste januartemperatur er 12°, målt i Sønderborg på Als.


15-6-15
Ingen "Vidste du det" pga. sygdom


7-6-15
at Bill og Ben western-serien, der var populær fra 1960'erne og 30 år frem, var skrevet af en australier?
Bøgerne om Bill & Ben (engelsk: Larry & Stretch i Australien og England; Larry & Streak i USA) udkom fra 1964 til 1994. I alt nåede der at udkomme 383 bøger om de to helte. Bøgerne var skrevet af Marshall Grover, der var et pseudonym for den australske forfatter Leonard Frank Meares (1931 - 1993). Meares skrev også under andre pseudonymer, som Marshall McCoy (Bill og Ben i den amerikanske version blev udgivet under dette peseudonym), Ward Brennan, Glenn Murrell og flere andre. I alt skrev han 746 westernromaner. Bill og Ben forekom første gang i hans 10. roman, der havde originaltitlen Drift.

Bill & Ben handler om to texanere, William "Bill" Valentine og Benjaminus "Ben" Eustace Emerson, som rejser rundt i USA (men aldrig i Texas) i årene efter den amerikanske borgerkrig, hvor de begge deltog. De ønsker bare at leve i fred, men roder sig ind i alskens problemer, der betyder, at de må bekæmpe skurke af enhver slags. De kommer tit i slagsmål, som de altid vinder, og tilbringer megen tid i lokale fængsler af samme årsag. De er derfor ikke glade for lovens repræsentanter, men får dog respekt for lovhåndhæveren og dusørjægeren Big Jim Rand, hovedperson i en anden af Meares' romanserier, som de møder i en enkelt bog, der interessant nok bærer titlen Bill & Ben møder Big Jim!

Bill er høj og mørkhåret (omkring 2 m), men Ben er endda højere, blond og ranglet, deraf det engelske navn "Stretch". Bill bærer en revolver på højre hofte, mens Ben altid bærer to revolvere, og skyder lige godt med begge hænder. De er begge lynende hurtige på aftrækkeren (selvfølgelig) og rammer aldrig forbi. Bill er "tænkeren" i parret, men Ben er bestemt ikke dum, hvilket især kommer til udtryk, når han er på egen hånd.


31-5-15
at dækfabrikanten Michelin har brugt figuren Bibendum (Michelinmanden) siden 1894?
Michelin blev grundlagt som dækfabrik i 1889. Tidligere havde de lavet forskellige andre gummivarer. I 1891 fik de to brødre, der ejede firmaet patent på et luftfyldt dæk. Det var ikke det første af sin slags, men i modsætning til de tidligere, som havde været limet til fælgen, kunne Michelins dæk fjernes. Dette dæk blev brugt af vinderen af verdens første langdistancecykelløb, Paris-Brest-Paris i 1891. Charles Terront vandt det 1.200 km lange cykelløb i en tid på 71 timer og 22 minutter. Han vandt blandt andet fordi han kunne overhale den værste konkurrent, der kørte på Dunlop dæk, mens denne tog sig en lur på løbets tredje nat.

På en udstilling i Lyon i 1894, havde Michelin en stand, og her blev Bibendum introduceret for første gang, hvilket gør den til et af verdens ældste varesymboler. Navnet stammer fra det latinske udtryk "nunc est bibendum" = "Nu er det tid til at drikke" som stod på de første plakater. Det der skulle drikkes (af de, der kørte på konkurrerende dæk) var alle de problemer, der kunne opstå for dem på vejene, fordi de ikke kørte på Michelin.

I dag er figuren mest kendt som Michelinmanden. Figuren har ændret sig en del siden 1894. Oprindeligt repræsenterede den cykeldæk, men i dag er det bildæk, den "er lavet af".


24-5-15
at Marmorevandfaldene nær byen Terni i Italien er verdens højeste menneskeskabte vandfald?
Den udvidede forklaring er desværre forsvundet på grund af en Fejl 40, men vandfaldene blev skab af romerne omkring 270 f.v.t., og senere forbedret under diverse paver.


17-5-15
at den største murstensbygning i Amerika (nord og syd) ligger på en øde ø?
Selv om det aldrig blev bygget færdigt, blev der brugt over 16 millioner mursten til at bygge Fort Jefferson, hvilket gør det til den største murstensbygning i "begge Amerikaer".  Bygningen blev påbegyndt i 1846 men først i 1860'erne kunne det endnu ikke færdige fort med sine over 1.000 kanoner tages i brug. Mod slutningen af den amerikanske borgerkrig blev fortet brugt som fængsel, mest for desertører, men også som fængsel for de fire, der blev dømt for at have deltaget i sammensværgelsen om at snigmyrde præsident Lincoln.

