Hovedstaden før hovedstaden før hovedstaden

Så var det sightseeing dag i Philadelphia, en by som hverken Tim eller jeg tidligere havde besøgt. Tim havde hjemmefra fundet nogle ting, han gerne ville se, blandt andet et af hans evindelige akvarier, Independence Hall, Liberty Bell mm., så det var vores plan. Vores hotel, Hilton Garden Inn lå inden for gåafstand af det hele, så det blev en dag til fods. Med den pris vi betalte for at parkere bilen, skulle den også helst stå længst muligt i parkeringshuset, så vi kunne få noget for pengene!

Jeg må hellere retfærdiggøre overskriften ved at fortælle, at Philadelphia var USA's hovedstad før Washington blev det, og også New York var hovedstad i en periode. Faktisk er antallet af "hovedstad" i overskriften underdrevet - eller overdrevet. Mange andre byer tjente som "hovedstad" i korte perioder før og under Uafhængighedskrigen, blandt andre Baltimore, Maryland; Lancaster, Pennsylvania; York, Pennsylvania; Princeton, New Jersey og Annapolis, Maryland. Med "hovedstæder" menes her byer, der husede de såkaldte "Nationale Konventer", men Philadelphia lagde altså hus til den første, som blev holdt i Carpenter's Hall. Det var underdrivelsen. Overdrivelsen (der skulle måske kun have stået "Hovedstaden før Hovedstaden", skyldes, at efter at USA blev til USA, blev New York den første hovedstad, hvor regeringen havde sæde i Federal Hall, som nu ikke længere eksisterer. I 1790 flyttede hovedstaden så til Philadelphia, som fungerede som sådan, med regeringen siddende i Congress Hall, nabo til Independence Hall, indtil Washington DC i 1800 blev landets endelige hovedstad.

Vi forlod hotellet lidt før 9.00 og gik et par gader mod syd til Market Street, som vi så fulgte mod øst til vi kom til en slags park - eller i hvert fald en græsplæne, som strakte sig på begge sider af gaden, som vi gik på. Området er kendt som Independence National Historical Park, og stykket med selve plænen hedder Independence Mall. I den ene ende (mod nord) ligger National Constitution Center, et museum for forfatningen og alt, hvad der vedrører denne. I den anden ende ligger Independence Hall, som var "regeringsbygning" lige før revolutionen og hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet. Rundt om området ligger adskillige officielle bygninger, så som Philadephias Mønt, Federal Reserve Bank, National Museum of American Jewish History, Byrne Courthouse med blandt ander United States Court of Appeals og United States District court of Eastern Pennsylvania.

Langs den ene side af parken ligger en lang bygning, der huser en udstilling om den berømte Liberty Bell, foruden klokken selv. Oprindeligt hang den i klokketårnet på Independence Hall, som dengang hed Pennsylvania State House, men her har den ikke hængt i mange år. Faktisk blev den allerede taget ned i 1848 og siden har den ført en omtumlet tilværelse. Den har blandt andet været på turne rundt i USA. Den nuværende bygning er ret ny, og her har klokken hængt siden 2003, mens den tidligere hang i en nu nedrevet bygning samme sted. En legende fortæller, at en gammel klokker ringede på den ved underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen. Denne historie stammer imidlertid fra en fiktionsartikel i en avis fra 1847, og der blev slet ikke ringet med nogen klokker den 4. juli 1876, da man ønskede at holde underskrivelsen hemmelig. Klokken er nok mest berømt for sin revne. En historie fortæller at klokken revnede, da den ringede efter højesteretspræsident John Marshalls død i 1835, og det er muligt, da man i dag kun ved, at revnen opstod engang i første halvdel af 1800-tallet. I følge sangen om Davy Crockett fra Disney-filmene om ham lappede han revnen: "He took over Washington so I hear tell, And patched up the crack in the Liberty Bell", men i så fald har han gjort det skidt, for den er der endnu :-) Navnet Liberty Bell fik den omkring 1830, da den blev symbol for de, der kæmpede for slavernes frigørelse.

