Fort Frederica

Vi kørte nord på gennem Georgia fra grænsen til Florida ad I-95, men ikke så langt. Kort før Brunswick, så forlod vi motorvejen og kørte ud mod kysten ad US-17. På vej mod Brunswick, som ligger ved St. Simons Sound, kommer man over en betalingsbro, som den gang (2002) var rimelig i pris. Det kostede nemlig 35 cents at krydse den. Vi kørte nu ikke ind til byen, men drejede endnu længere mod øst af mindre veje, og kørte ud mod St. Simons  Island. Undervejs derud kørte vi gennem et større marskområde, og her så vi et spændende skilt. Andre steder ser man skilte med springende hjorte, gående elge eller lignende, men skiltet her forestillede en skildpadde, og under det stod teksten "Beware! Turtles crossing". Jeg kan lige forestille mig ventetiden hvis man skulle støde ind i en stime af skildpadder på vej over hovedvejen. Vi mødte nu ikke nogen, men så dog et mindre levende eksemplar ligge i vejsiden. Måske skulle de hellere sætte skilt op, der på skildpaddesprog advarede mod biler. Vi fortsatte og kom over endnu en bro. Denne gang var der ingen afgift, men til gengæld var broen oppe. Og jeg skal love for, at de var i god tid. Vi ventede ca. 15 minutter før vi overhovedet så det skib, der skulle passere, så der var god tid til at stå ud og se på omgivelserne, blandt andet den bygning, der lå ved siden af vejen. Det lignede grangiveligt en jernbanestation, bare uden jernbane, og vi fandt aldrig ud af, hvad bygningen faktisk var. Langt om længe lukkede broen og vi kunne forsætte. 

Nu var vi så på St. Simons Island, som ud til at være et typisk feriested med masser af sommerhuse. Den kvikke læser kan nu spørge sig selv, hvad vi dog ville der? Svaret er simpelt: Øen hører til Georgias såkaldt "gyldne øer", som er ferietilholdssteder for nogle af USA's rigeste. Dem ville vi simpelthen besøge i håb om, at der skulle falde noget af til os fattige danskere. Nej, den rigtige årsag var, at vi ville besøge Fort Frederica. Dette fort var det sydligste engelske fort i USA, og herfra udgik styrker, der kæmpede mod spanierne i Florida, ligesom spanierne også flere gang angreb fortet.

Fortet og byen, hvor de ansatte boede, blev grundlagt af James Edward Oglethorpe, den første engelske guvernør over Georgia. Hans egen historie er meget spændende, men har ikke så meget med fortet at gøre, så interesserede må læse den et andet sted; måske kommer den under Historie(r) en dag. I 1728 var han et af de styrende medlemmer af en gruppe, som ville oprette en ny koloni i den nye verden. Kolonien skulle være for gældsplagede. Dem var der mange af, og de havde ikke mange andre muligheder end at emigrere, hvis de ville undgå fængsel. Gruppen oprettede retningslinier for den nye koloni, foreslog hvor den skulle ligge, og opkaldte den efter kongen, George. I 1732 underskrev kongen traktaten for den nye koloni, der var større end England selv. Området omfattede alt land mellem Savannah River og Altamaha River, og fra Atlanterhavskysten til Stillehavet. At både Frankrig og Spanien gjorde krav på det samme land, hvor der i øvrigt boede ret mange indianere allerede, betød ikke så meget dengang.

Oglethorpe etablerede en bosættelse ved Savannah floden i 1733, og i  1734 sejlede han sydpå langs kysten på udkig efter et sydligere sted, der egnede sig til at bygge et fort. Stedet fandt han på St. Simons Island. To år senere vendte han tilbage med de første nybyggere, 44 mænd, mest håndværkere og 72 kvinder og børn. Her anlagde han en by, og kaldte den Frederica efter kongens eneste søn.

Først og fremmest byggede man et fort. Bag dette (det vil sige ind mod land) udlagde man 84 jordlodder på 20 gange 30 meter og hver familie fik en lod at bygge på, og 50 tønder land inde i landet at dyrke. De første hytter var bygget af palmestammer, men senere byggede man huse af” tabby”, der består af brændte østersskaller. Desuden blev der også bygget huse af mursten. Et af særkenderne ved kolonien var, at slaver var forbudt, så nybyggerne udførte alt arbejde selv.  Da byen var på sit højeste var der ca. 500 indbyggere, foruden soldater, der boede på byens kaserne. 

I 1739 udbrød der krig mellem England og Spanien, og da kampene også nåede Georgia, lod Oglethorpe bygge jordvolde rundt om hele byen, med ydre palisade og en 3 meter bred voldgrav uden om. Da han ikke brød sig om at vente, samlede Oglethorpe en styrke på 900 mand fra Frederica og omliggende bosættelser samt 1100 indianere og i foråret 1740 drog han mod St. Augustine. Han belejrede byen, men kunne ikke trænge gennem forsvarsværkerne og allerede midt på sommeren var han igen tilbage i Frederica. I 1742 var det spaniernes tur. De samlede en flåde på 50 skibe og en styrke på 2000 mand, og så sejlede de mod Frederica. Nogle af tropperne nåede helt frem til Frederica, men blev slået tilbage, og senere samme dag faldt en anden styrke i Oglethorpes baghold ved Bloody Marsh nogle miles fra byen. I løbet af ganske få dage valgte spanierne at trække sig tilbage.

Vi fandt hurtigt fortet, som i dag kun består af spredte ruiner, og nogle til formålet opstillede kanoner, men der var meget smukt i området, og vi gik en tur ned ad det, som tidligere havde været byens hovedgade, og vi så på de skilte, der står ved nogle af ruinerne og fortæller om, hvad de oprindeligt har været. Der er også et par gravsteder, som er bygget op i mursten. Da vi havde set nok, kørte vi tilbage til I-95 og fortsatte nord på til Savannah.

Se billeder af Fort Frederica her.