Fortet er bygget på den meget lille ø (170.000 m2), Garden Key, som er den næststørste af de 7 øer og sandbanker, som udgør øgruppen Dry Tortugas, ca. 70 miles (110 km) vest for Key West. Før fortet blev bygget var øen kun ca. 35.000 m2. Ingen af øerne er beboede, og de har tilsyneladende aldrig været det, hvilket sandsynligvis skyldes at ingen af dem har ferskvand. Da fortet havde flest indbyggere, var der omkring 1.700 soldater, som fik ferskvand fra opsamlet regnvand og ellers fik vand sejlet til øen.

Oprindeligt var der 11 øer, men fire er forsvundet, heraf de tre efter en storm i 1875 og den sidste efter en storm i 1935. I dag udgør øerne og det omkringliggende farvand Dry Tortugas National Park.


10-5-13
at Wyoming er den stat med det laveste indbyggertal af alle USA's stater?
Staten Wyoming har kun omkring 585.000 indbyggere, hvilket er det laveste befolkningstal af alle 50 stater. Til sammenligning har Hawaii knap 1,5 millioner indbyggere og Alaska 750.000. Wyomings areal er godt 253.000 km2, hvilket giver en befolkningstæthed på 2,26 indbyggere pr. km2. Statens hovedstad er Cheyenne, hvilket også er den største by med omkring 62.000 indbyggere. Selv om staten er meget tyndt befolket, er den dog kun nummer 49 på den liste, overgået af Alaska, som godt nok har flere indbyggere, men som til gengæld er meget større (1,7 millioner km2).

Wyoming er staten, hvor de store sletter (The Great Plains") møder Rocky Mountains. The Continental Divide, hvor vand løber enten mod Stillehavet (på den vestlige side) eller mod Atlanterhavet (på den østlige side) går gennem den centrale del af staten.

Staten rummer to nationalparker, Yellowstone National Park og Grand Teton National Park foruden to National Monuments, Devil's Tower National Monument og Fossil Butte National Monument.


Den 3-5-15
at Stolbjerg er en 43 m høj bakke i Sydslevig?
Stolbjerg eller Stolberg er en bakke på godt 43 meters hødje nær byen Bordelum i Sydslesvig, 43 km syd for grænsen ved Rudbøl. På højen står i dag et 108 m højt radio- og tv-tårn med en udsigtsplatform i 20 meters højde, hvorfra der i klart vejr er en fremragende udsigt over landskabet.

Ved Bordelum kirke fandtes i sin tid et hedensk vi med en hellig kilde, der i dag er fredet. Ved kilden fandtes der hvidt slam, som blev brugt til helbredende formål. Forfatteren Peter Grove mener, at kilden med det hvide slam kan have inspireret til historierne om kilden med det hvide slam, som findes under mytologiens livstræ, Yggdrasil. Omkring kilden er der formodentlig foregået en dyrkelse af aseguden Balders søn, Forsete, som især blev dyrket blandt friserne.

Grove mener også, at navnet på bakken kan skyldes, at man her på bjerget anbragte konger, der skulle kongeofres til Frej eller Forsete på en stol, inden de blev ofret ved at blive styrtet ud over skrænten. Der er dog ingen andre belæg for denne historie.


Den 26-4-15
at dværgsøhesten er verdens langsomste fisk?
Denne artikel har været brugt før. Faktisk var det den første artikel, jeg nogensinde bragte under "Viste du det"-overskriften. Jeg fandt den tilfældigvis i kladdeform og synes at den havde fortjent et gensyn. I og med, det kun var en kladde, er jeg ikke helt sikker på, at teksten her er helt identisk med den som oprindeligt blev bragt - og afsnittet om pygmæsøheste er i hvert fald nyt. 

Dværgsøhesten bliver mellem 2 og 2,5 cm lang. I fangenskab kan den blive ca. dobbelt så stor. Som alle andre søheste svømmer den oprejst i vandet. Den lever især i farvandet omkring Bahamaøerne. Dværgsøheste danner par, men indtil da lever de alene. Hannerne hævder et begrænset territorium, mere kan de nok ikke overkomme på grund af deres ringe fart. Hunnerne er ikke territoriale. Når søhesten sætter dampen op, kan den opnå den formidable fart af ca. 150 cm i timen. Fisken er en rovfisk, og den æder alt i passende størrelse, der kommer inden for rækkevidde.

