Dræbte Tom Dooley Laura Foster?

Da sagen foregik, troede mange mennesker og i hvert fald de mennesker, der betød mest, nemlig de to juryer, som dømte Tom, at Laura blev dræbt, og at Tom Dooley var morderen. Senere opstod der rygter om, at Tom ikke var alene om mordet, og at Ann Melton var hans medskyldige, selv om hun faktisk var blevet frikendt. Andre mente, at Ann var den egentlige drabskvinde, og at Tom bare hjalp hende med at begrave liget. I denne artikel vil jeg se nærmere på muligheden for ​​at Tom Dooley faktisk var morderen, alene eller sammen med en eller flere medskyldige. Altså om anklagemyndigheden havde ret eller kan have haft ret i sin påstand.

De fleste læsere af kriminalromaner, ved, at politiefterforskere i den slags historier typisk kigger efter motiv, midler og muligheder (lejlighed), når de forsøger at løse en mordsag. Det er naturligvis ikke alt, hvad de leder efter, men det er vigtige ingredienser i romanerne.  At disse tre forhold rent faktisk er vigtige også i det virkelige liv, had jeg fået bekræftet af en  politimand som har efterforsket drab og andre alvorlige kriminalsager i mange år. Så lad mig se lidt nærmere Toms motiv, midler og muligheder.

Havde Tom et motiv til at myrde Laura Foster?

Anklagemyndigheden var overbevist om, at Toms motiv var hævn. Hævn for at Laura at have smittet ham med syfilis. I artikler og bøger om sagen, bliver det ofte nævnt, at Tom havde truet med at dræbe Laura, da han opdagede, at hun havde smittet ham med sygdommen, men faktisk har han aldrig sagt noget i den retning (så vidt vi ved i dag). Det eneste vi ved med sikkerhed, er, at han havde sagt til sin halvfætter, Rufus Dula Hall, sandsynligvis søndag den 13. maj, at "han ville dræbe dem, som havde gjort ham syg." På det tidspunkt har Tom muligvis ikke vidst, hvem der havde smittet ham, da han ikke nævnte navne, og talte om "dem" ikke "den".

Toms motiv kan naturligvis stadig være hævn, hvis han senere opdagede, at han var blevet smittet af Laura, men hvorfor skulle han tro, at netop hun var ansvarlig? Han havde seksuel omgang med flere andre kvinder, som alle kunne have givet ham sygdommen. Mest sandsynligt Pauline Foster, der jo havde syfilis, allerede før hun kom til Elkville. Faktisk var sygdommen selve årsagen til at hun kom dertil. Hvis vi fjerner nogle ubekendte fra ligningen, var det mest sandsynligt, at Tom blev smittet af Pauline og gav sygdommen videre til Laura og Ann. Sidstnævnte smittede så sin mand, James. Desværre kan vi ikke fjerne de ubekendte fra ligningen, eftersom alle parter var kendt for at have flere seksualpartnere, og fx for Anns vedkommende at have haft det i mange år, da mordet blev begået. Derfor kan enhver af dem være blevet smittet af snart sagt hvem som helst, og måske har ingen af dem faktisk smittet hinanden. Selvfølgelig kan Tom kan meget vel have fået sygdommen fra Laura Foster, men det kunne han ikke vide med nogen form for sikkerhed, så det er efter min mening et meget usikkert motiv. Heldigvis for anklagemyndigheden er det er ligegyldigt, hvad Tom vidste eller ikke vidste. Det afgørende er, hvad han troede at vide, og det kan vi desværre ikke afgøre i dag.

Billedet til venstre er en blyantstegning af Tom Dooley som helt ung, som Edith F. Carter forestiller sig ham. Tegningen findes på Tom Dooley museet på Whippoorwill Academy and Village i Ferguson, North Carolina og er gengivet her med tilladelse fra kunstneren.