Vi besøgte udstillingen og fik da også set den berømte klokke, inden vi fortsatte til Independence Hall. Det viste sig, at der er gratis adgang til bygningen, men at man kun lukker små grupper ind ad gangen, så derfor skulle man have en billet. Ventetiden var ret lang, og da vi havde meget vi skulle nå, valgte vi at nøjes med at se på bygningen udefra. Derfra fortsatte vi ad Chestnut Street mod floden. Undervejs passerede vi blandt andet en bygning som havde huset USA's anden nationalbank, byens imponerende toldbygning, Carpenter's Hall, som er huset hvor Den Første Kontinentale Kongres blev afholdt i september og oktober 1774. Desuden beså vi en nydelig statue, der symboliserede de mange irske immigranter, der kom til USA i 1800-tallet.

Formålet med at gå ned til floden, som i øvrigt er Delaware River, var at sejle over på den anden side til Camden i New Jersey, hvor der lå et akvarium, som Tim altså gerne ville besøge. I første omgang havde vi lidt svært ved at finde ud af, hvor den lille færge egentlig sejlede fra, men efter at vi havde spurgt en parkeringsvagt, lykkedes det, og da vi nåede frem, var færgen sejlet kort før. Da den kun afgik en gang i timen havde vi en del ventetid, som vi dels fordrev med et besøg i forhallen til Independence Seaport Museum og dels ved at nyde solskinnet. Efterhånden kom færgen, og vi gik ombord. Selve færgeturen tager ca. 15 minutter, men så får man også i tilgift en lille tur op og ned ad floden, så man blandt andet kan nyde Philadelphias skyline og slagskibet New Jersey på den anden side af floden.

Vel ovre på den anden side entrede vi akvariet, Adventure Aquarium, efter at have betalt den sædvanlige ublu pris, som de altid opkræver for at komme ind slige steder, her $ 26 pr. næse plus de $ 10 for en retur, det havde kostet at krydse floden. Vel inde fik vi set diverse fisk, blandt andre hajer og rokker, men også sardiner og andre småfisk. Desuden så vi flodheste, skildpadder, gopler og andre maritime væsener og selvfølgelig pingviner, men ikke mindst så vi børn! Børn i store mængder i alle størrelser, faconer og farver! Nogle få børn var med deres forældre, men de fleste var i grupper med tre - fire ledere, hvor børnene alle var klædt i samme (eller i hvert fald samme slags) T-shirt, vest, kasket eller lignende. Jeg har en fornemmelse af, at mange forældre deponerer deres børn i forskellige aktivitetstilbud i sommerferien, måske fordi forældrene ikke selv har ferie. Kun at have to ugers ferie er helt normalt for arbejdende amerikanere. I hvert fald var der mange børn, og de fyldte meget, både fysisk og verbalt. Til sidst fik vi nok af børn, og da vi havde set hele akvariet, besluttede vi at sejle tilbage til Philadelphia igen. Igen passede det dårligt med færgen, men vi benyttede så ventetiden til at indtage et let måltid i akvariets cafeteria.

Da vi havde returbillet, kunne vi bare gå ombord på færgen, da den kom, og omkring kl. 15.00 kunne vi gå i land igen. På vej ned til havnen havde vi passeret Franklin Court, hvor Benjamin Franklins hus engang havde ligget. I dag er der et Benjamin Franklin museum, og det ville vi gerne se. I selve Franklin Court kan man se en kopi af Franklins trykkeri fra 1726 og af hans postkontor. Vi koncentrerede os imidlertid om selve museet, hvor vi tilbragte en times tid. Her så vi nogle af Franlins skriverier, ting fra hans hjem, og der var "udstillinger", hvor der blev spillet båndede indspilninger af uddrag fra hans dagbøger. Blandt andet hørte vi "ham" fortælle, at han havde besøgt fem europæiske konger, og spist frokost med den ene, den danske kong Christian den Syvende. Vi så også nogle af de mange breve, som Franklin skrev, men desværre ikke hans berømte Silence Dogood breve, nogle læserbreve han som 16-årig skrev under falsk navn til sin brors avis i Boston, hvor han var i bogtrykkerlære. Da broderen opdagede, hvem forfatteren var, blev han meget vred og Franklin "sprang" fra lærepladsen og flygtede til Philadelphia. Da brevene blev trykt i avisen, kender vi indholdet af dem, og de kan læses mange steder på nettet, men originalerne er der vist ingen der ved, om eksisterer endnu og i givet fald, hvor de er.