Endnu mindre en dværgsøhesten er pygmæsøhesten. Den bliver kun mellem 1 og 1½ cm lang, men er hurtigere en dværgsøhesten, når den endelig bevæger sig. Den lever typisk tæt på andre organismer som fx koraller, og den bevæger sig sjældent væk fra sit levested.


Den 19-4-15
at når Husum i Slesvig kaldes "den grå by ved havet", skyldes det forfatteren Theodor Storm?
Forfatteren Theodor Storm blev født i Husum i hertugdømmet Slesvig i 1817, som Hans Theodor Woldsen Storm. Efter skolegang i Husum og Lübeck læste han jura i Kiel og Berlin. Fra 1843 til 1852 arbejde han som advokat i Husum. I 1853 flyttede han til Potsdam og senere til Heiligenstadt inden han i 1865 vendte tilbage til Husum, hvor han boede til 1880. I 1880 flyttede han til Hademarschen ved Rendsburg, hvor han boede til sin død i 1888.

I sin forfatterkarriere skrev han både romaner, noveller og digte. Mest berømt er nok kortromanen Der Schimmelreiter (Skimmelrytteren på dansk), som blev hans sidste værk, udgivet i 1888. Den blev nyoversat og udsendt på dansk i 1982. Storm var i en lang periode persona non grata i Danmark, da han ikke ville aflægge troskabsed til den danske konge. Derfor kunne han først vende tilbage til Husum da Danmark havde mistet Slesvig til Preussen i 1864.  

Betegnelsen "Den grå by ved havet" stammer fra digtet "Die Stadt", hvor det hedder i sidste vers:

"Doch hängt mein ganzes Herz an dir,
Du graue Stadt am Meer
"

Husum blev hårdt ramt ved Den Store Manddrukning i 1362, som gjorde byen til kystby, hvad den ikke havde været tidligere. Første gang byen nævnes på skrift er i forbindelse med Kong Abels død under et togt mod friserne i 1252.


Den 12-4-15
at når Michael Cates tiltræder den 1. juli 2015, bliver han den 19. Lucasian Professor of Mathematics ved Cambridge University?
Titlen som Lucasian Professor of Mathematics ved Cambridge University i England er en af verdens mest prestigefyldte og respekterede titler inden for naturvidenskaben. Titlen har eksisteret siden 1663. Henry Lucas, der var parlamentsmedlem for Cambridge University (jo, universitetet havde sin egen valgkreds, hvor der mellem 1603 og 1950 valgtes to parlamentsmedlemmer  testamenterede 4.000 bind videnskabelig litteratur til universitetets bibliotek. Desuden efterlod han instruktioner om køb af jord, der årligt skulle indbringe 100 £, som skulle bruges til at finansiere et nyt professorat. Året efter blev stillingen godkendt af kongen, Charles II.

Den første, der fik posten, var Isaac Barrow, der fik den ved oprettelsen i 1663 og havde den frem til 1669. En af Barrows elever var Isaac Newton, og han blev den næste, der overtog professorstolen, som han holdt i 33 år fra 1669 til 1702. Den nuværende indehaver af titlen er Michael Green, som har haft den siden 2009, og som nu forlader posten 30. juni 2015 (man skal forlade posten, når man bliver 67), og overlader den til Michael Cates, som bliver den 19. Lucasian Professor.

Selv om der er tale om en titel i Matematik, er det ikke kun matematikere, der har besat den. Faktisk er den sidste matematiker, der har haft posten Joshua King, der havde den mellem 1839 og 1849; siden har det været fysikere. Michael Green er således forsker inden for teoretisk fysik, og Michael Cates forsker i Statisk mekanik inden for Faststoffysikken. Her er han specialist i et af de nyere områder, som omhandler væsker og andre "bløde stoffer". Blandt andre, der har haft den ærefulde position bør nævnes Charles Babbage, der regnes som far til den moderne computer (Babbage levede fra 1791 til 1871), da han opfandt den såkaldte differensmaskine. George Gabriel Stokes, den trettende titelholder, som også var fysiker, havde posten fra 1849 til 1903, 54 år, hvilket ikke overgås af andre. Fra 1979 til 2009, var det den verdensberømte teoretiske fysiker og kosmolog Stephen Hawking, der besatte posten.


Den 6-4-15
at Tønder er Danmarks ældste købstad?
Tønder i Sønderjylland, kaldes Tynne på sønderjysk, Tondern på tysk og Tuner på frisisk. Byen ligger kun fem kilometer fra den nuværende dansk-tyske grænse. Bynavnet er kendt fra 1100-tallet, fra den arabiske korttegner Al-Idrisi. På hans kort nævnes en by, han kalder Tundira, men om der er tale om Tønder eller Møgeltønder, er ikke klart. Allerede i 1243 fik byen købstadsrettigheder, og dermed er den Danmarks ældste købstad, men der har været beboelse i området i hvert fald siden jernalderen, hvilket bekræftes af fundene af guldhornene ved Gallehus lige uden for Møgeltønder.