Men kunne Tom have haft andre motiver? Når en mand dræber en kvinde eller omvendt er jalousi i en eller anden form ofte motivet. Vi ved fra samtidige kilder, at alle tre af de involverede kvinder havde andre elskere foruden ​​Tom. Ann var kendt for at have sovet med forbipasserende vognmænd under borgerkrigen, og James Isbell anførte i sin vidneforklaring, at "det generelt blev rapporteret, at Ann Melton hengav sig til ulovlig omgang med andre, ud over fangen". Pauline indrømmede at have været smittet med syfilis før hun kom til Elkville, og under hendes ophold her havde hun sex med i hvert fald George Washington Anderson og Thomas Foster. Måske havde hun sex med endnu flere mænd foruden Tom Dooley, men disse er de mænd, hun (eller mændene selv) omtaler i de forskellige vidneudsagn. Vi kender ikke nogen navne på Laura Fosters kærester, men hun var kendt i området som "en pige med runde hæle", hvilket i det lokale sprogbrug betød, at hun var nem at "lægge ned". Det blev oplyst, at hun var skrøbelig, og det fortælles mellem linjerne, at der var tale om en moralsk skrøbelighed. Tom selv havde sex med alle tre piger og måske med Caroline Barnes, som han skændtes med Ann om, og rygterne fortalte at han haft sex med flere endnu.

Så Tom kan have haft grund til at være jaloux, men det er ikke sandsynligt, da han syntes at være meget mere interesseret i Ann Melton end i Laura Foster og tilsyneladende havde han ingen problemer med at have sex med alle pigerne på samme tid, så jeg tror, ​​vi kan udelukke jalousi på hans konto.

Penge var bestemt ikke årsagen til mordet, eftersom ingen af ​​de involverede var rige. Sandsynligvis havde Tom udsigt til at blive mere "velhavende" end de øvrige implicerede, da han skulle arve den jord, han og familien boede på, og selv om det meste af det var skovklædte bjergskråninger, der ikke kunne dyrkes, var det alligevel noget værd. Ifølge John Foster West anslår folketællingen i 1860 værdien af ​​Mary Dulas jord til 195 dollars. Det lyder ikke så meget i dag, men husk, at Pauline skulle arbejde hele sommeren (formodentlig marts til november) for kun 21 dollars, så det svarer til 7-8 års løn for en landarbejder. Ingen af sagens øvrige hovedpersoner – eller deres ægtefæller – har registreret en ejendomsværdi i folketællingerne, formodentlig fordi den jord, de boede på, var lejet. Selv de rige plantageejere i dalen, havde typisk "kun" jord for mellem $ 800 og $ 2000, altså kun mellem 4 og 10 gange så meget som den "fattige" enke, Mary Dula. På grundlag af værdien, sammenlignet med et gæt på jordpriserne i bakkeområderne i Wilkes County dengang, beregner West størrelsen af Mary Dulas ejendom til at være ca. 4.000 acres (1.618 hektar). Måske er denne beregning er forkert (hvis værdien pr. acre var større end de 5 cent, West sætter den til), men det er klart, at det var en af ​​de største, hvis ikke den største, ejendom blandt de fattige i bakkeområderne, og fx langt større end James Isbells 200 acres (80 hektar) i nærheden af ​​Kings Creek i Caldwell County. Isbells jord var til gengæld frugtbar landbrugsjord i dalen, og derfor meget mere værd end jorden i bakkerne, men alligevel viser det, at familien Dooley havde noget at stå i mod med. Vi ved også at familien Dooley havde køer (i flertal). Det kan selvfølgelig havde betydet, at de ejede to køer, men jeg opfatter Mary Dulas udsagn "jeg var gået ud for se til køerne", som om der har været flere end to. I hvert fald var familiens landområde større end både James Melton og Wilson Fosters. Sidstnævnte lejede sin jord, han ejede den ikke, og det har Melton sandsynligvis også gjort. I hver fald er der ikke opgivet nogen ejendomsværdi for ham ved folketællingen i 1870. Jeg tror, ​​jeg kan sige med sikkerhed, at penge ikke var et motiv for Tom.

