Langtur med byer, bjerge og vandfald

Det tidligere domhus i Sylva, amtssæde i Jackson County. Dette billede er taget ved mit besøg i 2017 - ved alle senere besøg har vejret været overskyet og/eller regnfuldt.

Torsdag, som det nu var blevet, var sat af til sightseeing på en længere tur, som skulle gå mod vest. Allerede kl. 8.30 forlod jeg huset i Ferguson og satte i første omgang kursen mod Lenoir og derfra syd på til Morganton. Min plan var at tage I-40, som jeg netop ramte i Morganton, mod vest til et sted i nabolaget af Asheville, og så sætte kursen syd på ad mindre veje. På vej mod Asheville overvejede jeg, om jeg skulle tage en afstikker og besøge byen, der med sine knap 90.000 indbyggere, er den største i det vestlige North Carolina, men jeg opgav planen. Ved den lille by Clyde, hvor I-40 svinger nord på mod grænsen til Tennessee, forlod jeg motorvejen og tog i stedet US Route 74, som går mod sydvest, og som netop passerer gennem Franklin på sin vej mod Tennessee (eller rettere; den begynder i Chattanooga i Tennessee og slutter i Wrightsville Beach i North Carolina, men nu kørte jeg altså den anden vej, og kun en kort strækning). Mellem Clyde og Franklin passerer byen amtsæderne Waynesville (Haywood County) og Sylva (Jackson Country), men jeg besøgte ingen af de to amtssæder, mest fordi jeg har besøgt dem begge før, men også for at spare tid. Sylva har ellers et nydeligt gammelt domhus på toppen af en bakke, selv om det i dag fungerer som bibliotek, ikke domhus.

Fra Clyde til Franklin er der kun ca. 70 km, men da US 74 er ret snoet på denne strækning gennem bjergene tog det alligevel omkring halvanden time, selv om vejen er firespors på hele denne strækning. Den eneste afstikker, jeg tog, var for at køre gennem Dillsboro, vest for Sylva, men hvorfor jeg gjorde det, ved jeg egentlig ikke, for jeg stoppede ikke i byen, men kørte tilbage til US 74 og fortsatte min færd. I Franklin gjorde jeg holdt på en tankstation, jeg har brugt ved tidligere besøg i byen, og her købte jeg en kop kaffe og en sandwich (som jeg også har gjort ved min tidligere besøg). Derefter krydsede jeg hovedgaden, hvor tanken ligger, og så endnu en gang på den lille høj, der ligger der. Højen var oprindeligt en ceremoniel høj i cherokeelandsbyen Nikwasi, og på denne høj har stammens rådshus stået. Her i Nikwasi fdrsøgte Alexander Cummings, en selvbestaltet udsending fra den engelske konge, i 1730 at ovetale cherokeestammen til at anerkende at George II, som kongen hed (dog nok uden nummer), skulle have overhøjhed over cherokee'erne. Det lykkedes for ham at få en landsbyhøvding, Moytoy fra Great Tellico, til at lade ham udråbe sig som "Kejser af Cherokee", men han blev kun anerkendt af ganske få, primært fra sin egen landsby, og resten af stammen fortsatte deres liv som om intet var hændt, var der jo ret beset heller ikke var. Men i dag regnes Moytoy som stammens første overhøvding, selv om altså kun få stammemedlemmer regnede ham for noget som helst. Men når man interesserer sig for cherokee'erne, som jeg gør, er det interessant at se mindelser om den tid, da stammen kontrollerede et område på størrelse med nutidens Tyskland.

Da jeg havde spist min sandwich og drukket min kaffe, fandt jeg en parkeringsplads i downtown, som ikke er særlig stor (downtown altså, ikke parkeringspladsen), men som jeg aldrig tidligere havde set på. Ved tidligere besøg havde jeg kun interesseret mig for højen og Little Tennessee River som møder Cullasaja River i den sydøstlige del af byen. Da jeg havde set nok på denne del af byen, som ligner downtown i mange andre små byer i området og optaget lidt video til min Glocal Explorer kanal på YouTube, gik jeg tilbage til bilen og satte kursen mod Highlands, den eneste anden bebyggelse i Macon County, udover Franklin, som er amtssæde, der er klassificeret som en town. Udover disse to byer, er der kun såkaldt unincorporated communities i dette amt. Dem er der til gengæld femten af, hvoraf det ene har det interessante navn Otto! Fra Franklin til Highlands, skal man stige godt 600 meter fra de 600 meter Franklin ligger i, til de 1.225 meter som er Highlands højde over havet. Turen går hele vejen ad US Route 64, som er en ret lang hovedvej. Den begynder i Nags Head i North Carolina og slutter mere end 3.700 km længere mod vest i Teec Nos Pos i Arizona. Så langt kørte jeg nu ikke. Mellem Franklin og Highlands er der kun 20 miles eller 32 km; til gengæld er hovedvejen på denne strækning tospors og meget snoet, fordi den følger Clullasaja Rivers forløb.

Bridal Veil Falls ved US Route 64 - ikke langt fra Highlands i Macon County.

Undervejs mellem Franklin og Highlands passerer vejen fire vandfald, og jeg gjorde holdt ved et par stykker af dem, Bust-Your-Butt Falls, som egentlig hedder Quarry Falls, men som har fået kælenavnet fordi det er populært (især for børn) er bruge den nederste del af vandfaldet som vandrutsjebane og også ved Bridal Veil Falls gjorde jeg et stop. Der var meget mere vand i floderne end ved mit seneste besøg, som var i juli 2019 og det gav anledning til nogle gode billeder, ikke mindst ved Bridal Veil Falls, som er et lille vandfald på en biflod til Cullasaja River, men stadig ved US 64, Her kan man gå om bag vandfaldet og fotografere ud gennem dette, så det gjorde jeg. Da jeg nåede Highlands fandt jeg et sted at sætte bilen, selv om det var svært at finde. Byen er en turistmagnet, ikke mindst om vinteren, hvor den er kendt som skisportssted, men der var altså også mange mennesker i april, måske i anledning af påsken, selv om Skærtorsdag jo ikke er helligdag i USA. Men mange biler var der, og mange mennesker på hovedgaden, men jeg fik da gået en tur op og ned af denne og fik både taget nogle billeder og mere video, som bliver slået sammen til en fælle video fra denne del af staten, som bliver slået op på YouTube, mens jeg er på min næste tur til USA i juli måned.

Fra Highlands ville jeg fortsætte ad US 64 til Rutherfordton i Rutherford County, så jeg forlod byen igen i østlig retning. Også denne strækning af US 64 er forholdsvis snoet, og undervejs passerer man endnu et amtssæde, Brevard i Transylvania County (vil du vide mere om alle disse counties i den vestlige del af North Carolina, kan jeg anbefale min bog, "Smuk natur, Venlige Mennesker - en danskers guide til det vestlige North Carolina", som kan købes i velassorterede netboghandlere, og du kan nok også få din lokale boghandler til at bestille den hjem). Undervejs passerede jeg selvfølgelig gennem flere bjerge, men efterhånden fladede det noget ud og blev til bakkeland, hvor jeg kørte gennem noget, der mest af alt lignede et dansk sommerhusområde. Efter at have passeret Brevard, kom jeg til at se på uret, og kunne se, at hvis jeg ville besøge Rutherfordton, ville det blive meget sent, inden jeg var tilbage i Ferguson, så da jeg nåede Interstate Highway 26 et sted syd for Hendersonville, valgte jeg at tage denne mod nord til den mødte I-40 syd for Asheville. Undervejs nord på rendte jeg ind i et par lange køer hvor trafikken næsten var gået i stå, men det viste sig bare at være almindelig aftenmyldretid. Den første mødte jeg omkring den lokale, regionale lufthavn, hvor Jens og Annette engang måtte afhente en bortkommen kuffert, se artiklen Hvordan vi for vild - to gange fra 2000. Næste kø var, da jeg kørte ind i Ashevilles sydlige forstæder, og det fortsatte men i mindre omfang, da jeg nåede I-40, men til sidst tyndede det ud, og så kunne jeg sætte farten op.

På vej fra Lenoir til Ferguson stoppede jeg ved Food Lion og købte noget mad, som jeg kunne varme i mikroovnen, så jeg ikke skulle af sted igen for at spise aftensmad. Jeg var tilbage i Ferguson omkring kl. 19, så det havde været en ret lang dag. I alt havde jeg kørt omkring 375 miles eller godt 600 km, og det skulle vise sig at blive den længste kørestrækning på en enkelt dag på turen - men jeg havde set en masse, så det var en rigtig god road trip dag. Vel hjemme varmede jeg den indkøbte mad, og da jeg havde indtaget denne, gik jeg i gang med at vaske, mens jeg sag på den lille veranda og drak min aftenkaffe. Desuden fik jeg tjekket mail og verdenssituationen via mit E-abonnement på Politiken.