I dag har Tønder knap 8.000 indbyggere, mens Møgeltønder har under 1.000, men sådan har det ikke altid været. Oprindelig var Møgeltønder byen, mens Tønder var dens havneby. Møgeltønder betyder simpelthen Store Tønder. Oprindeligt var Tønder altså en havneby, og det kan man stadig se på en række af byens gadenavne. I 1550'erne blev der foretaget en række digebyggerier længere ude i marsken på foranledning af Hertug Hans den Ældre, næstældste søn af Frederik I. Han og hans brødre delte hertugdømmerne imellem sig, og Hans fik det meste af Nordslesvig og nogle mindre områder i Holsten. Senere erobrede Hans, sammen med sin bror Adolf og sin nevø, den senere Frederik II, Ditmarsken, som blev lagt ind under den danske krone.

Digebyggeriet, som blev iværksat efter en stormflod 1532, hvor havet stod 5,3 m over daglig vande, betød imidlertid at Tønders status som havneby forsvandt, og havnebyen blev flyttet først til Rudbøl, senere til Vidås nye udløb ved Højer. Tønder var netop anlagt hvor Vidå oprindeligt løb ud i Vesterhavet. På trods af, at den ikke længere selv havde havn, var Tønder en vigtig handels- og skibsfartsby op til 1600-tallet.


Den 29-3-15
at Steller's Skade er en fugl, som kun lever i den vestlige del af Nordamerika?
Stellers Skade, Steller's Jay eller Cyanocitta stelleri, som er det videnskabelige navn, er en skade, som lever i det vestlige Nordamerika fra Alaska i nord til Nicaragua i syd. Fuglen lever især vest for Rocky Mountains mellem bjergene og Stillehavets kyst. Det er den eneste toppede skade, der lever vest for bjergkæden.

Fuglen er i familie med blåskaden, men i modsætning til denne, der er helt blå, er Steller's Jay sort på hoved og den øverste del af kroppen. Skaden er altædende, men ca. 70 % af føden er planteføde, mens resten er animalsk. Blandt de animalske fødeemner er forskellige hvirvelløse dyr, små gnavere, fugleæg, fugleunger og små krybdyr som øgler og slanger.

Den lægger fra 2 til 6 æg om året i en rede, der er mellem 25 og 40 cm i diameter, og som oftest er bygget på træer i forholdsvis åbne nåleskove. Æggene er lyst blågrønne med brune pletter og hunnen udruger dem på ca. 16 dage.


Den 22-3-15
den første folketælling i Danmark blev afholdt i 1769, den sidste i 1970?
I 1769 afholdt man for første gang en samlet folketælling i Danmark. På det tidspunkt, viste undersøgelsen, boede der knap 800.000 i landet, heraf ca. 10% i hovedstaden. Siden blev der med uregelmæssige mellemrum holdt folketællinger frem til 1834. Derefter blev mellemrummene mere regelmæssige, idet der nu gik ca. fem år mellem hver folketælling frem til 1870, herefter ti år mellem frem til 1901 (11 år mellem 1890 0g 1901). Derefter igen 5 år imellem frem til 1921. Så rettede man op på de skæve årstal ved at lave en folketælling allerede i 1925. Derefter fortsattes der med fem års mellemrum frem til 1970, hvor den sidste danske folketælling blev afholdt.

I 1968 blev CPR-registeret oprettet, og siden 1970 laver man i stedet systematiske udtræk fra dette register i stedet for folketællingerne.

Hvad man har registreret ved de enkelte folketællinger har varieret. Navn, alder, ægteskabelig stilling, stilling i husstanden og erhverv er blevet registreret siden 1787.Senere registrerede man også fødested og religion og indkomstforhold. Også eventuelle handicap er blevet registreret.


Den 15-3-15
at når en alligatorhun lægger sine æg, er kønnet på ungerne ikke bestemt endnu?
En alligatorhun lægger mellem 20 og 50 æg ad gangen (en gang om året) fra den bliver kønsmoden i 7-10 års alderen, og så længe den lever, hvilket i naturen er mellem 50 og 70 år (i fangenskab op til 90 år). Når æggene lægges, er de endnu ikke kønsbestemt, selv om de allerede er befrugtede.

Kønnet afgøres af den temperatur, som æggene har i de ca. to måneder, det tager for dem at blive udruget. Er det varmt (over 34 grader) bliver alle æg til hanner, er det koldt (under 30 grader) bliver alle æg til hunner. Er temperaturen mellem 30 og 34 grader, udruges der unger af begge køn. Kommer temperaturen meget under 27 grader, udruges æggene slet ikke og fostrene dør af kulde.

Når ungerne kommer ud af æggene, er de ca. 15 cm lange, og moderen vil tage dem i munden, op til 10 ad gangen, og bære dem ned til vandet. Alligatorhunner bliver sammen med ungerne mellem 1 og 3 år, hvor de har nået en størrelse på omkring 50 cm til en meter før hun overlader dem til sig selv. Af de unger, der udruges, overlever kun 2 - 3 procent til voksenalderen. De nyudrugede ungers største fjender er vadefugle som hejrer og traner, rovfisk som fx pansergedder og andre, større alligatorer.


Den 8-3-15
at Gåsegade i København ikke er opkaldt efter en fugl, men efter en øl?
Gåsegade hed oprindeligt Vandmøllestræde og Gravbrøndstræde, men fra 1689 kendes det nuværende navn. I 1500-tallet anlagde Christian III et bryggeri i gaden. Her lavede man øl efter en opskrift fra Harzen i Tyksland, nærmere betegnet fra byen Goslar. Vandet, der blev brugt til øllet kom fra floden Gose, der løb gennem byen, og øllet blev derfor kaldt for Gosebier.

Det kom øllet også til at hedde i Danmark, og efterhånden blev gaden kaldt Gosegade, som så blev fordansket til Gåsegade. I slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet var gaden berygtet for den prostitution, som foregik her.


Den 1-3-15
at de første enarmede tyveknægte kom frem i 1890'erne?
Den første en-armede tyveknægt (spillemaskine) blev opfundet af Charles Fey i San Francisco omkring 1890, (nogle siger 1887, andre så sent som 1895). Der havde tidligere eksisteret en pokermaskine, der fungerede efter samme princip, men den kunne ikke udbetale gevinster.

Feys maskine have tre hjul i modsætning til pokermaskinens fem, og på hvert hjul forekom fem forskellige symboler. De fem symboler var ruder, spar, hjerter, hestesko og klokker. Klokkerne symboliserede The Liberty Bell og det blev også maskinens navn. Tre klokker på stribe gav den højeste gevinst. Da Fey ikke kunne følge med efterspørgslen efter maskiner, begyndte flere andre firmaer at sælge lignende maskiner.

Oprindeligt var maskinerne mekaniske, men i 1963 opfandt firmaet Bally den første elektromekaniske variant og i 1976 kom så den første elektroniske spillemaskine, som første gang blev brugt på Hilton Las Vegas' kasino.


Den 15-2-15
at "De tre Musketerer" i virkeligheden var fætre?
I Alexander Dumas d. Ældres bog "De Tre Musketerer" optræder Athos, Porthos og Aramis, som bliver venner med hovedpersonen, d'Artagnan, da han vil melde sig til musketerkorpset og bliver udfordret til duel af dem alle. Selv om de tre musketerer ikke har så meget med deres virkelige forbilleder at gøre, er de faktisk baseret på virkelige personer fra musketerkorpset. Kun adelige kunne optages i korpset, som blev regnet for et af de mest prestigefyldte i den franske hær, og såvel de tre nævnte som d'Artagnan var da også adelige.

Athos var baseret på Armand, Seigneur de Sillègue d'Athos et d'Autevielle, født i 1615 i distriktet Bearn i det sydvestlige Frankrig (Gascogne). Athos blev dræbt i kamp allerede i 1643, kun få år efter at han var blevet musketer og man ved ikke meget om ham. Athos var fætter til Isaac de Porthau, forbilledet for Porthos, født 1617. Han var fra Pau i Gascogne, og gjorde tjeneste i  Kaptajn des Essarts kompagni før han kom til musketererne (i romanen er det d'Artagnan, som gør tjeneste hos des Essart). Han blev i hæren efter musketerkorpsets opløsning i 1646, men tog sin afsked i 1654. Herefter vendte han hjem og overtog faderens hverv som sekretær for Bearns parlament. Porthos levede længste af de tre (fire), idet han døde i 1712 af et slagtilfælde en alder af 95. Aramis var baseret på endnu en fætter (måske kun halvfætter) Henri d'Aramitz som ligeledes var fra Gascogne. Hans far var abbed, og da faren døde i 1648, opsagde Aramitz sin tjeneste i hæren og overtog dennes stilling som Abbed af Bearn. Henri Aramitz blev født i 1620, mens det er uklart hvornår han døde. Nogle kilder har så tidligt som 1655, mens andre siger så sent som 1674.

De tre var alle i familie med Comte de Troisville (romanens Monsieur de Treville), og det var denne, som i 1640 hentede dem til Paris og gjorde dem til musketerer på grund af deres ry for at være særdeles dygtige fægtere.

Også d'Artagnan var baseret på en virkelig person, nemlig Charles Ogier de Batz de Castelmore, Comte d'Artagnan. Som de andre tre var også d'Artagnan fra Gascogne, med i modsætning til, hvad man får at vide romanen, var han faktisk ældre end de andre tre, da han var født i 1611, og han var den, der blev musketer først, nemlig allerede i 1632, hvor han i romanen var den sidste af de fire. Da musketerkorpset blev opløst i 1646 kom han til at fungere som spion for Kardinal Mazarin, og han fulgte denne i eksil. Senere vendte han tilbage til Frankrig, og da korpset blev genoprettet i 1658 blev han udnævnt til sekondløjtnant i korpset. På det tidspunkt var han kaptajn i Gardes Francais. Det kunne lyde som en degradering, men var faktisk en forfremmelse, da musketererne rangerede langt over garden. d'Artagnan blev chef for musketererne i 1667, og som i romanen (her "Ti år efter") døde han i forbindelse med belejringen af Maastricht i 1673. I romanen dør han kort efter at have fået at vide, at han var udnævnt til Marskal af Frankrig. Det blev den virkelige d'Artagnan ikke, men her har Dumas hentet inspiration fra d'Artagnan's fætter, Pierre de Montesquiou, comte d'Artagnan, som netop blev Marskal af Frankrig, noget han dog først blev i 1696, 23 år efter d'Artagnans død. Det er fordelen ved at skrive en historisk roman 200 år efter at de historiske begivenheder har udspillet sig. Dumas tog sig i øvrigt også den frihed at flytte sine personer tilbage i tiden, så De Tre Musketerer" starter i 1625 under Ludvig XIII, da ingen af de virkelige hovedpersonerne var mere end drenge, og ikke under Ludvig XIV, hvor de faktisk slog deres folder.

Som kuriosum vil jeg lige nævne, at den amerikanske revolutionsgeneral, Marie-Joseph Paul Yves Roch Gilbert du Motier, Marquis de Lafayette også startede sin karriere i musketerkorpset, men mange år efter de øvrige omtalte. Korpsets officielle navn var i øvrigt "Les mousquetaires de la maison militaire du roi de France" og det kompagni som de fire tilhørte blev omtalt som "Sorte musketerer", fordi deres heste var sorte. Et andet kompagni hed "De grå musketerer", gæt selv hvorfor. Korpsets fungerede som kongens livvagt, når han var uden for slottet, et andet regiment passede på ham, når han var hjemme.


Den 8-2-15
at Dragespringvandet på Rådhuspladsen i København ikke havde nogen tyr, da det først blev opstillet i 1904!
Dragespringvandet er resultatet af en samarbejde mellem de to kendte billedhuggere Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard. Egentlig deltog springvandet i en konkurrence om et monument til Amagertorv, men tabte til Storkespringvandet. I stedet blev det så Rådhuspladsen, der blev hjemsted for dragerne.

Efter opstillingen blev selve kummen i folkemunde kaldt "spyttebakken", og den var udsat for en del kritik. I 1923 kom tyren så til, og det stoppede kritikken og øgenavnet.

Siden opsættelsen i 1904 er springvandets placering og udseende blevet ændret flere gange. I 1908 blev der tilføjet et ydre bassin med en lav granitkant, tyren der kæmper med dragen kom til i 1923, i 1954 blev yderkummen fjernet igen i forbindelse med at H. C. Andersens Boulevard blev udvidet og samtidigt blev springvandet flyttet længere ind på pladsen.


Den 31-1-15
at i 2014 havde cykelholdet Team Tinkoff-Saxo 29 ryttere i deres stald, heraf 7 danskere!
Af de 29 ryttere, som var i stald hos Team Tinkoff-Saxo i 2014 sæsonen, var der syv danske. Det var en nedgang i forhold til de 8, der var i sæsonen før. De syv danskere var Matti Breschel, Jesper Hansen, Christopher Juul Jensen, Michael Mørkøv, Chris Anker Sørensen, Nicky Sørensen og Michael Valgren.