Et sidste motiv er blevet ført frem. Hvis Laura rent faktisk var gravid, som nogle senere legender "ved" og Tom var forpligtet at gifte sig med hende, kunne han have troet, at dette ville binde ham og forhindre ham i at se andre kvinder. Men først og fremmest er det aldrig blevet bekræftet, om Laura var gravid eller ej. Det blev ikke nævnt under retssagen, ikke engang af Dr. Carter, der havde behandlet hende for syfilis, og som undersøgte hendes lig, da det blev fundet. Selv om hun var gravid, var det ikke nødvendigvis motiv til at hun skulle slås ihjel. Området var nærmest "spækket" med enlige mødre og kvinder, der havde børn med andre mænd end deres ægtemænd. Så slemt var det, at efter retssagen, skrev New Herald om udskejelserne i området: "Det er et klogt barn, der kender sin far."  Ann Meltons mor blev aldrig gift (så vidt vides i dag), og hun fik mindst 6 børn, måske flere, og angiveligt havde ingen af ​​dem den samme far, selv om dette ikke bekræftes fra officielle kilder. Louisa Gilbert, der blev gift med James Melton efter Anns død, havde mindst ét ​​barn uden for ægteskab. Og det var ikke kun blandt de fattige bjergfolk, at disse udenomsægteskabelige børn blev født. Kaptajn William Dula, bror til Toms farfar, Bennett, og i sin levetid en af de mest velhavende godsejere i Happy Valley, nåede at få fire børn med Theodosia McMulland, før de endelig blev gift og fik yderligere to børn. Williams og Bennetts søster, Judith Dula, havde mindst ét ​​barn, før hun blev gift med Thomas Hall og hendes datter, også kaldet Judith havde mindst tre og måske så mange som fem børn, før hun blev gift, og hendes senere mand var ikke far til nogen af ​​disse børn. Så efter min mening havde Tom heller ikke grund til at dræbe Laura bare fordi hun var gravid. Der var ikke noget, der hed "børnebidrag" den gang. Børn født uden for ægteskab var alene moderens ansvar, med mindre faderen frivilligt hjalp til.

Det eneste motiv, der overhovedet holder bare det mindste, er hævnmotivet, og det finder jeg meget tvivlsomt.

Havde Tom midlerne til at myrde Laura Foster?

Laura Foster blev stukket ihjel. Ikke med flere knivstik, som hævdet på hjemmesiden "The True Story of Tom Dooley", men ved et enkelt stik i brystet. Dr. Carter fortalte under retssagen, at kniven var gået ind i hendes krop mellem det tredje og fjerde ribben. Liget var i en sådan tilstand af nedbrydning, da det blev fundet, at han ikke var i stand til at konstatere, om kniven havde ramt hjertet eller ej, men der var ingen tvivl om, at Laura var blevet dræbt. Selv om knivstikket ikke havde ramt hjertet og dermed forårsaget døden øjeblikkeligt, må man gå ud fra at hun så ville være død af forblødninger alligevel.

Paul Slade fastslår på sin hjemmeside Planetslade.com, at Tom sandsynligvis var morderen, eftersom de fleste mord i Amerika bliver begået af mænd. Hans statistik er fra 1999, men jeg er enig i, at dette sandsynligvis har ikke ændret sig meget siden 1866. Selv på det tidspunkt var de fleste mordere mænd. I 1999 havde 23 % af alle mord en mandlig gerningsmand og et kvindeligt offer, mens kun 2,5 % af alle mord havde en kvindelig morder og et kvindeligt offer. Der er selvfølgelig stadig en chance for, at mordet blev begået af en kvinde, men mest sandsynligt er det, at morderen var en mand. Det betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at det var Tom Dooley. En anden statistik fra Bureau of Justice Statistics  fortæller, at kvinder dræber deres kærester med en kniv dobbelt så ofte som mænd dræber deres kærester med en kniv. Mænd foretrækker tilsyneladende skydevåben, stumpe våben eller hænderne når de dræber deres kærester. Jeg tror heller ikke, at dette har ændret sig meget siden 1866.

Hvis Tom har ejet en kniv, har det formodentlig været en i stil med denne. Billedet til venstre viser en type kniv, som var almindeligt anvendt af sydstatssoldater under borgerkrigen, og det var en af de mange typer knive, som kaldtes en bowiekniv, selv om den var en del mindre end den, som oberst Bowie gjorde berømt.

