Billeder fra Tennessee

Vi har været i Tennessee nogle gange. Både i den østlige og vestlige del, selv om sidstnævnte mest var på gennemfart.

Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.

Great Smoky Mountains National Park var den første af USAs nationalparker, som vi besøgte. Den ligger i Tennessee og North Carolina. Her kørte vi ind i parken fra Tennessee siden.
Ind i parken kørte vi et længere stykke langs Little River. Det er ikke så tydeligt på billedet, men det var populært for børn, at sejle i baderinge ned ad floden.
Det var her ved flodbredden, at vi så disse to nydelige sommerfugle, som gad sidde stille et øjeblik, mens de blev foreviget.
J. B. Hunt er et af USA's store transportselskaber. Deres biler fulgte os overalt på turene i 2002 og 2004. Ikke kun i Tennessee.
Ved bredden af Nolichucky River i det sydøstlige Tennessee (i det nuværende Green County), blev Davy Crockett født den 17. august 1786.
Hytten han blev født i, blev skyllet væk under en oversvømmelse i 1920'erne. I stedet er det opsat en kopi nogle meter længere væk fra floden.
På vej fra White House, Tennessee til Memphis, passerede vi Nashville, men der var desværre ikke tid til et ophold her, så det har vi stadig til gode.
I 2002 var vi i den modsatte ende af staten. Her måtte vi selvfølgelig besøge Graceland.
Og se Elvis' grav.