De øvrige ryttere kom fra 14 forskellige lande. Flest (3) var russere, mens der var to fra Italien, Spanien, Polen, Portugal og Australien. Holdet opnåede 34 sæsonsejre, hvoraf flere var samlede sejre i etapeløb. Den største sejr var Alberto Contadors samlede sejr i Spanien Rundt, og Contador vandt også den samlede sejr i Tirreno-Adriatico og Baskerlandet Rundt. Polske Rafael Majka vandt to etaper i Tour de France, hvor han også sikrede sig bjergtrøjen.


Den 25-1-15
at selv om USA's uafhængighedsdag, er den 4. juli blev uafhængighedserklæringen først underskrevet den 2. august 1776!
USA's nationaldag er som bekendt den fjerde juli. Det fejres over hele USA og mange andre steder fx i Rebild Bakker i Danmark. Dagen fejrer USA's uafhængighed fra Storbritannien. Imidlertid blev Uafhængighedserklæringen ikke underskrevet denne dag, selv om mange - også amerikanere - tror det. Erklæringen blev udstedt over to dage, nemlig den 4. og 5. juli 1776, efter at være blevet forberedt af den såkaldte 5-mands komite bestående af John Adams, Benjamin Franklin, Roger Sherman, Robert R. Livingston og ikke mindst Thomas Jefferson. Sidstnævnte var initiativtager og skrev det meste af erklæringen, som derefter blev justeret og godkendt af de øvrige fire medlemmer af komiteen

Den 2. juli blev forslaget fremlagt for "Den kontinentale Kongres", som diskuterede det resten af dagen samt hele næste dag. Først op ad formiddagen den fjerde juli var erklæringen færdig og blev vedtaget af kongressen, som brugte den 5. juli til at at få den renskrevet og kopieret.

Den 2. august blev erklæringen så underskrevet af 56 medlemmer af kongressen, som senere blev kendt som "The founding fathers". Den første til at underskrive var John Hancock, som var kongressens præsident, og hans underskrift fyldte så meget, så man i dag kalder en underskrift for en "John Hancock". Blandt de øvrige underskrivere var Thomas Jefferson og John Adams, der begge senere blev præsidenter i USA. Benjamin Franklin var med sine 70 år den ældste underskriver, mens Edward Rutledge var den yngste. Han var 26 år. Også Samuel Adams, Robert Morris, Roger Sherman og Benjamin Harrison underskrev erklæringen. Sidstnævnte blev far og bedstefar til to præsidenter, sønnen William Henry Harrison og sønnesønnen Benjamin Harrison. Det var William Henry, der kun nåede at være præsident en måned, hvor han var syg og sengeliggende hele perioden.

Da erklæringen blev underskrevet, havde Uafhængighedskrigen faktisk været i gang i over et år. Den var begyndt allerede den 19. april 1775 da militssoldater fra Massachusetts blev angrebet af regulære britiske tropper ved Lexington og Concord, ikke langt fra Boston. Det var nogle dage før (den 8. april), at Paul Revere foretog sit berømte midnatsridt fra Boston til Concord for at advare Samuel Adams og John Hancock om briternes forestående angreb. Den 19. april 1783 sluttede krigen med underskrivelsen af Parisaftalen.  


Den 17-1-15
at Dwight D. Eisenhower, tidligere general og præsident i USA, havde kælenavnet Ike? Det samme havde alle hans brødre!
Da Eisenhower blev født i 1890 som søn af David og Elizabeth Eisenhower, var han den tredje af, hvad der skulle blive syv brødre. Han blev døbt David Dwight Eisenhower. Familien var af Pennsylvania Dutch afstamning, og havde oprindelig heddet Eisenhauer, som betød "jernminearbejder", men navnet var blevet angliseret siden forfædrene kom til USA i 1741. Hans mor besluttede sig for at ændre rækkefølgen af hans fornavne til Dwight David for at forhindre forveksling med faderen.

Alle de syv brødre blev kaldt "Ike". Dwight D. var fx kendt som "Little Ike", mens hans bror Edgar var "Big Ike". Da 2. Verdenskrig brød ud, var Dwight den eneste af de syv brødre, der fortsat blev kaldt "Ike" og "Little" forsvandt fra kælenavnet.