Under alle omstændigheder går jeg ud fra, at Tom ejede en kniv. Det gjorde de fleste mænd på det tidspunkt og det samme gjaldt mange kvinder, ikke mindst ude på landet, som det også er tilfældet i USA i dag. Og de, der ikke selv ejede en kniv, havde i hvert fald nem adgang til en. Under retssagen blev det ikke nævnt, om Tom havde en kniv, men nogle legendariske historier vil vide, at naboerne var bange for Tom, netop fordi han altid gik med kniv, men det bekræftes ikke i officielle kilder, og det lyder urimeligt, at de skulle være bange for ham, for alle andre gik også med kniv. Knive blev betragtet primært som arbejdsredskaber, ikke våben. Den eneste kniv, der blev omtalt af vidner under sagen, blev nævnt af Pauline Foster, og den tilhørte Ann Melton. Pauline kunne fortælle, at Ann havde skjult kniven under hovedenden af sin seng, hvor Tom havde hentet den, den dag han rejste til Tennessee. Dette skete mere end en måned efter, at Laura forsvandt. Men lad os bare acceptere, at Tom havde adgang til en kniv, så han havde midlerne til at myrde Laura. Mordvåbnet blev dog aldrig fundet.

Lauras lig blev fundet i en grav cirka 500 meter fra Dula-familiens hjem. James Isbell forklarede, at da han og hans svigerfar fandt graven, og den blev åbnet, så han spor af en hakke i siderne af graven, og vi ved, at Tom havde lånt en hakke fra Lotty Foster dagen før Laura forsvandt, så han havde også midlet til at grave graven.

Havde Tom lejlighed til at myrde Laura Foster?

Laura forlod sit hjem omkring klokken seks eller lidt senere fredag morgen, og red på sin fars hest en distance på ca. 9 kilometer til Bates Place. Omkring halvanden kilometer fra sit hjem, mødte hun Betsy Scott og havde en samtale med hende, hvilket kan have opholdt hende 5 eller 10 minutter, før hun fortsatte. Selv hvis hun red på en langsom hest og tog den med ro, vil hun nemt kunne have været ved Bates Place senest 7.30, og sandsynligvis endda noget før det. Samtidig havde Tom angiveligt taget en anden og kortere rute (kun omkring 7 – 8 km) gennem temmelig ujævnt og meget bakket terræn. På trods af at det mente anklagemyndigheden, at han var ankommet til Bates Place før Laura. Men jeg tror  ikke at det var muligt!

Det blev bevidnet af Carl Carlton, at han mødtes med Tom Dooley på stien nær sit hjem (omkring en tredjedel af vejen mellem Fosters hus og Bates Place) lidt efter solopgang (solen stod op omkring kl. 6.15) og Tom må have mødt Carlton ikke senere end 6.45 og snarere endda noget tidligere. Ca. en time senere var Tom stadig var på vej i samme retning, nu omkring halvvejs mellem Lauras hjem og Bates Place, da han mødte Hezekiah Kendall. Han talte nogle få ord med både Carlton og Kendall, men fortsatte videre til James Scotts hjem, hvor han ankom lidt efter morgenmaden. Her opholdt han sig kort tid, hvorefter han fortsatte til James Meltons hjem, hvor han ankom mellem otte og ni og opholdt sig et stykke tid. Pauline Foster sagde i sin vidneforklaring, at hun ville have set Tom gå fra Melton-hjemmet til Bates Place, hvis han havde gjort det. Tom har efter min mening simpelthen ikke haft tid til at gå til Bates Place, dræbe Laura og skjule hendes lig tidligt om morgenen, og han har under ingen omstændigheder kunnet være der før hende, og før Wilson Foster nåede frem til stedet i sin søgen efter hesten og Laura.

Fra Meltons hjem gik Tom til Lotty Fosters hus og bad om noget mælk, som han fik, og Lotty så ham gå i retning af hans eget hjem med mælken. Det næste vi ved om hans opholdssted om fredagen er, at da hans mor kom tilbage til huset ved frokosttid, fandt hun ham på hans seng, hvor han opholdt sig indtil kort før aftensmaden. Mellem hans besøg i Lotty Foster hus og aftensmaden, kunne han være gået til Bates Place og have dræbt Laura. I så fald ville han have været nødt til enten at efterlade liget eller bære det til graven omkring 1.200 meter væk ved højlys dag, hvilket ville have betydet at han enten skulle følge vejen og dermed passere flere huse, eller også skulle han bære liget over bakkekamme, gennem tæt skov og krat af laurbær, hvilket ville være noget nær umuligt for en enkelt person. Fru Dula mente, at hvis Tom havde forladt huset før frokost, ville hans søster, som var hjemme, have nævnt det for hende, men det havde hun ikke gjort. Af en eller anden grund var Eliza Dula som tidligere omtalt ikke vidne ved nogle af retssagerne, hverken for forsvaret eller for anklagemyndigheden.

