St. Augustine

Vi har ved flere forskellige lejligheder besøgt USA omkring den 4. juli, og har dermed fejret nationaldag sammen med amerikanerne. Første gang var i St. Augustine i Florida i 2002. Det år kørte svigerfamilien rundt i Florida, mens vi kom fra New Orleans, og vi havde aftalt med dem, at vi skulle mødes i St. Augustine den 3. juli, og så følges ad i en uges tid. Så kunne de være med til at fejre vores sølvbryllup nogle dage senere.

Vi ankom til St. Augustine allerede omkring kl. 13.00, og vores aftale med Else og Carl Jørn var først kl. 15.00. Værelserne på hotellet var endnu ikke klar, så vi kørte ud til et stort Outlet Market, hvor der var 95 factory outlets fra diverse mærkevarefirmaer, Nike, Seiko, Banana Republic, Anne Loft, Levi’s og mange andre. Her fik vi købt et par ting til ungerne derhjemme og der blev også lidt til Dorte. Kl. 15.02 var vi tilbage på hotellet, og da holdt Else og Carl Jørn uden for, så det var da meget godt timet. De havde lige fået deres værelse, og vi fik også vores.

Vi sludrede et par timer, og så kørte vi ud for at få noget at spise. Senere kørte vi lidt omkring i byen, men det blev hurtigt mørkt, så vi besluttede at udsætte udforskningen af byen til næste dag.

Efter morgenmaden den 4, juli tog vi bilen og kørte ned til en parkeringsplads ved byens Visitor Center. Herfra gik vi så ca. 100 meter til et af stoppestederne for lille bus, der kører rundt i byen. Her købte vi en "hop on - hop off billet", og så kørte vi ellers ”derudad”, mens chaufføren fortalte om byen og de bygninger, vi kom forbi.

 Vi steg første gang af trolley’en ved ”Old St. Augustine Village”, en slags frilandsmuseum, med nogle af byens gamle huse. Husene er bare ikke flyttet hertil, men har altid ligget her (på nær et enkelt, som er flyttet fra den næste gade). Husene er bygget mellem 1790 og 1910. Det ældste hus er Murat House, hvor Napoleon Bonapartes nevø Achille Murat boede til leje, mens huset var ejet familien Canova. Canova familien ejede de fleste af de oprindelige huse i området, men senere blev flere af dem overtaget af Kenneth Dow. Dow var opdagelsesrejsende, samler og millionær, og i det hus, der kaldes Dow House, er der en udstilling om Kenneth Dow. Dow har i øvrigt også givet store gaver til museet for videnskab og kunst i Daytona Beach, lige syd for St. Augustine. Han døde i alder af 90 i maj måned 2002. Inde i landsbyen ligger det ene fundament til en bro, den første som europæere byggede i Nordamerika. Hvor vejen i dag går uden for landsbyen, har der engang gået en smal flod. Da spanierne kom hertil  byggede de en træbro over floden, USA’s første bro, og det var resterne af denne, vi så. Da vi var færdige med at se på landsbyen, var der lige kørt en trolley, så vi måtte  vente til den næste.  Imens fordrev vi tiden med at se på firben (eller hvad det nu var for en slags øgler), som der var en hel del af på stedet. Flere forskellige typer endda, men jeg er desværre ikke firbenskender nok til at kunne artsbestemme dem. 

Vi fortsatte med trolley’en gennem St. Augustine. Byen praler af, at være USA’s ældste, og selv om der er flere andre, der påstår det samme, er der noget, der tyder på at St. Augustine har ret. Byen er grundlagt i 1565 ad den spanske admiral Pedro Menéndez de Avilés. Bosættelsen blev brugt som base for hans angreb på og destruktion af en fransk huguenot bosættelse ved udmunding af St. John River, hvor Jacksonville i dag ligger. Byen var centret for den spanske kontrol af Atlanterhavskysten. I 1586 angreb og nedbrændte Francis Drake byen, men spanierne genopbyggede den. I 1672 begyndte spanierne at bygge Castillo de San Marcos, som i dag er det ældste murede fort i USA. Fortet var færdigt i 1695, og har ligget der siden da. I det 16., 17., og 18. århundrede blev byen udsat for gentagne angreb fra såvel englænderne som indianerne. I 1740 byggede man Fort Mantanzas syd for byen, og det var med til at bevare spansk kontrol over byen. I 1763 indgik spanierne og englænderne en fredsaftale i Paris (Treaty of Paris). Ifølge denne afgav Spanien Florida til England, men allerede i 1783 efter den amerikanske frihedskrig gav England området tilbage til Spanien. I de næste 38 år forhandlede USA med Spanien om en overtagelse af området, og i 1821 blev Florida et amerikansk territorium. I 1845 blev Florida stat, men staten løsrev sig fra unionen i 1861 og tilsluttede sig Konføderationen. I 1862 overgav St. Augustine sig til nordstatstropper og byen var besat under resten af borgerkrigen. St. Augustine er i øvrigt en af de kun to byer i USA, der har været omgivet af en bymur, og en af byportene eksisterer stadig.

Vi fortsatte turen gennem byen, og så blandt andet byens ældste hus, ”Det ældste fængsel”, adskillige kirker, Flagler College og Rådhuset. De to sidstnævnte bygninger er begge bygget som hoteller af Henry Flagler. Henry M. Flagler er ikke kendt af mange uden for USA i dag, i modsætning til hans partner. Sammen med John D. Rockefeller grundlagde han Standard Oil (Esso), og i 1885 kom han til St. Augustine, hvor han har sat et uudsletteligt præg på byen. Man taler lige frem om Flagler Æraen. Han mente at St. Augustine var ville være det ideelle vinterferie sted for rige nordamerikanere, så han byggede der luksuriøse Alcazar hotel, og det endnu mere luksuriøse Hotel Ponce de Leon. Samtidigt anlagde han en jernbane fra New York til St. Augustine (Florida East Coast Railway), der kunne bringe turister til hans hotel. For at gæsterne kunne blive modtaget på passende vis, byggede han en toetagers jernbanestation, og arrangerede bustransport til hotellerne. Siden hen byggede han også et hospital, det daværende rådhus og adskillige kirker. I begyndelsen af 1900-tallet flyttede han videre sydpå til Palm Beach. Alcazar er i dag St. Augustine’s rådhus (tidligere har det også været officersskole), og der er et Lightner Museum i den ene ende af bygningen. Hotel Ponce de Leon er i dag universitet (Flagler College).

Det næste stop vi gjorde var ved ”Ungdommens Kilde” som blev ”opdaget” af Ponce de Leon, da han kom til Florida den 3. april 1513. Omkring kilden er der en såkaldt arkæologisk park, selv om der er grænser for arkæologien, men det  var nu meget interessant. Først så vi en film om hvordan Florida er opstået, rent geologisk. Dernæst besøgte vi et mindre planetarium, og så hvordan stjernehimlen så ud, da spanierne tog til Amerika, og hvordan de kunne navigere efter stjernerne. Det var faktisk ”ret nemt”. De sejlede mod syd langs Afrikas kyst, indtil de kunne pejle Nordstjernen 30° over horisonten (omkring de kanariske øer). Derfra sejlede de så mod vest, mens de hele sørgede for at holde Nordstjernen i samme højde. Så nåede de til sidst Floridas nordlige kyst. St. Augustine ligger på 29° 58’ nord, så det er egentlig ret godt navigeret. Efter besøget i Planetariet var det endelig blev tid til at se og smage Ungdommens Kilde, og selv om Ponce de Leon og hans mænd beskrev det som vidunderligt friskt og dejligt, kan jeg ikke give dem ret. Det smagte ikke så slemt (og jeg prøvede faktisk to gange), men det lugtede præcis som rådne æg på grund af det store svovlindhold. Men jeg håber at det har effekt, selv om det måske er for sent for mig at få evig ungdom :-) I kan læse mere om Ponce de Leon under Historie(r).

Undervejs på turen fik vi flere gange forevist, det specielle byggemateriale, coquina, som mange af bygningerne var bygget af. Coquina er en særlig ”stenart”, der består af sammenpressede skaller af coquina muslingen, som gennem mange år er blevet sammenpresset til hårdt kalcium karbonat. Oprindeligt var det et almindeligt byggemateriale, men efterhånden blev det sjældent, og dermed dyrt, og til almindelige huse overgik man derfor efterhånden til at bruge ”tabby”, der er et materiale bestående af brændte østersskaller; kaldet ”fattigmands coquina”.

Vi kørte med trolley’en tilbage til Visitor Centret, hvor bilen holdt. Vi kørte nu ikke hjem, men gik i stedet ind ad den gamle byport og en tur ned ad St. George  Street, hvor vi så USA’s ældste skolebygning af træ, flere andre gamle huse, og drak et glas friskpresset lemonade. det var ved den lejlighed, at vi stødte på "mindestenen" med den interessante stavning, som ses på billedet til venstre. Så var det hjem til hotellet og slappe af et stykke tid, inden vi skulle ud og se på nationaldag. 

4. juli festlighederne var startet omkring kl. 16, men da slappede vi af på hotellet, så først ved 20-tiden gik Carl Jørn, Dorte og jeg ned til Castillo de San Marcos ved Mantanzas floden, hvor der skulle være fyrværkeri. Senere gik vi lidt længere, så vi kom helt ned til floden og kunne se ud til Anastasia Island, der ligger lige over for St. Augustine. Da fyrværkeriet startede omkring kl. 21.00 var der efter vores bedste overbevisning omkring 30-40.000 mennesker samlet. Så startede fyrværkeriet ude fra en pram i floden, og imens blev der spillet amerikanske, sentimentale fædrelandssange og den slags i højttalere. Men fyrværkeriet var faktisk flot! Da det var slut gik vi hjem til hotellet, og fik en kop kaffe inden vi gik i seng.

Flere billeder fra St. Augustine under Billeder fra Florida.