Eisenhower blev optaget på militærakademiet West Point i 1911 efter først at have bestået optagelsesprøven til flådeakademiet i Annapolis, hvor han dog blev afvist fordi han var for ung. I 1915 blev han færdig på akademiet som nummer 61* i den meget berømte klasse, der senere er blevet kaldt "klassen som stjernerne landede på". Af klassens 164 elever blev 59 udnævnt til brigadegeneral eller mere. 2 blev femstjernede generaler (General of the Army), to fik fire stjerner (general), syv fik tre (generalløjtnant) og 24 blev generalmajor (2 stjerner), mens andre 24 måtte nøjes med en enkelt. De to femstjernede generaler var Eisenhower selv og Omar Bradley, der afløste Eisenhower som Chief of the Joint Chiefs of Staff.

* Nummer 1 i klassen var Willliam E. R. Covell, der opnåede rang af generalmajor. Den lavest placerede i klassen, der opnåede generalsrang, var nummer 159, John Keliher, der blev brigadegeneral.


Den 11-1-15
at
de tre største byer i Europa er Istanbul, Moskva og London. I den rækkefølge!
I mange år var London Europas største by målt efter befolkning, men det er ikke længere tilfældet. Den er overhalet af såvel Istanbul som Moskva. Det skyldes ikke, at London har mistet befolkning eller at de to andre pludseligt er gået kraftigt frem, men at grænserne for, hvad vi medregner i Europa har ændret sig.

Istanbul er med over 14 millioner indbyggere Europas største by. Moskva har knap 12 millioner på andenpladsen og Londons tredjeplads sikres af knap 8,5 millioner. På de to næste pladser kommer endnu en russisk by, nemlig Skt. Petersborg med ca. 5 millioner og Berlin med 3,5 millioner.

Sådanne lister er ikke nødvendigvis præcise, da det kommer an på, hvordan tallene opgøres, og hvor stor en del af befolkningen/byens areal, der medregnes. Fx har byen Cairo 11 millioner indbyggere (nr. 11 i verden), "Storcairo" har 15 millioner, og metroområdet har 16 millioner. Dertil kommer et estimeret tal på 6-8 millioner, som ikke er registrerede indbyggere, og som derfor ikke tælles med.

Verden største såkaldte megaby, ikke at forveksle med megalopolis er Tokyo-Yokohama med over 37 millioner indbyggere, mens verdens største by er Shanghai med 24 millioner.


Den 4-1-15:
at køer er nummer 17 på listen over de dyr, der årligt dræber flest mennesker?
Det lyder måske utroligt, men køer er faktisk farlige. I hvert fald, hvis de føler sig trængt og bliver provokeret. Alene i USA dræbes mere end 20 mennesker om året af køer, flere end der dræbes af bjørne. Måske fordi køer normalt er særdeles fredsommelige, kan man fristes til at behandle dem, som om de ikke var farlige. Det ser dog ikke ud som om køer har dræbt mennesker i Danmark inden for en overskuelig årrække.

Nogenlunde samme antal, altså 20, dræbes i USA af heste. Her sker dødsfaldene dog primært i forbindelse med rideulykker. Hajer derimod, dræber på verdensplan kun ca. 10 mennesker om året. 30 gange så mange dør efter at have været i kontakt med giftige gopler. Omkring 3.000 mennesker dræbes årligt af flodheste, mens krokodiller kun står for ca. 2.500 dødsfald.

Der findes over 1.300 arter af skorpioner, men kun ca. 25 er giftige. Alligevel dør op mod 5.000 mennesker om året af skorpionstik. Nummer to på listen over farlige dyr er myg, som dræber flere millioner hvert år, ved at være smittebærere af mange forskellige sygdomme. Alene malaria er skyld i over en million dødsfald om året.

Nummer et, det dyr, der dræber flest mennesker, er ikke overraskende - ta-da - mennesket! Mennesker dræber langt flere mennesker om året end noget andet dyr.


Den 30-12-14:
at den 31. december fejrer man i mange lande Skt. Sylvester?
Sankt Sylvester, Silvester eller Szilveszter var kendt som Pave Sylvester I, før han blev helgenkåret. Han var pave mellem 314 og 335 og var leder af det første koncil i Nikæa  i 325, og han overværede Konstantin den Stores konvertering til Kristendommen, men ikke dennes endelige dåb, som først fandt sted to år efter Sylvesters død.

I følge en legende dræbte han en drage, og han afbildes ofte med en død sådan. Ellers ved man forbløffende lidt om Sylvester, som ellers var pave i en meget vigtig periode i den katolske kirkes historie. Han er nummer otte på listen over de paver, der har regeret længst.

Sylvesters festdag fejres på dagen for hans død, den 31. december efter den gregorianske kalender, og mange europæiske lande, heriblandt Tyskland, Schweiz, Østrig, Italien, Liechtenstein, Luxembourg og Polen, foruden Israel, kalder deres nytårsaften en variant af Sylvesters navn.