Tom kunne selvfølgelig have skjult liget nær det sted, hvor mordet blev begået, og så senere være kommet tilbage for at transportere det til graven. Det er endda blevet antydet, at han kom om natten mellem fredag og lørdag sammen med Ann Melton og at de to så bar Lauras lig til stedet, hvor de allerede torsdag havde forberedt graven. Det må i givet fald have været meget sent på natten, fordi Ann var stadig hjemme, da Pauline Foster og Anns bror, Thomas, gik i seng sent fredag ​​aften. Tom selv forlod sit hus omkring en time lige før aftensmaden for at gå ud i laden, fortalte hans mor, men Thomas Foster hævdede, at han så Tom Dooley gå i retning af Bates Place, før han selv tog en hest og red til sin søsters hjem. Tom var tilbage i sin mors hytte i tide til aftensmaden, så han havde ikke mulighed for at gå til Bates Place og dræbe og begrave Laura på dette tidspunkt. Senere på natten, da Ann kunne have forladt sit hjem efter at Pauline og Thomas var faldet i søvn, var Tom for længst tilbage igen ifølge hans mor, og han opholdt sig i hjemmet hele natten. Det vidste hun fordi han havde kulderystelser om aftenen, og hun så derfor ind til ham i løbet af natten.

Hvis Tom havde dræbt Laura om morgenen og begravet hende om natten, ville kroppen have udviklet rigor mortis, og han ville ikke have været i stand til at bøje benene under hende, som de var da graven blev fundet, flere måneder senere. John Foster West antyder, at Tom mødtes med Laura om morgenen, og overtalte hende, måske under indflydelse af alkohol, til at vente på ham indtil mørkets frembrud. Så gik han tilbage sent på eftermiddagen eller tidligt på aftenen og dræbte hende, bar hende til graven og begravede hende, før han vendte tilbage til sin mors hus til aftensmaden. Men hvorfor skulle Laura have accepteret at vente på ham i første omgang, hvis de var ved at stikke af? Hun kunne lige så godt have insisteret på, at de skulle tage af sted med det samme.

Efter min mening havde Tom ikke noget motiv, og heller ikke den bedste lejlighed til at myrde Laura. Der er endnu én ting, der taler imod, at han skulle være den koldblodige morder, som han blev præsenteret som under retssagen. Anklagemyndigheden antydede, at Tom og Ann havde tilbragt tiden fra torsdag eftermiddag til tidligt fredag morgen med at grave graven med hakken, som Tom havde lånt af Anns mor. Ann hævdede, at de to sammen med hendes mor havde haft travlt hele natten med at tømme den feltflaske med hjemmebrændt ​​spiritus, som Carson Dula havde bragt Tom. Af en eller anden grund blev Lotty Foster blev aldrig spurgt, om hun faktisk tilbragte natten med Tom og Ann. Det blev også bekræftet af flere vidner, at der faktisk var arbejdet på stien mellem Dulas og Lotty Fosters hjem, så det må Tom også have fundet tid til i løbet af torsdagen.

Hvis han og Ann havde travlt med at grave graven i løbet af natten, gjorde de ikke arbejdet særligt godt. Graven var ikke specielt dyb og alt for kort. Selv i hård jord burde de have været i stand til at grave en mere passende grav. For mig tyder beskrivelsen af graven mere på, at den blev gravet i hast - formentlig først efter at mordet var blevet begået, og det bare gjaldt om at komme af med liget. En helt anden ting er, at såfremt Tom havde planlagt på forhånd at myrde Laura, når de mødtes ved Bates Place eller senere, hvorfor gravede han så ikke graven i nærheden af dette sted, i stedet for at grave den langt tættere på sit eget hjem, hvor liget skulle transporteres meget længere? Selv om selve Bates Place var et åbent område, var bjergsiderne omkring det så tæt bevoksede, at Laura kunne skjule ikke bare sig selv, men også en hest her, så det havde været langt mere logisk at grave graven ved Bates Place i stedet.

Så nej, jeg tror ikke, at Tom Dooley faktisk dræbte Laura Foster. Men hvorfor tilstod han det så (posthumt), og hvis han vidste, hvem der faktisk begik mordet, hvorfor fortalte han det så ikke, så han kunne frelse sig selv? Jeg vender tilbage til begge spørgsmål i en senere artikel.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen