| |
Spillegale
I
Las Vegas havde vi bestilt værelser på Las Vegas Hilton, som vi fandt uden
problemer. Til gengæld fik vi problemer med at finde vej, da vi først havde
fundet hotellet. Da vi kørte ind på hotellets område, der er meget stort, så vi et
skilt, eller rettere to skilte. Det ene viste til Valet Parking (altså hvor
bilen bliver kørt bort af ukendte personer, og stillet et ukendt sted
J) og det
andet viste til Self Parking. Vi mente, at vi godt selv kunne parkere vores bil.
Så vi kørte mod Self Parking, og fandt også nemt en plads, om end lidt væk fra
indgangen til hotellet. Vi lod derfor kufferterne ligge i bilen, og gik over på
hotellet for at checke ind. Hilton Las Vegas er stort, meget stort. Da det blev
bygget i 1969 var det faktisk verdens største hotel med sine 3.174 værelser, og
der er da også flere indgange. Inden for den indgangsdør, vi havde benyttet, var
en hall med butikker på begge sider, men ingen reception, så vi gik ned af
gangen, der førte fra hallen. Også her lå der butikker, og vi begyndte at tale
om, hvor mon receptionen lå. Denne samtale blev overhørt at nogle danskere, der
var på vej den anden vej, og de spurgte os, om vi havde problemer. Her fik Dorte
så sagt, at vi ledte efter "vores hotel". De opfattede det imidlertid
bogstaveligt og spurgte om, hvilket hotel vi skulle bo på, og da vi svarede at
vi skulle bo på Hilton, forsikrede de os om, at dette skam var Hilton. Vi fik så
forklaret, at det egentlig bare var lobbyen vi ledte efter. Her kunne de så
hjælpe ved at forklare, at det nemmeste var at gå ud igen, fatte bilen og så
køre om til Valet Parking. Så kunne vi sætte bilen lige foran hotellets
hovedindgang, læsse bagagen af, hvorefter disse parkeringsgutter ville tage sig
af bilen. Lobbyen lå så lige inden for denne indgang. Vi gjorde som de sagde, og
fandt ganske rigtigt også hovedindgangen, hvor en hjælpsom ung mand, hjalp os
med at få kufferterne ud af bilen. Derefter gav han os en kvittering, og så
kørte han bilen væk til en ukendt skæbne, mens vi gik ind i lobbyen og fandt en
receptionskranke.
Vi
fik et værelse på den 14. af de 29 etager som hotellet har, og selv om vi ikke
var helt oppe, var der alligevel en fin udsigt over byen. Efter at være kommet
op på værelset slappede vi af en times tid eller to, tog bad og klædte om og gik
derefter ned for at finde en af 14 restauranter, som hotellet kunne byde på! Det
blev en mexicansk restaurant. Som flere gange tidligere på mexicanske
restauranter, bestilte vi nachos til forret. Hvad vi ellers spiste har jeg
glemt, men mexicansk var det. Inden maden bestilte vi et par margaritaer, og det
skal jeg love for at vi fik. Jeg vil tro at der har været næsten en ¾ liter i de
glas vi fik, og det endte da også med, at vi ikke bestilte andet at drikke. Det
er nok første gang, jeg har drukket margaritas til min mad. Jeg har dog en gang
drukket whisky til min mad. Det var i Skotland, hvor vi skulle prøve deres
nationalret, haggis. Hvis nogen ikke er bekendt med denne "delikatesse", kan jeg
fortælle at den består af hakket fåreindmad, typisk hjerter, lunger, nyrer og
lever. Det hele blandes med løg, krydderier, havregryn, og fåretalg og fortyndes
med fårefond. Derefter hældes massen i en fåremavesæk, og det hele koges i
omkring en time. Jo, skotterne ved, hvad der er godt! Vi fik det serveret med
kålrabimos, og whiskyen var simpelthen nødvendig for at få det til at glide ned.
Ja, det var så et mindre sidespring.
Restauranten var i øvrigt en af de hurtige. Vi
havde endnu ikke spist halvdelen af forretten, da hovedretten kom på bordet. Da
vi havde spist færdigt gik vi ud og tog byens monorail, der har station uden for
hotellet. Vi kørte med denne til den sidste station (i
den ene retning J), der ligger ved MGM Grand (der i i dag er verdens største hotel med over 5.000
værelser). Undervejs på turen gav en stemme i en højttaler os
turistinformationer om byen. Ved MGM gik vi lidt rundt i dette enorme hotel,
hvor de i øvrigt holder løver. Dem så vi nu
ikke noget til, og da vi havde set nok, bevægede
vi os ud på The Strip. The Strip er et ca. 7 km langt stykke af Las Vegas
Boulevard. Temperaturen var stadig på den forkerte side af 30°
her omkring klokken 21 om aftenen så det var varmt, og vi valgte at gå ad The
Strip tilbage mod hotellet, selv om fødderne efterhånden blev lidt ømme, vi
havde jo taget det pæne tøj og de pæne sko på. Til gengæld nød vi de mange
mennesker – det var lørdag og Independence Day
Weekend,
så der var rigtigt mange. Vi nød også at se på alle de kasinoer, der er bygget
op med forskellige temaer, som fx Luxor, der er en pyramide, Paris, der har både
Eiffeltårn og Triumfbue, Venezia, med kanaler og gondoler, New York, New York
med Frihedsgudinden, Empire State Building og andre skyskrabere, Circus Circus
med sit cirkustema samt Caesars Palace med romersk tema. Vi beundrede
selvfølgelig også de mange kasinoer, der bare var der – og hvis temaer var
mindre synlige udefra, fx Bellagio og Mirage (dette hotel har et akvarium, og et
delfinarium). Da vi kom
forbi Caesars Palace var de netop i gang med et meget stort festfyrværkeri, som
både vi og resten af gaden standsede op for at se på. Hele spadsereturen tog
godt to timer, og vi var noget trætte og varme, da vi kom tilbage til Hilton.
Vi havde ikke været inde på nogle
af kasinoerne, så det må vi have til gode til en anden gang. Til gengæld havde
vi aftalt, at vi ville spille lidt på hotellets kasino, dog ikke for mere end
$100 til sammen. Det holdt til ca. 50 minutter, så var vi fallit. Vi købte en
drink i baren, og tog den med op på værelset, en oplevelse rigere – og 100
dollars fattigere.
|