Billeder fra Pennsylvania

Pennsylvania har vi besøgt nogle gange, men kun den sydlige del, og primært med Gettysburg som mål. Omkring byen blev udkæmpet et af den amerikanske borgerkrigs blodigste slag (1. juli til 3. juli 1863), og hele området er nu nationalpark.

Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.

Byen ligger mellem en række højdedrag. Billedet her er taget fra Oak Ridge nordvest for byen, hvor nogle af de hårdeste kampe stod på slagets første dag.
Rundt om hele byen findes Gettysburg National Battlefield Park, med monumenter over de mange regimenter og soldater, der var med i slaget. Klipperne på billedet, er Devil's Den, hvor der blev kæmpet hårdt på slagets anden dag.
Devil's Den ligger i en dal for foden af to bakker, der kaldes Round Tops. Her ses Little Round Top, som den ser ud i dag. På tidspunktet for slaget, var der ikke så mange træer på bakken.
Alene navnene på de forskellige lokaliteter vidner om, hvor blodigt slaget var. På billedet ses "Slaughter Pen", som fik sit navn på grund af de mange lig, der blev funder her efter slaget.
Navnet "Valley of Death" siger næsten sig selv, men er dobbelttydigt, da det også referer til salmen; "Though I walk trough the valley of the shadow of death, I shall fear no evil..."
På billedet ses et monument over tropperne fra Virginia, som kæmpede på sydstaternes side. Monumentet forestiller general Robert E. Lee til hest, og det står på det sted, hvor det afgørende angreb udgik fra på slagets tredje dag. Sydstaterne angreb med næsten 10.000 soldater over 1½ km åbent terræn mod en noget større nordstatsstyrke, der lå i dækning bag en stenmur. Angrebet blev slået tilbage og næsten halvdelen af sydstatsstyrken faldt. Pickett's Charge som angrebet bliver kaldt, betragtes som vendepunktet i borgerkrigen, "The Highwater Mark".
I dette lille stenhus i byens nuværende vestlige udkant, havde Lee sit hovedkvarter på slagets anden dag. I dag kan man overnatte i huset, men det er ikke billigt.
Kirken her på hovedgaden, er en af de mange bygninger, der har overlevet siden borgerkrigen.
En anden er den gamle station, der i dag er Turistinformation. Til denen station ankom USA's præsident Abraham Lincoln i efteråret 1863, da han skulle indvie en ny kirkegård til de mange dræbte nordstatssoldater fra slaget.
Lincoln overnattede i dette hus, der dengang var hotel. Efter sigende var det her han skrev den tale, han holdt ved kirkegårdsindvielsen næste dag, den meget berømte Gettysburg Address, der begynder med ordene "Four scores and seven years ago, our fathers brought fourth..."
Har man lyst, kan man i dag ære byen ved at få sit navn sat på en flise på et af byens fortove eller på en af dens pladser.

   - Retur til USA Billeder -