Efter besøget på museet var vi ved at få kirkegårdsabstinenser. Vi havde ikke besøgt en kirkegård siden besøget på Arlington to dage tidligere, så det skulle der rådes bod på. Det gjorde vi med et besøg på Christ Church Burial Ground, som lå på vejen tilbage til hotellet. Her ligger blandt andre Benjamin Franklin begravet sammen med sin hustru og søn, foruden fire andre underskrivere af Uafhængighedserklæringen, Benjamin Rush, Francis Hopkinson, Joseph Hewes og George Ross og yderlige to, James Wilson og Robert Morris, ligger begravet ved selve Christ Church, få gader derfra. Den besøgte vi nu ikke, men vi fik set såvel Franklins grav, som flere andre grave, da vi gik en runde på hele den ret lille kirkegård. På muren over Franklins grav, sad det gravskrift, han skrev over sig selv som ung bogtrykker, men som han alligevel ikke ønskede skulle stå på den meget enkle gravsten, som han senere selv designede. Gravskriftet lød

"The body of
B. Franklin, Printer
(Like the Cover of an Old Book
Its Contents torn Out
And Stript of its Lettering and Gilding)
Lies Here, Food for Worms.
But the Work shall not be Lost;
For it will (as he Believ'd) Appear once More
In a New and More Elegant Edition
Revised and Corrected
By the Author."

Det, der står selve gravstenen er mere behersket: "Benjamin and Deborah Franklin: 1790"

Kirkegården blev taget i brug i 1719, og det er stadig en aktiv kirkegård, så der er også nye begravelser, selv om det må være svært at finde plads. Et besøg på kirkegården kostede to dollars (som går til vedligeholdelse af stedet), og som traditionen bød, efterlod også vi en penny (1 cent) på Franklins gravsten, hvorfor ved jeg ikke, men det gør sikkert godt for noget!

Efter besøget på kirkegården gik vi tilbage mod hotellet. Dette ligger i udkanten af Philadelphias Chinatown, så vi måtte jo aflægge et besøg her. Denne Chinatown er ikke så stor, men meget kinesisk med mange kinesiske butikker og nogle restauranter; dog ikke så mange af sidstnævnte, som vi har set i andre Chinatowns rundt i verden, hvor restaurantdrift tilsyneladende er den væsentligste idtægtskilde. 10th Street er "hovedgaden" i området (vores hotel lå mellem 11. og 12. Street), og her findes som i mange andre Chinatowns en kinesisk portal, som blev behørigt fotograferet.

Vores hotel lå lige ved siden af, og dels sammenbygget med Reading Terminal Market, et overdækket Farmer's Market fra 1892, med adskillige restauranter, stader, hvor der bliver solgt frugt og grønt, brød, kød, fisk, ost, blomster og meget andet godt, og det skulle vi selvfølgelig også lige besøge, inden vi gik op på værelset. En del amisher og andre Pennsylvania Dutch har stader her på markedet, og jeg købte noget hjemmelavet naturvingummi af en nydelig amishpige. Desuden købte jeg lidt frugt til at tage med op på værelset, hvor vi endelige nåede op omkring kl. 18.45 efter næsten 10 timer "på gaden"!

Da vi var lidt mætte af oplevelser endte dagen med, at vi spiste aftensmad i form af en sandwich på en Subway. Ikke den store kulinariske udskejelse, men tilstrækkeligt til os, og der skulle komme flere Subway besøg i de kommende dage.